Tillid eksisterede før velfærdsstaten

Af Kasper Støvring 22

 

 

Politikens Per Michael Jespersen har stillet fem spørgsmål til ”liberalisterne”, bl.a. Lars Seier Christensen, der alle går på: Hvorfor vil I afskaffe velfærdsstaten, når nu den skaber tillid, lykke, velstand m.m. Dette var også emnet gårsdagens Deadline-debat mellem Jespersen og Cepos-direktør Martin Ågerup.

 

Nu er jeg ikke liberalist, men vil da gerne svare med et andet spørgsmål: Har Jespersen overhovedet tænkt over begrebet kausalitet?

 

Lad os bare holde os til tillid, helt overordnet. Det er ikke velfærdsstaten, der har skabt tillid. Den var der før velfærdsstaten. Det er derimod tillid, der har muliggjort velfærdsstaten. Tillid, social solidaritet og andre goder har at gøre med kulturel homogenitet og protestantisk kristendom, med civile bevægelser, national identitet, evnen til netværksdannelse og med dyder som personlig ansvarlighed, pålidelighed, ærlighed og gensidighed.

 

Det er jo interessant, at det område i f.eks. USA, hvor borgerne udviser den højeste grad af tillid – ifølge Robert Putnams store undersøgelse fra 2007 er det South Dakota – er kendetegnet ved at have mange efterkommere af netop skandinaviske bosættere. Med andre ord: Man kan tage tillidskulturen med til et andet land og vedligeholde den gennem generationer. Og den tillidskultur eksisterende jo altså mange år, før vi fik velfærdsstater i Skandinavien.

 

Desuden er tilliden højest i homogene områder og lavest i multikulturelle og multietniske områder. Som Putnam skriver i sin artikel ”E Pluribus Unum” om sin store tillidsundersøgelse i USA: At fejre mangfoldigheden i South Dakota vil sige, at en familie med svenske aner inviterer sine naboer med norske aner til barbecue.

 

Dog er der ikke noget, der tyder på, at velfærdsstaten har ødelagt tilliden – tilliden har været høj i de seneste mange år. Men vi kan derimod se, at tilliden falder i Sverige, og især i områder, der er mindre homogene, som f.eks. Malmø.

 

At velfærdsstaten ikke skaber tillid, har jeg allerede skrevet om i min bog Sammenhængskraft fra 2010 og i denne kronik. Også Århus-politologen Christian Bjørnskov har lavet studier i tillid og lykke, der fører disse goder meget længere tilbage i dansk historie end tiden omkring og efter velfærdsstatens etablering.

 

Stigende etnisk diversitet, der medfører manglende tillid mellem grupper, har også negativ effekt på villigheden til materiel omfordeling. Det har en kreds af Harvard-politologer, deriblandt Alberto Alesina, vist i en berømt studie.

 

Nu kan grupper fra lavtillidsområder ganske vist forøge deres tillidsniveau, når de indvandrer til højtillidskulturer som den danske (dog uden at nå samme høje niveau som etniske danskere). Men etniske danskeres tillid til disse grupper er også tilsvarende markant lavere, hvilket politologen Geert Laier Christensen har undersøgt i Cepos-regi, jf. hans bog Tørklæder, tillid og tørre tal fra 2010. Blandt etniske danskere har 90 procent tillid til andre danskere, men kun 55 procent har tillid til muslimer. Og det er temmelig afgørende, når nu majoritetskulturen er så stor.

 

Jeg har skrevet om Cepos-undersøgelsen og om Putnams undersøgelse i dette indlæg, sidstnævnte finder i øvrigt, at sammenhængen mellem ulighed og social kapital er mindre væsentlig end den mellem diversitet og social kapital: Lighed og ulighed er ikke så afgørende for tillid. Dertil kan man føje, at vores tillid er en form for naivitet, der gør os sårbare over for indvandring fra lavtillidskulturer.

 

Når der vanskeligt kan etableres velfærdsstater i multikulturelle lande, skyldes det bl.a., at tilliden ikke er stærk nok mellem kulturelle grupper; man deler ikke de samme grundlæggende ideer om det gode liv. Det er som antydet et ganske velkendt fænomen i forskningen. Der er dog forskel på kulturer; visse kulturer gør det særdeles vanskeligt at assimilere borgerne ind i de dyder (ærlighed, ansvarlighed, pålidelighed, gensidighed osv.), som er vigtige for, at tillid kan vokse frem. Men kulturel assimilation er vejen frem, også (og lige præcis) for mennesker med anden etnisk baggrund.

 

Kort sagt: Tillid er en civil relation, ikke primært en statslig eller markedsmæssig, ikke en retslig eller økonomisk. Det er i civilsamfundet, den opbygges og vedligeholdes. Er velfærdsstaten så på sigt en trussel? Det mener jeg af flere grunde:

 

1)      Vi er begyndt at se fænomener som krævementalitet, rettighedsegoisme og ”victimisering”, som historikeren Henrik Jensen har skrevet om. Det ødelægger medborgerskabsdyderne.

2)      Så er der sager om dovne Robert og fattig Carina, som handler om, at den tillid, der forudsættes i velfærds-”kontrakten” (mellem ydere og nydere), brydes.

3)      Endelig truer staten også foreningslivet – en krumtap i civilsamfundet og dermed en vigtig kilde til både solidaritet og tillid – når den blander sig (om det så er med subsidier eller med bureaukrati eller begge dele). Det folkelige engagement trives bedst, når mennesker kan føle glæde ved at se frugten af eget arbejde. Der sker noget negativt i form af ansvarsforflygtigelse, når det offentlige tager over: Man føler ikke, at ”det er min sag længere”. Foreninger på støtten er ikke de bedste foreninger. Initiativet overlades til andre.

 

Jeg har skrevet om solidaritetens kilder i dette indlæg, og jeg har anmeldt professor Jørn Henrik Petersens bog om beslægtede emner her. Fra gammel tid har man, også sosserne, været bange for fremkomsten af en ”forsørgerkultur”, af afhængighed af staten, at borgerne passiviseres frem for at aktiveres. Staten bliver let paternalistisk. Det er hele problemet om ansvarlighed kontra umyndiggørelse.

 

Hvad så med forholdet mellem velstand og velfærdsstat? Ågerup har i sit svar til Jespersen peget på, at velstand jo også i højeste grad eksisterede før velfærdsstaten.

 

22 kommentarer RSS

  1. Af Søren Sørensen

    -

    Tillid er så afgjort baseret på kløften mellem rig og fattig..selvom top 1% ejer 32% her af alle værdier-den 3 højeste i den vestlige verden. Muligheder for udgang fra fattigdom er også baseret der.

    Er jo realt 1 million arbejdsløse i DK og de skal ikke retur som tyende for top 1%.
    Jobbene forsvandt jo til Kina?
    Læs om det Støvring det er sandt!

    Og et multikulturelt samfund har mere tillid ind de to “mono” konkurrerende som vi jo mest har i DK. Især når men stiller den lille troende kristne etniske minoritet overfor muslimer i landet.
    Indførelse af ateister ville være fornuftigt så læser de også andet end blot en enkel bog igen og igen. Litteratur skal være mangfoldigt..

    Men må være klart for alle at en stram indvandring er nødvendigt..

  2. Af Niels B. Larsen

    -

    Hvis Per Michael Jespersen ville fjerne de rødfarvede briller, ville han hurtigt indse, at for at skabe en velfærdsstat kræver det, at der er en udbredt tillid og samhørighed i den befolkning, som skal beriges med velfærdsstaten.

    Hvis der mangler samhørighed i befolkningen vil folk naturligvis ikke affinde sig med at blive plukket i skat for at staten kan omfordele pengene til de mindrebemidlede. Hvorfor skulle folk gøre det, hvis de ikke følte sig bundet til nyderne?

    Og hvis ikke der var en udbredt tillid til at midlerne reelt blev omfordelt og havnede hos de reelt trængende, ville folk heller ikke affinde sig med højere skatteprocenter.

    Ligeledes er det ikke velfærdsstaten, som har medført velstanden. Velstanden har tværtimod muliggjort veldfærden. Hvordan skulle man have financieret velfærdsstaten, hvis ikke midlerne var til stede?

    Det turde være indlysende.

    Jeg er gammel nok til at kunne huske reallønsstigningen mellem 1955 og 1967 – den periode, hvor velfærdsstaten blev grundlagt. Umiddelbart vil jeg tro, at almindelige mennesker i de 10 år gennemsnitligt havde en lønfremgang på over 40% .

    Uddrag fra http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/Gamle%20rapporter%201962-1996/1968%20DECEMBER.pdf (side 7): “Af redegørelsen for lønudviklingen fremgår det, at der fra 1960 til 1967 er sket en FORDOBLING af lønniveauet for arbejdere i industri og håndværk. Den procentvise lønstigning har i denne periode været lidt større for laverelønnede end for højerelønnede. [ ] For funktionærer og tjenestemænd […] har lønstigningen været på 8-10% pr. år.” og “I perioden 1962-1967 har lønstigningen været på ca. 54%, hvoraf der efter korrektion for skatte-, afgifts- og prisstigninger bliver omkring 10% i disponibel reallønsstigning.”

  3. Af Søren Revser

    -

    Tillid der er sat over styr kommer ikke tilbage igen. Det er uomtvisteligt.

    Man kan lære at acceptere nogle ting. Lidt ligesom utroskab; men tilliden kommer aldrig igen.

    Derfor står Danmark også pt. i et politisk sort hul, en deadlock om man vil.
    Der behøves nye politikere. Indtil da tvinges vi så til at acceptere det korrupte parnas vi Har, og desværre ikke kan fravælge; hvor gerne vi end ville.

  4. Af Preben Jensen

    -

    Enhver med mere end tre brikker kan regne ud at velfærds-systemet vil blive ruineret og afskaffet, hvis masseindvandringen fortsætter. Nu er regeringen i gang med at bruge endnu flere milliarder kroner på indvandringen, som kan komme op på mellem 40.000 og 80.000 ekstra i år.

    Visse kredse har forsøgt at bortforklare og bagatellisere, men sandheden er at R og S er i fuld gang med at smadre og likvidere den velfærd og tryghed/ sikkerhed som er blevet opbygget siden 1950.

    Optegnelser viser f.eks. at ” velfærdsstaten Danmark” nu behandler hjemløse danskere ringere/ værre end Tyskland behandlede sine hjemløse omkring 1905-1908……..!!

    Og dagens presse fortæller om at en mand med åndedrætsbesvær og iltapparat blev nægtet hjælp og blev henvist til at finde sig et arbejde. Og en kvinde med lammelser og smerter fik samme besked. (kommuner smyger sig udenom love og bestemmelser ved brug af (oversmarte) ordninger med såkaldte lægekonsulenter der tilsidesætter speciallægers diagnoser) Og livsfarligt syge danskere kan blive nægtet indlæggelse, eller blive smidt på gaden i komplet afkræftet tilstand.

    Velfærdsstaten er ved at falde sammen om ørerne på os…….!!!

    Tilliden til regeringen og systemet svinder ind, og det er bestemt ikke uden grund.

  5. Af Preben Jensen

    -

    PS: Hvis man vil have et eksempel på hvordan en patient kan blive behandlet eller mis-handlet, kan man slå op under Gotfredsens blog “Håb om en mindre blåøjet tid”.

    Og så var der jo også sagen med “pigen der ikke ville dø” og de tusinder af andre sager, der viser at patienter og pårørende kan blive udsat for horrible overgreb i nutidens Danmark.

  6. Af Preben Jensen

    -

    Det kan anbefales at læse diverse net-aviser ang. den særdeles uhyggelige udvikling i Sverige, England, Frankrig, Spanien og Danmark mv.

  7. Af Jan Jørgensen

    -

    Jeg er enig i Kasper Støvrings argumentation, og jeg vil tilføje at samfundet som enhed er blevet til et sæt systemer, hvor interessetænkning har gennemhullet begrebet “tillid”.
    Eksempel: En person fra Bastard Film blev i sommers idømt at betale ansatte på plejehjemmet Fælledegården erstatning, idet retten ifølge FOA´s formand fandt at de var filmet uberettiget, OG fordi de ansatte i korte filmsekvenser var fremstillet udenfor en kontekst, så de fremstod som værende hårdhændede og brutale overfor beboerne, som blev vist.
    Jeg blev overrasket og rystet over denne dom. Jeg var ansat på akkurat samme sted året efter udsendelsen og kunne konstatere at beboerne var glade for udsendelsen og kede af personalet, som blev vist. Jeg indberettede selv et overgreb, konstaterede at udsendelen var retvisende for forholdene på stedet.
    (Gennem 12 år i fem kommuner i og omkring København har jeg konstateret at mange grupper i aftenvagt i hjemmeplejerne har en fast praksis med at køre hjem i arbejdstiden. Når det har været fremme i pressen er reaktionen, vi kører hjem i arbejdstiden igen når tumulten har lagt sig.)
    Jeg mener at pointen er, at kernen i “velfærdssystemet” er blevet til det at beskytte systemerne mod kritik. Således er FOA blevet til et skummelt foretagende, der holder med de, der er de stærke i det omtvistede spørgsmål. Selve spørgsmålet, hvad der skete, og om det kan forhindres, det blev kastet ud med badevandet. FOA kunne have spurgt de ældre eller Ældresagen og ladet sagen ligge, hvor den hørte hjemme, i pressen og hos politikerne.
    Men politikerne selv er ikke nødvendigvis et middel til at skabe tillid. Det er min generelle erfaring at eksempelvis en medarbejders indberetning om en medarbejders vold mod en beboer på et bosted medfører at den anmeldende part bliver søgt smidt ud af sin arbejdsplads under dække af “samarbejdsvanskeligheder”, ganske enkelt fordi at en sag om overgreb ikke er godt for kommunens omdømme. Jeg har konkret kendskab til at en kendt borgerlig/”liberal” kommune bruger en ordning om psykologhjælp til medarbejderne som middel til at undergrave en medarbejders selvværd og integritet for at opretholde omdømmet. Medarbejderen bliver tilbudt hjælpen, stedet, der rådgiver får at vide at medarbejderen er “udbrændt” og i total opløsning og ikke kan samarbejde, til trods for, det faktuelt ikke er tilfældet.
    Jeg mener ikke der er sammenhæng imellem partifarve i kommunalbestyrelser og de interessetækninger, der præger det, der træder i stedet for “tillid”.
    Som medarbejder i visse brancher og visse brancher i særlige kommuner skal man ganske enkelt sætte sig udenfor spørgsmål om etik overfor de, man arbejder for, og hos, og man skal .
    Jeg kan nævne et andet eksempel på, hvordan “tillid” i vores samfund tilsidesættes: For en del år tilbage stod to medarbejdere fra plejehjemmet “Slottet” frem og berettede om forhold omkring hårdhændet behandling af plejehjemmets beboere. De blev i byretten dømt for, så vidt jeg husker, bagvaskelse eller uberettiget kritik. Nogle år senere KOM deres kritik til sin ret, idet en privat optagelse af netop dette blev vist i TV Lorry, hvor en immobil beboer blev hårdhændet behandlet.
    Tillid tilsidesættes til fordel for nogle absurde hensyn til “systemet”, som ikke er tillidsvækkende, da de primært reagerer ved at beskytte dets omdømme, snarer end at være undersøgende og korrigerende i forhold til kritik. (Jeg læste tilfældigvis den undersøgelse af forholdene efter sagen med “Slottet”. Jeg blev ikke overrasket over at sidde tilbage med en fornemmelse af, det var “bestilt” resultat. Hvis det ikke var, så var det i hvert fald en procedure, jeg ikke har tillid til.

  8. Af Søren Sørensen

    -

    Jan Jørgensen

    Ja, skal være bekymret over manglende ytringsfrihed og censur mod kritik. Så sent som idag skev debattøren Lars Petersen at ytringsfrihed kun skal være for betalende i demokratiet. Men det har jo været et plutokrati i ihvertfald de sidste 13 år nu også. Berlingske har jo også kun borgerlige bidragere til fx debat også modsat den alligevel mere demokratiske radikale Politiken som dog er blevet en yderst smal avis ift forgangstider i dets valg af “historier” mht at repræsentere røde meninger pånær som ad omveje liberale radikale meninger.

    Medborgerskab i plutokratiet er afgjort under pres der. Den næste borgerlige regeringen vil uden tvivl indføre 100% plutokrati.

  9. Af Preben Jensen

    -

    PS: Det mest uhyggelige ved vores nuværende samfund er måske at ikke bare vokser mængden af ondskab, det gør mængden af idioti også. Og hvis mængden af politisk og bureaukratisk nederdrægtighed bliver meget stor, og yderligere suppleres med grænseløs tåbelighed, så siger det jo sig selv at velfærden og civilisationen ikke kan bevares, men vil blive afløst af vanvid, barbari, terror og junglelov.

    Som det skete i tredivernes Tyskland og Rusland osv., og som det nu er ved at ske i bl.a. Sverige, Frankrig og Danmark.

  10. Af Jan Jørgensen

    -

    Søren Sørensen jeg tror ikke som sådan at ytringsfriheden er i fare, jeg tror bare at ytringsfriheden “voldtages” af interesser, der korrumpere samfundet. Det var det, jeg ville med mine eksempler, at FOA, sikkert uden at vide det, er med til at ødelægge arbejdsmiljø og social ydelse og er med til at bidrage til at tilliden undergraves i samfundet, udelukkende fordi der er et spin ind over, som varetager stærke gruppers interesser. De stærke grupper er er her kommuner, der ikke vil have et dårligt omdømme og som beskytter sig mod “skandaler”, og fagforeninger, der er ligeglade med de etiske aspekter af det, medlemmer gør på deres arbejde.
    Det er tillid, vi debatterer her, og jo, tillid til at vi har ytringsfrihed er også noget vi derfor mangler.

  11. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg tror, at svare kunne være eller måske er meget enkelt. Hvis der ikke havde eksisteret tillid mellem mennesker, så havde antallet af os været meget lille, verden over – og i DK ville vi ligedan være blevet reduceret kraftigt.

    Det kniber ganske vist gevaldigt i vore dage alt for mange steder. Militær, krudt og kugler, gridskhed kombineret med magtliderlighed holder det i ave – indtil det (forhåbentlig ikke) igen går løs med endnu flere borgerkrige og en evt. WW III?

  12. Af Kim Olsen

    -

    Så længe en søren sørensen kan ytre sig på diverse blogge, lider ytringsfriheden ingen nød.

    Allerede Kierkegaard gjorde sig lystig over at folket krævede ytringsfrihed, men dog allerede havde tankefrihed uden at udnytte denne.

    Gad vide om han var så fremsynet, at han havde typer som sørensen i tankerne?

  13. Af Jan Jørgensen

    -

    Kim Olsen, enig!

  14. Af Preben Jensen

    -

    Kim Olsen……

    Er det ikke snarere sådan at robot-filtret favoriserer Søren Sørensen og lignende typer, mens seriøse bloggeres indlæg igen og igen forbliver usynlige…..?!!

  15. Af Søren Sørensen

    -

    Jan Jørgensen

    Ytringsfriheden er da under pres allerede. Når du læser fx B artikler bestemmer avisen hvilke har kommentarmuligheder og hvilke ikke. Denne “selektive udførelse” er tit præcis de mest kritisable..

    Kære ko

    Naturligvis burde du ikke ha ytringsfrihed når du kalder Berlingske kvindlige ansatte for en “led manipulerende so” mv. og kun kommentere i B i i forfølgses mania når undertegnet skriver og hver kommentar er et personangreb ….din fetish der er upassende i en seriøs avis..

    Mht tanker af kirkegård er det bedst du overlader sådan til folk der kan håndtere dette.

    Mvh Liden Tue

  16. Af Kim Olsen

    -

    sørensen

    Tak for din præcisering af at det kun er mennesker, som du deler mening med, som skal nyde ytringsfrihed.

    Du påstår, at du har læst filosofi, men kan ikke stave Kierkegaards navn korrekt – mytoman!

  17. Af Preben Jensen

    -

    Man må desværre konstatere at det nye robot-filter fungerer fjollet og utilregneligt på en lang række blogs.

  18. Af Ulf Timmermann

    -

    Preben, Kasper Støvring, er ikke noget “robot-filter”. Tal ordentligt.

  19. Af Preben Jensen

    -

    ANGÅENDE SVERIGE OG DANMARK………

    I Sverige daler tilliden til velfærden og statsmagten, i takt med at det bliver mere og mere utrygt at være svensker. Og i Danmark bliver lønmodtagere og arbejdsløse og mange andre udsat for en regn af overgreb og forringelser. Det kan man læse om på den korte avis og avisen. dk og andre netaviser.

    Eller se ovenfor kl. 22.38 den 1. oktober.

    Ulf Timmermann………

    Kniber det med at læse indenad? Det jeg skriver om er hvordan det nye robot-filter fungerer på diverse blogs. Nemlig underligt og uforståeligt og vist også ret meningsløst.

  20. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    De national-konservative ønsker tillidsbegrebet reserveret det national-etniske tilhørsforhold og retter deres angreb direkte mod USA.

    Kimen til hadet er sået. Jo flere gange de gentager hadets mantra, desto hurtigere vil dets afgrøde vokse i vores hjerter.

    “Har du tillid til muslimske naboer”?

    Nej og nej vil flere og flere svare,. Når ondskaben har plantet deres sædekorn, vil det vokse og tage overhånd.

    De national-konservative kan ikke engang definere, hvad tillid betyder.

    Selvfølgelig ikke.

    De kan ikke engang definere, hvad det vil sige at være dansk. Udsagnet “Tillid, social solidaritet og andre goder har at gøre med kulturel homogenitet og protestantisk kristendom, med civile bevægelser, national identitet, evnen til netværksdannelse og med dyder som personlig ansvarlighed, pålidelighed, ærlighed og gensidighed”, er selvfølgelig et tomt bulrende udsagn

    Til at le af.

    For hvad betyder disse ord? Ja, det er der ingen, der rigtig ved.

    En tom messen fra de national-konservatives side.

    Fyldord uden mening.

    Tillid er noget der går på tværs af det partikulære tilhørsforhold, ellers er begrebet klingende hult tomt.

    Små begrænsede mennesker vil ALDRIG kunne føle tillid. De vil ALTID stirre på deres egen navle og sige “Her er der kun plads til MIG og den der ligner MIG”.

  21. Af hans andersen

    -

    @Anders Kirkegaard Jakobsen
    Sikke dog en gang misforståelser og vås.
    Tillid, social kapital eller sammenhængskraft er uhyre let at måle og en faktor der er med til at bestemme BNP, Deres uvidenhed er uhyggelig

    Der har desværre været nogle mennesker her i DK der måske af uvidenhed har arbejdet hårdt på nedbrydning af tillid i befolkningen og dele denne op i dem og os samfundet. Dvs de gode med de rigtige meninger og de onde ,pøbelen eller kældermennesker, dem med di forkerte meninger. Jeg tror det vil lykkes 🙂

  22. Af Tilliden står stærkt i velfærdssamfundet | Den politiske puls

    -

    […] I forrige uge skrev Cepos’ direktør Martin Ågerup således: ”Måske er velstand og tillid snarere forudsætninger for velfærdsstaten end resultater af den.” Og i hans afsluttende bemærkninger konkluderer en landets førende liberalister, at velfærdsstaten med stor sandsynlighed er direkte ødelæggende for tilliden, ligesom Kasper Støvring også har gjort det her på Berlingske bloggen. […]

Kommentarer er lukket.