Den teknokratiske retorik og neddimensioneringen af de humanistiske uddannelser

Af Kasper Støvring 18

 

Regeringen har med uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen i front tilkendegivet, at den vil ”neddimensionere” de humanistiske uddannelser på landets universiteter. Der uddannes nemlig alt for mange arbejdsløse dimittender. Altså skal der nu optages langt færre studerende og afskediges endnu flere ansatte. Morten Hesseldahl har her i avisen allerede skrevet kritisk om dette regeringsindgreb. Her vil jeg supplere med nogle betragtninger om selve den måde, man legitimerer indgrebet på.

 

Historikeren Michael Böss skriver i sin nye bog Det demente samfund om, at sansen for kulturel dannelse er ved at forsvinde i vores tid. Og her fører politikerne og teknokrater i ministerierne og uddannelsesinstitutionerne an. For nu at blive ved den aktuelle debat om de humanistiske uddannelser, så kan man prøve at lytte til de begreber, politikere og teknokrater gør brug af: ”neddimensionering” (betyder reelt, at flere tusinde studiepladser skæres fra humaniora og overføres til de tekniske fag), ”produktivitetskommission” (fokus på det økonomiske vækstperspektiv), ”kvalitetsudvalg” (klassisk eufemisme og new-speak), ”taxameter-ordning” (jo flere studerende igennem på kortest mulig tid, jo bedre), ”fremdriftsreform” (modernistisk-progressiv fremskridts- og udviklingstro), ”incitamentsstruktur” (et universitetsfremmed styringsredskab) for ikke at tale om mantraet fra tiden med VKO-regeringen, der også kunne være med i det åndløse kapløb: ”Fra forskning til faktura”.

 

Hvad er de større perspektiver i neddimensioneringen? Den handler ikke blot om at reducere optaget af studerende på Humaniora, men også om at kaste vrag på kulturarven, at lade hånt om historien og vores fælles symboler, ja, at nedprioritere alt det af immateriel art, der binder os sammen som folk i et kulturfællesskab. Ikke mindst handler den om, at dannelsen ødelægges, både den personlige og den nationale, så kommende generationer får forringet deres mulighed for at blive integreret i en fælles kultur, sådan som Böss skriver i sin bog.

 

For hvad røber den førnævnte sprogbrug? Den røber en bestemt mentalitet, der er blevet dominerende i dag. Böss kalder den funktionalisme, men man kunne også tale om bureaukratisering, centralisering, detailstyring, der alt sammen indgår i den ”produktivitetsdagsorden”, der tager sigte på at vurdere og styre universiteterne ud fra målsætninger, der er ganske fremmed for dem.

 

Et udslag heraf er det såkaldte ATV-uddannelsesbarometer, udarbejdet af ”Akademiet for de tekniske videnskaber”, der rangordner Humaniora lavest af alle uddannelser, fordi disse uddannelser er unyttige i forhold til vækstdagsordenen. Barometret er et oplæg til en uddannelsespolitisk planøkonomi, som om uddannelser bestod i at producere en vare. Man vil ”effektivisere” uddannelserne, og til det formål tjener dimensioneringsplanen. Formålet er værdiskabelse på arbejdsmarkedet, som det hedder. Denne forretningsforståelse definerer uddannelserne rent instrumentelt og tager slet ikke hensyn til uddannelsernes egenværdi, f.eks. erkendelse eller dannelse. Nej, uddannelse er et middel til værdiskabelse, hvor sådan noget som lønninger er afgørende parametre.

 

Økonomisk organisationsteori er ofte fremmed for de institutioner, den applikeres på. Det gælder f.eks. indførelsen af incitamentsstrukturer, resultatkontrakter og forskellige kontrolforanstaltninger på universiteterne. Men institutioner som universiteter bygger på traderede kulturer, hvor en medarbejder som regel ikke kan betragtes som ”homo oeconomicus”, der rationelt søger at maksimere sin egen interesse. Snarere er medarbejderne motiverede af helt andre forhold; de har internaliseret institutionens normer, og det er ikke den pekuniære anerkendelse, men den symbolske anerkendelse (f.eks. anerkendelse for forskning eller undervisning), der primært driver arbejdet.

 

Regeringen udtrykker ikke blot en misforståelse af Humanioras virkemåde; selv hvis man accepterer regeringens funktionalistiske præmisser, er neddimensioneringen problematisk. Det skyldes den centralistiske tilgang, der slet ikke tager hensyn til, hvordan de enkelte studier klarer sig. Det er givet, at man bør reducere optaget i nogle af de fag, der har høj arbejdsløshed. Det er sund fornuft. Men nogle studier, f.eks. Dansk på Syddansk Universitet, har ikke høj arbejdsløshed blandt dimittender, men bliver alligevel ramt, fordi studiet falder ind under klassisk Humaniora, som ifølge beregninger skal have skåret optaget med op til 30-40 procent. Det er den slags nuancer, den centraliserede planlægning slet ikke har sans for.

 

Regeringens plan om en neddimensionering er derfor ikke blot ødelæggende for de humanistiske uddannelser på universiteterne, men i videre forstand både et udtryk for, en konsekvens af og en medvirkende årsag til forringelsen af den kulturelle dannelse. Det vender jeg tilbage til i en mere udførlig omtale af Böss’ bog.

 

 

18 kommentarer RSS

  1. Af Søren Sørensen

    -

    De borgerlige I R og S sammen med de andre borgerlige ønsker jo en idiotisk befolkning, ulighed og “elitærisme” der frasortere intelligente mennesker.

    Spørgsmålet er ikke at der mangler 1000 ingeniører som findes via at fjerne 10.000 fra humaniore eller at men uddanner dem til arbejdsløshed. Mange lære ting de kan bruge alternativt i livet og tjene penge på ganske vist ikke inde for deres område.

    Fremtiden er en uddannelsesgaranti for alle koste hvad det må hvor folkeskole og gymnasium og uddannelse er forlangt og givet til alle før livet starter. Og hvor alle er færdige langt tidligere..der er en “uddannelse” for alle derude..

  2. Af Søren Sørensen

    -

    Uddannelsesgaranti for alle skal indføres..

    Humaniore uddannet finder mestendels en vej i livet og de 10.000 færre uddannet der går ikke matematisk retning alligevel..en uddannelse er aldrig spildt og fremtiden er en statsgaranti der for alle.

    Uden tvivl er borgerlige S og R’s plan der at få en idiotisk befolkning sammen med andre borgerlige. Det er for dumt ikke at uddanne alle og alle kan uddannes i noget. Folkeskole og gymnasium skal sammenlægger og forlanges og ligeledes en derefter uddannelse.

  3. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Kasper, det har du meget ret i. Iøvrigt er det jo paradoksalt, at de samme ny radikale jo ellers hårdhændet ligesom LA/CEPOS-komplekset har misbrugt den arbejdsmarkedsteori, som hævder, at en forøget arbejdsløshedskø skaber nye jobs. Men det gælder så åbenbart ikke lige akademikere. Og endnu et i øvrigt er jo, at mange humanister kunne medvirke til at løfte vores folkeskole, så børnene også lærte noget i stedet for bare at lære lidt længere hver dag. I min skoletid havde vi ellers megen gavn af, at lærerkorpset udover DLF’ere også omfattede humane akademikere og andre faggrupper. Men de nyradikale har jo nyligt trådt Danmarks lærerforening grundigt over tæerne, så en mere kvalificeret folkeskolelærerkapacitet er vel næppe de nyradikales kop te.

  4. Af Hans Hansen

    -

    Begrebet “teknokrat” har jo en lidt ubehagelig klang. Det signalere beslutningstagere der ikke er folkevalgte.

    Betydning: (gr. tekno- + -krat), ofte nedsættende: teknisk el. økonomisk ekspert, der ved planlægning el. styring vægter tekniske forhold højere end politiske principper og samfundsmæssige virkninger.

    Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at teknokrati ikke behøver at være i modstrid med demokratiet. Det kommer an på om befolkningen deltager direkte i beslutningsprocessen. Det gør befolkningen ikke i dag. Politik er i stedet varetaget af politikerne. Problemerne ved det er rimeligt velkendte. Politikerleden er ganske udbredt, som nogle formentlig bemærker …

    Når politikeren ikke har forstand på sit ansvarsområde. Det kunne være en overskrift. Derfor har politikeren brug for erhvervsfaglig ekspertise. Det kan være en teknokrat.

    Men prøv engang at forstille jer, at politikernes indflydelse var underlagt befolkningens beslutningsret. Ikke forstået således af politikeren var afskaffet, men at politikeren var forpligtet til at underkaste sig tværpolitiske befolkningsbeslutninger.

    IHT oplægget, så er bestemt i opposition til Radikale Venstre. Jeg bryder mig afgjort ikke om det parti, men jeg anser også Sofie Carsten Nielsen’s beslutning for fornuftig. Problemet med antallet af Humaniora, er dels arbejdsløshed, dels indholdet i uddannelserne, men også at man ikke kan vide om der igen bliver brug for dem.

    Indtil videre er det dog politikernes ansvar at forvalte økonomien bedst muligt. Det gør man ikke ved at undlade at informere, og heller ikke at uddanne til arbejdsløshed. Det er jo pragmatisme, og det har Sofie Carsten Nielsen ganske godt forstået. På dette område vel og mærke …

  5. Af Thomas Jensen

    -

    Tak for et godt indlæg, Kasper.

    Det overordnede spørgsmål er jo, om Danmark skal være et kulturland eller ej. Studiet og formidlingen af kultur har i vidt omfang, men langt fra udelukkende, taget sit udgangspunkt i humaniora. Humaniora er jo vokset ud over alle bredder fra 1960’erne og frem, og man kunne jo godt begynde sine overvejelser over dansk kultur med at konstatere, at der i en vis forstand er en omvendt proportionalitet mellem mængden af humaniora og en kulturs livskraft. Jo mere humaniora, des mindre levet kultur. Humaniora går op, og kulturen går ned. Nu skal humaniora så gå ned, men det betyder vist desværre ikke, at kulturen så tilsvarende vil gå op.

    Problemet med humaniora i Danmark gennem de seneste 60-70 år er jo ikke, at den efter økonomisk målestok er uproduktiv. Langt alvorligere er det, at den efter kulturel målestok er værdiløs, ja, negativ i forhold til dansk kultur. Humaniora har hadet og hader dansk kultur, ja, kultur i det hele taget.

    Det er langt det alvorligste problem: Humanioras forfald indefra.

    At den levede kultur så også er i forfald, behøver vist ingen nærmere påvisning. Blot se på sæsonprogrammerne for teatrene, hvor tematikkerne i dag nærmer sig et moralsk og æstetisk lavpunkt, som i tidligere tider havde medført psykiatrisk indlæggelse. Ligeså med biograffilm, tv, internet og litteratur, hvor efterhånden kun de nedrigste koncepter finder plads. Ånd er erstattet af materialisme. Sandhedssøgen er erstattet af higen efter spænding og afslapning – aktiviteter udfoldet i det psykoanalytisk-behavioristiske-materialistiske-mekanistiske skema.

  6. Af Thomas Jensen

    -

    Hvad er dit problem?

    At regeringen planlægger hvilke uddannelser der skal prioriteres eller er det selve prioriteringen?

    Hvis regeringen (den ene eller den anden) ikke har kompetencerne, hvem skal så foretage prioriteringen? Hvem skal fordele skattekronerne inden for uddannelsessektoren?

    Din argumentation kunne som jeg ser det anvendes inden for for eksempel Forsvaret, hvor det burde være op til en faglig vurdering i Forsvarets ledelse at fordele de tildelte midler. Men hvis universiteterne er selvejende institutioner, hvem skal så fordele støttekronerne mellem dem?

    PS. Virker ordbrug som “modernistisk- progressiv fremskridts- og udviklingstro” ikke lidt akavet i en daglig avis? Jeg plejer at kalde det “wannabe akademisk”. Jeg kommer altid til at tænke på Homer Simpson, der sagde de udødelige ord: I’m tired of being a wannabe League bowler. I want to be a league bowler.”

  7. Af Thomas Jensen

    -

    Der findes tilsynladende mere end en Thomas Jensen, der blogger på B på omtrent samme tid. 🙂

  8. Af Flemming Ast

    -

    Humaniora er grundforskning, og som sådan skal de studerende, der uddannes forske i offentlige og private virksomheder.

    Min indgangsvinkel til mødet med humaniora var Ørestadssamarbejdet, Institut for Lingvistik, hvor jeg har haft fornøjelsen at sidde i det rådgivende råd i en del år.

    Den tidligere Dekan, John, leder af Institut for Romanske sprog, var meget fremsynet. Så vi lavede blandt andet et Danida projekt for afdøde Mandelas sprogstamme Xhosa, hvor der er mange analfabeter. På 3 år kunne vi sammen med Stellenbosch Universitetet i Cape Town få analfabeter op på et 9 klasses niveau.

    For den enkelte betyder det, at du kan komme ind på en produktionsskole. Dit eksamensprojekt er et hus, som staten giver din familie, samt et job med at uddanne nye elever.

    Så på denne enkle måde har Danmark opfundet en metode, der giver den enkelte Sydafrikaner bedre leveforhold, penge til at uddanne børnene o.s.v.. Der hersker en dyb respekt for dette arbejde blandt sydafrikanerne.

    Det medierne koncentrerede sig om ved det officielle besøg, var den glimrende opfindelse fra Esbjerg – at koge vand med anvendelse af sol energi.

    Men en speciel teknologi, der er udvikler på KUA, som er patenteret på min anmodning, men ikke solgt endnu – læs Universiteter er ikke sælgere, slog benene væk under mig – betyder, at du får de 4 rigtige svar, når du søger på Google ikke 80 forslag. Denne løsning er mia. værd for Google, Bing og andre.

    Der spares belastning på nettet, tid og energi = Co2.

    Man skulle jo tro, at dette skulle/burde ske på DTU. Men det skete på Humaniora. Da jeg laver programmer til 7 handikap på frivillig basis mobile112.net og capturatalk.com til 42 lande, er kultur viden en ekstrem vigtig viden for, at så vidt forskellige kulture finder en metode og et edb program anvendeligt. Dette glemmer de fleste udviklere af edb programmer. Fra Kap Horn til Cape Town – eller fra kinesiske brugere til danske brugere.

    Det lærte jeg så af Humaniora, så jeg fik skam noget igen for de mange frivillige timer, jeg og Nokia investerede i Ørestadssamarbejdet.

    Bundlinjen er, at Danmark ikke kan undvære Humaniora, da en del af limen i vort samfund stammer fra og videreudvikles af Humaniora.

  9. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ FLEMMING AST
    Det lyder da interessant at du kan hjælpe folk langt væk fra DK.
    Hvad med at hjælpe danskerne, især dem som døjer med ordblindhed og de 18% som er analfabeter. I øvrigt er 46% svage læsere.

    Befolkningen har konstant i min levetid krævet mere i løn og kortere arbejdstid, længere ferier, betalt sygefravær, betalt barselsorlov, betalt omskoling etc.
    Den slags koster penge, så derfor er kravet til arbejdskraftens færdigheder steget og det hurtigere end at befolkningen formåede det, i øvrigt er der en øvre grænse for hvor meget og hvor mange som når deres optimale niveau.
    Vores uddannelsessystem har ikke formået at uddanne tilstrækkeligt med kandidater til at dække det merværdiskabende erhvervslivs behov.
    Skyldes det at vi har nået befolkningens optimale niveau eller er det vores uddannelsessystem eller befolningens holdninger som er middelmådige.
    Hvor om alting er, vi har nedlagt adskillige hundrede tusinde arbejdspladser inden arbejdskraften formåede at opgradere deres kvalifikationer, resulterende i massearbejdsløshed.
    Vi har nu levet over evne i 40 år, som nu bider os i halen fordi vi troede at væksten ville fortsætte i det uendelige. Havde man lyttet til økonomerne ville de kunne fortælle os at økonomien svinger op og ned , eller som der står skrevet i biblen efter syv gode år kommer syv dårlige, men sådan noget religiøst “sludder” vil moderne ignorenter ikke tage for gode ord.
    Siden finanskrisen er statsgælden fordoblet og underskuddet forventes at være 70 mia kroner, men med Tysklands forventede 8% fald i produktionen, og den generelle afmatning i EU, skal vi nok snarere forvente 100 mia kroner i underskud.

    Så regeringen skal spare i størrelsesordenen 100 mia kroner på budgettet. Den slags gør ondt.
    Bare man siger bøh, så begynder folk at hyle og skrige, men hvis vi vil undgå bankerotten så skal der spares. Da ingen vil erkende at det skal gå ud over dem og man ikke kan blive enige, anvender man salamimetoden.
    Derfor foreslår jeg at vi nedlægger RUC, som overvejende producerer kandidater til det offentlige, og det skal begrænses hvis vi vil have orden i økonomien.
    Så enkelt kan det gøres hvis man vil løse problemerne.

  10. Af Søren sørensen

    -

    Bjørn Sørensen

    Dine dommedagsprofetier er udover Mælkevejen….

    Danmark havet 750 milliarder til gode i udlandet i 2013. Statsgælden er sat til sølle 27% …intet ift lande som England, USA og resten af Europa…

    Altså igen…hvad fabler du om?

  11. Af Niels Peter Lemche

    -

    Det fortaltes, at for mange år siden var der en formand for finansudvalget, der var ved at få et hjerteslag. da han fik at vide, at nogle af de penge, som han bevilgede, gik til historieforskningen på universiteterne. Sloganet fra en tidligere regering, “fra tanke til fakture”, siger det samme. Det, der ikke umiddelbart kan måles i penge, er ligegyldigt.

    Danmark er stadig dybest nede et bondesamfund (a peasant society), som momentvis hæver sig op over middelmådigheden. Det er i et sådan samfund unaturligt at lave noget, som man ikke får penge for.

    Men når det er sagt, betyder det ikke, at man skal skrive en blankocheck til humaniora, som om alt er godt. Det er det næppe. Man havde (har?) et evalueringsinstitut for bedømmelsen af de enkelte uddannelser. Den gode mening med det var, at de enkelte centre for forskning — også humaniora — skulle være i en bestandig indbyrdes konkurrence, samt at alle uddannelser ikke skulle kunne køre friløb. Nogle uddannelser var så kvalitetsløse, at man lukkede dem. Nogle husker måske stadig, hvad der skete med sociologisk institut på Københavns Universitet for år tilbage.

    Problemet er nok, at regeringen ikke har tid til at skanne feltet, før den gennemfører nedskæringer, men gennemfører disse efter “grønthøstermetoden”, hvor alting skæres efter samme målestok uanset kvalitet. Dumt, ikke sandt; men nok så dumt at tro, at det løser noget. Faktisk er humanistiske studier billig; det koster ikke meget at uddanne humanistiske studerende. Lærer-studenterratioen (antal studerende per lærer) er væsentlig anderledes (ringere set med de studerendes øjne) på humaniora (og de andre “tørre” fag) end på medicin og naturvidenskab, der altid har haft problemer med deres budgetter pga. taxametersystemet (penge per studerende, der tager eksamen). Der er heller ikke brug for laboratorier m.v. Lærerne slider en vis del af kroppen ud af bukserne, og det er jo ikke dem, der rejser på første klasse. Man kunne egentlig spare det meste af de humanistiske fag væk på samtlige universiteter, uden at det kunne ses på statsbudgettet.

    Men hvad for et samfund vil man have? Vi er på vej ind i en teknologisk middelalder, hvor vi kan alt, men ikke aner, hvad vi skal bruge teknikken til, bortset fra måske temmelig åndløse computerspil, som især børnene spilder deres tid på. Et indlæg her bemærkede, at det jo ikke er noget tivoli, det som det danske kulturliv står for. Lidt langt mellem snapsene, klart markeret af en vist temmelig middelmådig TV-serie om 1864.

  12. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ Søren sørensen
    Atter fører du dig frem med din bedagede viden.
    I følge OECD havde vi i 2000 en offentlig gæld på 60% af BNP, den faldt under Fogh til 35% i 2007 og er så vokset stærkt siden, i 2011 var den igen 60% og gælden har været stigende siden..
    I Coridons budget for det kommende finansår forventes 70 mia i underskud.
    Det er jo ikke uden grund at regeringen konstant er på jagt for at finde besparelser.
    I Tyskland har de haft et fald på 5´% i sidste kvartal, og de forventer et fald på 8% i produktionen det kommende år. De er vores største aftager af industriprodukter.
    Boykotten af Rusland er også ved at sætte sine spor.

    Men i øvrigt var det besparelser på humanioreuddannelserne som var emnet, for vi formår ikke med verdens dyreste uddannelsessystem at levere den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til ervervslivet, og den offentlige sektor skal beskæres, hvis vi ønsker balance i økonomien.
    Det er voldsomme offentlige besparelser der skal til hvis vi vil bevare og skabe nye arbejdspladser.
    Uha det går ud over humaniore, men befolkningen vil have materiel velfærd, og virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft.
    Hvis vi vil bevare levestandarten har vi ikke noget valg, så må og skal vi uddanne flere til erhvervslivet, hvis ikke ender vi med at blive en serviceøkonomi.
    Da vi ikke kan leve af at barbere hinanden, må vi vælge mellem humaniore og fattigdom eller avancered industriprodukter og velstand.

  13. Af Søren Sørensen

    -

    BS@

    Desværre må jeg skuffe dig. En firma konto udgør en blanding af inde og udestående…dine borgerlige matematik kundskaber har spillet dig et puds igen.

    Det er intet galt ved at prioritere anderledes. Men alle skal uddannes. En uddannelses giver adgang,fantasi mv til job inde for mange urelateret områder især i humaniore og et aldrig spildt. Derfor idiotisk med dens costeffectiveness for mente også..

  14. Af Kent Andersen

    -

    Kasper Støvring: Jeg er et langt stykke henad vejen enig med dig. Jeg synes dog dit indlæg afslører lidt for godt hvorfra i den akademiske verden du kommer fra. Du ser spøgelser og overdriver. Endnu værre: Du lader din frustration gå ud over andre akademiske dicipliner (især de tekniske).

    Jeg skal ikke komme nærmere ind på Michael Böss’s demente bog…

    (1) Hvad er dit store problem med ordet “neddimensionere”??? Jeg kan ikke se hvilket andet ord der mere præcist kunne udtrykke regeringens intentioner : Færre studerende indenfor Humaniora og et dertil hørende færre antal ansatte. Overdrivelse fremmer tilsyneladende forståelsen, så du skriver: LANGT færre studerende og ENDNU færre ansatte.
    (2) Du skriver, at denne neddimensionering reelt medfører, at flere studerende kommer ind på “de tekniske uddannelser” fremfor Humaniora (du skriver TUSINDVIS af studerende for at “fremme forståelsen”). Ja naturligvis. Skal jeg være forarget? Mange uddannelser på universiteterne har begrænset optag. Lægeuddannelsen har ALTID været en meget lavdimensionel uddannelse. Velkommen i klubben! Det har vidst altid været standard, at “humaniora kan man altid komme ind på”. Det er måske tiden at det blev mere eksklusivt.
    (3) “Produktivitet” har ikke nødvendigvis noget med “vækst” at gøre. At få det samme ud af færre resourser er også produktivitet.
    (4) Du (og Michael Böss) tegner et billede af, at det er politikere og “teknokrater” der styrer universiteterne. Underforstået, at det er nogle “tekniske regnedrenge” der styrer de dybt tænkende, sande intellektuelle og dannede humanister. Lad mig minde om, at mange politikere (hvis ikke flertallet) har en journalist/kommunikations baggrund. Endvidere er det vidst ved at være velkendt, at administrationen er eksploderet i størrelse på universiteterne. Dette skyldes et langt stykke hen ad vejen store HR- og kommunikationsafdelinger. Tættest på rektor sidder et antal “kommunikationsmedarbejdere” (dvs. spindoktorer). Ligeledes tæt på ministrene sidder “kommunikationsmedarbejdere”. Alle sammen næppe folk der har en “teknisk uddannelse”. At påstå, at “regnedrenge” skulle have en hel masse at sige mht. universiteterne er vidst, mildest talt, en sandhed med modifikationer.
    (5) Hvis der er noget der IKKE præger universitetsdrift idag, så er det “funktionalisme”! Den “funktion” universiteterne har (forskning og undervisning) spiller en forsvindende lille rolle på universiteterne idag. Hvad der er sket er, at administrationen har opfindet flere-og-flere funktionsforstyrrende opgaver (i bedste fald ligegyldige opgaver), og at flere-og-flere HR- og kommunikationsmedarbejdere er blevet ansat: (a) Didaktikkurser og didaktikkonferencer (kurser/konferencer hvor undervisere belæres om, hvorledes de skal udføre det arbejde de er uddannet og ansat til), (b) officielle “mål- og kursusbeskrivelser” der analyseres og godkendes af administrationsmedarbejdere (som om undervisere ikke allerede informerer de studerende om hvad kurset drejer sig om), (c) “Fundraiserafdeling” (der belærer forskere om hvordan de skal skrive de forskningsmiddelansøgninger der er en del af deres arbejde), (d) “Afdeling for samarbejde med industrien” (der mener de ved bedre end forskere og virksomheder om der er noget at samarbejde om), (d) Psykologer der stilles til rådighed for studerende, (e) “Forskerhjemmesidedesign” med folk der designer og fortæller forskerne, hvordan deres hjemmesider skal se ud, (f) “Folkeuniversiteter” med “forelæsninger til folket” (efterlønnere der keder sig – de fleste deltagere er vidst ikke under 60), (g) Smukt designede ugentlige universitetsaviser, (h) Design af sociale arrangementer og “events” for de studerende (skulle de studerende mon ikke selvstændigt kunne forholde sig til hinanden socialt).

    Jeg stopper her…

  15. Af hr j christensen

    -

    Mærkeligt, de humanistiske uddannelser har altid været de rødes levevej som evighedsstudenter.

  16. Af Søren Sørensen

    -

    Hr Christensen

    Ja de sorte plejer jo at gå efter penge og prestige i jura, læge mv.. Ikke underligt at vi ser så mange det fuldstændig ligeglad med humanisme, menneskerettigheder mv. der! . De borgerlige vælger jo altid uddannelse med deres tegnebog in mente og ikke landet Danmarks eller nabo’s velbefindende og alligevel tager de patent på ordet “nationalisme!…

    Mere hyklerisk kan det vel ikke blive?

    Kent Andersen

    Hvis du mener med “eksklusivt” mere respekt for humaniore er jeg enig. Hvis du mener færre optag uenig..

  17. Af Kasper Støvring

    -

    Kent Andersen, udmærkede betragtninger og spørgsmål. Helt kort vil jeg sige, at man kan anlægge flere synsvinkler på emnet; min er bestemt af det humanistisk-kulturelle dannelsesperspektiv. Jeg er bestemt ikke imod tekniske fag, overhovedet, og reformer er nødvendige. De skal blot være kloge sådanne.

  18. Af Dannelsestabet | Kulturkamp

    -

    […] et tidligere indlæg skrev jeg om regeringens bebudede nedskæringer på de humanistiske uddannelser. Her vil jeg […]

Kommentarer er lukket.