Yahya Hassan, del II

Af Kasper Støvring 21

 

Søndagens interview med Yahya Hassan på Deadline 2. sektion viser endnu engang, hvorfor det er nødvendigt at skelne mellem kunst og politik. For hvad den unge digter rummer af lyrisk intensitet og originalitet, mangler han til gengæld som politisk analytiker. Styrken ved Hassans digte ligger netop i den unikke fremstilling af et indvandrermiljø, ikke mange kender ret meget til. Det er, som Hassan gentagne gange har udtrykt, en personlig erfaring, der bringes til udtryk i hans digte, ikke en politisk analyse.

 

Og godt for det. Hans politiske indsigt er nemlig meget begrænset – og igen: Det gør heller ikke noget, for manden er jo digter, ikke politisk analytiker. Lidt ligesom Klaus Rifbjerg, der også er en stor digter, men en endnu større politisk klovn. Og, ja, Hassan er også offentlig debattør, men i del I – digterens første offentlige optræden for et år siden – trak han netop på personlige erfaringer (hvis politiske lødighed så må afprøves gennem inddragelse af statistiske, antropologiske, økonomiske osv. undersøgelser af det særlige indvandrermiljø, han skriver om, og som langt hen ad vejen bekræfter, hvad han skriver om).

 

Nu, i del II, forlader han det personlige og vil give sine uforgribelige meninger om almene forhold til bedste – vi hører om udenrigspolitik, Muhammedkrise, socialpolitik og meget mere – og i samme ombæring bliver hans meninger svagere, enten banale eller slet og ret urigtige.

 

Efter interviewet må man først og fremmest konstatere, at Hassan er blevet integreret, ja, assimileret – nemlig ind i det venstreorienterede, danske forfattermiljø. Han har i hvert fald lært at sige ”højreorienteret” på en vrængende måde. Ikke mange nuancer dér. Han var en gang kompromisløs, ærlig og stærkt interessant. Nu lirer han bare de sædvanlige forfatterklicheer af.

 

Hassan gentager også, hvad der er blevet en forfattermyte herhjemme, men myte i den dårlige forstand: mystificering. Heller ikke Hassan er nemlig for fastholdere. Men dem, der mener det om sig selv, er gerne meget forudsigelige i deres politiske meninger (ikke nødvendigvis i deres kunstneriske udtryk). Det er imidlertid forståeligt, at Hassan ikke bryder sig om at blive omklamret og taget til indtægt for andres holdninger, at blive misforstået og misbrugt. Det gider vi andre heller ikke.

 

Hassan er for længst blevet et mediefænomen, og så skal man altid passe på. At Hassan har solgt over 100.000 eksemplarer af sin debutdigtsamling gør ham ganske rigtig enestående, men det er ikke i sig selv nogen god grund til at udfritte ham om alt muligt andet end kunst. Som jeg skrev i mit første indlæg om digteren, bliver det spændende at se, hvordan han fornyer sig. For en digter, der i den grad lever af vreden, kan let gå i stå. Gentagelsen lurer. At Hassan dog stadig har ordet i sin magt, viste interviewet. Der var flere retorisk interessante ting. F.eks. at ligheden mellem ham og Pia Kjærsgaard kun er den, at de deler sikkerhedsfolk en gang imellem.

 

Og trusler er jo, hvad bl.a. Hassan udsættes for, fordi han gør brug af sin ytringsfrihed til at kritisere indvandrer- og efterkommermiljøet og krænke islam (hans digtning kan tolkes blasfemisk). Til de mere barokke episoder hører denne overfusning af Ulf Pilgaard, der i sommers blev forvekslet med Hassan. I et cirkustelt i en større forlystelsespark, nemlig Bakken, parodierede den gemytlige og ærkedanske 73-årige revyskuespiller den 19-årige islamkritiske digter med palæstinensisk baggrund. En gruppe muslimer bryder ind i teltet og overfuser skuespilleren, fordi de opfatter hans optræden som blasfemisk. Publikum tror, at det er en del af sketchen, og griner højlydt indtil dørmændene får smidt de rasende muslimer ud. Så bliver de alle bange. Man tænker her på Aristoteles: ”Det forfærdelige er morsomt, når det ikke er farligt”.

Hassan har måske brug for at moderere offentlighedens indtryk af ham selv som ”islamkritisk” for at lette det pres, der er på ham, og også det er også ganske forståeligt; det kommer der bare ikke interessante synspunkter ud af.

 

Og så til Hassans politiske markeringer, der let kan gendrives en for en:

 

Hassan siger, at han ikke bedriver islamkritik, men derimod kritik af de dårlige sociale forhold, som mange udlændinge lever under, og som forklarer deres høje kriminalitetsniveau. Men hvis man renser statistikken for sociale forhold, så er der stadig en markant overrepræsentation af kriminalitet hos borgere med især arabisk og afrikansk baggrund. Der bliver altså noget tilbage, der kun kan forklares med kulturen. Faktisk alt det, som Hassan i del I skrev så øjenåbnende om.

 

Hvad skal man mene om hans ligedannelse af højreorienterede muslimer og højreorienterede danskere? Inger Støjbjerg er altså lige så ekstremistisk som repræsentanter for bl.a. Grimhøjmoskeen, der støtter Islamisk Stat og sender unge jihadister til terrororganisationen?

 

Hassan siger, at det kun er et lille mindretal, der ikke er velintegreret, og som er ”ekstremister”. Nu ved jeg ikke, hvad han lægger i den betegnelse, men ser vi på undersøgelser fra andre europæiske lande, viser de, at et flertal af muslimer i Vesten er tilhængere af bl.a. sharialovgivning og på andre måder kan defineres som fundamentalister og islamister (om end langt hovedparten er fredelige) og støtter Islamisk Stat. Det berettes i anerkendte magasiner som Newsweek og aviser som The Times for nylig.

 

Som Tom Jensen skriver, har Hassan faktisk selv et særdeles ambivalent forhold til ekstremisme.

 

Endelig mener Hassan i interviewet, at det er danskernes kritiske omtale af muslimer, der skaber muslimernes fjendtlighed mod det danske samfund. Men hvis det var rigtigt, så må det yderst politisk korrekte Sverige være et mønsterland. Det er Sverige bare ikke; der er langt flere, større og voldsommere parallelsamfund, mere kriminalitet og flere Syrienjihadister i vores broderland.

Hassan forstår Muhammedtegningerne som mobning af et mindretal. Men der er næppe nogen, der gør sig det besvær at aflæse f.eks. Kurt Westergaards tegning af profeten, der kan nå til denne konklusion. Tegningen rummer intet udsagn om, at alle muslimer er voldelige, eller at islam som doktrin nødvendigvis fører til vold. Det er den dobbelte metonymi, som Frederik Stjernfelt og Jens-Martin Eriksen har skrevet om i deres analyse af tegningen i bogen Adskillelsens politik.

 

Som bekendt ville JP afprøve, om der var en trussel mod folk, der anvender ytringsfriheden i forbindelse med islam. Reaktionerne bekræftede til fulde det legitime i avisens opslag.

 

Hvad med dæmoniseringen? Jamen, viser eksemplet Yahya Hassan ikke netop, at man ikke blot kan blive accepteret og anerkendt af etniske danskere, ja, endda tilbedt af dem, hvis man yder noget godt – uanset etnisk baggrund? Naturligvis skal man ikke dæmonisere hverken en hel religion eller fremmede borgere i vores land. Selvfølgelig. Men behøver man at få en digter i studiet for at sige det?

 

 

21 kommentarer RSS

  1. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Dengang Hassan kritiserede indvandrermiljøer var højrefløjen ellevild med ham. Nu da det viser sig at han også kan kritisere højrefløjen skal han korsfæstes af de samme som har båret ham frem.

    Hvor forudsigeligt egentligt!

  2. Af Hans Hansen

    -

    Yahya Hassan er teenager. 19 år gammel. Endnu har han ikke pondus til direkte politisk konfrontation, især fordi han ikke er politiker. Han har ganske enkelt ikke tilstrækkelig øvelse.

    Han skal have tid til at tænke sig om som de fleste andre teenagere, fordi hans vokabularium stadig bærer præg af hans alder.

    Denne tid har han som digter. De højre- og venstre radikale islamisters reaktioner på Yahya Hassan fortæller historien. Det er jo uhyre enkelt.

  3. Af Ulf Timmermann

    -

    Der røg den Hassan sig en tur, mon ikke! Formoder da ikke ligefrem, at han havde inviteret sig selv i studiet og selv havde udfyldt de spørgsmål, han fik stillet.

  4. Af Thomas H Jensen

    -

    Citat Kasper Støvring: “Hassan siger, at han ikke bedriver islamkritik, men derimod kritik af de dårlige sociale forhold, som mange udlændinge lever under, og som forklarer deres høje kriminalitetsniveau. Men hvis man renser statistikken for sociale forhold, så er der stadig en markant overrepræsentation af kriminalitet hos borgere med især arabisk og afrikansk baggrund. Der bliver altså noget tilbage, der kun kan forklares med kulturen. Faktisk alt det, som Hassan i del I skrev så øjenåbnende om.”

    Her foretager Kasper Støvring sig den tese, at islam og arabisk/afrikansk kultur er det samme. Lad os afprøve tesen med et lille tankeeksperiment:

    Forestil dig, at vi i Danmark udviste samtlige muslimske flygtninge og indvandrere, men så i stedet “importerede” et tilsvarende antal andre flygtninge/indvandrere. De nye flygtninge/indvandrere skulle så komme fra de samme områder som de gamle, men den store forskel skulle være, at de nu havde andre religioner end islam. De ville være kristne koptere fra Ægypten, Yazidier fra Irak, animister fra Afrika og så videre. Hvad ville det betyde?

    Ville integrationen forløbe problemfrit, velfærdssamfundet være reddet, Danmark gå en gylden fremtid i møde og Jesus genopstå af Jyllands mørke muld? Eller ville vi have stort set de samme integrationsmæssige problemer som vi har i dag? Ville der stadigt være “en markant overrepræsentation af kriminalitet hos borgere med især arabisk og afrikansk baggrund” som Kasper Støvring skriver?

    Jeg opfatter med en metafor religions/kulturforholdet som et snedækket landskab, hvor religionen er den sne, der er spredt ud over de underliggende kulturelle strukturer. Det kan godt være, at det er sneen vi ser, men det er nu engang stadigt det kulturelle landskab der definerer, hvilket menneske vi har med at gøre.

    Derfor er det en fejlslutning, når Kasper Støvring sætter lighedstegn mellem islam og arabisk/afrikansk kultur.

    Et andet citat: “Hassan siger, at det kun er et lille mindretal, der ikke er velintegreret, og som er ”ekstremister”. Nu ved jeg ikke, hvad han lægger i den betegnelse, men ser vi på undersøgelser fra andre europæiske lande, viser de, at et flertal af muslimer i Vesten er tilhængere af bl.a. sharialovgivning og på andre måder kan defineres som fundamentalister og islamister (om end langt hovedparten er fredelige) og støtter Islamisk Stat.”

    Her har vi så en anden fejlslutning fra Kasper Støvring. Et af de absolut mest centrale elementer i vores danske kulturarv og demokratiopfattelse er, at vi alle er frie til at mene hvad vi vil. Vi er ikke retsligt ansvarlige for vores holdninger, men vores handlinger. Det er altså ikke ulovligt i Danmark, at sympatisere med hverken nazister, kommunister eller Hizb ut-Tahrir. Det er ulovligt at handle på de fanatiske budsskaber der spredes af disse ideologier. Netop deri ligger definitionen af en islamist: En islamist forsøger gennem sine handlinger at påtvinge andre mennesker følgerne af hans egen religiøse islamistiske opfattelse.

    Så det at det store flertal af muslimer er fredelige betyder netop, at de IKKE er islamister.

    Når fejlslutningen alligevel foretages, gør Kasper Støvring faktisk sin kamp mod islamismen en enorm bjørnetjeneste. Han er med til at “legitismisere” de reelle islamister: Dem vi med al vold og magt skal bekæmpe. Der er STOR forskel på en troende muslim og en praktiserende islamist. Det skal vi slå fast igen og igen. Da Kasper Støvring er kulturforsker burde han vide dette.

    Et sidste citat: “Efter interviewet må man først og fremmest konstatere, at Hassan er blevet integreret, ja, assimileret – nemlig ind i det venstreorienterede, danske forfattermiljø. Han har i hvert fald lært at sige ”højreorienteret” på en vrængende måde. Ikke mange nuancer dér. ”

    Kasper støvring er til gengæld 500m mester i at være nedladende og “vrængende” overfor dem han selv er uenig med. Se blot på hvordan digteren Yahya Hassan er fuld af “lyrisk intensitet og originalitet” mens hans politiske indsigt “meget begrænset”. Det er helt i tråd med Kasper Støvrings stil, hvor hans meningsfæller igen og igen beskrives som “hædersmænd” og “intellektuelle kapaciteter”, mens hans modstandere er “stereotype mikrofonholdertyper” eller lignende.

    Som Kasper selv siger: “Ikke mange nuancer dér.”

  5. Af Søren Rasmussen

    -

    @HANS HANSEN – 25. NOVEMBER 2014 12:21

    ‘Yahya Hassan er teenager. 19 år gammel. Endnu har han ikke pondus til direkte politisk konfrontation, især fordi han ikke er politiker. Han har ganske enkelt ikke tilstrækkelig øvelse.’

    Enig.

    Men hvis vi nu ser kynisk og faktuelt på problemet ang. folkevandringen fra den muslimske overbefolkning. Hvad ser vi så?

    Er det til glæde og gavn, frihed lighed og broderskab (lånt fra le france….), kvindefrigørelse. andelsbevægelse, flere i arbejde….., gensidig kærlighed og imødekommenhed af vores kultur? – er det til glæde for os?

    Hvad er så svaret?

    Ortodokse Muslimer hører ikke hjemme i en civiliseret agenda….. er det svært det her?

    De vil gerne være her i vores vantro samfund men deres mindreværd og komplekser i deres egen smadrede muslimske fejhed og dumhed. – muslimer er jo ikke, hvis vi ser bort fra indavl, givet, ikke mindre begavede mennesker en alle andre folkeslag. problemet med de skide muslimer at de ikke kan tage vare PÅ EGET LIV I EGET HJENLAND. Så skal vi trækkes med lorten.

    er det et problem? ja for vi skal tørre gulv op efter deres halal lort………

    Jeg håber ikke t tonen er for direkte…..

  6. Af Birgitte Windwood

    -

    Meninger brydes. Tænk hvis vi ikke havde en mening.

  7. Af Torben Snarup Hansen

    -

    @ Zeki Laurent Sadic

    Citat: “Dengang Hassan kritiserede indvandrermiljøer var højrefløjen ellevild med ham …”

    Hvilken højrefløj? Gyldendal, Politiken, DR ????

    @ Thomas H Jensen

    Det er ikke ulovligt at ønske sharia. Men sharia er en praksis, der absolut ikke kan forenes med den, befolkningerne i Vesten hidtil har fulgt. Demokrati? Ytringsfrihed? Ligestilling mellem kvinde og mand? Glem det! Se dog på praksis i de lande, hvor sharia er gældende.

    Er islam ikke kultur? Hvad kan forklare, at millioner af ægyptere ringer til Broderskabets telefonrådgivning for at spørge om alt muligt – fra køb af bil til ægteskabsindgåelse? Hvad er mon meningen med at studere fiqh = pligtlære?

  8. Af P Christensen

    -

    “Dengang Hassan kritiserede indvandrermiljøer var højrefløjen ellevild med ham. Nu da det viser sig at han også kan kritisere højrefløjen skal han korsfæstes af de samme som har båret ham frem. Hvor forudsigeligt egentligt!” skriver en læser.

    Det er lige så forudsigeligt, som når venstrefløjen bliver vild med ham, nu hvor han
    kritiserer højrefløjen og hvor han ikke ønsker kritik af sin reaktionære religion.
    Hvor forudsigeligt egentligt!

  9. Af hans ansersen

    -

    En gammel . Forskellen på en islamist og en muslim er at muslimen holder benene medens islamisten skærer dit hoved af 🙂

  10. Af Svend Petersen

    -

    Hvis Kasper støvrings og Tom Jensens blogge er et udtryk for højrefløjens intellektuelle mentale kapacitet, er der ikke noget at sige til at landet var ved at gå bankarot under VKO.

    Tom Jensen kortslutning er at han mener, at Yahyas sammenligning mellem venstre og IS i ondskab skal måles i hvem der har hugget flest hoveder af folk. Selv om det tydeligt fremgår af interviewet, at han tænke på den fjendebillede som både venstre og IS maler på væggen for at få pøblen til at følge hver deres side af samme idioti. Derfor også hans sammenligning.

    Kasper støvrings kortslutning er der så mange af. Men lad os kigge på en enkelt. Påstanden om muhhamed tegningerne.
    Citat; Hassan forstår Muhammedtegningerne som mobning af et mindretal. Citat slut.
    Det har han jo ret i. Som Tidligere lederskribent Flemming Christian Nielsen på Jyllands posten udtaler i d. 23 nov. I deadline, at Kurt Vestergaard har tegnet dusinvis af blasfemiske tegninger af Jesus som Jyllandsposten aldrig ville trykke. Men når det drejet sig om Muhammed, måtte man udskrive en konkurrence bare for at få den.
    Hvis det ikke er et udtryk for at Jyllandsposten ikke ville andet end at mobbe muslimer så skal man være både dum og døv.

    Det er som om at disse intellektuelle genier kun kan opererer i sort og hvid. Det er pinligt at både læse og se på.

  11. Af Jens Holm

    -

    Udmærket artikel.

    En række indlæg og hos Tom Jensen siger mere om danskerne en Hassan og Muslimer. Danskeren er nu omkalfatret til det evige rakken ned, og kan en Hassan ikke svare helt efter, hvad folk forventer, så skal han kanøfles.

    Det er nogle helt forkerte folk og spørgsmål man skal oplever. Der er ikke tale om en professionel politiker eller en ekspert i andet end et meget begrænset emneområde.

    Jeg har skrevet det på Tom Jensens side, men ved ikke om det kommer med. Men for mig er det samme metodik, der nu har gjort H. C. Andersens mest kendt for at onanere. og vist også den samme niddingefolketype,, som søger attilsøle os med kvalm retorik, og synes at det med ytringsfrihed og demokrati i det mindste burde kræve en optagelsesprøve, hvor ikke alle kan bestå med stemmeret osv.

    Her er jo ingen hæmninger, at styre sig osv. blandt pligterne – Næh, tvært imod – Jo mere man kan lufte sig i begge ender, jo bedre.

    Du skal ikke tro, du er noget Hassan.

    Så vidt jeg har forstået havde H. C. Andersen ganske mange pointer, trods han hverken aspirerede til Konge, Statsminister eller Krigskommandørgeneral eller tog patent på evige sandhed.

    I Danmark kan der åbenbart godt komme en and eller en rotte ud af et svaneæg

  12. Af Jesper Høegh

    -

    en utilpasset Yngling der for et år siden fik alle mediers bevågenhed –
    da han messede sine vulgære DIGTE – hans Fædrene ophav fik så Hatten passede -!

    Lyrikken kom i Bogform – det gav økonomisk mulighed for det ønskede “DANSKE”
    liv med Svir-Sex-Druk – det gav anledning til trusler fra de der ikke delte hans synspunkter.!

    Livet er nu blevet besværligt – med livvagter –

    Ynglingens intellekt/intilligens = snuhed – Modgift skal der til- ud i medierne og messe nok en gang -nu får alle Danskerne og DK – så Hatten passer-
    alle stiller op i næsegrus beundring – igen igen igen.

    Alle skal huske – skrives der- hvor svært det er at være Muslim i DK – men
    ingen spørger hvor svært det er for etniske Danskere i DK – jeg for min part har
    aldrig udbedt mig deres tilstedeværelse i DK.

  13. Af Jan Petersen

    -

    Forskellen på ……. at ytre sig på tryk og i skrift i form digte kontra det at åbne munden og lade ordene flyde frit ……. er vel den enkle, at kun den første form kan renses for eventuelle “uheldige udtalelser” inden offentliggørelse. Den redigeringmulighed har man derimod ikke i tale, når ordene først er sagt, lader de sig ikke trække tilbage igen.

    Der er vel ikke så meget tvivl om, hvilken af de to former der er den mest ærlige 🙂

  14. Af Rikard Höglund

    -

    Hej. Om Hassans roll i Danmark vet jag föga, men här i Sverige blev han kallad förrädare och ‘Onkel Tom’ även vänsterflygeln. Angående islam (och andra religioner) kan man genomföra ett enkelt tanke-experiment: skriv ner tio kärnvärderingar, avlägsna allt övernaturligt, kalla gud för ledaren, och se vad för slags ideologi det påminner om.

    Kamratliga hälsningar,
    Rikard

  15. Af Preben Jensen

    -

    Den enkelte muslim kan jo sagtens være en venlig, sympatisk og civiliseret person, akkurat ligesom den enkelte tysker i tredivernes og fyrrernes Tyskland kunne være et godt og ædelt menneske. Problemet er bare at hvis magthaverne, ideologien, religionen, kulturen eller et kollektivt vanvid river flertallet med sig, så flertallet går i krig mod nabolande eller andre folkeslag, så drukner den enkeltes godhed og hæderlighed nemt i mængden.

    Hvis en lavine går i skred på en bjergskråning, kan det enkelte snefnug jo godt være helt uskyldigt og velmenende, men det hjælper jo ikke de skiløbere der begraves under hundredvis af tons sne.

    I sin tid var man nødt til at sætte sig til modværge mod de nazistiske styrker som….. anført af uhyret med det firkantede overskæg… .terroriserede omverdenen og myrdede løs på millioner af uskyldige.

    Vi lever ikke i en verden som af sig selv er fredelig, fornuftig, retfærdig eller civiliseret. Lige under den kultiverede overflade ligger ondskaben, dumheden og galskaben på lur. Hvis de menneskefjendske kræfter ikke holdes nede via ærlig oplysning og ægte demokrati, ender det med at de gode og hæderlige kommer til kort mens tåberne, psykopaterne og barbarerne tager over.

    Danmark er nu i krise og rasler ned ad brættet, og årsagen er at de gode, kloge og hæderlige alt for længe har sovet i timen. Passiv laden stå til hindrer jo ikke ignoranternes og de totalitæres fremturen.

  16. Af Hans Hansen

    -

    SØREN RASMUSSEN. Jeg er fuldstændig enig i at ortodokse muslimer, eller andre ortodoks religiøse, intet har at gøre her. Derfor er jeg også enig med RIKARD HÖGLUND.

    Konsekvensen af det bliver, at jeg er lodret uenig med FN fortolkningen IHT religiøs ligeværd, fordi ortodoks religion opfattelse er anti-demokratisk i begrebets bogstavelige betydning. Heldigvis bestemmer vores forfatning da også, at ingen religioner er ligestillet med Lutheranismen, og det derfor vil være forfatningsstridigt at tillade f.eks. shariah.

    Derfor undrer det mig, at hvordan i himlens navn kan danske politikere, som f.eks. flere fra Radikale Venstre, gå ind for at sløjfe forfatningens religiøse ulighedsbestemmelser til fordel for egalitære principper.

    Det giver overhovedet ingen mening, men fortæller blot, at samme politikere ikke fatter en brik af forfatningen. Politikere der ikke forstår grundloven … Prøv at reflektere over den. Man tror jo ikke sine egne ører, men den er god nok. Samme politikere, også blandt Enhedslisten, fatter nul og nix.

    Der er kun to mulige forklaringer. Enten forstår de ikke, eller også går de ind for at ligestille islamismen, dvs højreradikale ekstreme islamister, salafister og wahabister.

  17. Af Christian Engel

    -

    Problemet med kendte forfattere, som også synes, de skal klumre rundt på den politiske arena, er ikke noget nyt. Langt mere prominente forfattere end Klaus Rifbjerg har brændt fingrene på den konto. Nobelprismodtageren Faulkner, som skrev om sydstatsspændingerne, blev citeret for racistiske ytringer i aviserne (muligvis fremsat i en brandert), og den franske modernist Celine måtte tilbringe en del år i dansk landflygtighed efter krigen på grund af antisemitisme og nazisympatier i sit fædreland.

    Men hvad stiller man så op med en forfatter som Zola og hans intervention i Dreyfusaffæren via en avisartikel? Her har vi eksemplet på en mand, kendt for sit naturalistisk/kristiske forfatterskab, som blandede sig i en stærkt politisk sag, en indblandning som alle er enige om satte fokus på væsentlige problemer i 1800- tallets Frankrig, og som ændrede det politiske miljø radikalt.

    Så forfattere kan en gang imellem have en heldig hånd også ud i det politiske.

  18. Af Steen Raaschou

    -

    Hvis Ahmed Akkari kalkulerede noget inden han skrev sin meget modige bog, var det formetlig, at han hellere vil være forhadt af en lille gruppe fanatikere uden indflydelse end af hele det danske folk.

    Yahya Hassan, har sikkert fået kolde fødder og kalkuleret det stik modsatte. Skam for ham. Hvad kan han nu skrive om, hvis han har endnu en bog i sig?

  19. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg nåede ikke at se udsendelsen – men jeg håber da for Yahya Hassan, at han for sit eget liv siden ikke gentager mønsteret i forhold til egne efterkommere. Og – en vis arrogance, som jeg tidl har registreret hos ham via TV, den er for udtalt- men han er faktisk kun de 19-20 år gammel, så politisk er han formentlig slet ikke modnet; men Støvring er sur, fordi han ikke passer til hans egen lille Hassen, som vi har udtrykket på dansk, dvs i hans mere poltiske protokol af en opfattelse. 🙂

  20. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Vedr, Yahya Hassan og naturligvis andre igen, så er der forskel på selvbevidsthed og så arrogance, hvor jeg hos Yahya mener at støde imod en i hv f mindre mur af arrogance overfor andre, måske bundende i en vis generthed. Men – en flot digtsamling – og ‘den slags’ kendte vi også til i tidligere tider i DK, hvor det var almindeligt at tæve både børn, kone og tyende.

  21. Af Allan Nielsen

    -

    Danskerne er jo et folk der bærer over med dumme mennesker som Yahya Hassan , det hænger jo sammen med vores baggrund i den kristne tro at det skal man , hvor det er stik modsat med de mennesker med muslimsk baggrund som ham selv , der ifølge islamisk tro siger at man skal slå dumme mennesker som Yahya Hassan ihjel . Yahya Hassan er bare endnu et eksempel på en kejser uden tøj på , men det vil folket jo ikke se for så er de jo dumme , har de fået at vide af “kultur eliten” .

Kommentarer er lukket.