Den kommunitære liberalisme og menneskets begrænsning

Af Kasper Støvring 23

Der pågår for tiden en debat mellem liberalister og en falanks af socialister og kulturradikale, eller hvad man nu skal kalde dem. Først i Information siden i form af en debat mellem især Christopher Arzrouni, Otto Brøns-Petersen og højskoleforstander Jørgen Carlsen om Ayn Rands forfatterskab (se også gårsdagens Deadline). Søren Hviid Pedersen har skrevet om det her. Det forekommer mig, at liberalisters forsvar for Ayn Rands liberalisme er forfejlet. Men igen, jeg har aldrig læst Ayn Rand, så det skal jeg ikke kloge mig på, jeg har bare aldrig læst et forsvar for hende, der har appelleret til mig. Rune Selsings klumme i JP kommer nok tættest på et fornuftigt forsvar, og det skyldes bl.a., at Selsing her argumenterer for moral som noget nærmest konservativt og partikulært.

 

Og det er netop emnet her. Den liberalisme, jeg gerne vil slå et slag for, har dette for øje. Jeg ved ikke helt, hvad man skal kalde denne type liberalisme, men måske ”kommunitær liberalisme”, der står i modsætning til en liberalisme, der har sit entydige fokus på universalisme, individualisme og rettigheder, kort ”rettighedsindividualismen”.

 

En af de bedste repræsentanter for den type liberalisme, jeg gerne vil forsvare, er den skotske filosof Adam Smith og hans værk Teorien om de moralske følelser, en bog, jeg anmeldte her i avisen. Bogen i sin helhed er anbefalelsesværdig, men især dens sjette del, ”om dydens karakter”, er velgørende.

 

Bogens aktuelle relevans ligger altså for mig at se i dens artikulering af en kommunitær, fællesskabsorienteret liberalisme i modsætning til en rettighedsliberalisme, og det er en liberalisme, der også har et markant konservativt anslag. Ligesom den konservative irske filosof Edmund Burke var Smith kritisk over for radikale forsøg på at ændre samfundets institutioner på grundlag af politisk planlægning og andre former for social ingeniørkunst. Det, der i Smiths bog kaldes ”the system of man”.

 

Nej, mennesket er et begrænset og på mange måder ufuldkomment væsen, og præcis denne indsigt udgør ikke kun et våben imod verdensforbedrere og sociale ingeniører, men også imod utopister af enhver art, mennesker, som i dag vil kaste vrag på nationalstaten til fordel for EU, eller mennesker, der anser det for vigtigere at hjælpe asylansøgere end deres egne landsmænd (NB! det betyder ikke, at man ikke kan og skal hjælpe disse nødlidende flygtninge). Som Smith selv skriver:

 

”Forvaltningen af universets store system, omsorgen for alle rationelle og sansende væseners lykke, er imidlertid en sag for Gud, ikke for mennesket. Mennesket har fået tildelt en langt mere ydmyg afdeling, men dog en afdeling, der stemmer godt med dets svage evner og dets begrænsede fatteevne: omsorgen for sin egen, sin families, sine venners og sit lands lykke. At det beskæftiger sig med det sublime, kan aldrig være en undskyldning for, at det glemmer den mere ydmyge afdeling. ”

 

Når det forholder sig på denne måde, ifølge Smith, skyldes det, at mennesket udvikler sin karakter gennem følelsesrelationer. Det betyder så også, at menneskets livsverden er begrænset. Mennesket kan nemlig ikke føle noget for hele verden; det kan reflektere universelt, men ikke føle universelt. Universalisme er en vildfaren idealisme, for (sand) moral er altid noget partikulært. Mennesker er gjort af kød og blod, og der findes ikke noget transcendentalt subjekt som hos den tyske filosof Kant, der har stået fadder til en anden liberalismetradition i vestlig kultur. Jeg foretrækker altså den skotske og angelsaksiske.

 

Endelig kan det nævnes, at Smiths liberalisme er isprængt et element af relativisme, et begreb, der også har været tematiseret i debatten om liberalisme de seneste par år. Relativismen kommer jo allerede af den partikularisme og sans for moral som noget, der bliver til i fællesskaber, ja moralfilosofisk set ligger kultur, sædelighed og vane (jf. den femte del af Smiths bog) på et dybere, mere fundamentalt niveau end den abstrakte ide om individet og dets rettigheder.

 

Hvert land og hver tid har sin egen kultur og dermed sine egne dyder, mener Smith, om end denne variation selv er begrænset af det forhold, at mennesker er gjort af en og samme natur. Der er grundlæggende menneskelige behov, der skal opfyldes, for at samfund overhovedet skal kunne bestå. Alt er ikke tilladt eller muligt, men forskellene er nok til, at der optræder dybe værdikonflikter. Hvis alle var ens, ville der jo ikke være grundlæggende uenigheder om værdier. Og det er der jo som bekendt.

 

 

23 kommentarer RSS

  1. Af r. vangkilde

    -

    SVARET ER FUNKTIONALISME! – i det liberale demokrati med det kommunitære!
    ELLER, – de sociale demokrater er ikke glade funktionalisme med høj fællesnævner, fordi
    denne styreform også kan anvendes af en stærk leder, som (Kina)(Rusland) etc.

  2. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Kasper Støvring

    Jeg fatter ikke, hvorfor du gerne vil ’slå et slag’ for liberalismen.

    Du er mig bekendt nationalkonservativ – så langt liberalismen som de fleste centrumvenstreorienterede.

    Ayn Rand er rabiate, amerikanske radio- og tv værters (USA’s svar på Arzrouni) og tea-partybevægelsens darling.

    Ifølge deres tankegang er der ikke et eneste politisk parti i vores folketing, der IKKE ville blive betragtet som skinbarlige socialister – inklusive Liberal Alliance, der godt kan leve med en skatteprocent på 44.

    Direktørerne i Saxo Bank mener, at det kun er forretningsfolk, der kan skabe alverdens goder, og derfor forærede de deres medarbejdere deres ultraliberale ‘bibel’. Det gjorde de mig bekendt kort tid inden hele verdensøkonomien brød sammen – på grund af de samme forretningsfolks umådelige grådighed!

    Hvis du kan forklare egoisme og grådighed, Kasper Støvring, så har du forklaret liberalismen.

  3. Af poul boie pedersen

    -

    Du citerer Adam Smith:
    “the system of man.
    Nej, mennesket er et begrænset og på mange måder ufuldkomment væsen, og præcis denne indsigt udgør ikke kun et våben imod verdensforbedrere og sociale ingeniører, men også imod utopister af enhver art-”
    Men hvad er det egentlig at alternativet er?
    “The Invisible Hand” er jo er foretilling om, at markedet er guddommeligt, at det ikke bare er et praktisk system, men også udtrykker et etisk/moralsk system.
    Mener du virkelig det? Mon ikke det er mere realisteks at erkende, at markedsmekanismen bare er en skide mekanisme. Vi kun har os selv, og til opdragelse i markedsøkonomi hører den erkendelse, at markedet producerer en fordelingsmodel fuld af fejl, og trods alt nok med fordel ør underlægges fornuftig regulering.

  4. Af Jan Petersen

    -

    Jeg må da blankt indrømme, at jeg har aldrig rigtig har hæftet mig ved ordet “kommunitære” eller begrebet “kommunitarisme”. Men indlægget her gav mig anledning til at goolge lidt, og følgende link er nu meget interessant at læse, for dem der gider studere og lære nyt (som undertegnede gør):

    http://personalisme.dk/index.php?id=273

  5. Af Helge Nørager

    -

    Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker at de vil gøre mod dig.
    Lyt før du taler.
    Svar enhver sit.
    I en en god handel skal både køber og sælger være tilfreds.
    Giv kejser hvad er hans, og gud sit.

    Hvor svært kan det være ?

  6. Af dan bøndergaard

    -

    Du skriver:
    “Mennesket kan nemlig ikke føle noget for hele verden; det kan reflektere universelt, men ikke føle universelt.”

    Skulle isbjørnen på Nordpolen uddø i løbet af de næste 20 år (hvilket er er realistisk scenarium), har det naturligvis kognitivt og refleksivt ingen betydning for menneskeheden og slet slet ikke ingen personlig betydning for langt langt hovedparten af alle mennesker (dyret vil sikkert fortsat kunne opleves i zoo)

    Alligevel vil mange mene, at skulle det ske, så vil det gå ud over deres livskvalitet …

  7. Af dan bøndergaard

    -

    jeg foretrækker altså den germanske liberalismetradition 🙂

  8. Af Helge Nørager

    -

    Hr. Dan Bøndergaard

    “Mennesket kan nemlig ikke føle noget for hele verden; det kan reflektere universelt, men ikke føle universelt.”

    Nu er det citerede udsagn vel et subjektivt opfattelse af virkeligheden, som afspejler afsenders opfattelse af hans virkelighed.

    Det er nok ikke andet end hans egen teori.
    Som sikkert gør ham glad og veltilpas og sikre at der ingen moralske problemer opstår når en krig startes og der er ofre.

    TJ har et godt liv, og det er godt, rigtigt godt, men ikke godt at ønske der kastes bomber over andre, modn en fjende som ikke er defineret.
    Hvorfor ikke bombe Grimhøjvej ‘?, Der er sikkert ligeså mange IS så i Irak. ?

    Men at udtale sig om hvad andre kan føle er forkert.

  9. Af r vangkilde

    -

    Af Poul Boie, -mekanismen er det
    ” globale løbebånd” – vores verden
    står ikke stille i 24 timer på døgnet.

    ELLER , menneskets mekanisme er
    det løbende generations skifte, og
    fællesskabet i demokratiet er kun et
    styringsværktøj, og derfor kan gå
    fallit, hvis ikke man er indstillet på
    konkurrence, hvor kun ovetskudet kan omfordeles,(mennesket lever og
    konkurrer for egen overlevelse).

    ELLER markeds mekanismen er både et fællesskab og et personligt
    konkurrence parameter, hvor tingene
    hele tiden er i bevægelse. Hvor vi har
    brug for den globale funktionalisme.

  10. Af Thomas K. Rasmussen

    -

    Socialdemokraterne havde en gang et fornuftigt slogan: “Gør din pligt – kræv din ret”! I dag er deres slogan kun: “Kræv din ret”! I dag kan det stort set ikke betale sig at arbejde – i landet hvor der er flere på overførselsindkomster end i arbejde!

  11. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Kasper Støvring. Jeg synes som Boye Pedersen, at det er en blindgyde for værdi-konservatismen at antage det helt frisatte marked som guddommeligt på nogen. I alt fald så ikke for alle grupper i vores samfund, og er fællesskabet så ikke borte med blæsten? Jeg har arbejdet meget de sidste årtier i de tidligere Sovjet-republikker og der oplever jeg stadig, hvor f.eks. gamle, fattige og enlige, unge mødre blæses hen af et alt for hurtigt skifte fra planstyring til markedsøkonomi. De gamle må tage på deres daglige tur rundt til containerne i middelklassekvarterne i håbet om der at finde lidt spiseligt. Og de unge mødre, som ikke som de gamle er for stolte til at tigge, eller bare ikke kan udgå det, må så tigge i isnende kulde på gaderne og omkring indkøbscentre. Så kan jeg kun sige til dig, at den liberale økonomi i sådanne situationer opleves menneskeligt fornedrende, og langt fra guddommelig.

  12. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Jorden er flad.

    Dem der mener, jorden er rund, er nogle idioter.

    Men positivt at bonden fra Sorø mener, at vi kan og skal hjælpe flygtninge.
    Det er så åbenbart alligevel ikke noget, Gud tager sig af udenfor “landsbyen”.

  13. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Kasper, jeg er fra mange års arbejde på udviklingsbistandsprojekter ganske vant og over tid også hærdet m.h.t. til at opleve fattige på min vej. Men det er stadigt rystende at møde dem i Centralasien, fordi det jo f.eks. for de gamle, fattige har været en fornedrelse fra et liv under den tidligere planstyringsøkonomi, hvor der trods alt var fast arbejde, mad, og en varm bolig til alle. Og nogle af skæbnerne på min vej brænder sig fast på nethinden.
    Som den gamle kone af russisk afstamning, som jeg ofte på min tur i byens park så stå stille i timevis og faldbyde nogle gamle klude. Selv var hendes ben omsvøbt af klude for at holde varmen. Jeg forsøgte at give hende nogle penge, men hun blev meget fornærmet, da hun jo ikke direkte ville tigge. Da jeg så, at hun søgte mad i parkens skraldespande fik jeg nok, og købte så et brød og lagde diskret i hendes nærhed.
    Eller den unge mor, som jeg passerede i dag, siddende i dansk vintertemperatur på en iskold stentrappe knugende et lille barn ind til sig, så det kunne holde varmen. Hun ænsede overhovedet ikke at jeg som synlig vesterlænding – og tiggeobjekt – passerede. Og da jeg vendte om for at give hende nogle penge, var det som at vække hende af en dyb døs. Og hun så op på mig, som var jeg tilsendt af en gud, som hun for længst havde opgivet se i nåde til hende.
    Måske griber vores velfærdsstat for meget ind i den private sfære, men indgreb ER jo i nogen tilfælde påkrævet, også selvom dette så anfægter den guddommelige, liberale markedsopfattelse. Ellers er vi jo ikke kristne mennesker, om mennesker af kød og blod overhovedet, og det er værdi-konservative vel?

  14. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Og Kasper, for at undgå beskyldning fra de vanlige kommentarister her for pladderhumanisme, så er der jo andre, ganske evidente eksempler på den liberale markedsøkonomis begrænsninger. Et selvoplevet eksempel blandt disse er langsigtet investering i erhvervsuddannelse. Private virksomheder optimerer ikke mindst i krisetider meget kortsigtet, og medfinansierer derfor typisk kun meget kortsigtede uddannelser, mens statslige investeringer erfaringsvis er påkrævet for også at sikre længere erhvervsuddannelser. Hvis erhvervsskolerne blev overladt til ren liberal markedsstyring, ville vores unge alle ende med blot svejse- og truckførerbeviser.
    Selv vores hæderkronede lærlingeuddannelse er jo nødlidende, fordi vores dages håndværkerfirmaer ikke længere varetager den samme gode social-konservative forpligtelse til at oplære nye unge i deres fag. De unge har svært ved at finde lærerpladser af den gode gamle slags, om nogen overhovedet. Er det så ikke statens forpligtelse at hjælpe de ikke boglige unge i gang på arbejdsmarkedet med forskellige erstatninger og suppleringer af den gamle mesterlærer. Hvem skal ellers gøre det, for de unge skal vel også have en plads i vores fællesskab?

  15. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Jørgen Strand Nielsen.

    Kasper Støvrings indlæg handel overhovedet ikke om liberal/liberalistisk markedsstyring.

    Prøv at læse det engang til.

  16. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Undskyld slåfejl.

    Støvrings indlæg handler om, at han aldrig har læst Ayn Rand, så hende kan han ikke gøre sig klog på.

    Men han har læst Adam Smiths “Teorien om de moralske følelser”, så den kan han gøre sig klog på.

    Underforstået at har man ikke læst den pågældende bog, kan man ikke gøre sig klog på den og heller ikke gøre sig klog på, om Støvring har ret i sin udlægning af bogen.

    Støvring skelner mellem naturlig ”kommunitær liberalistisk”moral som modsætning til liberalistisk (universel) ”rettighedsindividualisme”.

    Derpå mener Støvring åbenbart, at man ikke skal prøve at ændre på samfundets institutioner på baggrund af politisk planlægning.
    Hvis Støvring tænker sig om, er han sikkert i sidste ende ikke enig i dette.
    Smiths bog blev skrevet i 1759, og holder vi os for eksempel til Danmark, ja så er der i mellemtiden da blandt andet blevet indført demokrati, hvor det gennem politisk planlægning er muligt at ændre på samfundets institutioner.

    Så kommer Støvrings hovedudsagn bygget på Smiths bog:
    Mennesket er begrænset, kan kun overskue / føle noget for sin egen verden, sit eget land, men ikke for jorden universelt.
    Dette skal overlades til Gud.

    Desuden mener Støvring at al moral er partikulær og ikke absolut, altså begrænset til bestemte områder.
    Moralske og etiske spørgsmål som dødsstraf, abort, aktiv dødshjælp, ytringsfrihed og så videre kan ikke diskuteres og afgøres indenfor absolutte universelle rammer, men kun inden for menneskets begrænsede partilulære sfære.

    Alle disse postulater som Støvring kommer med er selvfølgelig alle sammen i bund og grund forkerte.

    1. I en offentlig debat kan man godt udtale sig om Karl Marx selvom man ikke har pløjet sig igennem hele “Das Kapital”. Det samme gælder for Ayn Rand og Adam Smith.

    2. Modsætningen mellem personlig dyd og moral og rettighedsprincipper er af Støvring sat alt for skarpt op. Der er tale om et dualistisk forhold, hvor det ene ikke udelukker det andet.

    3. Selvfølgelig kan man ændre på samfundets institutioner gennem politisk planlægning i et demokrati.

    4. Med den digitalisering af medierne der er foregået, med øget rejseaktivitet og den udvidede verdenshorisont for mange mennesker, er det selvfølgeligt muligt at “føle”noget universelt (den samlede jordklode).
    Det gør Støvring selv, når han skriver at vi kan og skal hjælpe flygtninge. Det er ikke noget der overlades til Gud.
    Klimaforandringer og dyrebeskyttelse er også noget, hvor man gennem internationale aftaler og diskussioner kan prøve at påvirke og skabe bevisthed omkring disse spørgsmål.
    De færreste mennesker i dag vil vel trække på skulder og sige “det er noget vi overlader til Gud”.

    5. Respekten for det partikulære udelukker ikke respekten for det enkelte menneske universelt set.
    “Følelse” og indlevelse for mennesket universelt er selvfølgeligt muligt.

  17. Af poul boie pedersen

    -

    Jeg har ikke og har ikke påtænkt at bruge tid på at læse Ayn Rand. Men i et interview i TV med konen gav hun udtryk for, at al stat generelt er en begrænsning af individet og individets frihed og at altruismen er skadelig, Egoismen vil således, når den praktiseres som ideologi, i lidt bredere og længere sigtet forstand, skabe optimale forhold i samfundet,
    Kaspar Støvring tager klogelig afstand det dette misfoster af en lommefilosof. Netop med KS’ påpegning af, at vi ikke følelsesmæssigt kan leve os ind i samfundets komplekse funktion omkring os, eller forhold i fjerne menneskers vilkår, viser, hvor vildt suboptimerende handlinger i en sådan tankegang vil skabe misallokering og fejlbeslutninger i forhold til at disponere optimalt i forhold til helheden. Netop denne forståelse af egoismen, hvor myndigheder er koblet ud af ligningen, viser, at en fornuftsmæssig forholden sig til den brede egennytte (vi kunne kalde det samfundsnytten) er pinlig nødvendig i et ordnet samfund. Vores manglende indlevelse i menneskers vilkår, der hvor vi ikke ser dem i øjnene, følges nemlig ikke med virkelighedens faktiske forhold, som jo er, at vi med vores beslutninger øver enorm indflydelse på de samme fjerne menneskers skæbne.
    Selv med de nuværende stater og den herskende nationalegoisme er den gal.
    Når alene USA således har brugt 9000 milliarder kr. på krigsførelse i Iraq og Afghanistan, er debatten på vore breddegrader koncentreret om, om indsatsen er pengene værd. (Underforstået fik vi magt over olierigdommene for pengene). Kunne man se ind i sjælen, på de millioner der har mistet liv, førlighed, værdighed, pårørende, hjem, forsørgelsesgrundlag ville søvnløsheden helt umiddelbart påvirke egoismen så meget, at vi i det tog lidt hensyn. Men det falder os ikke ind og møllen kører videre. Der kunne for pengene have været bygget en villa til 720.000 kr. pr. familie i området hvis det nu var af hensyn til dem, man bombede løs.
    Og helt ligesådan virker den merkantile egoisme. Der beslaglægges land, resursen og nu vand til brug uden for de lokale beboeres rækkevidde, og til gengæld modtager en håndfuld arbejdere sulteløn, og værdien af udnyttelsen eksporteres til kunstigt lave priser via internt afregningssvindel til et skattely, så de kunstigt lave priser ikke fører til beskatning og der kommer absolut ingen økonomisk udvikling ud af miseren på det udbyttede lokalitet..
    Der udøves så at sige finansiel voldtægt (gennem bestikkelse af korrupte regimer) således af værdierne beslaglægges, folkene udmarves og holdes i fattigdom, netop fordi, social nød og nedværdigelse ikke optræder på omkostningssiden i virksomhedernes overskudsopgørelse.
    Endnu værre står det til, når kulbrinteindustrien i det store billede gratis forpester atmosfæren for os alle, fordi forurening ikke indgår i overskudsopgørelsens omkostningsberegning.
    I det store billede er der selvfølgelig brug for indlevelse og styring i alle de forhold, man øver påvirkning gennem sine handlinger.
    Derfor er Ayn Rand med sine ideer baseret på en løsagtig og ustringent opfattelse af begrebet egoisme, f.eks. uden lødig skelnen mellem følt og ræsonneret egoisme, bedst karakteriseret som en luset kvaksalver.

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg synes, at Jan Aage Jeppesen kommer med et godt svar til Selsings artikel i JP, som Støvring nævner i sit oplæg, og som han synes er et godt bud et forsvar for Ayan Rand, som man vel næppe skal tage hvert ord af for gode varer.

    Hvis vi ikke og i hv f samtidig har det individuelle og den enkelte persons rettigheder (og pligter) at se til, så ville vi ende i en beton-socialisme uden sidestykke, hvor fællesskabet i et sådant vil kunne kvæle det enkelte menneskes selvstændighed, initiativ og forståelse af egen lykke, så længe det ikke dominerer andre.

    Det vil sige ikke lader sig dominere af et af andre påtaget fællesskab, dvs indordner sig, hvor andre kan mene og gøre og skalte og valte – bare de får tilgodeset deres eget; men altså på igen andres bekostning i dette fællesskab. som de selv definerer og uddrager leveregler efter for andre, hvor de selv opnår større frihed på bekostning af andre i fællesskabet, der må underkaste sig.

    Sådan kan det nemlig også være – fællesskab/er!

    Og – fy for pokker da; men det skal måske opleves personligt fremfor abstrakt ideologisk fortale for sådant, hvor folks mere el mindre neurotiske tilstand kan dominere ud fra deres egen virkelighed og ønsketænkning om andres, hvor individet udraderes el forsøges derpå! Eller forsøges skadet personligt.

    Det kender vi jo meget vel fra kommunistiske tilbøjeligheder, så derfor bør samfund tilgodese det individuelle i samklang med et fællesskab.

    Og – jeg tror, at Støvrig vil medgive mig, at selv i de konservative kredse, så er det netop også det individuelle, der taler som forudsætning for noget overhovedet!

  19. Af Bjørn Sørensen

    -

    Dem der har læst fredagens leder har fået en opsummering af årsagerne til Danmarks deroute på velstandslisten, og at der er noget fundamentalt galt med vores samfundsmodel. Skatter, afgifter, høje energipriser,overregulering og en ineffektiv offentlig sektor suger kraften ud af det private erhvervsliv, som er for små og få til at finansiere velfærdssamfundet.
    Det er der folk der har sagt i årtier uden at nogen har villet lytte til dem.

    “Det er let at karikere forfatterfilosoffen Ayn Rand. Men hun skal ikke læses som en dogmatisk filosof – derimod som en skønlitterær forfatter med en raffineret moralsk kritik af socialismen.
    I hovedværket “Atlas Shrugged” møder vi et samfund i opløsning. Over 1.200 sider beskriver Rand, hvordan kollektive løsninger, planøkonomi og misforstået godhed bryder det amerikanske samfund ned. Som flygtning fra Sovjet forstod hun, længe før den vestlige intelligentsia, at socialisme er en farlig og destruktiv kraft, og hendes kritik var langt mere slagkraftig, end hvad der kom fra andre liberale koryfæer, eksempelvis Ludwig von Mises og Friedrich Hayek.
    Dér hvor Rand sætter de dybeste spor hos læseren er imidlertid ikke omkring beskrivelsen af golde, politiske systemer – nej, hendes absolut stærkeste bidrag til idédebatten er den raffinerede moralske kritik af socialismen. Hun udstiller på fornemste vis den forløjet- og selvgodhed der ikke sjældent er drivkraften bag ønsket om at gøre godt. At selvopofrelse i den godes sags tjeneste uden hensyntagen til de faktiske konsekvenser ikke er udtryk for god moral, men i stedet så ofte bunder i identitetspleje.” Rune Selsing.

    At der er behov for en debat af vores velfærdsmodel har desværre slumret i årtier, hvorfor vi ikke med rettidig omhu har tilpasset os til realiteterne, som har bevirket at vi rasler ned ad velfærdsstigen. Forleden refererede jeg til en OECD undersøgelse som forventede at DK i 2020 ville være på 17. pladsen, men det har vi allerede passseret så vi nu er på 20. pladsen.

    Ayn Rand’s kritik af socialismen og al dens uvæsen er således et fremragende udgangpunt for en kritik af danskernes velfærdsfundamentalisme.

  20. Af poul boie pedersen

    -

    Bjørn Sørensen
    “Ayn Rand’s kritik af socialismen og al dens uvæsen er således et fremragende udgangpunt for en kritik af danskernes velfærdsfundamentalisme”
    Hvis du ikke mener, at det samfundssyn skal lede til efterlevelse, kan man jo med samme ret påstå. at Hitlers Mein Kampf er et fremragende udgangspunkt for kritik af danskernes velfærdsfundamentalisme.
    Det mest rigtige du siger om Ayn Rand er:
    “Men hun skal ikke læses som en dogmatisk filosof – derimod som en skønlitterær forfatter med en raffineret moralsk kritik af socialismen”
    De centrale under hendes udredning er jo, at al central styring bliver til begrænsning af individet i dogmatisk misforstået godhed, og at en styring ledet af den enkeltes egoisme , automatisk skulle føre til optimering af maksimal rigdom for borgerne. Begge påstandene er vildt overvurderede. Men man skal jo huske, at hendes tanker refererer til de sovjetiske diktatur, der kun af navn var et socialistisk samfund, og ikke til et reelt demokrati.
    Men begrebet frihed er en illusion. I et samfund lever man i fælles afhængighed, og derfor er det der tæller, hvordan systemet forvalter de opsatte begrænsninger på borgerne.
    Den største frihedsmasse for en befolkning forekommer derfor der, hvor en stat er ægte forpligtet overfor sine borgere i de restriktioner, der pålægges dem (et virkende demokrati). Her repræsenterer staten, nemlig alle borgeres interesser MOD andre magthavere, som i et diktatur er en selvbestaltet elite, eller som i et samfund uden stat jo bare er de, der sidder på kapitalen.
    Derfor findes der næppe noget bedre samfund, end det, hvor demokratiet trives, den frie debat har åbne vilkår. Og det er jo den model vi kender herhjemme fra, hvor velfærdssamfundet da, i modsætning til hvad du siger, er til løbende intens debat.

  21. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ POUL BOIE PEDERSEN

    Nu du nævner Hitler, så må du ikke glemme at Vesten langsomt har tilnærmet sig den fascistiske samfundsmodel, den korporative stat. Hitler’s Tyskland, den danske velfærdsstat og EU ligner mere og mere hinanden, samme økonomiske politik, overdragelse af vigtige beslutninger til bureaukrater og organisationer uden demokratisk mandat. Det er ved at udvikle sig til et kommisssærvælde som handler på almenvældets vejne, hvor de alene vide.
    Det repræsentative demokrati er ved at være en farce, fordi størstedelen af befolkningen lever af statens godgørenhed, hvorfor befolkningen vælger politikere som lover guld og grønne skove. Mange af vores politikere er unge uerfarne idealister og de fleste har ingen erfaring fra den virkelige verden hvor værdierne skabes.
    I 1939 var Hitler-tyskland bankerot efter års offentligt overforbrug, ganske som Keynsianismen foreskriver, foretog man offentlige iværksættelsesarbejder. Så krigen blev løsningen da økonomien kollapsede.
    Nu har vi i Vesten længe praktiseret Keynes økonomiske ideer, hvilket førte til overforbrug, massiv låntagning, så nu er vi tæt på bankerrotten.
    Forhåbentlig bliver det ikke krigen som skal løse vores problemer, men sabelraslen er allerede påfaldende.
    Hvis vi vil undgå elendigheden, er det på tide at vi begynder at tænke os om, og tilpasser samfundet til realiteterne.
    Det nytter jo ikke at man nedlægger ældre arbejdspladser, hvis arbejdsstyrken ikke magter eller evner at tilegne sig de nødvendige kvalifikationer som moderne arbejdspladser kræver.
    Når næsten halvdelen af befolkningen (46%) er svage læsere eller analfabeter, nytter det ikke at man laver uddannelser for den del, som kræver boglige færdigheder.
    Er det så svært at forstå hvorfor frafaldet er ca.50%.

    “Derfor findes der næppe noget bedre samfund, end det, hvor demokratiet trives, den frie debat har åbne vilkår. Og det er jo den model vi kender herhjemme fra, hvor velfærdssamfundet da, i modsætning til hvad du siger, er til løbende intens debat.”

    Beklager men jeg kan ikke genkende det samfund som du beskriver, det er ikke det DK jeg kender.
    Når politisk korrekthed florerer og man retsforfølger folk for at sige deres mening. Det er ikke et åbent demokratisk samfund.
    Sagen er at vi har været underlagt meningsdiktatur i årtier, fordi de naive ungdomsoprørere troede at de alene vide, så almindelig sund fornuft blev trådt under fode.
    Det er jo derfor vi er sakket bagud af dansen, fordi den åbne debat blev forhindret, og anderledes tænkende blev groft chikaneret og retsforfulgt.

  22. Af poul boie pedersen

    -

    Man kan have mange holdninger til vores samfund og manglerne i den demokratiske udførelse af den udøvende magt. Men når du sammenligner det med Hitlers rædselsregime, er du simpelt hen for langt ude.
    Følgerne af, at staten svækkes kan du se i det amerikanske system, hvor demokratiet er blevet et skindemokrati, og kapitalen på flere og flere parametre dominerer den demokratiske proces, med den virkning at de seneste 30 års vækst er gledet upåagtet forbi middel- og underklassen og endt i toppen.
    Det var Keynes, der opfandt finanspolitikken. Det var en genial opfindelse, og du kan ikke skose Keynes for, at nogle politikere ikke administrerer efter forskrifterne. Det forsømte f.eks. Fogh og Løkke, da de skabte incitament for den største historiske private belåning.
    (der milevidt oversteg nedgangen i den statslige) og derigennem overophedede økonomien så vi tabte konkurrenceevne og stod elendigt, da boblen brast.
    Vores kalamiteter skyldes især behovet for stadigvæk at holde renten nede, for ikke at løbe ind i en ny finanskrise, og IKKE velfærdssamfundene, der har måttet punge abstrakte beløb ud for at holde hånden under en usædvanlig rådden finanssektor. Prisen er at man er sat i en gældsfælde, der forhindrer ekspansion af økonomierne i faktisk hele EU området med enorm ledighed til følge.
    Vores nuværende krises omfang er ikke et strategisk problem, men en følgevirkning af en dybt uansvarlig monetaristisk ekspansiv politik i 00-erne, der ledte ind i OECD områdets største private låntagning pr. indbygger i Danmark, med afdragslettede og variabelt forrentede lån. Den politik rummede den konsekvens at de værdier der lå til sikkerhed for lånene pumpedes op i urealistisk høje niveauer, og faldt bort, da krisen ramte. Det var derfor bankerne gik ned, herunder danske bank, og det er den arv, der i dag forhindrer normal vækst i Danmark.
    Meningsdiktaturet i Danmark er underlagt debat, i modsætning til andre stader, hvor pressen undertrykkes eller tales ned af betalte talemaskiner som Fox TV:
    Vi skulle måske i stedet for at tale systemet ned, prøver at værne om de værdier, der i lang tid har gjort Danmark til et rigtigt godt samfund at bo i.
    Jeg tager nu på juleferie
    Rigtig god jul.
    pbp

  23. Af fut16coin fut16coin

    -

    I’ll fix it!
    fut16coin http://fifa16coinsfut.skyrock.com/3254057584-FIFA-16-My-Wishlist.html

Kommentarer er lukket.