Fjenden

Af Kasper Støvring 108

I forgårs satte Frankrig sit militær ind for at yde borgerne beskyttelse efter terrorangrebet. Dette drastiske tiltag vidner om omfanget af den krise, som ikke blot Frankrig, men hele Vesten befinder sig i. I Vesten ser vi nu, at et lands egen hær mobiliseres på landets eget territorium for at beskytte landets egne borgere, der er truet af en fjende, der befinder sig midt i landet. Især jøder, højrefløjspolitikere, tegnere og journalister får beskyttelse.

 

Når man anvender militæret, tilkendegiver man, at man er i krig, og anvender man militæret på eget territorium, kalder man det gerne borgerkrig. Der er naturligvis ikke borgerkrig i Frankrig, selv om det er de ildevarslende associationer, man får. Der hersker en særdeles spændt stemning, understreget af gårsdagens anti-terroraktion i Belgien, og PET’s vurdering af risikoen for terror i Danmark er stadig høj. Har man behov for at blive kureret for sin optimisme, kan man i Politiken læse vurderingen fra lederen af Europol:

 

”Antallet af personer, efterretningstjenesterne bør holde øje med, er så højt, at det ifølge Europollederen er »ekstremt vanskeligt« for sikkerhedstjenesterne at følge dem alle. »Det er den smertefulde sandhed, angrebene i Paris har illustreret«, advarer han. […] MI5-chefen frygter, at terroristerne er ved at vinde over efterretningstjenesterne, der på grund af den teknologiske udvikling og stramme regler har svært ved at følge med i deres kommunikation og terrorforberedelser.”

 

Tragedien i Frankrig har igen mindet os om, at fjenden står midt i den vestlige civilisation. Vi, dvs. vores politikere, har selv lukket islamisterne ind, og vi må nu bøde for det. Vi kan overvinde fjenden, men det kræver, at vi ved, at det overhovedet er en fjende, vi står over for. Og det lyder ikke som om, at vores politikere for alvor ved det. Ellers ville de for længst have taget affære, i stedet for som regeringen at bekæmpe tilhængere af Islamisk Stat med pjecer og kurser. Regeringen har her svigtet fatalt.

 

Men oppositionens politikere er generelt ikke meget bedre, i hvert fald ikke, når det handler om at forstå, hvad en fjende er. Lektor Ulla Nørtoft Thomsen skrev forleden på FB følgende kloge ord:

 

”Alle vore politikere er universalistiske kulturliberale, og derfor er der ingen af dem, der kan have fjender. De kan kun have ideologiske modstandere (som man kan tale med), kriminelle grupperinger (som man kan afrette) eller galninge/syge (som man kan helbrede). Fjenden kan kun begribes som uvidende, uartig eller syg. Den snorlige linje af enslydende partiledere i går [partilederdebatten på DR den 8/1] illustrerede, at vi intet kan forvente fra den kant. Udover tårer og lys og taler.”

 

Fjenden er den, der hader vores kultur, selv om – eller måske netop fordi – vedkommende er ganske fortrolig med den. Islamisterne er voksede op i vores egen baghave; de er ikke dumme, og de tror på deres sag, har en egen ethos. De ønsker ikke at være en del af vores ”værdier”, og problemet er ikke, at de ikke er integreret i vores ”demokrati”. Alt det skrev jeg om i min seneste Perspektivklumme få dage inden terrorangrebet. Demokratiet er nemlig i sig selv ikke særlig attraktivt. Det er det kun for os, fordi vi allerede tilhører en bestemt kultur. Det gør flertallet af muslimer ikke ifølge den store WZB-undersøgelse. Dermed naturligvis ikke sagt, at alle muslimer er radikale islamister, dvs. med vold og politiske midler ønsker at omstyrte det liberale demokrati.

 

Som den tyske jurist Carl Schmitt skrev: ”Fjenden er netop den anden, den fremmede, og det er tilstrækkeligt, at han i en særlig intensiv forstand er noget eksistentielt andet og fremmed, således at det i ekstreme tilfælde er muligt at have konflikter med ham; konflikter, der hverken kan afgøres af en på forhånd aftalt generel norm eller ved en kendelse fra en ’udenforstående’ og dermed ’upartisk’ tredjepart.”

 

Fjenden er ikke altid moralsk korrumperet, tværtimod er der meget i hans virke, man kan beundre og samtidig være villig til at nedkæmpe ham. Det er dybe kulturforskelle, der sætter fjendskabet, som jeg skrev i en kronik  her i avisen under Muhammedkrisen i 2006. Men fordi vores politikere og de fleste af vores meningsdannere er liberale universalister, har de en tendens til at udvise en blindhed over for liberalismens og universalismens karakter af ideologi: Liberalister ser slet ikke sig selv som ideologer, fordi deres værdier antages at være forankret i selve det menneskelige samfunds væsen. At være anti-liberal er på en måde at lide af falsk bevidsthed, at være uoplyst, syg eller kriminel.

 

Når vi i disse år ser en stigende reaktualisering af en række ikke-liberale tænkere – som bl.a. Carl Schmitt – har det at gøre med, at de har et kynisk blik for det indskrænkede i den liberale tænkning, der ikke formår at medreflektere det psykologiske niveau i kulturelle bevægelser. Først og fremmest har disse tænkere blik for thymos: kampen for at hævde sig i forhold til andre, den passionerede vilje til at yde fremragende præstationer for derved at bekræfte sin enestående menneskelighed over for andre.

 

Islamister er stolte og vrede, og de er ofte villige til at dø for deres sag. Jeg har skrevet om alt dette før, men finder grund til at gentage det igen i lyset af sidste uges tragedie. Islamisterne, vores fjender, er grebet af den thymotiske længsel efter ”hårdhed og tyngde”, efter ”skæbne”, som bl.a. de tyske forfattere Rüdiger Safranski og Botho Strauss har skrevet om.

 

Få andre har skrevet så indgående om thymos som netop Botho Strauss i sit berømte essay ”Tiltagende bukkesang” fra 1993. Strauss’ anliggende er først og fremmest kulturkritisk: Vesteuropas moderne liberale samfund er åndelig set dårligt forberedt på trængselstider, når de indre og ydre trusler mod sikkerheden og stabiliteten stiger.

 

Kulturer, der er opflammede af en stærkere trang til at hævde sig selv, vil være overlegne i en konfliktsituation. For de vil forsage materiel bekvemmelighed og ikke udtømme kræfterne i selvkritik og selvhad; de vil tværtimod være rede til at risikere deres liv for agtelsens skyld og bringe ”blodofre” for deres morallove. De, der ikke hylder økonomismen som eneste drivkraft, vil altså vise større styrke – en opfattelse, der også lå implicit i en artikel om Vestens eftergivenhed i mødet med islam, som Strauss publicerede under Muhammedkrisen i magasinet Der Spiegel.

 

Jeg tror ikke, at Strauss har helt ret; det liberale demokrati har faktisk i sig gemt en enorm styrke, den skal bare findes frem. Her kan man tænke på overvindelsen af fascismen og nazismen i mellemkrigstiden, kommunismen i efterkrigstiden og venstreradikalismen i 70’erne. Den islamistiske trussel er imidlertid langt værre end den trussel, venstreradikale diskede op med i 70’erne. Især når vi tænker på, hvor mange støtter Islamisk Stat har i Europa blandt muslimerne, og hvor mange, der lever i kulturelt anderledes parallelsamfund. Det er mange millioner muslimer. Langt hovedparten, må man formode, er fredelige borgere, der ikke aktivt bekæmper vores liberale samfundsmodel, og som altså ikke kan defineres som fjender – om end nok som modstandere.

 

108 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    @ JOHN LAURSEN – 19. JANUAR 2015 18:49

    Fed kommentar. Iøvrigt har Fætter Højben også altid været netop min hovedmistænkte ifm 9/11-2001 🙂

  2. Af Jan Andersen

    -

    Ser vi nogle årtier frem;

    1) Folk bliver nu op mod 100 år gamle, om 30 år sikkert over 100, et gigantisk problem for hele Europa. Hvad skal disse persone leve af fra de er 65 til de er 100, 35 år ? Kan den Europæiske kultur overleve dette – kan den arabiske/muslimske ?

    2) Yderligere kolonisering af Europa, kolonierne er vokset, og eksploderet i antal. Bruselles er nu med muslimsk flertal, Rådhuset er med muslims flertal. EU parlamentet flytter til Berlin, for Strasbourg er også snart med muslimsk flertal. Kolonien Bruselles overtager EU parlamentsbygningen, og bruger den som den nye stats parlament i Europa.

    3) EU har ingen indflydelse i den nye stat i Europa, motorveje der går igennem en koloni får egen betalingsanlæg – eller motorvej føres udenom.

    4) Det bliver problematisk for ikke-muslimer at komme ind i disse områder, eller krydse disse områder.

    5) Disse områder har egne love, egne skoler, egen økonomi, eget politi, og betaler ikke skat til EU eller det land deres koloni befinder sig i. Landes og EUs indtægter skrumper, samtidg med man har en stor befolkning over 65.

    6) Militante fraktioner kæmper om kontrollen med den nye stat i Europa, ganske som det pt sker i muslimernes egne hjemlande.

    7) Samtidig eskallerer konflikterne mellem de oprindlige Europæiske områder, og de nye kolonier i Europa – borgerkrigslignende konflikter, hvor kolonierne søger at udvide deres territorie ind i de oprindlige Europæiske områder.

    8) Mange oprindlige Europæere vil vælge at flygte til England, USA, Australien, Rusland, Polen eller andre øst-lande, hvor man ikke tillod koloniseringen.

    9) Kolonierne i Europa vil søge at udvide mod øst, og der kommer åben krig mellem Øst og Vest-Europa.

    10) Russerne, Englænderne og USA rykker ind i Vest-Europa, til en ny D-dag, vi kan kalde den E-dag, for Europa-dag.

    Dette scenarie kan forudberenes med ret stor sikkerhed – sandsynligheden for det sker som ovenstående er over de 50%, dvs langt over en trussel man kan ignorer – men alligevel ignorerer man, for det kommer vores børn og børnebør at betale – ikke de der sidder og træffer beslutningerne idag, og de der skriver kortsigtet blogge.

  3. Af Erik Larsen

    -

    Du´har fuldstændig ret Jan andersen. sådan bliver det. Og landsforræderne lig med de politikere der har solgt os – slipper desværre. DE HAR jo penge m.m. til at rejse væk, men VORES BØRNEBØRN de er og bliver solgt og deres fremtid er væk. Kun evt. USA eller måske Australien kan de evt. komme til og leve igen. Forfærdeligt – men det ER SKET.

  4. Af Preben F Jensen

    -

    Der er dem som mener at vi står ved begyndelsen af en slags 3. verdenskrig, hvor de vestlige lande vil blive indviklet i en kamp på liv og død mellem den vestlige verden på den ene side, og de muslimske lande…….. (og de millioner af muslimske/ islamistiske indvandrere som politikerne har inviteret til at slå sig ned i Europa/EU)…….. på den anden side. Der kan blive tale om en ny 30-års krig eller 100-års krig. Den kan også blive kortere hvis det lykkes islamisterne at få fat i atomvåben. Men hvordan krigen end kommer til at forløbe, bliver den barbarisk, blodig og rædselsfuld. Og forræderi og politisk idioti vil komme til at præge selve krigen, ligesom i det forløb der byggede op til den. Af 1. og 2. verdenskrig etc. har de historieløse politikere intet lært, og alle dumhederne vil nok blive gentaget.

    Iøvrigt er der nu forhåndscensur på de fleste blogs. Har man noget nyt, aktuelt og konkret at fortælle, slipper det sjældent igennem. Der er ingen tvivl, Danmark er nu på samme udemokratiske/totalitære kurs som Sverige, blot har den svenske galskab haft et lidt længere tilløb. Men læs selv diverse netaviser ang. det kommunistiske og feministiske amokløb få km fra København.

  5. Af Preben F Jensen

    -

    PS: Nogle bøger det er vigtigt at læse hvis man vil vide hvad der foregår, er “Der VAR et yndigt land”…….. “EU = Europas Undergang”…….. “Sundhedsvæsnets storhed og fald” af Niels Høiby ……..”Begår Frankrig selvmord?” af Eric Zemmour (boganmeldt af Hakon Rossel) …….. “Tyskland er ved at afskaffe sig selv”……. (om islamiseringen af Tyskland)

    Endelig kan man evt. sætte sig ind i Manus Sareens nyeste reform-forslag der nu er trukket tilbage efter voldsom og afslørende kritik.

  6. Af Hans Jensen

    -

    Hvad skal danskerne med fjender, når de er underkastet en Berlin-Bruxelles-Washington styret lydregering, som har bestemt at fattige danskere skal dele deres fattigdom med den tilflyttede overskudsbefolkning fra U-landene.

    Når Tyrkiet og Ukraine vælter ned over EU og lille Danmark kommer vi til at lære tyrkisk og ukrainsk, der, som en uafvendelig logisk følge, da vil blive de officielle sprog på Danmarks socialkontorer ved siden af arabisk.

  7. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Ja hvilken brug har Danmark for fjender, vi har vores egne folkevalgte det er rigeligt, og nu helt tydeligt deres destruktion det danske folk, og den danske nation, tydeligt at alt nu går tabt og bliver til intet, alt opbygget den danske kultur igennem generationer, alt vi danske har kæmpet for vil forsvinde, ligesom Maja Kulturen….som dug for solen…slotte – huse – infrastruktur – alt af værdi vil gå tabt, overtages af islamister, vi danske endda heldige de af os der slipper med livet i behold.

    De folkevalgte presenterede aldrig end ikke nogen løsning de problemer de selv skabte for undergangen det danske folk, den islamiske overtagelse af Danmark.
    En dag vil islamisterne trække de forhadte folkevalgte ud i de tomme gader og give dem stokkeslag, ikke kan man have medlidenhed disse politikere, da de i virkeligheden er landsforrædere, ingen vil løfte en lillefinger til deres hjælp, ingen vil komme for at redde dem fra stokkeslag, uanset hvorfra de måtte komme er de velfortjent.

  8. Af georg christensen

    -

    “Fjenden”?. Et godt spørgsmål, vil gerne være svaret, hvis et spørgsmål er besværligt, ( ærligt), at besvare.

    For mit eget vedkommende vil svaret være: Jeg aner det ikke, fordi jeg ikke ønsker at propagandistiske magtbegærligheder, (i dag Finans), politiske som religiøse i mit hoved forsøger at danne illusoriske “fjende billeder”, uden kendskab til modsætningens ( “LIVS værdigrundlag”) og en form for forståelse herfor, som der kun, med grundlag, i åbenhed og ærlighed kan bygges videre på, hvis forståelsen for hinanden ønskes at virke Globalt.. Helt ærligt så er min største “fjende” (måske) mig selv?. .

Kommentarer er lukket.