Kanonundervisning i skolen

Af Kasper Støvring 17

 

For nylig blev den obligatoriske undervisningskanon for folkeskolen og gymnasiet ændret. Ud røg Klaus Rifbjerg og Martin A. Hansen, ind kom Tove Ditlevsen og Henrik Ibsen. Det er i sig selv kritisabelt, at ændringerne blev vedtaget uden forudgående debat, og dobbelt kritisabelt at to af de vigtigste moderne danske forfatterskaber nu ikke er kanoniseret på den officielle liste.

 

Det vidner ikke blot om en topstyret undervisningsreform, men også om en betydelig svækkelse af dømmekraften, at en folkelig forfatter som Rifbjerg og den vel nok bedste repræsentant for foreningen af kristendom, kulturkonservatisme og modernisme nu bliver vraget for at få en, ganske vist udmærket, kvindelig forfatter (kønskvortering?) og en norsk forfatter med i den danske kanon.

 

Men hvorfor overhovedet bekymre sig om kanonlisten, ja, hvorfor overhovedet have en kanon, en bindende læseplan? Og hvordan underviser man i den?

 

Jeg har i en årrække undervist i dansk litteratur på universitetet. Min erfaring siger mig, at førsteårsstuderende på forhånd i høj grad betragter ældre litteratur som støvet – indtil de bliver undervist i den. Derfor er der endnu større behov for at undervise i klassikerne. Med en kanon er man forpligtet på at læse ældre og relativ svære tekster; uden en kanon risikerer man at ende med stort set kun at læse nutidslitteratur af meget svingende kvalitet og uden den fornødne historie- og genremæssige spredning.

 

Jeg indleder som regel første undervisningsgang med at spørge mine førsteårsstuderende om deres favoritbøger og -forfattere og bliver ofte forstemt af deres svar. Langt hovedparten læser stort set kun fantasy, ungdomsromaner, krimi og den slags, endda på Danskstudiet. Men hvorfor læse den slags, når nu man kan få kanonen, altså (noget af) det bedste, der er skrevet i dansk litteraturhistorie, og få det allerede fra grundskolen?

 

Mange har fremført argumenter imod kanonlisten, men jeg kan ikke helt se, hvorfor kanonen skal afblæses, når nu problemet er, at de unge mangler litterær og historisk dannelse. Problemet med mange førsteårsstuderende på universitetet er ikke kun, at de mangler historisk viden, men også at de har svært ved at læse ældre litteratur og krævende litteratur, ja, endda romaner (de er for lange) og lyrik (den er for svær). En kanon løser selvfølgelig ikke problemet i sig selv. Men jeg tror, at det ville være værre uden.

 

Helt kort kan man sige, at det er vigtigt med en kanon i skolen for at sikre litteraturen som en helt afgørende og central del af danskundervisningen. Litteraturlæsning hænger ganske enkelt sammen med opfyldelsen af det, der er folkeskolens formål, og mere generelt gør den os klogere, ikke bare på litteraturen, men på verden, den træner vores opmærksomhed, vores evne til at forstå begivenheder, konflikter, komplekse sammenhænge, den giver eksistentiel mening, ja, gennem litteraturen træder man i forbindelse med eksistentialerne (død, angst, skyld, kærlighed, tilgivelse, ensomhed, skønhed, naturforbundenhed, det sublime osv.). Litteraturen skærper evnen til at tolke og opleve i dybden og til at opdage flere aspekter af fænomener. At blive klog på litteratur er også at blive klog på sig selv, på andre mennesker og sin omverden i bredeste forstand. Og så sikrer en litteraturkanon også en fælles kulturel referenceramme; den omhandler det, der binder os sammen, fra det højeste niveau, nationen, til de mindste, f.eks. den enkelte skole.

 

Siden årsskiftet har jeg ved siden af universitetet haft fornøjelsen af at undervise i grundskolen. Jeg underviser en 7. klasse på en privatskole, ganske vist en speciel klasse med særligt begavede elever, som det hedder. Grammatisk er flere af dem på niveau med universitetsstuderende på første år, nogle læser afsindig meget og hurtigt (f.eks. brugte en elev kun en enkelt dag på at læse Scherfigs roman ”Det forsømte forår”), og eleverne er generelt meget videbegærlige. Den største udfordring har været det pædagogiske, for hvordan underviser man 13-årige i relativ vanskelig litteratur, når de ganske vist er særdeles begavede, men mangler den fornødne modenhed? Nu kan man sige, at modenhed er knyttet til erfaringer, men modenhed er også noget, der skal formes, arbejdes frem, bl.a. gennem litteraturlæsning. Så det skal nok falde på plads med tiden.

 

Jeg har opstillet en række kriterier for udvælgelse af de tekster, jeg har valgt at bruge, når jeg underviser i den litterære kanon i skolen. Jeg vil pege på fire kriterier. For det første kvalitet, og her kommer naturligt et fokus på klassikerne. For det andet relevans for børn og unge, men også læsbarhed (sværhedsgraden tilpasset årgangen) og hensyn til de pædagogiske muligheder, som teksterne åbner for. For det tredje genrespredning: epik, lyrik og drama bør være repræsenteret. Og for det fjerde historisk spredning. Klassikere er jo kendetegnede ved, at de taler til os på lang historisk afstand; de overskrider historien, er evig- og almengyldige, som man siger.

 

Kanonundervisning kræver ikke blot fagligt og pædagogisk dygtige lærere, men også et godt materiale. Jeg har haft stor glæde af at bruge Gyldendals fremragende materiale til kanonundervisning i grundskolen, Kanon i dansk. Det består af 11 bind med antologier, der indeholder nogle af de bedste tekster i dansk litteratur (både fra den officielle kanon, tillægget samt supplerende forfatterskaber), dertil en række bind med lærervejledning og forslag til litterær læsning.

 

Jeg har på to måneder undervist i H.C. Andersen, Jakob Knudsen, Thøger Larsen, Morten Nielsen, Hans Scherfig og Villy Sørensen. Det har ikke overrasket mig, at salmer opleves som en svær undergenre af lyrikken. Men i stedet for at afvise denne type kanon- eller klassikertekst, kunne man fastholde den ud fra den betragtning, som bør legitimere kanonlitteraturen: At den, som f.eks. Knudsens mirakuløst smukke salme ”Se, nu stiger solen af havets skød”, giver mulighed for at erfare radikalt andre tilværelsesforståelser end elevens personlige eller tidens, modernitetens, aktuelle. Med den rette undervisning er eleven også i dag i stand til at forstå salmens udtrykte glæde over den skabte verden. Det samme gælder andre typer tekster, der f.eks. giver forståelse af radikalt andre miljøer – Holbergs skildring af bonden i baronens seng eller Andersen Nexøs klasseskildring gennem Pelle-figuren.

 

Jeg var mere overrasket over, at Villy Sørensens berømte novelle ”Blot en drengestreg” – hvor to drenge saver benet af en tredje dreng, imens blodet plasker på gulvet, store klaser kød driver ned ad væggene, og fortælleren river vitser af – forekom bogstavelig talt kvalmende og uudholdelig for nogle elever. Og det her i splatterfilmens tidsalder! Interessant og givende er det også at lære eleverne om skønheden i Thøger Larsens ”Den danske sommer”, panteismen i Andersens ”Klokken” og ironien i Scherfigs føromtalte roman. En ting er nemlig at lære eleverne om begrebet ironi, noget andet er at lære dem at afkode den i praksis, i en tekstanalytisk nærlæsning, der jo omhandler alt det, der står mellem linjerne, alt det, der har overført betydning.

 

Jo, der kan argumenteres for og imod en kanon. Jeg synes som sagt, at en kanon er en god ting. For metodefriheden er bevaret, kanonlisten angår kun hvad og hvem, der skal læses. Kanonlitteraturen både kan og bør suppleres med anden litteratur, også nutidslitteratur. Et mål med kanonen er jo bl.a. at skabe dialog gennem tiderne. Og så er der argumentet om, at kanonen er udtryk for nationalisme. Men her skal man huske, at kanonforfatterne jo hentede inspiration fra udlandet, tænk på Holbergs franske inspiration, romantikernes tyske og Tom Kristensens angelsaksiske. Kanonlitteraturen bør dertil også suppleres med verdenslitteraturen. Jeg har i hvert fald selv tænkt mig at inddrage Homer, Bibelen, Shakespeare, Poe, Hemingway og andre tunge drenge m/k i min egen undervisning fremover.

 

17 kommentarer RSS

  1. Af Ole Helmersen

    -

    Interessant og relevant indlæg. Også interessant at de sædvanlige, som fremsætter de sædvanlige argumenter når du skriver om andre emner, er tavse. Men måske skyldes det mangel på forudsætninger når det drejer sig om et godt emne som dette.

  2. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Det er da et hyggeligt intetsigende indlæg, du her har skrevet Kasper Støvring.

    Jeg læser selv meget “ældre” litteratur, og i dag synes jeg, at Ditlevsen og Ibsen virker mere “moderne” end Rifbjerg og Martin A. Hansen.

    Og ja, måske er Ditlevsen og Ibsen mere feministiske. De har større indlevelsesevne, forståelse og analytisk indsigt i kvindeskikkelser end Rifbjerg og Matyin A. Hansen.

    Men. Hvorfor ikke lade det være op til den enkelte undervise i dansk og litteratur selv at bestemme, inden for visse rammer naturligvis, hvilke forfattere vedkommende vil tage udgangspunkt i.

  3. Af Torben Knudsen

    -

    Topstyret eller bestemt af dem ,der har ansvaret. Ja man kan jo formulerer sig ,så det passer med kritikken.
    Topstyret helt almindeligt også på avisen især Berlingske, der er fodslag..
    Berlingske havde topstyret og fastlagt ‘terror’ i alle artikler omkring modprovokationsangrebet på den svenske tegner og synagogen fortaget af en enkelt sølle ung, der havde taget afsked med livet.
    ‘Terror’, hvorfor?? det sælger bedre, det sælger langt bedre end modprovokation foretaget af en enkelt vildfaren.
    Det hedder også luderjournalistik, når man anvender en journalistik fjernt fra realiteterne men tæt på kassen.Topstyret luderjounalistik
    Velbekomme og godt topstyret.

  4. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    Tak for din altid glubende appetit på litteraturen, Kasper Støvring. Det er en glæde at læse for en gammel gymnasielærer i dansk. Jeg er enig i din undren over Rifbjergs exit fra kanon, men den, kanon, skal vel kun tages som et minimumskrav til litteratur studiet i skole/gymnasium. Det står altså enhver frit for at læse Rifbjerg med eleverne.

  5. Af Preben F. Jensen

    -

    Ønsker de toneangivende partier overhovedet en vidende og veluddannet ungdom og befolkning? Ikke meget tyder på det. Fra Ritt Bjerregaard og fremefter er det gået den forkerte vej med folkeskolen og universiteterne. Niveauet begge steder er sunket og sunket gennem tre årtier, og den sidste skolereform i 2013, heldagsskolen, har fået hundredvis af lærere til at forlade folkeskolen i protest, og mange børn og forældre er også trætte af “reformen” og de røde tvangstilstande. Christine Antorini er fuld af ord, men kan ikke bortforklare at “reformen” er temmelig mislykket.

  6. Af jens Holm

    -

    Den beskæmmende oplevelse her er, at allerede før de 2 skolereformer og helt uforklarlige skolesammenlægninger, så var såvel lærerkræfter som undervisningstid skrabet ned under minimum. Oveni sidder man mange steder her i kommunen i elendige lokaler.

    Derfor er det i mine øjne her desværre et luxusproblem, når der i den grad ikke er plads til fordybelse i såvel litterautut som i alt det andet.

    Udmærket at tale om forbedringer, men der burde være en folkelig omstilling, hvor man faktisk gav flere midler til en række områder, hvoraf faget dansk i bred forstand. Her er litteratur en vigtig del af det, men her burde man måske også gøre meget ud af samfunds- demokrati og familieforståelse..

    Tager man Omar fra Vordingborg og fx de konservatives ønske om at bringe Muhammedtegninger, så siger det jo netop, man/Vi/for mange af os netop er så egofixerede. at der knapt er tale om samfundsforståelse og slet ikke i forhold til resten af verden.

    Hvorfor skal danske muslimske børn have stukket den slags i næsen. Den gode vinkel kunne være, man i stedet læste Muhammeds kamp om Mekka og Medina, som lagde grundlaget for Islams udbredelse. Det er jo derfra en lille del af dagens muslimer har snuppet deres intense jødehad fra. og kørt det ud på resten, fordi Muhammed blev forrådt.

    Læser man nøje, så handlede det ikke en gang om jøder, baaltilhængere eller ej. .Nej, det handlede om rå magt og Muhammed finansierede sine ved at plyndre andre folks karavaner – og det ved de fleste muslimer.

    Det er så lidt litteratur og historie, vi lærer her i landet. Og er det ikke mere aktuelt. Det synes jeg, så det er ikke kun, hvad denne kanon består af, men hvad den burde bruges til, nemlig man kender til andre.

    Og jeg har det på samme måde med jødernes grunde til, de sidst opfandt det hellige land og flyttede fra Østeuropa. Hitler var også et resultat af, det væltede ind med flygtninge fra før første verdenkrig. Og der er udmærkede beskrivelser af den ofte statsstøttede terror.

    I dette ligger også, disse samfund – ikke ulig de fleste muslimske – havde en Godsejeroverklasse med politi, hør og et lemfældigt retsvæsen, der ikke skabte en middelklasse med dens funktioner og skaberkraft. Man var (også) her bundet af en adlydereligion..

    Det er jo netop det, der er meget aktuelt i dag.

    Slutteligt synes jeg godt om Ibsen og skildringen af, der også findes/fandtes forkrampede jødesamfund, og Vi ikke var/er alene om den slags manglende forståelse for hverken de nære eller, de andre også skal være her.

  7. Af P Christensen

    -

    “Obligatorisk undervisningskanon” ! Er det ikke et begreb som netop har skabt ramaskrig i Folkeskolen, når det drejer sig om Muh-tegningerne i historieundervisningen?

  8. Af Niels Juul Hansn

    -

    @Kasper Støvring

    Hvis de unge er så vilde med krimi/fantasy, så skulle du måske overveje at indrage Stephen King. I hans bedste bøger er han en fabelagtig blanding af Poe – og Mark Twain.

  9. Af Niels Peter Lemche

    -

    Drop dog bare “Søren Sørensen”!

    Hvad laver han egentlig her, når han i den grad hader alt, hvad der er dansk. Er det fordi, han ikke kan finde ud af sproget? Det er ellers ret enkelt, bare man ikke som udlænding skal tale det.

    Men SS ville nok hellere udelukke de danske dele af denne kanon og indsætte udvalgte tekster fra Koranen og shariaen (som vel egentlig er en mundtlig tradition).

    SS ville egentlig have godt af at skulle lære og gå til eksamen i gamle Falkenstjernes “kanon”. Den var r-kedelig; men det var manden også, fortalte min mor, som havde haft ham i gymnasiet. Og så kunne man foreslå, at han skulle lære guldhornene udenad og fremsige dem stående på ét ben! Han kan jo ikke forklare, hvorfor han ikke kan lide os; men så har vi da hjulpet ham til at forstå, hvorfor han ikke kan lide os.

  10. Af Axel Eriksen

    -

    Dansk litteratur og (dansk) historie burde vel være nogle af de grundlæggende elementer i undervisningen i den danske folkeskole!

    Det bør naturligvis ikke udelukke andre fag som væsentlige – men en smule omtanke, rettidig omhu for at de fleste i Danmark stadig er danskere – bør det tilsidesættes?

  11. Af Søren Sørensen

    -

    Lemche

    Ja som professor emeritus i bibel studier mener du som Støvring at alt materiale der skulle være kristent inspireret sludder.

    Er ateist og biblen som koranen og Torahen skal under skønlitteratur med 1.stk eksemplar i hver.

  12. Af Axel Eriksen

    -

    @ Søren Sørensen!

    For en gangs skyld er vi næsten enige!

    Men “skønlitteratur” ? Det burde rubriceres under historisk litteratur (forhistorisk) eller under overtro – overjordiske væsener, der ingen har set, men “styrer” det hele!

    Ja, desværre har dumheden vist ikke grænser!!!

  13. Af John Laursen

    -

    ” Kanonundervisning i folkeskolen ” ? Undervises børnene i folkeskolen i at betjene kanoner?

  14. Af Axel Eriksen

    -

    @ John Laursen!

    Nej, børnene i folkeskolen undervises ikke i at betjene kanoner!

    Det danske artilleri ( det med kanonerne) er nedlagt for længst – men engang lærte man kanonskydning efter sin studentereksamen! Det gjorde jeg!

    Det med kanoner i folkeskolen o.s.v er såmænd kun nyt, fordi det nu bliver offentliggjort.
    Der har vist så længe vi har haft et undervisningsystem været vejledninger – nu kaldt kanoner – der har været en rettesnor for undervisningens indhold.

    Mange har som pligtlæsning måttet læse eksempelvis:

    Herman Bang: “Ved Vejen”
    Hans S : “Det forsømte forår”
    Hans Kirk: “Fiskerne”
    Klaus Rifbjerg: “Den kroniske uskyld”

  15. Af John Laursen

    -

    @ Axel Eriksen

    Det ved jeg godt men jeg synes at det er et fjollet navn man har givet den slags undervisning.

  16. Af Så læser vi! | Kulturkamp

    -

    […] http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2015/03/06/kanonundervisning-i-skolen/ […]

  17. Af Ind i Katedralen | Kulturkamp

    -

    […] http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2015/03/06/kanonundervisning-i-skolen/ […]

Kommentarer er lukket.