Trykkefrihedsselskabet, ytringsfriheden og det islamiske traume

Af Kasper Støvring 61

 

I går var det ti år siden, at Trykkefrihedsselskabet (TfS) blev stiftet, og det er på sin plads at ønske tillykke. Dagen blev markeret med en konference bag Christiansborgs beskyttende mure – det var for farligt at holde konferencen ude i byen, og PET kan ikke garantere for sikkerheden – hvor Lars Vilks, hvem ellers?, modtog en hæderspris.

 

TfS er gennem årene lagt for had, men er også med rette beundret. For det kræver sin mand m/k at stå fast på ytringsfriheden i disse tider. At TfS ofte er først med det værste – med titlen på en fin, ny antologi af tekster publiceret i TfS-regi og redigeret af Mikael Jalving – er rigtigt, om end sjældent indrømmet. Anmeldelsen i fredagens Weekendavisen var symptomatisk: Man tager rituelt afstand til TfS, foretagendet er jo æstetisk smagløst, men anerkender, slet skjult, at TfS har haft ret. Jalving og historikeren Morten Uhrskov har peget på netop dette.

 

Når først TfS har banet vejen og gjort det beskidte arbejde, kan alle de andre tøffe efter med nogle års forsinkelse og indse, at ytringsfriheden ER under pres, at islamismen ER den farligste fjende, og at kultur betyder noget. Selv kloge mennesker er kommet på de tanker, men Minervas ugle flyver som bekendt sent. TfS må så trøste sig med at have ret i det lange løb, eller rettere: Det er en ringe trøst, for man havde gerne set, at alle advarslerne og al sortsynet var fejlanbragt(e), og det hele ikke blev så slemt, eller dog er blevet bedre med tiden. Det er det ikke.

 

Man tør ikke længere bringe satiriske billeder af Muhammed, ikke engang som dokumentation. Befriende ærligt udtalte Jyllands-Postens redaktører det selv, med en mærket Flemming Rose på Deadline efter angrebet på Charlie Hebdo. Han ved, at islamisterne nu kommer for at dræbe ham. Det var ganske enkelt et af de mest dramatiske interviews, jeg har set på tv herhjemme, men på en underlig lavmælt måde. Her sad en stilfærdig, ærlig mand. Ja, terroren har virket, vi er bange for at ytre os frit, som Rose fik sagt.

 

Spoler vi tiden lidt længere tilbage, til sagen omkring Dan Park og den planlagte udstilling af hans værker i Galleri Hornsleth, får vi samme forstemmende billede. Men nu med venstreradikale ”anti-fascister” i centrum som gerningsmænd. Hornsleths galleri blev smadret, og galleristen og hans familie blev udsat for dødstrusler. Man husker endnu en gang Churchills profeti: Når fascismen vender tilbage, vil den kalde sig anti-fascisme. Deprimerende var det, at Hornsleth kort efter tilbagekaldte sin provokerende kunst og talte om, at kunsten nu var død.

 

Sådan virker terror: Man bliver syg, og sygdom forstyrrer dømmekraften og realitetsopfattelsen. Ikke så meget hos Hornsleth som hos så mange andre bange mennesker, der camouflerer deres frygt og kujonering bag politisk korrekte appeller om ”tolerance”, ”respekt”, ”hensyn”, ”anstændighed”… Det er ingen skam at være bange for islamister, men så sig det dog i stedet for at tale udenom og (selv)censurere med henvisning til tonen, racisme, islamofobi osv.

 

I Deadline-udsendelsen, hvor Hornsleth artikulerede sin tilbagekaldelse, var forinden gået et indslag med formanden for det svenske afroforbund, Momondou Malcolm Jallow, der mente, at børn ikke må læse Tintin og se Pipi Langstrømpe, og i det hele taget ikke bør udsættes for ”racistiske stereotyper”, for ellers kan de ikke vokse op og blive stærke og sunde mennesker. Bagefter erklærede Hornsleth sig enig i Jallows synspunkter.

 

At vi er blevet syge af det traume, islamismen har på ført os, ses også af, at de sociale medier er fyldte med mennesker, der i ramme alvor mener, at TfS’ forhenværende formand, Lars Hedegaard, er lige så slem som den løsladte attentatmand, der forsøgte at myrde ham (tragikomikken ligger nu i, at politiet fører sag mod Hedegaard for at have afsløret gerningsmandens identitet). Den, der mener, at en mand, der bruger ord, er lige så slem som en morder, må lide af granatchok.

 

Radio 24/7’s kanaldirektør Mads Brügger har skrevet om disse ting, og har som chef i øvrigt selv undladt at udstille Dan Parks malerier på sin radio på grund af frygt, ikke hans egen, men medarbejdernes. Brügger skrev i Politikens kronik:

 

”Jeg vil gerne vide, hvordan det mon kan være, at stort set ingen toneangivende danske kunstnere og forfattere forholder sig kritisk til en af vor tids største politiske og kulturelle udfordringer: islamismens fremmarch. Er det, fordi de – heller ikke – skal nyde noget? […] På overfladen syntes vi alle, at det var så flot, at Akkari vendte på en tallerken og hermed bekræftede alt det, vi inderst inde frygtede var sandt og helst ikke ville vide af. Og så snart han havde sagt det, vendte vi ham ryggen og lod ham drage i eksil til Grønland som en anden Dr. Dampe – så vi slipper for at tage stilling til kernen i hans budskab: Vi har en fjende iblandt os; der er simpelthen nogen, der vil os det ondt, og denne fjende har tilsyneladende vokset sig så stærk, at vi ubevidst handler på vegne af den – fordi vi gerne vil leve et stille og roligt liv og have det rigtig dejlig rart med hinanden.”

 

Sidste eksempel: Der findes millioner af Islamisk Stat-sympatisører blandt muslimer her i Vesten. Men i medierne, f.eks. på DR, bekymrer man sig mere for den islamkritiske bevægelse Pegida. På Deadline var Bo Lidegaard og Lykke Friis på et tidspunkt indkaldt for at udskamme Pegida (de var rørende enige, og der var ikke inviteret debattører til at modsige deres politiske korrekthed). Billedet i baggrunden viste Pegidas banner: “Nej til Sharia” – et helt igennem legitimt budskab, men Deadline interesserede sig slet ikke for dette budskab. Det kan være ganske relevant at interessere sig for nogle af bagmændene bag Pegida, og endda kritisere dem, men helt at undlade at tage stilling til det, de demonstrerer imod, og at der er en massiv opbakning til Pegida, også blandt “almindelige” tyskere, er ganske enkelt for ringe af Deadline og netop symptomatisk for brede dele af medierne.

 

Som journalisten Simon Andersen skrev på Facebook i dag: ”Det er noget, jeg ikke forstår: Hvorfor mødes i hundredevis af ‘anti-fascister’ og råber af Nicolai Sennels og hans fire-mands-anti-islam-orkester – mens ikke én anti-fascist møder op, når Hizb ut-Tahrir samler i hundredevis af tilhængere til demonstrationer og møder på Nørrebro, hvor organisationen lovpriser afskaffelsen af demokratiet og indførelsen af et khalifat, der vil fratage kvinder stort set alle rettigheder, afvikle domstole, forbyde homoseksualitet, indføre dødstraf og dertil et straffesystem baseret på grusom vold. Tør anti-fascisterne ikke? Eller mener de ikke, at det H-B-T står for, er fascisme, der bør bekæmpes?”

 

Man kan vel sige, at TfS tør, hvor andre tier. Og, ja, det har ikke skaffet selskabet mange venner, i hvert fald ikke i de etablerede medier og i den snakkende klasse. Ikke engang, når terroren så rammer, og forudsigelserne bliver bekræftet. Nu handler det om at stå sammen, hedder det fra alle ender og kanter. Men de, der ikke vil stå sammen med ”os”, skal afsløres. Bag alle de professionelle floskler fra Politiken og andre gemmer der sig nemlig store uenigheder. ”Vi er alle Charlie Hebdo”, afsløres netop som det floskuløse udsagn, det er. Hvis der er noget velgørende ved kriser, som denne, vi nu erfarer, så er det, at forskellene bliver så tydelige. Mellem de, der kæmper og de, der giver op; de, der undskylder og de, der fordømmer, mellem de modige og kujonerne. Dem og os.

 

Nej, Politiken er ikke Charlie, avisen pynter sig med lånte fjer. Jeg vil anbefale, at man læser Frederik Stjernfelts og Jens-Martin Eriksens totale hudfletning af Politiken, Engelbreth Larsen og Seidenfaden m.fl. i bogen De anstændige, om hvordan bl.a. Seidenfadens publicistiske karriere blev komplet smadret, fordi han agerede nyttig idiot for islamismen. Den åndelige frimodighed er i det store og hele pist væk og findes nu kun i åndelige reservater, som i det reservat man kalder Trykkefrihedsselskabet.

 

61 kommentarer RSS

  1. Af Hans Hansen

    -

    Bortset fra islamisterne selvfølgelig. Socialister og islamister. To ud af samme alen …

  2. Af Per Torbensen

    -

    Vesten har bombet Mellemøsten siden 2001-Irak-Libyen-og i Syrien via fanatiske muslimske grupper opfundet til lejligheden og siden hen tabte og fået som dagen modstandere.

    Europa og USA har skabt en flygtninge strøm på omkring 10 millioner mennesker på flugt og et Mellemøsten i brand-aldrig set tidligere,ikke engang under tidligere Imperiale magter.

    Nu går flygtninge strømmen mod Europa fra denne region som er sat i brand og brandstifterne og hele deres halehæng spiller foraget-hvilket hykleri.

    Putin har fuldstændig ret,i sin kritik af Europa-en region uden visioner og forståelse for egen kultur og videre fremdrift-fuldstændig i opløsning hvis ikke Europa vil og kan definere en fremtid for sine egne borgere,ikke engang Europas kulturelle baggrund og etniske ophav vil EU forsvare-sådan en region er svær at blive klog på.men det er deres problem.

  3. Af Dennis Sørensen

    -

    hans hansen skrev 14.55: “Du er en undermåler Dennis Sørensen. Luk du bare gas ud af karburatoren. Det kommer du heller ingen vegne med det.
    Hvem er mere interesseret i at begrænse ytringsfriheden end de totalitære socialister? Hvem er det der vil forbyde tegninger?”
    En gang usammenhængende vås som altid, der viser, hvad der sker, når man har drukket af natpotten. Spørgsmålene er fra hh’s side udokumenteret, irrelevant sludder. De er højst sandsynligt en reaktion på, at jeg tidliger skrev, at “trykkefrihedsselskabet” er en samling halvelitære evighedsstudenter og en hyklere, der ikke vil lade politiske modstandere komme til orde ved egen arrangementer. Dette er et fakta, som hh åbenbart ikke kan klare. Derfor det personlige angreb.

  4. Af J. U, FRIIS

    -

    “…..vor tids største politiske og kulturelle udfordringer: islamismens fremmarch.”

    Tror ikke de folkevalgte har tænkt nærmere over det,og trækker derfor også befolkningen med sig ned i afgrunden.
    Måske det er sådant at først når vi mister vores land, at vi skynder på hvad vi har mistet, vi danske uanset hvor forskellige vi er som danske, har et hjemland vi kan kalde vores, hvor vi altid skal være velkomne, at dette Danmark er vores land, andre folkeslag har deres land, men Danmark er vores land.
    Men det er den omvendte verden, at først reagerer når alt er tabt og borte, at ikke forhindre katastrofen i forhånd, dette er jo hverken vanskeligt eller kompliceret, og katastrofen den er helt forudsigelig.
    ,Den dag vi alle fordrives, kastes også de ansvarlige politikere selv på porten, ikke får de lov at sidde på deres taburetter, og deres sky høje lønninger er alle pist borte, de ligger som de har redt, men tilsyneladende har de endnu ikke tænkt så langt, selv om katastrofen er helt forudsigelig.

  5. Af Hans Hansen

    -

    Det er godt ikke-set Per Torbensen, at du får nævnt Putin uden hans raslen med atom våben. I hele 10 dage viste han sig ikke offentligt fordi han planlage at køre sit atom arsenal i front. “Se mig. Jeg fyre mit atom arsenal af, og brænder verden ned, hvis i prøver at forhindre min fremrykning i mine tidligere besatte lande.”

    Putin kan muligvis have ret i enkelte pointer, det kan selv den værste despot, og det er korrekt at det er en ufattelig dumhed at deltage aktivistisk i islamiske lande. Det er præcist hvad ISIS håber på, for for hver salafist vesten nakker, får det 10 nye muslimske tåber til at springe frem af æsken.

    Men derfra til at hævde at psykopaten og despoten Putin har ret i andet, som du nævner, er som at sige at Hitler har ret i et EU under nazi styre. Putin er intet andet end en socialistisk despotisk fascist. Det forstår borgerne i de lande Sovjet tidlige internerede, og derfor er deres oprindelige befolkninger rasende på Putin. Fra Baltikum, Polen og Ukraine med flere. Putin ved det, og derfor rasler han med nuklere muskler. Putin truer kun vil du måske sige. Måske, men …

    Putin er en socialistisk/kommunistisk vanvittig psykopat, støttet af en hjervasket russisk befolkning med tabte imperialske drømme om kommunistisk verdensherredømme.

  6. Af Ole Nissen

    -

    Er der to forskellige der hedder Hans Hansen, en der er ret fornuftig og en som er knap så fornuftig? For den sidste synes at se helt bort fra at EU og USA har håndteret Rusland og Ukraine på måder der nok ikke har været særlig fremsynede. Der er ihvertfald flere nuancer end som så.

  7. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Jeg husker stadig, hvordan den samlede kristne højrefløj i Danmark ifaldt pladask for Putin og længe forsvarede ham i tykt og tyndt. De eneste gammelkristne her i kongeriget, som fra starten gennemskuede Putin og fordømte hans magtmisbrug, var den ortodokse danske kirke.

    Så jeg ville nok være lidt forsigtig med at optræde med hoverende bagklogskab, hvis jeg var i de herrers sted. Ingen navne nævnt, men heller ikke glemt.

  8. Af Morten Jensen

    -

    Det er ingen grunn for noen til å hovere, men bare minne om følgende: hvorfor kan ikke en konferanse avholdes pga sikkerhetsgrunner? Hvorfor er det blitt slik i Oslo at vi overhodet ikke kan trykke slike artikler dere tross alt gjør i Danmark? Hvorfor kunne man på gatene i Oslo på 1980-talet raljere over kristendommen, mens man i 2015 overhodet ikke kan si noe om islam i det offentlige rom uten å bli angrepet? Dere vet det godt alle sammen: Danmark, Norge – for ikke å tale om Sverige ! – blir stadig mindre fritt, og årsaken har et navn: islam.

  9. Af Dennis Sørensen

    -

    Man kan undre sig over hans hansen – denne underlige ”Dauerbrenner” og hans halvfærdige konklusioner, der er grebet ud af den blå luft. Hans placering på en bil er bestemt i den nedre ende – udstødningen. Kvaliteten af hans indlæg er omvendt proportionalt med antallet.
    Hvorvidt ”trykkefrihedsselskabets” politiske modstandere vil begrænse ytringsfriheden, er sådan set underordnet, hvis man selv hævder at forsvare den. Hvis ikke man sætter ord bag handling, er man et blålys, et tågehorn.

  10. Af Finn Bjerrehave

    -

    Berlingske og ytringsfriheden.
    Politiko kan jeg som abonnent kommentere forskellige artikler, men kun ca 5% bliver optaget, og hvad skal det fortælle?
    Chefjuristen MC , der kan alle skrive, men både jeg og andre, savner vores indlæg, og den såkaldte ytringsfrihed virker som en by i Rusland.
    Berlingske uden ytringer. Finn Vig

  11. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg ved ikke, om det er så smart igen, når Naser Khader, der skulle uddele prisen hos TfS på forhånd udtrykker, at han i sin tid meldte sig ud af selskabet, og nu meddeler, at han end ikke ved, hvad den nu hædrede kunstner egtl mener med sin hunde-tegning (jeg kender den ikke i sin helhed) ..det er forstemmende!

    Det er det samme for mig, når TfS ikke, måske, er kritiske nok, i deres analyse af Dan Park, om der egtl er noget fascistisk el måske nazistisk i hans tegninger, så er det bare medløb?Eller er man blinde her ..bare nogen er ‘uartige’ i klassen. Er det kun islam og dens fascistiske udlægning, man er imod .. ikke andre/s former for måske noget af det samme.

    For mig personligt er der stadig noget forstemmende ved DF, fordi jeg føler, at der er noget, der stadig snerper. Og – er der ikke en del DF’ere i Trykkefrihedsselskabet, så ..ja, alm kritik og påpasselighed skal vi sørge for såvel som for ytringsfriheden, vi skal ikke være naive men realistiske, så ..joh, der er divergenser . og en både mere venstreorienteret og med TfS en mere højreorienteret sammenslutning inden for ytringsfriheden, så ..svært jo ..men dog med Naser Khader vil vigtigt, hvad det er man deltager i og på den måde underskriver sig til ..eller forskriver sig til – selv om vi går ind for ytringsfriheden. Så dog være bevidst om op og ned.??

Kommentarer er lukket.