Hvem er moralsk i asyldebatten?

Af Kasper Støvring 53

Asyldebatten er en betændt debat fyldt med stærke følelser. Det skyldes, at den ikke kun er en politisk eller teknisk debat. Den er ikke blot en debat, der angår forskellen mellem regeringens og oppositionens politik, eller om vi kan stille velfærdsgoder til rådighed for 1000 eller 50.000 asylansøgere. Nej, den er betændt, fordi den angår noget meget mere grundlæggende, nemlig moral. Er man et godt eller dårligt menneske, hvis man vil åbne eller lukke landet for asylansøgere?

Tom Jensen har skrevet om emnet her og spurgt, hvor mange flygtninge vi skal tage imod, før vi er gode nok. Henrik Gade Jensen har i denne kronik advaret imod, at man overhovedet bringer moral ind i debatten.

Det er jo et emne, der er debatteret mange gange. Sørine Gotfredsen har i en debat med domprovst Anders Gadegaard, der er en af de moralsk indignerede, peget på, at domprovstens kristne næstekærlighedsbegreb pludselig relativeres, når den politiske pragmatik kommer ind i billedet – der er trods alt grænser for vores godhed, for hvor mange vi kan tage imod. Og det var vist ikke meningen med kristendom og næstekærlighed, der er en absolut fordring. Men det er selvfølgelig nemt at være god på andres vegne.

Der er ellers nok af forargede røster over forslagene til asylstramninger. Skuespilleren Anne Marie Helger skrev om sin forargelse på Facebook og fik næsten 20.000 delinger. Fordi det er en følsom debat, bør man være varsom med at argumentere for det ene og det andet. Der er nemlig legitime argumenter for begge positioner. Og det er en svær og kompliceret debat. I det følgende vil jeg opstille nogle argumenter for og imod en stram asylpolitik, før jeg til sidst argumenterer for det sidste.

Argumenterne for, at vi skal hjælpe flygtninge og gerne så mange som muligt, er måske de mest enkle, men ikke derfor de mest overbevisende argumenter. Helt enkelt kan man sige, at vi har pligt til at hjælpe mennesker i nød, især når de som syrere og irakere flygter fra det uhørt brutale Islamisk Stat. Vi har det jo godt i Velfærdsdanmark, vi har overskud til at hjælpe børn, kvinder og mænd, der ofte begiver sig ud på en farefuld rejse for at komme i sikkerhed i Europa. At undlade at hjælpe er ganske enkelt umoralsk. Det er mangel på empati.

Dette er naturligvis en konsistent moralsk argumentation, men kun på et meget generelt og abstrakt plan. For vi bliver nødt til at se på omkostningerne ved at føre en asylpolitik, der betyder, at mange tusinder vil søge asyl, opnå opholdstilladelse og familiesammenføring. Så lad os se nærmere på omkostningerne, inden jeg argumenterer for en stram asylpolitik.

Først den økonomiske belastning. En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at syv ud af otte flygtninge fra Syrien ikke er i job fire år efter, de har fået opholdstilladelse. De samlede, direkte udgifter til asyl og flygtninge bliver sandsynligvis langt over 9 milliarder kroner i år, og det er især regeringens beslutning om at afskaffe starthjælp og kontanthjælpsloftet, der har medvirket til at øge udgifterne. Økonomisk koster hver flygtning, der får ophold, mange millioner gennemsnitligt over et helt liv. Flygtninge, der får familiesammenføring og opholdstilladelse, ender jo oftest med at blive her i landet. Men Danmark er et komplekst videnssamfund, der kun har brug for den allermest kvalificerede indvandring. Det betyder, at stort set alle dumper ned på de laveste niveauer af samfundet, og mange bliver afhængige af offentlig forsørgelse.

Så er der de sociale problemer, der følger med en lempelig asylpolitik. Den fører til en svækkelse af sammenhængskraften og til indskrænkning af vores, danskernes, mulighed for at leve det gode liv. Lad os bare se på kriminalitet. Asylansøgeres kriminalitet er femdoblet på syv år, og børn helt ned til otte år er forulempet eller forsøgt voldtaget af asylansøgere. Her er links til et par aktuelle sager.  Afviste asylansøgere, mange af dem dybt kriminelle, kan gå frit omkring, og kristne bliver truet på livet og chikaneret på asylcentrene. Når problemerne begynder allerede her, er det ret vanskeligt at se, hvordan de nogensinde bliver integreret i det danske samfund.  Man kan hertil føje nye oplysninger om, at muslimske flygtninge har slået kristne ihjel på deres vej til Europa, og at jihadister opsøger Europa under dække af at være asylansøgere. Rigspolitiet har i forvejen slået alarm over asylsvindlere.

Når asylansøgere udtrykker utilfredshed med forholdene, når de ikke er tilfredse med maden og boligerne, burde de skamme sig. I stedet for at udvise taknemmelighed skaber mange af dem konflikter. Naturligvis klarer mange sig godt. Men antallet, der ikke gør, er nok til at sige, at vi ikke automatisk vil give asyl. Det skal i hvert fald være meget svært, og endnu sværere at få ophold. Hvad angår de flygtninge, der får opholdstilladelse, vil de ofte blive stærkt overpræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. Især deres efterkommere. Hertil kommer problemer med radikalisering.

I fremtiden vil flygtningestrømmen næppe blive mindre. Tværtimod advarer EU´s grænseagentur Frontex om, at potentielt millioner af flygtninge står klar til at krydse Middelhavet for at komme til Europa.

Stillet over for disse problemer har regeringen intet at byde på, ja, intet har nogensinde virket, hverken i Danmark eller resten af Europa. Regeringen har netop offentliggjort sin nye plan for integration, hvilket er nummer 22 i rækken siden 1999. Man famler stadig i blinde.

Således problemet. Hvem har så moralsk ret? Den, der vil give ophold til tusindvis af asylansøgere? Eller den, der hellere vil beskytte samfundet mod kriminalitet og bruge penge på f.eks. ældre danske borgere? Ud fra en model om nyttemaksimering må man sige den første.

Ved at opstille en sådan form for nyttekalkule kan man rationelt argumentere for, at vi skal tage imod mange flygtninge, ja, i grunden hele verden. For der er ingen tvivl om, at flygtninge objektivt får større lykke ved at komme til Danmark, end danskerne mister lykke ved at tage imod dem. En utilitaristisk model ville sige: Vi skal handle ud fra det, der skaber mest mulig lykke for flest mulige mennesker, og så kan vi addere den samlede mængde af ulykke og lykke og komme frem til, at vi skal hjælpe flest muligt. Nyttemaksimeringen er universalistisk. Den siger, at vi i virkeligheden – principielt – skal hjælpe hele verden, og at vi i Danmark ikke bør give forrang til danskere, altså at vi ikke først og fremmest skal hjælpe vores egne. Vi er jo alle mennesker. Godt nok er det sådan i praksis, men det bryder med de universelle idealer.

Kan vi opstille en model, hvor vi accepterer en vis mængde kriminalitet for at gøre det gode mod fremmede, hvis skæbne vi ikke er skyld i? Kan man finde en modus vivendi, altså acceptere en vis forringelse af vores liv for at hjælpe andre? Igen: Hvem er den mest moralske: Den, der vil hjælpe flygtninge på bekostning af danskere, eller den, der vil hjælpe danskere og vedligeholde sammenhængskraften på bekostning af flygtninge?

Er det ikke sådan, at vi som borgere i et bestemt samfund skylder nogen – vores landsmænd – langt mere, end vi skylder andre? Er der ikke forskel på dem og os, også, ja, netop i moralske dilemmaer? Det vil jeg argumentere for. Faktisk vil jeg sige, at vi skal begrænse muligheden for asyl mest muligt. I Japan fik f.eks. kun 11 personer asyl sidste år.

Menneskers loyaliteter er begrænsede, partikulære, ikke universelle. De ”gode”, der stadig holder på, at vi skal tillade masseindvandring, vil måske sige nej. Men der er stor sandsynlighed for, at de lyver, ikke bare over os andre, men også over for sig selv. De lyver sig bedre, end de i virkeligheden er. For det kunne jo tænkes, at de befinder sig i en situation, hvor de ikke kommer til at undgælde of asylloven af den ene eller anden grund. Det er som regel underklassen, de andre, der må undgælde for konsekvenserne af asylpolitikken.

Godhed per stedfortræder, kalder man det. De mennesker, der lever i særlige boligområder eller tæt ved asyllejre, mærker konsekvensen på en helt anden måde. Men de er jo stadig vores landsmænd, ikke? Og vi har altså størst moralsk forpligtelse over for vores egne. Moral er netop partikulær, ikke universel.

Det mener jeg, men man kan være uenig. Jeg mener, at det i sig selv er beskæmmende, at ældre borgere, der hele deres liv har arbejdet hårdt for at skabe goder, vi andre nyder i dag, f.eks. spises af med dårligt vakuumpakket mad og må undvære hyppige bleskift, fordi der ikke er råd, og at de ikke kan få ældreboliger, fordi asylansøgere kommer først i køen. Jeg mener også, det er forkert, at danskere i nød ikke kan få tildelt bolig, fordi flygtninge får lov at springe køen over.

Men vi både kan og bør hjælpe. Vi hjælper faktisk allerede, selv om det ikke er vores krig, for vores skyldkompleks tilsiger, at vi altid skal hjælpe alle andre alle steder. Og det gør vi så, men høster utilfredshed fra store dele af venstrefløjen og utaknemmelighed fra nogle af flygtningene. Danmark har i perioden 1. januar 2012 til 1. september 2014 faktisk modtaget flere syriske flygtninge end de fleste EU-lande (15 i alt) har modtaget tilsammen. Det viser en analyse af tal fra EU-kommissionens statistiske tjeneste Eurostat. Men regeringen vil næppe stramme effektivt.

Med hensyn til de flygtninge, der under tragiske omstændigheder drukner i forsøget på at nå Europa, gælder det, at de overhovedet i første omgang kun tager af sted, fordi de på forhånd får stillet i udsigt, at de har gode muligheder for at opnå ophold i det forjættede land. Den mulighed bør de ikke have. Vigtigst er at huske på, at vi kan hjælpe langt flere flygtninge langt bedre og især hjælpe de svageste af dem, hvis vi hjælper i nærområderne. Er det ikke godt nok?

[Dette indlæg er en udvidet udgave, forsynet med links til kilder, af mit indlæg i dagens Perspektiv ].

 

 

 

 

53 kommentarer RSS

  1. Af søren rasmussen

    -

    Jeg fik ikke et tidligere indlæg med i denne blok? Hvorfor?

    Esensen i indlægget er og var at det er foruroligende at henved 50 % af den danske vælgerbefolkning ikke kan se eller fatte at med den nuværende muslimske folkevandring er vores økonomi og kultur smadret for good…..

    Er vi i DK og resten af vesten så snot hamerende naive at vi ikke kan se hvad der sker? At vi ikke kan lærer af historien? at man ikke bare kan blande så forskellige folkslag, trossamfund etc. som muslimer og kristlige demokrater.

    – Det går ad helvede til…

    Muslimsk indvandring er rent Sisyfos.

    Vesten vil tabe til et nassende proletariat som der kommer flere og flere af og som kræver og kræver.

    Og så har vi en regering som ikke kan eller ikke tør.

    Politiker i nuværende regering. Rul gardinet ned, find sandkage og portvin frem og græm jer i egen fejhed og inkompetence.

  2. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Støvring skriver om moral – en debattør skriver, at dette at være moralsk på andres vegne er umoralsk (undtaget visse tilfælde) – Støvring skriver: Godhed pr. stedfortræder. Det er det, jeg selv kalder for largeness på andres vegne, hvilket vil sige, at nogen bliver domineret eller undertrykt, fordi andre vil spille godhedens kort.

    Og – i den størrelsesorden, vi i Danmark efterhånden har været præsenteret for lande, hvorfra mennesker må flygte, så er det på tide at sige stop – og hjælpe folk i nærområderne i stedet for. Helt stop.

    Og – hverken Europa eller Danmark der de eneste lande – der er stadig dele af Afrika for nogle og de arabiske lande for andre og ligedan hele Asien mod øst samt Rusland.

    Vi importerer flere problemer fra Mellemøsten end vi kan klare i det lange løb, og vi ser, hvor svært det kan være at sende folk tilbage. Det er og bliver en umenneskelig situation – uanset hvordan og hvorledes vi drejer og vender sagerne.

    Men – vi ER nødt til at forsvare os selv – også af hensyn til, at vi bliver færre ældre, færre danskere – og vi skylder vores ungdom og børn i det hele taget, at de ikke skal overlades med dette engang og risikere borgerkrig/e, hvor vi ældre ikke kan være dér og også fortælle historien.

    Vi hverken kan eller skal tage verdens problemer på os i den grad, i en sådan grad at vi underminerer os selv. Det ser de nuværende indvandrere måske ikke så fuldtud, som vi – men jeg tror, at nogle vil gøre det og flere efterhånden. At – vi er ikke tjent med denne en masse indvandring uden mål eller med.

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Folk er ikke flygtet hertil for så igen at blive konfronteret en skønne dag! De er kommet her for at leve i fred og ro, og det kan ikke fortsætte, gør det allerede ikke tilstrækkeligt, så vi ER nødt til t sige stop – og på den måde for alles skyld, alle, der allerede bor i Danmark.

Kommentarer er lukket.