Opgør med myten om Udkantsdanmark

Af Kasper Støvring 17

 

Da TV2 valgte at bringe udsendelsen ”På Røven i Nakskov – familierne på kanten af samfundet” om det såkaldt forarmede ”Udkantsdanmark”, skete der noget interessant. Lokale beboere på Lolland tog initiativ til at oprette en Facebook-gruppe, der nu har fået over 22.000 medlemmer, der deler billeder og positive historier i en protest mod det, der med Københavner-udtrykket kaldes ”udkanten”. Så nu ved man besked: Der er masser af liv, også på Lolland.

 

”Udkantsdanmark” diskuteres hyppigt. Onsdag den 6. maj har jeg selv fornøjelsen af at være ordstyrer ved en stort anlagt konference om netop forholdet mellem centrum og periferi, der finder sted i Ringsted. Konferencen har deltagelse af en lang række kendte politikere, herunder socialdemokraten Kaare Dybvad, som foruden at være politiker også har skrevet den glimrende bog Udkantsmyten, der har den sigende undertitel: ”Hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft”. Dybvad går i rette med myten, afmytologiserer, og skriver om de landsdele, der både har succes på økonomiske og uddannelsesmæssige parametre.

 

Man skal ikke glemme, at det lokale og civile liv traditionelt har stået stærkt i Danmark. Forhåbentlig vil konferencen, bogen og den løbende debat, der nu er sparket godt i gang af gruppen på Lolland, belyse, hvordan dette liv skabes, bevares og styrkes og således også fremkomme med forslag til beslutningstagere. Det er relevant i dag, hvor ”Udkantsdanmark” har mistet status til dels på grund af den politiske centraliseringsproces og den ringe agtelse af provinsen i den offentlige opinion.

 

Jeg har i bøger og artikler mange gange peget på, at Danmark er et land med en stærk sammenhængskraft, hvilket primært vil sige, at landet bygger på en stærk tillidskultur, også kaldet social kapital. Denne tillid har form af tætte sociale relationer, der fremmer samarbejde om fælles mål. Sammenhængskraft har at gøre med uformelle normer for gensidighed, ærlighed og pålidelighed, der bidrager til at gøre danskerne til et af verdens mest tilfredse og velstående folk. Og naturligvis – og heldigvis – findes der også sammenhængskraft i den såkaldte ”udkant”.

 

Men der er stadig en relevant problematik og udfordring. Det er nemlig afgørende, at man, hvis Danmark ikke skal knække helt over, forstår sammenhængen mellem det lokale liv og kreativiteten i det civile samfund, og at man forstår, hvordan dette civilsamfund kan styrke iværksætterånden, det medborgerlige engagement og velstanden. Der er en lang række aspekter af social kapital, som er relevante i forbindelse med lokalsamfundet, men som ofte blændes ude, når man indrammer – framer – debatten som en debat om ”udkanten”.

 

For egen regning vil jeg mene, at der skal sættes fokus på bl.a. følgende:

 

  • De fælles normer, som f.eks. tillid, der får mennesker til at samarbejde.
  • Den samarbejdskapital, der udvikles i civile bevægelser, historisk såvel som aktuelt. Især det frivilligt organiserede arbejde omkring erhverv og fritid.
  • De særlige kulturelle betingelser hvorunder selvorganisering og selvforvaltning opstår. Især den spontane gruppedannelses betydning for samarbejde.
  • De gensidige bånd mellem danskerne: det frie fællesskabsliv, samhørigheden i det civile liv, de medborgerlige relationer og den kulturelle identitet i lokalområdet.
  • Det medborgerlige liv i form af bl.a. klubber, foreninger, menigheder, familieforetagender og forskellige velgørende aktiviteter, herunder virksomheders almenvelgørende støtte hertil.
  • De civile bevægelsers appel til medlemmerne, uanset social baggrund, og deres lokalisering i decentrale mødesteder, som medlemmerne har et medejerskab af.

 

Social kapital hænger sammen med kultur, altså med bestemte livsformer, normer og værdier. Men denne kultur er ofte underforstået og kan være vanskelig at få greb om. Det er bl.a. derfor, at myten om ”udkanten” opstår, og det er derfor, at der udklækkes dette grimme ord.

 

Jeg mener, at det er vigtigt at rette opmærksomhed mod især betydningen af “nærhedsprincippet” og ”stedforbundethed”, altså det forhold, at mange vælger at bosætte sig på et sted, de kan kalde ”vores”, hvor de føler, at de hører hjemme. Det er jo den slags, der bærer et initiativ, som vi netop har set på Lolland. Man bør også fokusere på, hvordan det gode liv opfattes lokalt, selv om borgerne ikke nødvendigvis har ord for dette. Og man bør for det tredje se på betydningen af samfunds- og kulturbærende institutioner som f.eks. foreningslivet, naboskaber og den slags.

 

Udfordringen er at udvikle et sprog for de menneskelige og sociale værdier, for rodfæstelse, tryghed, anerkendelse og livsmod, der er indbegrebet af den lokale kultur og kreativitet rundt omkring i Danmark. Og den viden, som bl.a. Dybvad lægger frem, bør anvendes af både politikere, erhvervslivet og iværksættere.

 

Jeg og andre har tidligere skrevet, at der findes mange aspekter af provinsen og det lokale fællesskabsliv, som vi ikke har sat ord og fortællinger på. Derfor har vi kun et halvt bevidst forhold til dem, selv om rigtig mange færdes i dette liv hver dag. Hvis vi sætter ord på dette fællesskabsliv, vil vi – og mediefolk og politikere – få lettere ved at se det og forholde os til det bevaringsværdige i det.

 

17 kommentarer RSS

  1. Af merethe hansen

    -

    facebook er måske ikke ligefrem tegn på liv………i al fald ikke analogt liv

  2. Af søren rasmussen

    -

    Kære Kasper Støvring

    Hvad kan vende udviklingen til det du kalder ‘Opgør med myten om Udkantsdanmark’.

    Det er ret elementært. – Politisk vilje og evne.

    På samme måde som Aarhus næsten har smadret en god stærkt udvikling i Ebeltoft, med indirekte nedlæggelse af det forgangne privat hospitalet, ødelagt en fornuftig fartplan Ebeltoft/Odden imellem, gjort det bøvlet for landbrug etc.,

    Har et magtliderlig radikal djøf segment, inden for Valbys Volde, fjernet stats institutioner fra ‘udkanten’ ,

    Så løsningen?

    En anden regering der kan tænke.

  3. Af Thomas K. Rasmussen

    -

    Krage søge mage – og sandheden er jo at Lolland/Falster er overbefolket med bistandsklienter og andre arbejdssky elementer som søger til Udkantsdanmark fordi de så har mindre chance for at blive tilbudt et job fordi de uduelige Jobcentre ikke passer deres arbejde. Det er en økonomisk katastrofe for landet og lokalsamfundet.
    Med over 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder på verdens højeste overførselsindkomster og ialt 2,2 mio. mennesker på overførselsindkomster – i landet med verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk så kan det kun gå galt! Det er ca. 3 gange flere end i 1970! Vores nabolande har en langt højere erhvervsfrekvens. Samtidig vælter det ind over grænserne med fattigdomsflygtninge og mørkemænd efter at den røde løftebrudsregering og Enhedslisten har lempet på opholdsreglerne! Man skal ikke være nationaløkonom for at regne ud at vi er på vej mod græske tilstande! De uduelige Jobcentre og sociale myndigheder og ikke mindst naive politikere har i den grad svigtet det arbejdende folk! Vi trænger til politikere med erhvervserfaring i Folketinget – i stedet for halvstuderede røvere som aldrig har haft et erhvervsarbejde og som i den grad lefler for deres “kernekunder” for at beholde deres taburetter! Og så ellers er ligeglade med vores land og efterkommere!

  4. Af karen b.

    -

    Sålænge banker og realkreditinstitutter nægter at åbne for pengekasserne og yde lån og finansiering til folk, der enten ønsker at bosætte sig i yderområderne eller ønsker at investere i en udvikling af områderne, så rykker det ikke ret meget derude.

  5. Af P Jensen

    -

    Der centraliseres alt for meget, kommunalreformen fungerer dårligt, og københavneriet har taget overhånd.

    Men hovne og snobbede politikere som mener at København er Guds gave til danskerne, og den eneste by som betyder noget, lader nu deres foragt for provinsen blomstre som aldrig før. De overser at København selv ligger i udkanten, og de glemmer at ingen del af Danmark bør behandles med nedladenhed. Iøvrigt kan Jylland og Fyn og det meste af Sjælland bedre undvære København end omvendt.

    Aldrig før i vores historie er provinsen blevet behandlet så dumt og tarveligt som i disse år.

  6. Af r. vangkilde

    -

    UDKANT DANMARK ! – lad udlændinge købe sommerhuse og grunde, så er problemet løst.
    Naturen og vores kyster skal nydes og bruges, vi skal lære at leve med, og bo i naturen.

    Men Danmark er kvalt af dumme politiker, som tror at de har monopol på danske værdier.
    Danmarks politiske flertal ligger et sted i Jylland, så derfor er Lolland-Falster uinteressant , og kunne lige så godt ligge ved Færøerne.

  7. Af Søren Sørensen

    -

    Det er mere relevant at tale om den kulturelle forskel. Altså Jylland mod Sjælland. Den negative jyde indflydelse ses i V og DF de lav kulturelle udkantspartier.

    Uden Jylland ingen borgerlig regering og mindre borgerlig statusquo stilstand i meninger eller mere progressive retninger. Udkantsdanskere er også alle de religiøse i landet med 90% ateister.
    I bestemmer for meget Støvring, især kristenfundsmentalisterne som dig.

    Vrangkilde@

    Ja, ja, ja! Lad tyskerne købe alle dine sommerhuse og jord til overpris og frasorter den etniske befolkning..i borgerlige egoister…,.,.

  8. Af Helge Nørager

    -

    i Udkanten af samfundet, skabes flygtninge lejre, der er størst chance for sympati, da de i udkanten er tilpasset til en livsstil, uden nogen støtte andet end familie, venner kollegaer, og at staten bare ønsker flere stikkere, som i storbyer.

  9. Af Thomas Jensen

    -

    Vi har kun de arbejdspladser som Kina og østeuropæerne ikke gider at have. Det gør småbyer og landdistrikter til fattige udkantsområder, hvor huse ikke vedligeholdes, ikke kan belånes og hvor befolkningen kæmper for at opretholde en tålelig hverdag på et minimalbudget.

    Der er aldrig kommet erstatning for de arbejdspladser som forsvandt da landbruget blev mekaniseret og centraliseret, og industriarbejdet flyttede til asien eller København.

  10. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Kasper Støvring skriver:”Jeg har i bøger og artikler mange gange peget på, at Danmark er et land med en stærk sammenhængskraft, hvilket primært vil sige, at landet bygger på en stærk tillidskultur, også kaldet social kapital. Denne tillid har form af tætte sociale relationer, der fremmer samarbejde om fælles mål. Sammenhængskraft har at gøre med uformelle normer for gensidighed, ærlighed og pålidelighed, der bidrager til at gøre danskerne til et af verdens mest tilfredse og velstående folk. Og naturligvis – og heldigvis – findes der også sammenhængskraft i den såkaldte ”udkant”.
    Men om Danmark som nation tidligere har haft en sammenhængskraft i Støvrings opfattelse er tvivlsomt, og bestemt endnu mindre tilfældet nu. Hvad Danmark havde og endnu mere har nu, er en række splittede, men internt sammenhængende, sociale subkulturer. Og disse subkulturer er ikke fænomener, som overlever, fordi eliten finder deres interne sammenhængskraft “bevaringsværdige i Støvrings betydning”, og derfor pottevander og klassificerer dem, så man i Københavns elite kan “forholde sig til dem”, og sågar ved selvsyn studere dem som sommerlandliggere.. Nej, for subkulturerne trives som altid ganske vel i sig selv ude blandt græsrodsdanskerne, og deres vækst hæmmes så men blot af den københavnske elites stadige forsøg på at kolonisere sommerlandet til egen fordel. De ønsker kun at se os herude i UDKANTEN som aktivister i levende Morten Koch – museer, og som på disse film uden nogen lugt af gylle. Det er som altid subkulturerne, som er “drivere” i det danske samfund, og den københavnske elite står i stigende grad blot i vejen for dette drive. Lad dog mælkebøtterne vokse!.

  11. Af p jensen

    -

    Borgens samlede politik har sluppet en storm af forringelser og negative forandringer løs på danskerne. Plus at arbejdsmoralen i sundhedsstyrelsen, datatilsynet , DR, skilsmissebureaukratiet, visse ministerier og mange andre steder, længe har været dalende. Det har resulteret i utallige ulykker, uretfærdigheder og tragedier, og kan ende med Danmarks undergang.

  12. Af Jan Petersen

    -

    179 amatører kører Danmark i sænk. Så enkelt er det!

  13. Af Hans-Erik Funch Andersen

    -

    Mener du med “den offentlige opinion”, udelukkende befolkningen indenfor Storkøbenhavn?
    Vi er mange der kommer fra provinsen, der ledes over den betegnelse, “Udkantsdanmark” der synes skabt af en medieverden befolket af 25-35 årige tv-værter, der ikke kunne tænke sig at sætte deres ben i provinsen.

  14. Af Elena Godtfredsen

    -

    Intet i Danmark er så meget udkant som København -det må i københavnere vel selv kunne indse? hvis I ellers lyttede i geografitimerne!

  15. Af Kent Andersen

    -

    Kære Kasper Støvring,

    Du skriver, at du vil “sætte fokus” på “fælles normer”, “samarbejdskapitalen”, “særlige kulturelle betingelser”, “gensidige bånd mellem danskerne”, “det medborgerlige liv” og “de civile bevægelser”.

    Hvad i alverden betyder det??? Hvad vil du helt konkret? Folk søger mod byerne. Det har de haft lyst til længe, og det er et faktum. Er du sur over, at folk bruger de forkerte ord til at beskrive denne situation? Eller vil du gøre noget konkret, og i så fald hvad? Vil du flytte flere offentlige virksomheder på landet? Vil du have et politisk initiativ til at markedsføre et liv på landet?

    Det lyder på mig som om, at du ønsker en længere “kulturhistorisk filosofiudredning”. Fri mig venligst for dette. Situationen er (undskyld mig) ret banal. Hvad der kunne være interessant er en intelligent debat om, hvorvidt der skal ske noget, og i så fald hvad og hvorfor. De længere “kulturhistoriske filosofiudredninger” tror jeg er bedst at holde på Humaniora på Syddansk Universitet (igen undskyld mig), eller i dertil indrettede programmer på DR2.

    Inden du sletter min kommentar – tror du helt ærligt, at jeg er den eneste læser på berlingske.dk, der kunne skrive ovenstående? Hvis ikke kunne det måske være en smule relevant at lade mit indlæg stå, og eventuelt kommentere/svare på det.

  16. Af Erik Larsen

    -

    Er meget enig med dig Kasper og meget uenig med “Kent Andersen”.
    Københavnstrup ved vi jo alle er centrum for socialdemokraterne, SF og EL.
    Så ufatteligt, at unge og andre søger bopæl, job der.
    Det såkaldte “udkantsdanmark” ja, der er måske ikke så meget “narko”, “diskoteker”, “café-latté steder”, men f.eks. Jylland og Fyn er da områder i vores land der er langt, langt bedre (og fredeligere) end KBH. (undtaget Vollsmose, Gjellerup, og lignende ghetto-steder).
    (Men dem har København jo overtal af).
    Utroligt, at København tiltrækker så mange unge i dag. Det er ikke et sted hvor ældre bryder sig om at leve.

  17. Af Kent Andersen

    -

    Kære Erik Larsen: Hvad er det jeg har skrevet, som du er meget uenig med mig i?

Kommentarer er lukket.