Tilbageblik på uskyldens billeder

Af Kasper Støvring 22

 

En af de mest bemærkelsesværdige reklamer i de senere år er en reklame fra det franske teleselskab Mobilix, der i slutningen af 1990’erne kørte en reklamekampagne for selskabets mobiltelefoner og internetprodukter i Danmark under sloganet: ”Samtale fremmer forståelsen”. En af reklamerne, som jeg vil se nærmere på i det følgende, ser sådan ud:

 

Mobilix reklame

 

Hvorfor reklameanalyse? Fordi reklamer (også) siger noget om tidsånden, og om ændringer i tidsånden, om illusioner, og om bestemte gruppers syn på samfundsproblemer, og hvad der skal og kan gøres ved dem. Vi bliver alle lidt klogere, måske ikke så meget af reklamer, men af en kritisk analyse af dem.

 

Når jeg har kaldt dette indlæg ”Tilbageblik på uskyldens billeder” har det at gøre med flere ting. For det første er den type reklame, jeg analyserer, visuel: Den rummer billeder, der ses med øjet, gennem blikket. For det andet viser reklamen noget om en bestemt tidsalder, nærmere bestemt 1990’erne, som den giver et ind-blik i, og som jeg til sidst vil kaste et tilbage-blik på i form af et ideologkritisk blik på Mobilixreklamen.

 

For det tredje er blikket i sig selv ganske betydningsfuld i denne reklame fra Mobilix. Et hovedtema i reklamen er forholdet mellem sløring og afsløring. Umiddelbart opfatter vi kvinden til højre som sløret, ganske enkelt af den klædedragt, hun er iført. Kun øjnene er synlige, og med sit faste, stirrende blik påkalder hun sig beskuerens opmærksomhed. Kvinden til venstre har derimod ikke meget tøj på, hendes hud er så at sige afsløret, kun lige netop hendes øjne er slørede, nemlig ved hjælp af de solbriller, hun har på. Det medfører, at vi som beskuer ikke på samme måde gribes og holdes fast af hendes blik, som er sløret for os, men det medfører også, at vi ikke har adgang til kvindens sjæl. Sjælen sidder i øjet, siger man, og øjnene giver mulighed for identifikation. Og det er jo et virkningsfuldt paradoks, som reklamen spiller på.

 

Deri ligger også betydningen af den omvendte spejling, der præger reklamen: Kvinden til venstre er både lukket (gennem solbrillerne) og åben (gennem afklædningen), kvinden til højre er både åben (vi ser hende i øjnene) og lukket (hun er tilsløret af niqaben). Dertil kommer, at kvinderne ser ud på beskueren, ikke på hinanden, der er altså – endnu – ikke etableret nogen samtale og derfor (om vi følger reklamens budskab) heller ingen forståelse imellem dem.

 

Reklamens moralske konnotation, dens med-betydning, er derfor imperativisk; den har form af en appel, en opfordring, ja, et moralsk bud og en etisk fordring: tal sammen! Reklamen vil påvirke os, gøres os bedre, løse vores konflikter.

 

Der er på én og samme gang noget løst og tilgængeligt, men også noget utilgængeligt og fast over begge kvinder. Solbrillens primære, denotative, betydning er at beskytte imod solens stråler, men den konnotative betydning er at beskytte mod indblik i sjælen; den denotative betydning af niqaben er at tilsløre kroppen, den konnotative betydning er at sikre kvindens værdighed (ifølge islamiske forskrifter). Den muslimske kvinde til højre fremstår ikke som et sexobjekt, hvad den vestlige (danske) kvinde til venstre i høj grad gør. Dette understreges også af de røde, glinsende læber og det løst hængende, frivole hår; det er i håret, at den seksuelle kraft i symbolsk forstand er placeret.

 

Blikkets betydning har naturligvis at gøre med den grundlæggende modsætningsstruktur i reklamen, ikke blot typografisk, men også symbolsk. Reklamen spiller på temaer omkring det oprindelige folk vs. indvandrere, seksualisering vs. kyskhed, emancipation vs. undertrykkelse, ytringsfrihed vs. censur, kort sagt: Vesten vs. islam, manifesteret i de to stereotypiske ikoner (billeder) af de to kvinder. Det var datidens forståelsesramme, ligesom det er nutidens.

 

Som i virkelighedens verden står de to repræsentanter for kulturerne på hver deres side i en forståelseskløft. De er i reklamens visuelle ikonografi adskilt af et tomrum, en hvid flade, og i dette hvide tomrum – symbolsk konnoterer farven hvid både uskyld og forskelsløshed – indsættes nu den sorte tekst ”samtale fremmer forståelsen”; dette glædelige, opbyggelige budskab udfylder tomrummet, og den underforståede mening lader sig igen afkode i et moralsk register: Ved at tale sammen ved hjælp af den mobiltelefon, som Mobilix sælger, bygges der bro over den forståelses- og kulturkløft, som begge parter – via deres af- og tilsløring – er lige medskyldige i at have etableret.

 

Dermed indfrier mobiltelefonen endelig det potentiale, man altid har villet projicere over på de elektroniske massemedier, med Marshall McLuhans ord: Verden bliver en global landsby. Vi forenes med hinanden i en verden uden uoverstigelige grænser, uden modsætninger og fjendtligheder.

 

For hvad gør en mobiltelefon (og et internet)? Ja, bogstavelig talt overskrider den grænser. Man kan ikke blot bære den med sig på tværs af forskellige rum, man kan også især samtale på tværs af landegrænser, men også i overført betydning overskrider mobiltelefonen grænser, det er i hvert fald budskabet i reklamen: De kvinder, der er adskilt af kultur, kan nu mødes og forenes i samtalen.

 

Heri ligger der jo en hel mytologi. Fra de ældste tider har menneskeheden drømt om at overvinde den babyloniske sprogforvirring, der blev indstiftet, da man formastede sig til at bygge Babelstårnet så højt, at den truede Guds domæne. Tårnet styrtedes i grus, og siden har mennesker levet adskilt, men med en længsel, en enhedsdrøm, om at kunne samles i fred og harmoni på tværs af skel.

 

Med mobiltelefonen er en ny æra i menneskehedens historie dermed indtrådt. Mennesker er endelig på vej til at samle det, som Gud har adskilt, og mobiltelefonen er den nye formidler, ikke mellem Gud og menneske, men mellem folkeslag. Det er Mobilix, der nu etablerer denne mytiske enhed gennem salget af deres vare, ”sandsynligvis verdens mest avancerede”, som det følgelogisk hedder. Deri ligger den mytologiske betydning af selskabets motto: ”Den nye talemåde”.

 

Det er ikke sært, at dette gudelignende eller tungetalende motto er fremhævet på bekostning af det gustne overlæg, det næsten djævelsk gedulgte budskab i den nederste linje, der har så små typer, at man næsten ikke kan læse den. For her af-sløres vilkårene for kommunikationen, nemlig købet af vareproduktet, her af-sløres motivet, nemlig forbruget, og her af-sløres intentionen: at sælge et produkt for at skabe profit for selskabet.

 

Hvor reklamen er original på ét niveau, så forbliver den ganske traditionel på et andet; den reproducerer reklamens virkemåde over dem alle, nemlig dens ”neo-mani”, med Roland Barthes’ ord, den konstante jagen efter det nye. Hele tre gange udtales, besværges og påkaldes glosen ”ny” i reklameteksten.

 

 

Et ideologikritisk blik på Mobilixreklamen

 

Reklamen lover indfrielse af dybe længsler, men virker den så? Ja, reklamens effekt har jo, må det først nævnes, ikke så meget med dette at gøre – altså forsøget på afmytologisering, som jeg her afslutningsvis vil nærme mig. Reklamens effekt er helt og holdent bundet til det mytologiske: I vores kultur tilskriver vi normalt samtale, forståelse og kulturel overskridelse en meget positiv betydning, ganske uanset om vores længsler bliver indfriede. En reklame sælger jo også illusioner.

 

For en ideologikritiker er det imidlertid interessant at spidde den politiske korrekthed, der præger vores reklame fra Mobilix. At reklamen er præget af en åbenlys, næsten uskyldig korrekthed, siger ikke så lidt om tidsåndens forandring fra 1990’erne, hvor åbenheden, tolerancen og relativismen var blevet selve den moralske dyd, og hvor ”kulturmødet” blev det nye politiske mantra – og til i dag, hvor vi, eller mange, nok er berøvet nogle illusioner.

 

Jeg mangler at analysere betydningen af tekstlige budskab: Samtale fremmer forståelsen. Er der overensstemmelse med budskab og realitet? Fører samtale (som regel) til forståelse mellem repræsentanter for meget forskellige kulturer? I vores vestlige, i hvert fald danske, kultur har udsagnet ”samtale fremmer forståelsen” nærmest haft karakter af et sesam, der skal åbne den låste port ind til den fremmedes kultur.

 

Man kan hævde, at idealet om forståelse gennem samtale har haft sin ret i et homogent samfund som det danske, men i et multikulturelt samfund lever mennesker adskilte i parallelle samfund, og her er det lang fra givet, at mennesker føres til gensidig forståelse, hvis de taler sammen. Megen forskning i social kapital viser tværtimod det modsatte: Større kendskab til andre kulturer fører til større bevidsthed om forskelle, ikke ligheder, hvilket igen fører til mere konflikt, ikke konsensus.

 

Men nu handler det jo om den nye kommunikationsteknologi og dens mulige evne til at føre mennesker sammen i gensidig forståelse og tolerance. Er det sket? Der er ikke nogen gode grunde til at slutte, at det skulle forholde sig sådan, slet ikke hvis vi ser på den politiske virkelighed med stor (og stigende) modstand mod indvandring og multikulturalisme i Danmark og Vesten og fremvækst af højrepopulistiske partier i de fleste lande i Vesten.

 

Og så er vi tilbage ved det historiske. Mobilixreklamen blev offentliggjort i 1990’erne, og den var både afhængig af 1990’ernes tidsånd for at kunne blive tolket i den rette ånd, imens den samtidig reproducerede denne tidsånd. En karakteristik af 1990’erne vil lyde, at det på mange måder var et ”unormalt” årti. Her levede vi i Vesten endnu i den optimistiske rus fra Murens fald; ikke mindst blev kulturmødet anset som en utvetydig berigelse. Enhedsdrømmen var stærk.

 

Men 1990’erne var netop en undtagelse i historiens lange løb, og dødsstødet til denne enhedsdrøm, begivenheden hvor uskylden brast, og slangen kom ind i verden igen, kan tidfæstes til en bestemt dato: den 11. september 2001. Få år efter fik vi så Muhammedkrisen, og resten er historie, som man siger. 1990’erne var med andre ord et uskyldens årti, hvor en reklame som Mobilix i brede kredse endnu kunne påkalde sig en vis troværdighed. Det kan den næppe længere.

 

Når udsagnet ”samtale fremmer forståelsen” i Mobilixreklamen fremtræder som en almen og eviggyldig løsning, som et autentisk udsagn om, at sådan løses kulturkonflikter, bliver det rigtignok en mytologi, men i negativ forstand. Udsagnet rummer, som hele reklamen, en bagvedliggende ideologisk betydning – reklamen er udtryk for mystifikation.

 

På denne måde kan man læse en social og historisk betingethed i reklamen fra Mobilix. Den var udtryk for nogle overbevisninger, der relativ kortvarigt prægede en bestemt tidsånd og hovedsagelig, eller stærkest, blev delt af et bestemt segment i befolkningen. Man har med en lidt misvisende benævnelse kaldt dette segment for ”den kreative klasse”.

 

Det falske i reklamens menneske-, kultur- og tilværelsesforståelse tjener en undertrykkende funktion; det er den kreative klasse, der projicerer sine private idealer ud over hele det sociale område og gør sig selv og andre blinde for reelle konflikter og modsætninger i samfundet, der ikke lader sig ophæve ved samtalens hjælp, slet ikke ved køb af en mobiltelefon.

 

Reklamen løser altså ikke det samfundsproblem, som den selv er med til at diagnosticere i kraft af dens binære, modsætningsstyrede virkemåde, men bekræfter blot problemets eksistens og værre endnu: Den er med til at fastholde problemerne ved i det skjulte at promovere multikulturalismen og angive fejlagtige, i bedste fald mangelfulde midler til at løse problemerne. Denne ideologikritiske analyse kan vel således stadig virke moralsk provokerende, men mit håb og anliggende er, at den i det mindste virker tanke-provokerende.

 

Reklamen er altså udtryk for og producerer selv mystifikation og falsk bevidsthed, idet den suggererer, at kulturkløften er en konsekvens af manglende kommunikation, og at kløften (derfor) kan overvindes ved hjælp kommunikationsmedierne. Min ideologikritiske analyse siger imidlertid ikke, at samtale aldrig fører til forståelse; analysen er derimod et forsøg på at fremanalysere de skjulte motiver i reklamen, at af-sløre dens ideologi.

 

22 kommentarer RSS

  1. Af Dennis Pedersen

    -

    Dybest set er dette (overordenligt) lange blogindlæg blot en kendt debattør med kendte holdninger der prøver en ny måde at præsentere det samme budskab på. Ved at koble det samme gamle buskab (“islam skidt, DF godt”) op på en reklameanalyse, åbnes nye muligheder for at bombardere en eventuel læser med fagudtryk i håbet om at gøre en personlig holdning til en fagligt definerbart faktum.

    Orderne er nye (og har formeret sig gevaldigt), men formålet er stadig det samme. Kvinden til højre skal gerne klippes ud af billedet, muligvis erstattet af en copy/paste af kvinden til venstre (med en smule brunere hud). Måske med lidt billedanalyse hvor man kan begrund det med at symmetri skaber harmoni?

    Vi lever efterhånden i en forunderlig verden hvor “godhed” er blevet et skældsord blandt 21% af befolkningen, hvor “udanske” udtryk som “samtale fremmer forståelsen” også helst ses erstattet af “patriotiske” udtryk som “Danmark for Danskere”.

  2. Af Eva Madsen

    -

    Hvis Danmark ikke er for Danskerne , hvem skulle Danmark så tilhøre ???. Dennis.

    Bør muslimerne og alle fattigdomsindvandrerne lave Danmark om til Danmarkistan.?? og ødelægge de sidste rester af det hensygnende velfærdssamfund. ??

    Danskerne bør kræve total stop for indvandrere og “flygtninge” .

    Danskerne bør ophæve alle flygtninge og menneskeret konventioner omgående.

    Danskerne bør ophæve medlemskab af Schengen og indføre skærpet grænsekontrol.

    Danskerne bør ophæve medlemskabet af EU.

    Danskerne bør hjemsende alle udlændinge på overførselsindkomst.

    Danmark er overbefolket og endt som en losseplads af alt for mange overførselsindkomst modtagere , tænk på over 800.000 mennesker står udenfor arbejdsmarkedet i den arbejdsføre alder og alligevel indfører man i tonsvis af ” nye ” mennesker til landet , det er en skandale af dimensioner.

  3. Af Jesper Lund

    -

    @Eva Madsen

    Jeg er imponeret over, hvor god du er til at fremanalysere de skjulte holdninger i Kasper Støvrings indlæg.

  4. Af Henning Svendsen

    -

    Ja en smart bemærkning hvis man har et teleselskab men to verdenskrige taler jo for sig selv. Så det at vi forstår hinandens motiver det er ikke nok-vi vil se blod–så denne reklame med to damer fra hver sin verden gør at bemærkningen lyder lidt dumsmart

  5. Af P Christensen

    -

    Måtte personerne på reklamen ønske at tale frit sammen, skal det desværre oftest ske via en 3.person, nemlig den patriark der har beordret en af sine koner placeret i mentalfængslet til højre.
    Kvindebevægelsen hører vi ikke en lyd fra. Den er fyldt med vatfisser.

  6. Af Emilie F.Jensen

    -

    “Samtale fremmer forståelsen”, Det kommer ærligt talt an på, hvem man taler med, så hælder jeg mere til Nokia’s mangeårige slogan: “connecting people” , det var et meget sigende og tidløst slogan, idag med alle de sociale medier, bare ærgerligt at finnerne blev så selvfede i deres egen succes, at de glemte og følge med tiden, men sloganet holder på godt og ondt.

  7. Af Henrik Rudolph

    -

    Dennis Pedersen
    Du skriver bl.a : (“islam skidt , DF godt”).
    Du har mange gange udbredt dig om , hvor skidt du synes DF er.
    Kan du nu til en afveksling fortælle os , hvad det er ved Islam , du synes er så godt !
    Det mangler vi i den grad at høre fra jer danske “islam elskere”.
    Hvis du ikke kan det , vil jeg anse din promovering af islam som et forsøg på at undergrave det danske samfund – så lad os høre!

  8. Af Jesper Lund

    -

    Udsagnet “Samtale fremmer forståelsen” er blevet brugt som titel på en bog fra 2011, hvor forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller fremsætte sine synspunkter bl.a. om muslimsk indvandring og borgerlig anstændighed.

    Udsagnet blev også som titel på en rapport om kirken og islam, som et udvalg nedsat af de danske biskopper offentliggjorde i 2001. Den kreative klasse må have domineret dette udvalg.

    Det modvendte udsagn “Forståelse fremmer samtalen” er blevet brugt som titel på en bog fra 2004 af Preben Grønkjær. Den beskriver 16 mennesketypers kommunikationsstil.

    Måske burde Mobilix have brugt det omvendte udsagn i stedet for.

  9. Af preben jensen

    -

    De to damer vil nok have brug for en tolk, og det eneste de vil kunne blive enige om når de nu er kulturfremmede overfor hinanden, er nok at pladderhumanisme er det bedste af alt, og at mænd burde være 3. rangs mennesker, helt underlagt kvindernes luner og indfald. Annoncen virker nok lidt billig og oversmart på dem som ikke har ladet sig smitte af para noide radikale tankesæt.

  10. Af r. vangkilde

    -

    STØVRING MISFORSTÅR REKLAMEN ! — billedsproget er ikke en samtale, men øjenkontakt
    fremmer forståelsen ELLER, den muslimske kvinde kan godt udstråle sex igennem øjenkontakt
    , connecting people fremmer forståelsen igennem samtale eller uanset afstanden, som er
    selve budskabet.

  11. Af Helge Nørager

    -

    Selvfølgeligt fremmer samtale forståelsen, blot ikke altid med det positive budskab som her forsøges frembragt.
    Forståelsen gennem samtale kan med med til at overbevise en af deltagere om nødvendigheden i at bekæmpe de meninger som den anden samtaledeltager har.
    Derfor er det vigtigt at tale sammen, for kun hvis du kender din fjende kan du vide hvem du kæmper i mod.
    Og i tilfælde af at det skulle betyde noget, måske også en god grund.

  12. Af Dennis Pedersen

    -

    Hvor er det herligt at se alle tordenskjolds tro soldater krybe frem af træværket igen igen igen! Preben er endnu ikke dukket op, hvilket er en lille smule skuffende, men selv den almægtige hvilede jo på den syvende dag.

    @Eva: Mener du oprigtigt at folk fra mellemøsten, i kræft af deres religion og/eller ophav, ikke er berettige til de mest basale menneskerettigheder og blot skal efterlades til deres skæbne, da det at forsøge at hjælpe dem medfører for stort besvær for dig personligt?

    @Henrik: Jeg kan berolige dig med at min “landsundergravende virksomhed” kun består i at jeg ikke mener at islam er roden til alt ondt i verden (det er DF for den sags skyld heller ikke). Denne tvivlsomme ære tilfalder i min optik mere had, uanset hvor den bor. Her kan kriste være lige så fint med som alle andre, hvilket demonstreres ofte i dette fora. Jeg ved godt at du gerne vil have dette til at være “islam vs. the world”, hvor alle der ikke mener vi skal smide “de fremmede” i havet straks er landsforrædere der spiser små børn i det skjulte. Der findes helt sikker folk der mener islam er det bedste i verden (de er formodentligt muslimer), men langt hovedparten af dine modstandere er, som jeg, et sted i midten. Jeg er hverken islamist eller nationalist, men vil bare frygteligt gerne have at ingen af siderne ødelægger det land jeg bor i.

  13. Af adriano viterbo

    -

    Ideologien i reklamen er: Sælg flere abonemement! ikke andet

  14. Af Henrik Opsving Knage

    -

    De der franskmænd er sq ikke helt normale hvad angår påklædning. Der er sikkert tale om en Belfegore psykose fra Notre Dame og ditto Batman kompleks fra Hubertus Dior.

    Men bortset fra det så ser operationssygeplejersker på Viborg Sygehus ca. ud som den smukke kvinde til højre (tøjet er bare hvidt), og kvinden til venstre virker forholdvis almindelig.

    Burkaer kan ikke få mig op i det røde felt, mødte én på en rejse til Tunesien og det kan bekræftes, at de ikke fejler spor for de har ingen trusser på.¨Det ene opvejer således det andet.

  15. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ideologien er at sælge – world wide.

    Men reklamen her viser det alt for modsætningsfyldte i situationen, hvorfor der er laaaaang vej at gå. Hvis ikke ganske umuligt. For hvem er i stand til at tage en sådan samtale – kulturer imellem, hvor hver holder på sit. Og – nogle er nødt til det for at redde liv og lemmer.

    Bryder mig ikke om reklamen i det hele taget, fordi det er plat, det bliver at slå plat på noget langt alvorligere end at sælge mobil-telefoner, der i forvejen er distancerende, såvel som påklædning kan være det.

  16. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Nævnte reklames budskab er enkelt: Samtale fremmer forståelsen, hvis man ser reklamen i dens tekstkontekstualiserende sammenhæng.

    Budskabet i dobbeltportrættet isoleret set er mere kompleks: Kroppen som kulturel manifestation i det offentlige rum i et spændingsfelt mellem personlighed, synlighed, lukkethed og myte.

    Hvad er tilgængeligt, hvad er skjult, i den måde vi fremstår som person og krop i det offentlige rum.

    Det er sikkert den samme kvinde,der er afbilledet på begge fotografier, der slynger spørgsmålet tilbage i hovet på os selv: Hvem er jeg i for hold til de to (den samme) der er fotograferet.

    Her er Støvrings analyse selvfølgelig subjektiv. Han ser kvinde med solbriller som et sexsymbol.
    For nationalkonservative er der selvfølgelig kun to muligheder for, at en kvinde har værdi i sig selv, nemlig enten som sexobjekt eller som husmor.
    Den anden kvinde, den tilslørede er slet og ret fjenden, Islam, der som et forurenende element skal fjernes fra “vores” kultur.

    Samtale de to for Støvring radikalt forskelligartede kulturer imellem er en umulighed.
    Det vil føre til sammenbrud af snævertsynede etablerede verdensforståelser, der kan være farlige ikke alene for skribentens Morten-Korch-naivistiske nationale landsbyidylfølelse, men måske især for en indre etableret psykisk selvforståelse der mangler rummelighedens perspektiv: Det at vokse op og ikke længere være barn, men tilegne sig verdens mangfoldighed og blive voksen.

    PS Og ikke et ord om at Støvrings analyse sine steder minder om et vredt antikapitalistisk venstrefløjsindlæg. Men DF og Enhedslisten er måske i virkeligheden ikke så langt fra hinanden, som man umiddelbart skulle tro.

  17. Af Henning Svendsen

    -

    Der er. Jo lidt af et vrøøøvle vers,! Man kunne havde valgt en kulsort fra det indre Afrika men her er der ingen særlige problemer—blandt de mange kulturer i Frankrig vælger Mobilix Islam som i 1990 var den største ballademager–hvor meget. Samtale der kom ud af denne reklame ja det vides ikke, men her tyve år efter øjnes ingen effekt -tværtimod

  18. Af Henrik Rudolph

    -

    Dennis Pedersen
    Og du mener altså at DF er mere med til at ødelægge Danmark end Islam. Det fremgår tydeligt af dine tidligere udtalelser.
    Så din bangebuks – hvor er det du mener at Islam er bedre end DF ?
    Er det Shariaen Der tiltrækker dig ?
    Kom nu ud af busken!
    Hvad tiltaler dig ved Islam ?
    Hver gang DF kommer med kritik af Islam , angriber du DF . Det må være fordi du forsvarer Islam.
    Al din snak om ikke at ødelægge det land du bor i – Bull shit – det er netop hvad du gør!

  19. Af s rasmussen

    -

    Rødekors og Ladekarl….

    Anders med de rigtige humane radikale meninger.

    Hvorfor er den radikale mand så glad? Han får 1.000.000 kr om året, 1. mill.

    WA skriver at han nu er flyttet til Klampenborg men stadig har den samme mening.

    – Er han social psykopat som skummer fløden fra gamle damer? vi ved det ikke. Nu er jeg også færdig med rødekors i røven…

    Det tangerer DR lønninger. Tvangslicens. og vi finder os i det….

    Jeg har haft en rigtig god søndag. Jeg har gjort 2 unge piger klogere.
    Kl. ca. 14 ringede det på døren, og udenfor stod der 2 piger med raslebøsser fra Dansk Røde Kors. Den ene spurgte om jeg ikke ville yde et beløb.
    Hertil svarede jeg, om de vidste hvilken indtægt deres generalsekretær Anders Ladekarl fik fra Røde Kors.
    De måbede og svarede nej. Jeg kunne så oplyse dem om at han fik ca 85.000.- kr om måneden incl det løse.
    Jeg bad dem så om, at gå tilbage til Ladekarl og få fyldt plastik-bøtten.
    Hertil svarede den ene, at det vidste de ikke, men tusinde tak.

    Senere har jeg set at Røde Kors indsamlingen gav 7 mill. Hvor mange tænker mon på, at alene den første mill. går til Hr. Ladekarl ?

  20. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Anders Kierkegaard Jakobsen

    “Men DF og Enhedslisten er måske i virkeligheden ikke så langt fra hinanden, som man umiddelbart skulle tro”.

    Enig.

    Det gælder specielt EU-modstanden og ønsket om en stor offentlig velfærdsstat.

    Med hensyn til indvandrer- og flygtningedebatten, så er nok ikke så mange racismedømte politikere fra EL. Underligt at DF gik så varmt ind for invasionen af Irak, som udover de mange hundredetusinde døde også resulterede i millioner af flygtninge.

    Uforståeligt når nu DF er så trætte af flygtninge!

    P.S. Jeg tror ikke, at der findes noget, som Kasper Støvring ikke kan få til at handle om muslimer – dem og os.

  21. Af Henning Svendsen

    -

    ja man kan fortolke reklamen på flere måder’ de store solbriller er et skjold mod omverdenen –således er det virkeligheden damen i spøgelsdragt der er åben og udadvendt men ingen gider lytte
    Derfor skal damen til venstre smide sit skjold-Down by the River side krydse vadestedet og møde sin medsøster der står på den anden bred–det er således ikke samtalen der fremmer forståelsen men istedet er det forståelsen der fremmer samtalen -så i det øjeblik vi forstår .så forstår vi at samtale er nødvendig.?

  22. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Kasper Støvring.

    Tak for et fremragende indlæg.

    Selvfølgelig er en sådan analyse og kommentar, som du har skrevet, langt over standard.

    ….Også selvom vi overordnet ikke er enige.

Kommentarer er lukket.