De sange vi styrker os ved

Af Kasper Støvring 56

 

Hvad gør vi, når vi føler os truede, når verden viser sit hæslige ansigt, og vi søger et fællesskab, vi kan styrke os ved? Vi synger!

 

Hvad synger vi? Se, det er her, det bliver lidt pinagtigt. Ja, de franskmænd, der nær var blevet terrorens ofre på Stade de France, udviste ingen forlegenhed eller tvivl: Under evakueringen brød de spontant ud i afsyngelse af den franske nationalsang, Marseillaisen. Det var stort, det var rørende, det var folkeligt, og det var opbyggeligt.

 

Det kunne man derimod ikke sige om den unge mand, der på sit medbragte klaver diskede op med Lennons ”Imagine” ved et af gerningsstederne i Paris. Davide Martello, hedder han, og han har tidligere modtaget Europa-Parlamentets Borgerpris for sit virke som ”fredspianist”. Det siger da noget, men ikke noget godt. Det floskuløse trænger sig på. Jeg ved, at mange er forelsket i Lennons sang, også dagen efter terrorangrebet i Paris. Men den har altid ladet mig kold. Her er jeg som en stengæst i et hav af sjælfuldhed, i en flod af inderlig sympati.

 

Hvad med os selv, vi danskere, hvad synger vi for at mindes ofrene for terroren, hvilke sange synger vi for at styrke os? Nu bliver det ekstra pinagtigt. Man indbyder Isam B. fra Outlandish til at synge, og hundredvis stemmer i et fælleskor ved sidste weekends mindehøjtidelighed. Det virker noget upassende, at netop Isam B. synger for at mindes ofrene for islamisk terror. Outlandish-forsangeren har tidligere støttet en terrormistænkt, han har sunget for ekstremister, og han har afvist at optræde med en sangerinde, der ikke var iført korrekt muslimsk mundering.

 

Bevares, manden er 100 procent i sin gode ret til at afvise dårlig tøjstil, eller hvad man nu skal kalde det, og han har selv taget afstand til ekstremister, måske er han senere blevet klogere, måske ville han bare hjælpe en god ven i nødens stund, selv om han var uenig med vennen. Det er da muligt, ja, sandsynligt, men det er stadig et upassende valg at lade Isam B. optræde. Det er velkendt, at Outlandish-sange har et regulært islamisk indhold. Lyt f.eks. til sangen ”I’ve Seen” og læs teksten. Den er smuk, på sine egne præmisser, ingen tvivl om det, denne sang, der begræder tabet af kalifatet. Men man kan vist godt kalde det manglende situationsfornemmelse, dårlig dømmekraft, at invitere Isam B. til at synge ved mindehøjtideligheden.

 

Ved højtideligheden blev der afsunget PH’s ”Man binder os på mund og hånd” og ”Kringsat av fiender”, Nordal Griegs pacifistiske feel good schlager, som forfatteren med sin indsats i modstandsbevægelsen selv tog afstand fra. Det er alt sammen uheldige valg, og det siger desværre noget om danskernes naivitet og de tomme kalorier, der indtages. Der er for meget kys og kram – ”kram en islamist”, som det hed, da en samling behjertede danskere forleden protesterede imod Hizb ut-Tahrir.

 

Nuvel, danskerne er et fredeligt folk, en aggressiv nationalsang som Marseillaisen sømmer sig ikke for os. Vores land er det yndige land, som vi hylder i vores nationalsang. Men vores kampsang bør ikke være PH’s emancipationsideologi, men derimod ”Altid frejdig, når du går”. Den har det til fælles med Marseillaisen, at den er folkelig; Lennons ”Imagine” er derimod udtryk for universalisme og individualisme.

 

Det er karakteristisk, at den EU-belønnede unge pianist spillede ”Imagine” med en god portion selvfedme. Han spillede, som Lennon himself, på klaver, imens han blev beundret, og mon ikke der var en dosis narcissistisk selvfølelse blandet ind i foretagendet? Det er muligt, jeg tager fejl, men det er, hvad jeg læser ud af ”Imagine”: Lennons sang giver os intet ritual, vi kan samles om, ingen indvielse i et fællesskab, vi kan styrke os ved, ingen former at forløse smerten i.

 

Lad mig stille sagen på spidsen. Kunne man forestille sig, at de modige frihedskæmpere under besættelsen styrkede sig ved at synge PH’s sang om at flagre som en fri fugl med linjerne ”Kærlighed og ægteskab / hva’ kommer de hinanden ved?”. Eller kunne man forestille sig, at de sang Lennons ”Imagine there’s no countries / It isn’t hard to do / Nothing to kill or die for” på vej til henrettelse i Ryvangen eller citerede linjerne i deres afskedsbreve hjem til familierne?

 

Når der ikke er noget at dø for, er der heller ikke noget at leve for. Af samme grund var ”Altid frejdig, når du går” frihedskæmpernes slagsang, som den bør være vores i dag:

 

”Kæmp for alt, hvad du har kært;
dø, om så det gælder,
da er livet ej så svært,
døden ikke heller.”

 

Jeg er klar over, at Lennon sikkert havde alle mulige gode intentioner med ”Imagine”. Men min anke er, at når sangen bruges i dag, uden for Vietnam-konteksten (som ikke nævnes i sangen) og løsrevet fra forfatterens hensigt og biografi, altså når man synger den med tanke på de ord, der faktisk er nedfældet i teksten, så virker den umådelig kold. Her åbnes der ingen porte, man kan vandre igennem som fra festsal til festsal, selv når nøden er størst.

 

Jeg kan ikke se, at ”Imagine” for alvor byder på noget positivt, og alt det, der udgør noget reelt, f.eks. land og religion, kærligheden til stedet og himlens trøst, skal tømmes. Vi er efterladt med tomheden. Det svarer lidt til at ville afvikle kærligheden, fordi kærlighed nogle gange fører til jalousimord. Indrømmet, Lennon var en fabelagtig dygtig musiker, og det er måske den primære grund til sangens lange virkningshistorie.

 

Hvor ”Imagine” – der for tiden går som en populært teaterkoncert – emanciperer os fra land og tro, er det ægteskabet og familien, altså loyale kærlighedsforpligtelser, der står for skud i PH’s vise. Det er bare ikke godt nok – selv om visen har fået eftervirkning som en modstandssang. Der skal altså langt mere solide ting til i denne frygtelige stund. Når man skal kæmpe, skal man ranke ryggen, skyde brystet frem og gå med oprejst pande ind i kampen – ikke blive liggende i sengen og ryge hash, imens de unge piger ser beundrende til.

 

Nu lyder jeg måske også lidt som en kyniker, hvilket ikke var meningen. Følelsen af sorg og gru hos de fremmødte ved sidste weekends højtidelighed var jo helt sikkert autentisk. Når modstandsfolkene under besættelsen sang ”Altid frejdig, når du går” med linjerne ”Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder”, så rummer det for mig noget langt mere opbyggeligt end Lennons og Griegs defaitisme. Men i øvrigt gælder det for alle følelser, også kærligheden, at den må ledsages, retledes og kultiveres af dyden. Når modstandsfolkene gik i døden for at forsvare Danmark imod nazisterne, handlede de godt; når islamisten søger martyriet og slår uskyldige ihjel, kæmper han uden tvivl også for det, han har kært. Men hans handling er ond.

 

56 kommentarer RSS

  1. Af P. Torbensen

    -

    Forøvrigt hvor blev min kommentar om Grieg-Smetana og Schostakovich no.7 af?så slemt kan det da ikke være eller hur?

  2. Af Allan Hansen

    -

    Det kan også siges med
    fire bogstaver
    LOVE.

    https://www.youtube.com/watch?v=ivyih9hdbn0

  3. Af Maria Due

    -

    Forestil dig Allan Hansen, at du havde mistet en af dine kære eller dem alle ved et terrorangreb og blev inviteret til en mindehøjtidelighed, hvor du fik smidt Beatles’ lallende barnesang i hovedet.

    Måske ville lige netop DU føle dig forstået og godt behandlet af det offentlige Danmark, men jeg og mange andre ville i den situation være blevet yderligere chokeret over at blive mødt med tomhjernet mangel på alvor, hensyn og indlevelse.

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Lemche 34. n0v. 2015 – 18:30

    Daesh forstod jeg skulle være i stedet for ISIS, fordi man ville undgå at kalde dem en stat, denne terror-organisation ?

    Og – hvad betyer Daish alts¨med i i stedet for e i ordet Daesh ?

  5. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ups – det skal være 24. nov. 2015 til Lemche – jeg må lige se at få tændt endnu en lampe her i skumringen. 🙂

  6. Af John Laursen

    -

    Kongernes konge! Ene du kan
    Skærme vort elskede fædreneland.
    Herre, du ene
    Kan sejren os forlene,
    værn om vort herlige og ældgamle Dan!

    Slyng om os alle enigheds bånd,
    Send fra din himmel begejstringens ånd!
    Følg du i fare
    Den tapre lille skare!
    Løft over hæren din velsignende hånd!

    Kærlige fader, lyt til vor røst,
    Freden og friheden smykke vor kyst!
    Rigdomme følge
    Med snækken over bølge,
    Marken velsigne du med rigeste høst!

    Herrernes herre! Mægtig og stor,
    nådig du høre vort bedende kor!
    Herre! Du ene kan sejren os forlene
    Værn om vort herlige og ældgamle Nord!

    Hør denne smukke sang. Tast, Kongernes konge i browseren, klik søg.

Kommentarer er lukket.