Kulturbegrebets tilsynekomst i den offentlige debat

Af Kasper Støvring 64

 

Der debatteres forskellige kulturelle syn på kvinder som aldrig før, selv venstrefløjen og akademikere er med. At sige, at kultur ikke er alt, er en selvfølgelighed; at sige, at socioøkonomiske forhold ikke er alt, er så langt, akademikere generelt hidtil har villet gå; at sige, at kultur er helt afgørende, er det nye, det opsigtsvækkende, vi i disse dage er vidne til blandt akademikere, forfattere og på venstrefløjen (generelt).  At kulturbegrebet for alvor er kommet til syne i den offentlige debat glæder en kulturforsker som undertegnede. Interessant var Rockwool-fondens forskningschef Torben Tranæs’ udtalelser i weekendens Politiko. Hvorfor klarer kvindelige efterkommere af ikke-vestlige indvandrere sig bedre i uddannelsessystemet end mændene? Tranæs udtaler:

 

»Både arv og miljø er det samme – de er jo søskende med samme familie og sociale baggrund. Derfor er der kun kulturelle faktorer og traditioner til at forklare forskellen på drenge og piger. Der er sket noget, så pigerne indhenter det danske niveau, mens drengene ikke gør. De kunne have gjort det, men er løbet ind i barrierer, som kan være i deres egne hoveder, i deres forældres eller i omgivelsernes.”

 

Ja, det kunne jo bl.a. være fordi, at man i muslimske, patriarkalske kulturer giver drengene en særlig ophøjet status alene på grund af deres køn. Men i vores kultur vurderes man på baggrund af meritter, præstationer, og det kokser så i hovederne på drengene, når de ikke uden videre møder anerkendelse ude i verden. Man kunne også føje til: Når pigerne ikke får samme muligheder for at begå sig i det offentlige rum, men i stedet påbydes at opholde sig i hjemmet, gives der mere plads til studierne.

 

Tranæs fortsætter om forskellene på kulturelle grupper, nu hvad angår erhvervsevne og -deltagelse:

 

»Hvis man ser på ukrainere i Danmark, så tjener de 85-90 procent af deres indkomst ved erhvervsarbejde, mens det kun er 40 procent hos dem, der kommer fra Syrien. Ukrainerne kan heller ikke sproget og har ikke højtlønnede job. Deres indkomst ligger tæt på niveauet for de sociale ydelser. Der er altså allerede et arbejdsmarked med simple manuelle funktioner, og de bliver bestredet af nogen, der ikke kan sproget. Men forskellen er, at de er udvalgt, fordi de kan og vil.”

 

Altså forskel i arbejdsetik, det har ikke primært med sprogfærdigheder eller uddannelse at gøre. Det samme kan siges om udlændinge med asiatisk baggrund. De klarer sig godt, fordi de betoner personlig ansvarlighed, disciplin og flid.

 

Har integrationsproblemerne hos personer med baggrund i Afrika og Mellemøsten så med flygtningebaggrunden at gøre? Nej, indvandrere fra f.eks. Sri Lanka og Vietnam har netop også flygtningebaggrund, men er markant mindre kriminelle og klarer sig bedre uddannelsesmæssigt og på arbejdsmarkedet. Når Danmarks Statistik år efter år påviser, at personer med afrikansk og arabisk baggrund er mere kriminelle og mere afhængige af offentlig forsørgelse, så er der allerede korrigeret for alder og socio-økonomiske forhold. Kun kulturen er tilbage.

 

Mange andre forhold er blevet nævnt for at forklare visse gruppers underpræstation i forhold til uddannelse og erhverv og deres overrepræsentation i forhold til kriminalitet. I tidligere indlæg har jeg berørt nogle af dem, hvad angår forhold på verdensplan, og jeg vil, blandt en del bøger om emnet, henvise til Lawrence Harrisons og Samuel Huntingtons fremragende antologi Culture Matters.

 

Lad os gense tre hovedforklaringer, eller rettere: bortforklaringer. Den første forklaring på, hvorfor nogle grupper klarer sig dårligt, henviser til kolonialisme eller til det, der kaldes ”dependency”. Men det er en utilstrækkelig forklaring, for en række tidligere kolonier er i dag blevet dele af den rige, ”første verden”. Det gælder f.eks. to tidligere britiske kolonier, nemlig Hong Kong og Singapore, og to japanske: Sydkorea og Taiwan. Kulturen står tilbage.

 

Den anden forklaring drejer sig om forskelle mellem grupper internt i et land, f.eks. i USA. At sorte, såkaldte ”Black Americans”, underpræsterer, skyldes, siger man, racisme og diskrimination. Men i dag, 50 år efter at den sorte befolkning fik samme rettigheder, kan diskriminationsforklaringen næppe bruges på en overbevisende måde. Denne pointe understreges af, at også den latinamerikanske gruppe, de såkaldte ”Hispanics”, underpræsterer i voldsom grad. Men den gruppe har været udsat for langt mindre diskrimination end både sorte og de tidligere kinesiske og japanske indvandrere (de sidste to grupper klarer sig særdeles godt). Igen: Kulturen står tilbage.

 

Den tredje forklaring drejer sig om geografi og klima. De mest velstående og demokratiske lande har historisk primært ligget i det tempererede klima, imens de lande, der klarer sig dårligst, ligger i det tropiske klima. Men der er for mange vigtige undtagelser – f.eks. Singapore, Hong Kong, Costa Rica og Taiwan – til, at denne forklaring holder i længden. Også her står kulturen tilbage som forklaring.

 

I USA lever mange forskellige grupper under de samme politiske og økonomiske betingelser; incitamentstrukturen er den samme, og alligevel er udfaldet som nævnt meget forskelligartet. Især borgere med jødisk og asiatisk baggrund klarer sig godt. Breder vi perspektivet ud, kan man tænke på, hvor godt de kinesiske minoriteter klarer sig rent økonomisk i lande som Thailand, Malaysia, Indonesien og Filippinerne. Ja, tænk bare på jøderne over alt i verden, hvor de har slået sig ned. De var ofte udsat for massiv hetz og mange levede oprindeligt under usle sociale forhold. Men i løbet af meget kort tid befandt de sig i toppen af samfundet i bl.a. USA.

 

Skal vi ikke bare stilfærdigt konkludere: I Danmark og i resten af verden kan kulturparadigmet forklare rigtig mange ting, når alle de andre forklaringer ikke rækker.

 

64 kommentarer RSS

  1. Af s.øren s.ørensen

    -

    “Men i dag, 50 år efter at den sorte befolkning fik samme rettigheder, kan diskriminationsforklaringen næppe bruges på en overbevisende måde. Denne pointe understreges af, at også den latinamerikanske gruppe, de såkaldte ”Hispanics”, underpræsterer i voldsom grad.”
    støvring

    kultur forskeren har meget lidt kendskab til usa åbenbart. Der er ellers bøger derude man kunne læse?
    Racismen er total i USA..når man er sort i USA og beskyldt for stramme type kriminalitet som en hvid med samme bevismateriale bliver man dømt i et antal der flere gange overgår den hvide..Især mht mordsager og henrettelser ses denne

    ” Men der er for mange vigtige undtagelser – f.eks. Singapore, Hong Kong, Costa Rica og Taiwan ” Støvring

    Mere amatør kultur bedømmelser fra støvring..Costa Rica er et skattely, hvor en stor del af økonomien er ledet og startet af hvide immigranter ift. resten af latinamerika. Har den største hvide befolkning i latinamerika, især amerikanske pensionister…..Der er også mange narko penge der. Taiwan er fattig også, og lønningerne er lave. Dog kan dens forholdsmæssige success over for kina nok tilskrives alle de mange værdier de stjal fra Kina dengang borgerkrigen sluttet, såvel som vestlig hjælp….Hong Kong er også opbygget af hvide der stjal med alle lemmer..Singapore til dels samme.De blev alle rigere af at stjæle fra naboerne..Derfor er klima stadig temaet..

    “Ja, tænk bare på jøderne over alt i verden, hvor de har slået sig ned” støvring
    Endnu en tyveknægt gruppe. En slags avanceret frimurer loge, der beholder alt i egne lommer. Sidder på en mafia lignende mængde media magt i Vesten, og manipulere derfra.

    Vi kan konkludere..Borgerlige kulturforskere tror ikke på kultur men falske statistikker og information. Hvad er løsningen? Færre borgerlige kultur forskere…….

  2. Af Peder Kruse

    -

    Wikipedia:

    The Clash of Civilizations (COC) is a hypothesis that people’s cultural and religious identities will be the primary source of conflict in the post-Cold War world.

    …men det har da vist ikke været en stueren påstand i 23 år ?

  3. Af Henning Vincentz Fischer

    -

    Der er vel et eller andet med drengebørn generelt. De er prisgivet et meget hårdt konkurrencemiljø i skolen, hvor de dårligst funderede simpelthen går under. Jeg tænker på flere eksempler f.eks. Gretelise Holms fortællinger, hvor hun og hendes søstre opnår gode uddannelser, hvorimod brødrene synker ned. Samme historie er vel også Lisbeth Zornigs, så vidt jeg forstår.

  4. Af Niels Peter Lemche

    -

    “I dit ansigts sved skal du tjene dit brød!”

    I denne sætning fra begyndelsen af Bibelen har du meget af forklaringen på denne kulturforskel. Faktisk skal du lede rigtig meget i Bibelen, som jo har sit udspring i mellemøstlig kultur, for at finde steder, hvor det fysiske arbejde prises. Det er skamfuldt at arbejde og især for andre. Det er nedværdigende. Den, der bestemmer, arbejder ikke; andre arbejder for ham. Bonden ejer ingen stolthed over sin jord; håndværkeren heller ikke. Det er kun et surt slid at dyrke jorden, bygge huse etc. I det hele taget er det at tage mod ordrer fra andre–uanset hvor ligegyldige eller små de måtte være–et angreb på ens egen værdighed. Knivdrabet på en skole ved Kristianstad forleden skyldtes, at den 15-årige havde korrekset den 14-årige fordi han generede en jævnaldrene pige. Derfor måtte den 14-årige tage en kniv med i skole og hugge den 15-årige ihjel for at genoprette sin ære. Det forvrængede æresbegreb forhindrer en fornuftig integration og er en latent fare for deres egne. Man kan bare tænke på æresdrabene. De dygtige piger kommer let i livsfare både fordi de er klogere end deres brødre: Oh hvilken fornærmelse! og fordi de integrerer sig i det omliggende samfund. Den vidunderlige syrerpige på Tom Jensens blog er et godt eksempel på, hvor let det er at integrere mennesker, hvis de bare vil acceptere integrationen, der jo ikke behøver at betyde, at de mister deres egen identitet; men at de bliver skattede medlemmer af samfundet omkring dem.

    Det er sygeligt; men man må erkende, hvor problemet er, for at kunne gøre noget ved det. Disse små macho-djævle, ja, der er ikke andet at gøre end at ‘banke’ dem på plads. Forhåbentlig kan meget opnås med det gode, men ellers må det ske med de magtmidler, samfundet råder over–i sidste ende bortvisning, dvs. udvisning.

    Sjovt nok (egentlig ikke særlig sjovt) er det en lignende macho-kultur, der plager latinoerne i America.

  5. Af Niels Peter Lemche

    -

    Tja Kasper,

    Herligt med dit filter, som så effektivt fjerner eller forsinker bidrag fra kritiske peroner.

  6. Af preben jensen

    -

    Forfølgelsen af jøderne har altid været usympatisk. Men nykommunismens, feminismens og pladderhumanismens hetz mod og forfølgelse af alle der ikke er enige i den røde politik, har også altid været usympatisk og uretfærdig. Og når man i radikale kredse har fjendtlige holdninger til mænd, til medsøstre, til familier, børn, nationale værdier, sit eget folk og civilisationen selv, er man jo også langt ude på det ekstreme overdrev.

    Når man i f.eks. Sverige fra politiserende kvindeklikers og visse mediers side meget aktivt har søgt at skjule og hemmeligholde tusindvis af grove overgreb mod kvinder og andre borgere, er der både tale om et intellektuelt, moralsk og kulturelt svigt af dimensioner.

  7. Af r. vangkilde

    -

    KULTURBEGREB ! – har Støvring et handicap! , at bruge hænderne er også kultur,
    beskæftigelsen er praktisk og teoretisk, hvis man har udstyret i orden, at omsætte
    handlingerne fra de arvede værdier disciplin, funktionalisme , kunst og arbejdes kultur. MEN demokratiet er i konkurrence, hvor vi måles med laveste fællesnævner, og vi er på forhånd handicappet, når vi bedømmer og modtager asyl-flygtninge

  8. Af Jørgen Madsen

    -

    @Peder Kruse
    “The Clash of Civilizations (COC) is a hypothesis that people’s cultural and religious identities will be the primary source of conflict in the post-Cold War world.”

    Synes du ikke, det er en ret præcis beskrivelse af den verden, vi lever i? Jeg troede virkelig, vi var kommet ud på den anden side af stuerenhedsargumentet..

  9. Af Peder Kruse

    -

    @JØRGEN MADSEN – 19. JANUAR 2016 12:59

    Jo – netop, og på samme måde som den tidligere tæppetisser nu sidder på formandsstolen i tinget, kan det være, at sandheden omkring integrationens udfordringer efterhånden erkendes lidt bredere i Danmark.

  10. Af Finn Bjerrehave

    -

    Den bedste kultur, ville være at bo i den kultur som gjorde både personen og omgivelserne tryg, og de sidste 15 år,s Muslimindvandring , har desværre ikke bevidst at Muslimer i Kristen kultur, er lykke for begge parter, og de gode Danskere kan ikke få nok at prøve samfundets udholdenhed med, samtidig med vi onde Danskere, fortæller, projektet aldrig vil lykkes, og igen bliver Nazi kortet brugt mod realisterne.
    Arabiske stemmer på P1, fortalte i sidste udsendelse. Syrien var et af Verdens sikreste og tryggeste lande, hvis du ikke blandede dig i politik, og netop disse mennesker er nu fordrevet fra deres land, fordi Tyrkiet pustede politisk til grupper i Syrien, og ca 5 millioner mennesker i flugt blev resultatet, og endda Puk Damsgård fik Cavling prisen for at støtte den opposition som nu ikke vinder , men kun fordriver.
    Kultur og indblanding blev katastrofe. Finn Vig

  11. Af T Andersen

    -

    @Søren Sørensen,
    Hvis dit mål er at komme af med borgerlige (kulturforskere i første omgang) og jøder, så har du vist taget ved lære af både kommunismen og nazismen.
    Hvad er det for et samfund, der er dit mål?
    Tænker du på, at du, som ganske rigtigt påpeger nogle svagheder i argumentationen, lyder som om du selv råt køber andre og mere ekstreme parters propaganda? Eller driller du bare, fordi du er træt af ensidigheden?

  12. Af Thomas Jensen

    -

    Jeg er meget enig i, at kultur har en vigtig betydning. Dette er man også enig i i Folketinget, for her bevilger man årligt milliarder til teatre, museer, Danmarks Radio, festivaler og festuger m.m.

    Kultur er vigtigt. Men når du, Kasper Støvring, nu ‘via negativa’ har påpeget, at kultur er et “grundstof”, som ikke er klima, miljø, etnicitet og andet, kunne det være spændende at høre, hvad du ‘via positiva’ mener om kultur. Med andre ord: Hvad er kultur?

  13. Af Kristian Mikkelsen

    -

    Kultur er alt hvad der er menneskeskabt. Resten er natur.

  14. Af Thomas Jensen

    -

    @Kristian Mikkelsen – Jeg er enig i, at kultur og natur kan optræde som modsætningspar. Men jeg er ikke helt enig i, at kultur er alt, hvad der ikke er natur. Hvis vi tager fat i den ekstreme ende af spektret, så er Islamisk Stat eller nazismen jo menneskeskabt, og i en eller anden forstand kan det vel betegnes som kultur, nemlig degenereret kultur. Men dermed har vi også inddraget et vurderende aspekt ved kultur.

    I tysk tænkning sætter (eller satte) man et modsætningspar op mellem kultur og civilisation. Civilisation var degenereret kultur. Redaktør Tom Jensen skriver på sin blog, at vi “risikerer at tabe os selv” – altså at tabe vores kultur. Står civilisationen da tilbage, eller er den også fortabt? Vil vi da nok have det menneskeskabte tilbage, men vil det da ikke længere være vores? Handler det altså også om identifikation og identitet? Tør man nævne ordet “folk”?

  15. Af Kasper Støvring

    -

    Lemche: Filteret er jeg ikke herre over, men godkender så snart jeg ser indlæggene. Bliv endelig ved at skrive.

    Thomas Jensen: Jeg håber snart at kunne vende tilbage med en kulturens “positivliste”.

  16. Af Jan Petersen

    -

    Læste iøvrigt en artikel på Dailymail.com om Grækenland og illegale migranter. Dette lille EU land, i økonomisk hængedyng, har i 2015 modtaget 853.650 migranter. Antal migranter i de første 16 dage af 2016 overstiger tilsvarende tal fra januar 2015 med 2.100%!

    Ingen forventer vel, at de 853.650 illegale udlændinge tilbydes asyl i Grækenland? Det er helt enkelt økonomisk umuligt efter EU standarder.

    Den græske regering / mafia har muligvis fundet en god indtægtskilde ifm menneskesmugling. Men det er resten af EU landene, der står for den langsigtede regning. Og den bliver stor – mega stor!

  17. Af Niels B. Larsen

    -

    Støvring undgår at nævne en fjerde faktor, som givetvis også spiller ind. Det er blot ikke salonfähigt at henvise til den, men jeg er heldigvis ikke politisk korrekt, så jeg kan fremføre den.

    Det drejer sig om intelligensen, hvor folk fra Mellemøsten og Afrika generelt halter en del efter stort set alle andre.

    At det forholder sig således, kan enhver overbevise sig om ved at Google “World IQ Map”.

  18. Af T Andersen

    -

    Kultur er vaner (Hartvig Frisch).

    Nogle vaner er til forhandling – andre er ikke.

    Mad, klæder, dans, teater, musik, kunst er til forhandling.
    Multikultur OK.

    Lov og ret og demokrati er ikke.
    Multikultur Adgang Forbudt.

  19. Af Niels Peter Lemche

    -

    Kære Kasper,

    Det ved jeg godt; men når jeg beklager mig, er det i håb om nogen kan sparke dem bag filtret der, hvor de har fortjent det. En af mine fornemmelser herom er, at hvis to indlæg kommer på nøjagtigt det samme tidspunkt, overbelastes filtret og et af dem, hvis ikke begge, indlæg strander så i flitret. Men det er en fornemmelse.

    I øvrigt en god debat. Diskussionen om, hvad kultur er, er vigtig i den nuværende sammenhæng, og kan man læse og tænke, er der mange elementer i debatterne, der får en til at tænke om.

    Man kan sagtens integrere indvandrere, der vil integreres. Indvandrerpigerne viser det tydeligt, og man må huske, at især dem fra Syrien kommer fra et samfund, hvor kvinderne havde/har et helt andet spillerum end i formørkede arabiske, islamistiske stater. Tænk bare på Mahalalas eksempel (og indsats). Jeg har allerede flere steder givet lyd for, at jeg er betaget af den unge syriske pige på Tom Jensens blog. Ved Gud, der er virkelig noget at bygge på.

    Om kultur bare det, at selv om jeg vel egentlig har arbejdet med begrebet hele mit liv, har jeg ingen idé om, hvad det egentlig er.

  20. Af Henning Svendsen

    -

    Der er god og dårlig kultur og sidstnævnte kan fjernes med love og regler og straf
    Det dårlig kultur at give hånd og at man kan vade fra gaden og ind på en sygestue
    Der er dårlig kultur på landets kommuneskoler og i folketinget er det ren Istedgade
    Nytårsfyrværkeri er en hyldest til alle psykopater -ja Vesten er i front på næsten alle områder
    Denne kultur er dog bare et lag Fernis der kan fjernes helt smertefrit (se bare de Danske salmer)dog vil der være nogle abstinenser som straffeloven må tage sig af

  21. Af Niels Peter Lemche

    -

    NIELS B. LARSEN

    Plidder pladder. Racistisk gøgl! Og hørt mange gange før.

    Der er så mange faktorer, du er nødt til at tage i betragtning. På hvilke præmisser, f.eks., er undersøgelsen lavet? Men med de mange lignende mails taget i betragtning, så læser du nok dine kilder, som du selv ønsker at forstå dem.

  22. Af s.øren s-ørensen

    -

    “Hvad er det for et samfund, der er dit mål?
    Tænker du på, at du, som ganske rigtigt påpeger nogle svagheder i argumentationen, lyder som om du selv råt køber andre og mere ekstreme parters propaganda? Eller driller du bare, fordi du er træt af ensidigheden?”
    T. Andersen..

    Alle er sådan set korrekte….på nær “andre mere ekstreme parters propaganda”…Fordi ønsker en oprigtig stram indvandringspolitik, som relatere til nord,syd,øst, vest og ikke blot muslimer. Altså alt det muslimbashin dagligt, er blot symbol politik..Venter ydmygt på venstrefløjspartiet med en humanistisk og stram indvandrings politik. Og S lader til dels at være på rette vej..Dog ville jeg have det svært med at gå så langt til højre..Der er jo immerværk andre ting i politik at tage højde for end indvandringen? Selvom man ikke skulle tro det når man læser aviserne..Og ja temaet er væsentligt.

    Et nyt venstrefløjsparti, med en oprigtig stram indvandringspolitik uanset religion, ville være vidunderligt og garantere at vi som de “røde vælgere i DF” ikke købte katten i sækken med deres…

    Lidt DF indflydelse…
    1. mere end fordobling af indvandrerantallet under VKO
    2. samme på vej under lavko
    3. 4 ud af 5 nye skabte job er gået til østeuropærer skriver børsen, siden lavkos tiltrædelse.
    4. udlændinge lempelserne af 1983 skete under borgerlig vagt.
    5. DF har stemt for 90% af alle eu forslag..

    Og K forlangte loo.ooo uddannet for at deltage i regeringen..Kvotaen er formentlig allerede opfyldt, mens et utal af egnet kandidater i DK er sat på sidelinjen..Jeg bor i nærheden af flere Novo fabrikker og beboelserne heromkring er fyldte med asiatiske uddannet, som arbejder der, og har netto indkøbsvognene parkeret permanent foran villaen. (kid you not`!) …Jeg plejer at kultur berige dem med at de kunne få en bøde…De vender da så også straks om og parkere den foran netto igen med sved på panden , efter kultur berigelsen men…..

  23. Af Niels Juul Hansen

    -

    Kære Kasper Støvring,

    “Den anden forklaring drejer sig om forskelle mellem grupper internt i et land, f.eks. i USA. At sorte, såkaldte ”Black Americans”, underpræsterer, skyldes, siger man, racisme og diskrimination. Men i dag, 50 år efter at den sorte befolkning fik samme rettigheder, kan diskriminationsforklaringen næppe bruges på en overbevisende måde. ”

    Du burde få en Oscar for bedste manuskript. Chancerne skulle være ret gode – det helt store flertal af dem, der nominerer , er halvgamle hvide mænd.

  24. Af rene laursen

    -

    Propaganda om minoriteters umenneskelighed er en effektiv politisk vej at tage, for at eksekvere en undertrykkelse af minoritetsgrupper i befolkninger. Det er let at opildne majoritets-befolkningen, og det kan gøres simpelt. Fascister har altid benyttet pressen til strategiens virke. Man motiverer og kontrollerer befolkningens gradvise stigning af had og vrede, ved at kontrollere strømmen af historier i pressen, og opbygge disse dramatisk og ekskalerende, op til den fascistiske handlings eksekvering. Det som er essensen er at presset øges konstant, således at den valgte minoritetsgruppe gøres mere og mere anderledes og afvigende ukultiveret i forhold til den dømmende majoritets-befolkning, og i en sådan grad, at den dømmende majoritets-befokning forceres til at tage stilling, uanset deres politiske ståsted. Og dette er vigtigt. Uanset deres politiske ståsted. Man spreder i majoritets-befolkningen en dagsorden, som overskygger deres politiske ståsted, da den gøres direkte eksistens-truende på majoritetes-befolkningens liv og generelle demokratiske værdier. F.eks hvis man ønsker at fratage en gruppe minoritets-mennesker deres demokratiske rettigheder, så er det en bevægelse som naturligvis kræver en del tid i påvirkningen af majoritetes-befolkningen, men ved konstant at umenneskeliggøre den minoritetes-gruppe man ønsker at nedgradere, og ved konstant at synliggøre at denne menneskegruppe ikke kan være demokratiske, så kan målet nås. Det som er essensen er en tiltagende frygt-følelse i majoritets-befolkningen, med et stærkt eksistens-truende grundlag, af at deres særlige tilgang til verden er truet, at deres højt udviklede levestandard er truet, og at deres høje menneskelige udviklingstrin er truet. Altså en basal eksistens-truende bevægelse, som direkte truer majoritets-befolkningen, med at kunne komme på samme lave menneske-niveau som minoritetsgruppen. Det skal nemlig på påpeges igen og igen, at minoritetes-gruppen er mennesker af lavere stående kultur og karakter, i forhold til majoritets-gruppen. Det er den stramme og veltilrettelagte påvirkning af majoritetes-gruppen, som vil motivere dem til at se sig selv som mere bevaringsværdige og mere intelligente, i forhold til den minoritetsgruppe man ønsker at undertrykke. Når målet er nået i majoritetes-befolkningen, kan det fascistiske tiltag indledes, til stor jubel fra majoritetes-befolkningen, som ved at se handlingen eksekveres, frigøres fra deres frygt, som er opbygget i dem af den ekskalerende styring.. Dette vil styrke majoritets-forholdet til det fascistiske styre, og yderligere tiltag kan foretages, ved at benytte samme strategi.

  25. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Enig med Lemche det sygelige; disse små islamistiske macho-djævle, at sygeligt, at ja ikke andet at gøre end kastrering eller at ‘banke’ dem på plads.
    Bortvisning, udvisning, selv deres egne islamistiske kvinder, og piger blev udsat for utallige voldtægter undervejs på flygtninge ruten op igennem Europa, men Danmark burde yde den service at sikkert hjemsende samtlige, kvinder for sig, og macho-djævle for sig, at her bruger Lemche rigtig label på rigtig plads, at tidligere gik islamisterne under falsk humanistisk varelogo, at hvem får ikke idag en dårlig en beskt smag i munden af ordet ‘humanisme’ ligger dårligt i munden, klinger negativt efter at så meget misforstået humanisme, at nu ødelægges Europa, og Norden dets folk dets undergang i misforstået humanisme!
    Fra Kirkenes Nordnorge idag 30 islamister i strejke! Norge vil sende dem tilbage til Rusland, men som islamisterne siger: ” I Rusland er der ingen der hjælper os!”
    HA! Så kan de macho-djævle lære det…….hvorfor gør Danmark ikke som Rusland, lukker pengekassen i for bestandigt for islamisterne!
    Putin meddeler idag, i forbindelse med at Jøder nu er truet flere steder i Europa af islamisterne, at meddeler Putin idag at: ” Jøder er velkomne i sikkerhed i Rusland.”
    Det næste bliver vel, at forudsigeligt, forventer jeg at snart meldingen må komme fra Kreml fra Putin at også de truede europæiske Kvinder velkomne i sikkerhed i Rusland!

  26. Af Thomas Jensen

    -

    @Kasper Støvring

    Jeg ser meget frem til at læse din definition og udfoldelse af begrebet ‘kultur’. For nu ikke at lade som om, at jeg ikke selv har en mening om begrebet, vil jeg da spille ganske åbent ud med følgende betragtninger. Jeg håber ikke, jeg på nogen måde hermed kortslutter eller lukker luften ud af dine kulturbetragtninger; de er altid velkomne og læseværdige og tankevækkende for mig. Tak for det!

    Den følgende tankegang vil tage udgangspunkt i en ansats til definitionsteori for straks derefter at opstille fire “grænsepæle” for kulturbegrebet , der klinger ud i en advarende pessimisme.

    For mig at se er kultur ganske rigtigt en kategori, altså et almenbegreb, som ikke bare udgøres af de indgående betydningselementer såsom eksempelvis ‘vaner’, ’skik og brug’, ‘norm’ eller lignende.
    Begrebet kultur kan heller ikke reduceres til at være en ren samlebetegnelse for dets instanser (altså en ekstensionel definition).

    Jeg mener altså ikke, at begrebet ‘kultur’ bare er samlebetegnelse for enkelte kulturer: dansk kultur, svensk kultur, kristen kultur, muslimsk kultur, madkultur, sub-kultur. Jovist findes der species-domæner i en kultur, men jeg tænker her på kultur i sin regionalt-universelle form som monokultur, som det, der hersker universelt på en lokalitet som monokultur. Monokultur er det kulturbegreb, der har logisk prioritet over alle andre varianter af kulturbegreber. Man kan jo så selv tænke sig til, hvordan jeg forholder mig til den såkaldte ‘multi-kultur’.

    Man kan sige, at jeg har et vist platonisk anstrøg i min tilgang til definitionen af ‘kultur’ og til definitioner i det hele taget. Uden at jeg dermed vil tages til indtægt for en komplet begrebsrealisme, nok nærmere en realistisk funderet konceptualisme. Med andre ord: Begreber og begrebsdannelse udtrykker en menneskelig åndelig aktivitet, der funderes i en struktureret virkelighed, et kosmos.

    Nå, det blev temmelig abstrakt. Men når det så er sagt, så mener jeg, at kultur, ikke bare som begreb, men som levende virkelighed, opstår, lever og retfærdiggøres inden for et felt, der afgrænses af fire indbyrdes afhængige markører. Man kunne også kalde dem kulturelle grænsepæle: Land, folk, historie og sprog.

    Man kunne kalde dette et etnisk-hermeneutisk-realistisk kulturbegreb.

    En kultur kan opstå, den kan leve, og den kan gå under. Den fødes, udleves og trives eller går måske under på et konkret, geografisk landområde.

    Dette sker i en fremadskridende historisk tid, der kan angives med årstal. Kultur er ikke abstrakt, men konkret, noget reelt.

    Kulturen lever kun i et folk. Hvad er et folk? Et folk er er en samling af slægter, og slægterne er en samling af familier. “Slægter skal følge slægters gang.” Slægterne er stammen i folket. Dermed er kulturer også eksklusive. Man bliver ikke bare sådan lige medlem af et folk. Man *er* ikke bare sådan lige medlem af et folk. Men sådan er det jo med alle foreninger og sammenslutninger. Det kræver optagelse, anerkendelse, identifikation, hårdt arbejde, og nogle gange kan det slet ikke lade sig gøre at blive medlem.

    Folket er bundet sammen af slægtskab. Men slægt er ikke bare en biologisk kategori, det er også en åndelig kategori. Folket kendetegnes ved fælles sprog. Sproget er et konkret sprog: dansk, svensk, arabisk. Flere folk kan godt dele sprog, men samme folk kan ikke tale forskellige sprog.

    I sproget formidler folket sine fælles erfaringer. Sproget markerer grænse, både hermeneutisk og geografisk. Filosoffen Gadamer taler om forståelseshorisonter. Filosoffen Wilhelm von Humboldt taler om sproget som “Weltansicht”. Hvert sprog strukturerer verden i sin helt særlige inddeling i semantiske domæner. Det er også derfor, at der aldrig kan gives en direkte oversættelse mellem sprog. Noget går tabt, noget lægges til.

    Hvert sprog er et medie for folkets musik og sang, kunst og videnskab, sproget er qua skrevet sprog, som litteratur, et opsamlingskar for folkets ofte dyrekøbte fælles erfaring.

    Disse forskellige kulturer danner tilsammen og på hele jordkloden menneskeheden i al dens skønne mangfoldighed. Denne mangfoldighed må vi skønne på og bevare og kæmpe for – også kæmpe kulturerne indbyrdes. “Kunst og kamp kræver stadig stål.”

    Kulturer kan også berige hinanden – men altid med respekt for hinandens grænser. Jeg ville således nødig undvære berigelsen fra tysk kultur eller angelsaksisk.

    Kulturbegrebets genkomst i debatten ser jeg desværre ikke kun som et livstegn, men også som et forfaldstegn. Og før vi igensom et dansk folk besinder os på vores land, vores eget folk som folk, vores historie og vores sprog, vil kulturen blot blive ved at forfalde, til det danske folk simpelthen går under. Det danske folk går under i denne tid – lige nu.

  27. Af Kent Andersen

    -

    “Kulturbegrebets tilsynekomst”??? Det kan vidst mere præcist beskrives som “drabet på individet” eller “papkassens sejr”. Nobelpristager, Fieldsmedaljevinder, topchef for verdensomspændende softwarevirksomhed? Nej tak. Du er fra mellemøsten, og er højst sandsynligt muslim. Vi har konstrueret nogle papkasser, og du befinder dig i den forkerte. Slut. Punktum. Vi gider ikke høre mere.

    Støvring beskriver jo meget godt sin “videnskabelige metode” til at besvare komplekse spørgsmål. Passer det med den “socioøkonomiske papkasse”? Neeeej. Ikke helt. Er det “flygtningebaggrundspapkassen” vi taler om? Nøøøøh. Den passer heller ikke helt. Jamen så har vi kun “kulturpapkassen” tilbage på lageret. Der er ikke flere end 3 papkasser, og så HAR vi jo bevist, at det er kulturen der er svaret!

    Jesus! Nåh nej – det må jeg ikke sige – så falder jeg bare ned i en papkasse.

    Men nu er det her jo ikke videnskab, så ordet “videnskabelig metode” spiller ingen rolle. Det skal være simpelt, og så skal det være en populær forklaring, som de fleste kan synge med på.

  28. Af Niels Peter Lemche

    -

    Thomas Jensen,

    Jeg har en god italiensk ven, og en betydelig videnskabsmand. Engang skulle han holde et seminar over begrebet ideologi i København. Der var en håndfuld danske kolleger til stede. Italieneren startede på sin tro maner med at sige: Jeg har studeret ideologi i 25 år, og aner ikke, hvad det er. Det skulle de danske deltagere derimod straks fortælle ham, og de kom med hver deres skråsikre definition på, hvad ideologi er. Så tav italieneren stille.

    Jeg har det på samme måde med kultur: Jeg har studeret fænomenet hele mit liv og aner ikke, hvad det er. Men pænt af dig at forsøge at forklare det. Der er bare en række parametre, du ikke har taget med i betragtning. F.eks. hvad er kultur i forhold til natur? Husk at indtil for et par hundrede år siden betød natur den menneskelige natur. Det moderne naturbegreb er en relativ ny foreteelse. På samme måde med kultur. Ordet har været kendt siden oldtiden–det er jo latin–og betød rigtig mange ting dengang, bare ikke kultur i vor forstand. Men vi har den antikke brug bevaret: Hvad med havekulturer?

    En anden ting: Hvad er et folk? Din definition er ikke helt gal på den, fordi den låner hæftigt fra diskussionen om ethnicity, og her gælder på en måde stadig den norske antropolog Fredrik Barths definition fra 1969, nemlig at du er den, du selv mener, at du er, og den, som andre mener, at du er. Assimilation har noget at gøre med det, du skrev: Evnen til at lade sig optage i et samfund, og samfundets evne til at optage dig. Det kan udfoldes på hundrede forskellige måder, f.eks. i etniske problemer mellem indbyggerne i to landsbyer, der ligger tæt ved hinanden, eller vendelboernes foragt for andre nordjyder siden slaget ved Ålborg.

    Det tredje problem, som jeg vil tage op i denne forbindelse, handler om kulturers stabilitet. Kulturer (i vor forstand) har ingen stabilitet, men forandrer sig hele tiden. Det må du have bemærket. Det Danmark, der var ca. 1800 eksisterede ikke ca. 1900, og det Danmark, der var ca. 1900, eksisterede ikke længere i 2000. Dvs., din definition af kulturer må være dynamisk og kontinuerlig: En kultur er et eller andet, der hele tiden forandrer sig. En dag har en navngiven kultur forandret sig så meget, at vi kan sige, at den er ophørt med at eksistere. Man kan forsøge at fastlåse en bestemt kultur, gå i folkedragter og spille Carl Nielsen, men hvor længe varer det? Folkehøjskolesangbogen er hele tiden under fornyelse. Den ældre generation vil forarget tale om alt det, der er taget væk og om alt det l…, der er kommet til. Der har altså været en kultur- og identitetsudvikling fra den ene udgave til den næste.

    Og sådan kunne jeg blive ved. Jeg aner stadig ikke, hvad kultur er.

  29. Af Niels Peter Lemche

    -

    Optimistisk prøver jeg igen …

    Thomas Jensen,

    Jeg har en god italiensk ven, og en betydelig videnskabsmand. Engang skulle han holde et seminar over begrebet ideologi i København. Der var en håndfuld danske kolleger til stede. Italieneren startede på sin tro maner med at sige: Jeg har studeret ideologi i 25 år, og aner ikke, hvad det er. Det skulle de danske deltagere derimod straks fortælle ham, og de kom med hver deres skråsikre definition på, hvad ideologi er. Så tav italieneren stille.

    Jeg har det på samme måde med kultur: Jeg har studeret fænomenet hele mit liv og aner ikke, hvad det er. Men pænt af dig at forsøge at forklare det. Der er bare en række parametre, du ikke har taget med i betragtning. F.eks. hvad er kultur i forhold til natur? Husk at indtil for et par hundrede år siden betød natur den menneskelige natur. Det moderne naturbegreb er en relativ ny foreteelse. På samme måde med kultur. Ordet har været kendt siden oldtiden–det er jo latin–og betød rigtig mange ting dengang, bare ikke kultur i vor forstand. Men vi har den antikke brug bevaret: Hvad med havekulturer?

    En anden ting: Hvad er et folk? Din definition er ikke helt gal på den, fordi den låner hæftigt fra diskussionen om ethnicity, og her gælder på en måde stadig den norske antropolog Fredrik Barths definition fra 1969, nemlig at du er den, du selv mener, at du er, og den, som andre mener, at du er. Assimilation har noget at gøre med det, du skrev: Evnen til at lade sig optage i et samfund, og samfundets evne til at optage dig. Det kan udfoldes på hundrede forskellige måder, f.eks. i etniske problemer mellem indbyggerne i to landsbyer, der ligger tæt ved hinanden, eller vendelboernes foragt for andre nordjyder siden slaget ved Ålborg.

    Det tredje problem, som jeg vil tage op i denne forbindelse, handler om kulturers stabilitet. Kulturer (i vor forstand) har ingen stabilitet, men forandrer sig hele tiden. Det må du have bemærket. Det Danmark, der var ca. 1800 eksisterede ikke ca. 1900, og det Danmark, der var ca. 1900, eksisterede ikke længere i 2000. Dvs., din definition af kulturer må være dynamisk og kontinuerlig: En kultur er et eller andet, der hele tiden forandrer sig. En dag har en navngiven kultur forandret sig så meget, at vi kan sige, at den er ophørt med at eksistere. Man kan forsøge at fastlåse en bestemt kultur, gå i folkedragter og spille Carl Nielsen, men hvor længe varer det? Folkehøjskolesangbogen er hele tiden under fornyelse. Den ældre generation vil forarget tale om alt det, der er taget væk og om alt det l…, der er kommet til. Der har altså været en kultur- og identitetsudvikling fra den ene udgave til den næste.

    Og sådan kunne jeg blive ved. Jeg aner stadig ikke, hvad kultur er.

  30. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Generelt sagt – piger i vores kultur har vist altid været lidt hurtigere end drengene til fx at læse. Det er jeg ikke sikker på har ændret sig.

    Kultur/er har også forskellige omgangsformer, såvel som de har myter og forskellige overleveringer, de lever efter og ligedan tabuer, der kan være forskellige fra vores – også på grund af mindre viden, hvorfor de fastholdes i, at et el andet måske er farligt og vil udøve dårligdom for vedkommende eller måske ligefrem anden form for straf.

    Det indvirker psykologisk på den enkelte, så det kommer vi ikke uden om.

  31. Af Niels Peter Lemche

    -

    Tja, Kasper Støvring, nu handler det efterhånden, hvad din blog har mod mig. Er det personligt, for jeg har i dag ingen problemer med at komme igennem på alle andre blogs?

  32. Af Niels Peter Lemche

    -

    Og så prøver jeg lidt igen:

    Thomas Jensen, Jeg har en god italiensk ven, og en betydelig videnskabsmand. Engang skulle han holde et seminar over begrebet ideologi i København. Der var en håndfuld danske kolleger til stede. Italieneren startede på sin tro maner med at sige: Jeg har studeret ideologi i 25 år, og aner ikke, hvad det er. Det skulle de danske deltagere derimod straks fortælle ham, og de kom med hver deres skråsikre definition på, hvad ideologi er. Så tav italieneren stille.

    Jeg har det på samme måde med kultur: Jeg har studeret fænomenet hele mit liv og aner ikke, hvad det er. Men pænt af dig at forsøge at forklare det. Der er bare en række parametre, du ikke har taget med i betragtning. F.eks. hvad er kultur i forhold til natur? Husk at indtil for et par hundrede år siden betød natur den menneskelige natur. Det moderne naturbegreb er en relativ ny foreteelse. På samme måde med kultur. Ordet har været kendt siden oldtiden–det er jo latin–og betød rigtig mange ting dengang, bare ikke kultur i vor forstand. Men vi har den antikke brug bevaret: Hvad med havekulturer?

  33. Af Niels Peter Lemche

    -

    Jeg prøvede igen naturligvis uden held. Så til beroligelse. Jeg skriver ikke mere på Kaspers blogs før det er blevet bekræftet, at jeg automatisk frasorteres her (men ikke andre steder).

  34. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt er kultur for mig ligetil – et folk med fælles værdier! Hvor svært kan det “problem” være?

  35. Af Niels Peter Lemche

    -

    Kære Kasper

    Mægtig, og tak for det.

  36. Af Thomas Jensen

    -

    @Niels Peter Lemche
    Tak for dine indlæg (den allesammen 🙂 ) Jeg er fuldt bevidst om, at mit indlæg har store mangler; men det skyldes jo for det første, at mit indlæg er tænkt som hurtige skud ind i dette blogforum, ikke som en akademisk afhandling.

    For det andet, og noget mere grundlæggende, så er enhver drøftelse af, hvad kultur er, en drøftelse med hænderne bundet på ryggen. Vi er jo “altid allerede” i kulturen. Vi kan ikke “slippe ud af” kulturen, vi er i den. Når vi vil sætte kulturen og kulturbegrebet som intellektuel genstand, kan vi ikke “lægge den fra os”, gøre den fuldstændigt objektiv ( = intersubjektiv). Kulturen er et transcendentalt grundlag.

    Desuden har du jo en helt rigtig pointe i, at enhver kultur forandrer sig. Det er jo indlysende rigtigt. Men der er jo ingen forandring, uden at der er en konstans, et substratum, der danner grundlag for forandringen. Alting kan ikke forandre sig samtidig, ellers er der ikke tale om forandring, men om forvandling eller tilintetgørelse.

    At udsondre, hvad der er foranderligt, og hvad der er konstant: Det er jo afsindigt svært, men jeg synes da, at jeg har peget på fire konstanter, eller mindre bombastisk udtrykt, fire grænsepæle: geografisk landområde, folk, historie og sprog.

    Jovist har Danmarks statsgrænser ændret sig meget, men Danmark er jo lige her. Danmark har eksempelvis aldrig ligget i Afrika eller i Asien. Det samme med folket – her kan vi alle føre vores familie eller slægt kortere eller længere tilbage i tid. Vi danske er grene på samme træ.

    Sproget er det samme sprog, men alligevel i dag helt anderledes. Men vi kan følge enhver forandring bagud, led for led. Men kunne måske tale om en “kausal forandringsteori”.

    Hvad angår historie-begrebet, har det jo en lidt andet status end de øvrige tre. Historien er vel en form for “4 dimension”, som opsamler og kvalificerer de andre tre. Nærmere kan jeg ikke komme det nu.

  37. Af Jan Petersen

    -

    “Kulturel” tomsnak og rent ævl!

  38. Af Thomas Jensen

    -

    @ Jan Petersen
    Kunne du uddybe og give eksempler på, at og hvorfor denne diskussion er “ævl”? Det er jeg nemlig ikke enig med dig i. Ser frem til dit svar.

  39. Af Jan Petersen

    -

    Thomas læs selv ævlet, jeg behøver vel ikke genfortælle? Men, som jeg selv skrev tidligere, er definitionen på kultur vel meget enkel – et folk med fælles værdier!

  40. Af Henning Svendsen

    -

    En del af vores kultur er universiel ?-banker en fremmed på vores dør og beder om en tår vand så vil vi handle ens over hele verden og imødekomme ønsket
    Ja Jesus sagde det samme og han er vel ikke helt galt afmarcheret.
    Men denne høflige kultur behøves de fremmede ikke at følge der kommer jo med menneskerettigheder i baglommen og kan skide på kulturen

  41. Af Jan Petersen

    -

    Al ære og respekt for tryllemagere der kan trylle et hundrede kroner sedler om til femhundrede krone sedler. Det trick har jeg selv drømt om længe at kunne udføre!

    Måske er mit problem bare – mangel på religiøs overbevisning?

  42. Af Niels Peter Lemche

    -

    “Fire grænsepæle: geografisk landområde, folk, historie og sprog.” skriver Thomas Jensen. Det er i hvert fald meget traditionelle forestillinger siden oldtiden, i hvert fald siden Herodot; men i praksis er det meget mere kompliceret. En vendelbo kan have problemer med at forstå bornholmsk og viceversa, Er det så det samme sprog eller to beslægtede, men dog forskellige. En bornholmer kan være barn af en fra Vendsyssel; men er han så bornholmer eller vendelbo?

    Og det med landområder er også i høj grad subjektivt. Skåningene, er de svenskere eller danskere? Indtil 1658 var de danskere, derefter officielt svenskere. I virkeligheden handlede det om hvem, de betalte skat til. Dvs., et landområde er ingen given ting, men som alt andet under stadig forandring. F.eks., hvis skåningenes gamle tilhørsforhold til Danmark bliver mere kendt iblandt dem, hvad betyder det så for deres tilhørsforhold eller bedre for deres forståelse af, hvem de er?

    Folk, ja, det er en meget gammel forståelse af begrebet, der kommer til udtryk i denne forbindelse; men det er den, som er skudt i sænk i løbet af de seneste halvtreds år. Må jeg foreslå, at du en dag læser Fredrik Barths indledning til et bind han udgav i 1969, Ethnic Groups and Boundaries. Og igen kan vi tale om skiftende tilhørsforhold. Er skåningen fra før dansker eller svensker, og hvad betinger at han er det ene og ikke det andet?

    Og så endelig historien: Jo, historien er en fabel, som man er blevet enig om, som Napoleon sagde. Nationale historier hænger sammen med nationer, som de fremkom i slutningen af det 18. årh. Det var den fortælling, som historikerne fik til opgave at fortælle befolkningerne i de nye stater efter den franske revolution. Opgaven var at forklare over for menigmand, hvorfor de f.eks. var franskmænd, og i Danmark danskere. Svenskerne havde travlt med at fortælle skåningene, at de var svenskere og del af en meget gammel svensk historie–hvad de jo ikke var. Men fortællingen vandt, og det blev det, som folk troede på. Som nogle fagfolk siger: “History is a weapon of mass instruction.”

    Som vi sikkert kan blive enige om: Spørgsmålet, hvad er kultur, er utroligt kompliceret, og kompliceres yderligere, fordi så mange forestillinger herom i deres mange forskellige udgaver gennem tiden har gjort det til en håbløs ting selv for professionelle at forstå, hvad det egentlig drejer sig om. Det eneste sikre er, at der ikke er simple forklaringer.

  43. Af Allan Hansen

    -

    Letland har netop truffet en stor principiel beslutning. Landet har besluttet at forbyde de muslimske kvindedragter niqab og burka i det offentlige rum og andre steder hvor mennesker er forsamlet.

    Dermed har endnu et østeuropæiske land taget konkret fat på at forhindre en voksende magt til en konservativ islamisk kultur i Europa.

    Niqab og burka dækker kvinden totalt. I niqab er der en sprække, som kvinden kan se ud af. I burkaen skal kvinden se gennem et net.

    Niqab og burka er udtryk for en ekstrem kvindeforagt og forbundet med et samfund, hvor kvinder er stort set uden rettigheder og underlagt manden i et og alt.

    Men Letland forbyder ikke kun niqab og burka af hensyn til muslimske kvinder.

    Skal beskytte landets kultur
    Det handler også om at beskytte sit eget land og kultur.

    Denne muslimske dragt er en trussel mod andre borgeres sikkerhed, fordi den kan bruges af kriminelle og terrorister.

    demokratiet, fordi den betyder, at andre mennesker ikke kan se kvindens ansigt.

    Derfor er den i realiteten en trussel mod demokratiet
    Men det handler ikke kun om sikkerhed. forbuddet har et langt større perspektiv. Det siger Letlands jstitsminister, Dzintars Rasnacs,

    Det handler også om at beskytte landets kultur og værdier:

    “Dette forbud er ikke kun nødvendigt af hensyn til borgernes sikkerhed, men også for at beskytte Letlands kultur og værdier og vores fælles kulturelle pladser”.

    Niqab og burka er også svært forenelige med demokrati. Et demokratisk system forudsætter at borgerne kan se hinanden og at myndighederne kan se borgerne.

    Andre EU-lande som Frankrig og Schweiz har indført et lignende forbud.

    Danmark har sagt nej til et forbud
    I Danmark er der ikke politisk flertal for at forbyde niqab og burka.

    Allerede i 2009 foreslog den konservative Naser Khader et forbud. Men det blev fejer til side med en rapport om, at de kun var ganske få, der gik med burka i Danmark.

    Der blev også sagt at det nok ville være grundlovsstridigt. Men det er blevet manet i jorden.

    Dansk Folkeparti fremsatte et beslutningsforslag om et forbud i 2010, som blev stemt ned.

    I 2014 fremsatte Dansk Folkeparti så igen et forslag, også det blev stemt ned i Folketinget.

    Politikere er fortsat med at snakke og snakke om, hvor få burkaer, der er, og om kvinders frihed til at klæde sig som de vil.

    Samtidig har den konservative islam fået voksende opbakning. Denne bogstavtro islam er ikke kun en religion men en politisk religion. en del af denne politiske ideologi er kvindesynet og kvinders tildækning.

    Når politikere endelig indser, vil denne bogstavtro islam have vundet et betydeligt fodfæste og mange kvinder vil gå tildækkede. Dermed vil det være langt sværere at vende udviklingen.

    http://politiken.dk/indland/politik/ECE769206/k-kraever-forbud-mod-burka/
    http://avpixlat.info/2016/01/19/forbud-mot-heltackande-muslimsk-sloja-infors-i-lettland/#more-165601
    http://www.europaportalen.se/content/lettland-forbjuder-burka

    Kilde: Tak til Den Korte Avis.

  44. Af Thomas Jensen

    -

    @Jan Petersen
    Helt enig med dig: “Kultur = et folk med fælles værdier”.

  45. Af s.øren s-ørensen

    -

    “Men, som jeg selv skrev tidligere, er definitionen på kultur vel meget enkel – et folk med fælles værdier!”
    Jan

    Sikke noget nazistisk ævl..Hitler havet samme tanke om kultur..Man bedømmelse af kultur værdier er nok relateret til egen kultur..Og der fejler din nazisme..For der er andre kultur værdier der er værd at beskæftige sig med..De er ikke køns omskæring fx., Man ting som at bruge bruge vand til at vaske nummeren i istedet for at smøre det hele i bedste borgerlig toiletpapir ud over det hele….Madvare og andre skikke også..Litteratur er også vidt forskelligt i forskellige kulturer, og der er noget at lære fra dem alle-og forhåbentlig ikke lære hvis ens egen konstellation hidtil er bedre..

    Hvis man blot ser Dansk kultur som væsentligt, er man blot en borgerlig grisebasse uden kulturindsigt..Og et fattigt sjælelig liv bliver facit..

  46. Af s.øren s-ørensen

    -

    Det sørgelige og truende ved det nuværende samfund, er naturligvis også at “kultur” nærmer sig en universal bedømmelse..Og når alle er samme kultur, hvorledes skabes ny kultur?

    Derfor skal man altid ære enere, kreative og sådan set også beskytte ideen om at gøre ting på sin egen måde..både som individuel, og som et land..Jeg tror på småstatens bevarelse, og dens alternative tilgang til verden overfor naboerne..Derfra kommer innovation, såvel som den rette model for netop denne geografiske enhed..At lande har udviklet sig ift den omkringliggende kulturalle konkurrence er uomtvisteligt..Man når alt er et?

    Man ser det når man har rejst i afrika i 80 og 90érne og tager tilbage fx idag..Kultur synkroniseringen er ekstrem..Stadig der forskellene, for dem der ikke kendte fortiden men i langt mindre grad..Og fremtiden byder kun på mere.
    Det er vel fremtidens kultur..ensretning overalt?

  47. Af Thomas Jensen

    -

    @S.øren
    Jeg er helt enig. Der foregår med globaliseringen desværre en ensretning, som på mange måder går modsat alle de gode ting, der kunne komme ud af globaliseringen. Der er i dag 6000 sprog i verden, og de uddør et for et i et højt tempo. Med hvert sprog, der uddør, uddør også en del af den mangfoldighed, som er bevis for og kilde til krativitet og indsigt.

    Parallelt med ensretningen foregår der en ekstremisering. Islamisk Stat og lignende. Dette er en modsatrettet tendens, som desværre har vist sig mere sejlivet end som så.

    I den fredelige ende af spektret dør de danske dialekter stille og roligt ud. Det er sørgeligt.

    En tanke: Vi kunne vælge at se de nationale/folkelige kulturer som “dialekter” af vores fælles, store, fantastiske og til tider skræmmende menneskehed.

  48. Af Niels Juul Hansen

    -

    Jeg synes, at Kasper Støvring som nationalist går til yderlighederne.

    Kunne vi dog ikke allesammen bare nøjes med at være patrioter, altså mennesker som er glade og stolte over de positive sider ved vort land – og have lov til at juble, hvis Danmark vinder guld ved EM i håndbold, eller være glade for, at mange andre lande ser op til os (indtil for nylig) p.g..a. vort demokrati og forholdsvis lige samfund (få der har for meget og færre for lidt).

    En vigtig del af den kultur, vi er en del af og har glæde af er eksempelvis litteratur, musik, kunst, teater etc. – og her ville det være tåbeligt at tale om en special dansk kultur. Her er alle danske kunstnere inspireret af det store udland, fra Biblen over Shakespeare til de store klassiske forfattere.

    Noget jeg også synes er vigtigt, er det snart forslidte udtryk, sammenhængskraft.

    Her spiller sproget en væsentlig rolle. Derfor er det vigtigt med en god folkeskole (og højskoler) – og vigtigt, at vi har DR, der både i radio og TV giver os oplysning og underholdning – ofte i høj kvalitet (hvis nogen har lyst til at more sig, skal de bare se Selsving Galla på lørdag. Jeg så den ‘live’ i søndags, og den er virkelig morsom).

    Uden DR ville vi ende som USA, med flere hjernedøde TV-stationer, som f.eks. Fox News. Noget som absolut ikke er befordrende, hvis man interesserer sig for dansk kultur.

  49. Af Niels Juul Hansen

    -

    P.S. Helt enig med Niels Peter Lemche. Filteret på Kasper Støvrings blog er total ødelæggende for en fornuftig debat. Jeg håber KS vil tage det op med Berlingske. Det kan ikke være rigtigt, at det kun er denne blog, der ikke fungerer.

Kommentarer er lukket.