Mod, mismod og undergangens angst

Af Kasper Støvring 83

 

Min klumme om den vesteuropæiske vinter, hvor jeg fremskriver en dystopisk udvikling for Danmark og Vesteuropa, er ivrigt blevet diskuteret. Flere har peget på, at det hele slet ikke forekommer realistisk, og at jeg blot bidrager med en selvopfyldende profeti.

 

Jeg mener selvfølgelig, at mit indlæg er realistisk, men andre scenarier er mere sandsynlige. F.eks. at vore politikere og befolkningen besinder sig og får afværget katastrofen i tide. Ligesom man kan forestille sig, at visse lande rammes hårdere end andre. Her står Danmark langt bedre end f.eks. Sverige, Frankrig og Belgien.

 

Hvad gør en dystopi troværdig, sandsynlig? Efter min mening skal den altid rumme genkendelige elementer fra den tid, vi lever i nu. Jeg beskriver ikke et Europa, der fuldstændigt går under i krige, faktisk rummer min beskrivelse stadig så mange lommer, man som virkelighedsfornægter kan flygte ind i, så man kan forblive salig i sin tro.

 

Hvilke formål tjener dystopier? Min tekst er også en slags talehandling. Ligesom utopier ikke skal forstås bogstavelige, men som en slags rettesnore, som regulative utopier, pejlemærker for, hvor vi skal hen og hvordan, så tjener dystopier samme formål: De advarer imod en tilstand, der måske vil komme, hvis udviklingen fortsætter. Opfordrer altså til handling, så dystopia undgås.

 

Undergangsscenariet er overhovedet ikke selvindlysende, historien driver ikke med nødvendighed frem mod ét bestemt mål, som marxisterne mente. Men selv mindre dele af mit scenarie er skræmmende – og sandsynlige, ja, ikke bare det: de er virkelige mange steder i dagens Vesteuropa. Det tjener min kildeliste til at underbygge.

 

Jeg kunne naturligvis have føjet meget mere til i mine kilder, bl.a. den seneste melding fra Frankrig, der handler om, at tusindvis af millionærer forlader landet, og den årsag, der primært nævnes, er utryghed.

 

 

Hærchefer og sikkerhedschefer om fremtiden

 

Lad mig uddybe ét punkt, som nok også er det skrappeste, nemlig risikoen for borgerkrige, intensive eller lavintensive, molekylære borgerkrige. Som læsere her på bloggen også her været inde på, ser man inden for det seneste år mange nye, opsigtsvækkende meldinger fra højtstående personer inden for hærene og sikkerhedstjenesterne i Europa. De kæmper for deres særinteresser, for flere midler, men deres position er også et kald, for de skal sikre vores sikkerhed.

 

I en helt ny kronik af en tidligere stabschef i PET. Det er kultur, ikke sociale forhold, der skaber radikalisering. Sympatisørsumpen er stor, derfor kan terrorister skjule sig i månedsvis i parallelsamfundene. Efterretningstjenesterne har ikke ressourcer til at garantere borgernes sikkerhed.

 

Man kan også læse denne artikel med Europols chef: ”Ifølge Rob Wainwright gør adgangen til kryptering af internetkommunikation det nu i realiteten umuligt for antiterror-efterforskere at beskytte samfundene fuldt ud mod trusler, der organiseres ad online-kanaler. Antallet af personer, efterretningstjenesterne bør holde øje med, er så højt, at det ifølge Europollederen er »ekstremt vanskeligt« for sikkerhedstjenesterne at følge dem alle.”

 

Chefen for Säpo, Anders Thornberg skriver om den voldsomme rekruttering af islamister: ”Jag har arbejdet i Säpo 30 år og inden for politiet i 35 år, og jeg har aldrig nogensinde set noget komme med en så voldsom kraft som dette. Der er et enormt pres på Säpo. Det kan simpelthen ikke fortsætte med at de rekrutterer flere og flere, for så kan vi ikke længere klare det.”

 

Svensk ordensmagt og retssystem er truet kollaps. Det skriver politiinspektør i Region Stockholm Lars Alvarsjö i et indlæg i Svenska Dagbladet: ”I nogle områder er det hverdag, at politiet mødes med stenkast og molotovcocktails,” skriver han blandt andet.”

 

Chefen for den schweiziske hær Andrè Blattmann advarer mod social uro: ”Zum schwächeren Wirtschaftsverlauf kommen noch die Konkurrenz auf dem Arbeitsmarkt und die zusätzlich zu Unterstützenden. Soziale Unruhe kann nicht ausgeschlossen werden; das Vokabular wird gefährlich aggressiv. Bei uns gerät die kritische Infrastruktur in den Fokus der Gegenseite. Aufgrund von Differenzen im Umgang mit den Problemen ist die Solidarität selbst innerhalb von Staatengemeinschaften gefährdet.”

 

Den øverstkommanderende for den norske hær Odin Johannessen siger i en tale: ”The Ukraine crisis and the terror in Paris shows that Europe can no longer expect to live in peace and security, without having to defend its interests and values.”

 

NATOs chef i Europa, general Philip Breedlove, udtaler, at flygtningestrømmen medfører en stor risiko for terror, eftersom Islamisk Stat drager nytte af migrantstrømmen: “He warned that the mass influx of migrants is allowing ISIS to spread “like a cancer, taking advantage of paths of least resistance and threatening European nations, and our own, with terrorist attacks.” Breedlove, who is head of Supreme Allied Command in Europe, said the migration “masks the movement of criminals, terrorists and foreign fighters” into the continent.”
Den forhenværende chef for det engelske efterretningsvæsen MI 6 Richard Deerlove skriver: “Brexit would bring two potentially important security gains: the ability to dump the European Convention on Human Rights—remember the difficulty of extraditing the extremist Abu Hamza of the Finsbury Park Mosque—and, more importantly, greater control over immigration from the European Union.”

 

Man skal ikke bekymre sig

 

Man skal ikke bekymre sig, kan man læse i Den Gode Bog, og det er vigtige ord at besinde sig på. Man skal ikke give sig hen til angsten, for den æder som bekendt sjæle op. Vi kan i avisen heldigvis også læse, at Danmark er verdens næstmest fredelige land, og danskerne er verdens lykkeligste folk. Deri er der intet nyt. Jeg skrev en hel bog om det tilbage i 2010. Men det er relative begreber, der ikke siger noget om udviklingen. Forbliver landet mon stadig så trygt som tidligere? Eller sagt på anden måde: Netop derfor har vi så meget at miste.

 

Man skal værne om det gode, man har. I den forstand skal man bekymre sig, i betydningen: tage vare om, drage omsorg for. Prisen for at fremskrive dystopier er ikke depression, stress eller angst, altså de altfortærende bekymringer, vi netop ikke skal gøre os. Tror man, at disse bekymringer er prisen for at skrive om fremtiden, må man tro om. Prøv at tænk på de bedste bøger, du har læst. Maler de ikke netop – også – rædsler frem? Nogle af mine største læseroplevelser har været Jensens Kongens fald og Manns Doktor Faustus. Undergangsromaner begge to, men på et andet plan så fyldt med et voldsomt overskud, med kraft og inspiration, at de samtidig opbygger. Omvendt er såkaldt ”opbyggelige” bøger som regel fuldstændig døde.

 

Det er kunsten: At se virkeligheden i øjnene uden at miste modet. Ellers kunne man lige så godt lade være med at skrive overhovedet, også disse linjer. Og bliver man mismodig, kan man altid gå en tur ud i verdens bedste land – eller læse i Den Gode Bog.

 

 

83 kommentarer RSS

  1. Af Ferdinand Egidius Sander

    -

    Hov, Nu kommer asylsøgerne fra Iran!!…det står i JP. Så vidt jeg ved er der ikke krig i Iran!! Nu må det simpelthen stoppe!!. Vi kan ikke tage imod hele Mellemøstens og Afrikas overskudsbefolkning!! Det ender snart med borgerkrig i Europa!!

  2. Af Flemming Lau

    -

    Det meddeles nu fra FN’s menneskerettigheds kommision med Saudiarabien i formands stolen at Israel er det eneste land i verden, hvor kvinder er undertrykt………………..?

  3. Af Arne Hornborg

    -

    Vilfred Mortensen
    For lige at sætte tingene lidt på plads.
    BOPA, Borgerlige Partisaner, var en sammenslutning af mennesker med forskellige politiske observans
    I begyndelsen var navnet KOPA, kommunistiske partisaner.
    Den blev grundlagt af de internerede, spaniensfrivillige, i Horserødlejren.
    Kommunisterne var kendt for deres organisationstalent. Det medførte af flere BORGERLIGE henvendte sig til KOPA. Studenter, folk fra Det konservative Folkeparti, for at få det nødvendige samarbejde igang. Derfor blev KOPA ændret til BOPA. Et samarbejde der foregik eksemplarisk, loyalt. Noget den ultrakonservative Ole Bjørn Kraft roste i høje toner.
    Den danske Brigade i Sverige, blev stiftet af de danske modstandsfolk, der var flygtet til Sverige. Den danske Brigade hørte under Danmarks Frihedsråd.
    Brigaden ankom til Helsingør lige umiddelbart efter tyskernes kapitulation. Med tog fra Helsingør til Hellerup Station, hvorfra de marcherede til København.
    Rygterne var løbet i forvejen.
    Brigaden blev beskudt af, de i tysk tjeneste, danske håndlangere. Der var tab af menneskeliv.
    At Brigaden ligefrem skulle bekæmpe BOPA er noget af et postulat. Bekæmpe den/de modstandsgrupper de selv var med i? Det kom slet ikke på tale.
    Ingen, hverken kommunister, med Axel Larsen i spidsen, eller andre troede på, eller var interesseret i en ,,borgerkrig”. Ingen troede på, ønskede eller forventede at Danmark skulle blive en kommunistisk republik. Nogle enkelte fantaster kunne naturligvis ikke udelukkes, men de var helt uden betydning.
    Arne Hornborg
    Typografisk mediegrafiker/forfatter.

  4. Af jan nielsen

    -

    Ja, dengang i 1945 til 1965 var der vist stadig en smule fornuft og loyalitet overfor fædrelandet tilbage på Chrborg. Men pt. virker det som om regeringen og tre fjerdedele af politikerne ønsker en “svensk” udvikling hvor partierne, medierne og indvandrerne i fællesskab snigløber og angriber velfærdsstaten og den brede befolkning.

  5. Af Niels Peter Lemche

    -

    ARNE HORNBORG – 5. APRIL 2016 7:38: Det er fuldstændig korrekt, hvad du skriver, også om brigaden. Nej, de skulle ikke kæmpe mod kommunister, men blev sat ind i København for at skulle forsvare landets lovlige myndigheder. Jeg kom til at kende flere af de, bl.a. fra mit eget kompagni i Nordsjælland. Gode folk.

  6. Af Niels Peter Lemche

    -

    FERDINAND EGIDIUS SANDER – 4. APRIL 2016 22:52: Der er nu nok at flygte fra, når det gælder Iran. Kan du ikke se det, må du være både blind og døv. I øvrigt var det interessant med oplysningerne i går om antallet af flygtninge fra Iran, der har konverteret til kristendommen, eller er i gang med det. Ikke at jeg et sekund tror, at du skulle ændre opfattelse af dem af den grund. Du udtrykker blot det primitive had til andre, som er så stærkt repræsenteret iblandt gadens parlament.

  7. Af Ferdinand Egidius Sander

    -

    Niels Peter Lemche

    Jeg gider dårlig nok kommentere på dit naive vrøvl !! Der er nok, at flygte fra i Iran..det er der også i Pakistan, Afghanistan, Syrien, Jordan, Egypten, Libyen, Algeriet, Marokko og resten af Afrika. Er dit synspunkt at vi skal tage imod dem alle sammen i Europa?? Enhver terrorist (IS kriger) kan konvertere til kristendommen, for at få ophold, men være ligeså stærk troende muslim som før. Det er legalt for muslimer, at lyve overfor de vantro (tale med to tunger).

  8. Af Niels Peter Lemche

    -

    FERDINAND EGIDIUS SANDER – 5. APRIL 2016 10:56: Jeg tænkte nok, at du simpelthen ikke har respekt for andre mennesker end din egen klan. Så holder du dig væk, er det da kun en tilfredsstillelse. Tilsviningen af de gode nykristne iranere, som faktisk risikerer livet ved at konvertere, er simpelthen ikke bare substandard; den er simpelthen modbydelig. Puha!

  9. Af Flemming Lau

    -

    F. E. Sander.
    Det er ingen spøg at gå fra Islam til Kristendommen. Og der er altså en stor vækkelse i både Kina og Iran pt. Som kristen flygtning, risikerer du faktisk at blive smidt overbord af muslimske flygtninge, som det skete i efteråret mellem Afrika og Italien. Selv i europæiske asyl centre er man nød til at skærme de kristne flygtninge.

  10. Af Niels Peter Lemche

    -

    Og som jeg skrev på Søriines blog: Læs Thomas Hoffmans kronik i Politiken idag. Noget af det bedste, jeg længe har set.

  11. Af Flemming Lau

    -

    Der er slående, hvordan bosniakerne i Danmark skiller sig ud fra den doktrinære majoritet. Tito har ikke levet forgæves. Mange gider end ikke tage på ferie i Bosnien mere, da wahabismen for alvor har gjort sit indtog, applauderet af den afdøde pred. Itzobekovitz.

  12. Af Niels Larsen

    -

    @ Niels Peter Lemche – 5. april 2016 11:43

    Giv blot én fornuftig grund il, at vi skal modtage Mellemøstens ros?

    “Af humanitære årsager” anerkendes ikke, da den følelse ikke anerkendes/gengældes af dem og derfor ikke godtages.

    “Fordi vi er forpligtede til det” anerkendes heller ikke, da befolkningen aldrig er blevet spurgt til råds mht. modtagelse af “flygtninge”.

    “Ellers kan vi ikke forvente samme behandling” godtages heller ikke, da vi absolut ikke kan forvente det af vore i henhold til Koranen svorne fjender.

    “Det er nødvendigt af produktionsmæssige/økonomiske årsager” godtages heller ikke, da de giver dundrende underskud og i øvrigt kun i mindre omfang er arbejdsmarkedsparate.

  13. Af Niels Peter Lemche

    -

    NIELS LARSEN – 5. APRIL 2016 13:50: På grund af vores forankring i en kristen kultur. Du skulle egentlig vende den anden kind til, når du bliver slået. Det er måske ikke nogen god idé i praksis; men faktisk stilles der i Det Nye Testamente en række krav til os, som vi ikke kan opfylde. Deraf afsløres vores hjælpeløshed. Vi kommer ikke igennem nåleøjet.

    Derfor er dine udgydelser om, at vi ikke får noget til gengæld, ikke legitim. Det er bare en dårlig undskyldning. Og husk, som jeg har skrevet tidligere, at godhedsindustrien blev grundlagt af den barmhjertige samaritaner.

  14. Af Niels Larsen

    -

    @ Niels Peter Lemche – 5. april 2016 13:56

    Vås.

    Hvis noget er en dårlig undskyldning, er det at bringe Det nye Testamente i anvendelse i forbindelse med nogle mennesker, som gladelig ville snitte halsen over på dig, hvis du så meget som nævner det testamente for dem.

    De mennesker er vore fjender, ligegyldigt hvordan du end vender og drejer det. Og sine fjender hjælper man naturligvis ikke. Dem vender man ryggen, hvis ikke man decideret skader dem.

  15. Af Niels Larsen

    -

    Og jeg vil vende dem ryggen – også her på min 70-årsdag. 🙁

  16. Af Niels Peter Lemche

    -

    NIELS LARSEN – 5. APRIL 2016 15:28: Er det nu ikke en dårlig idé? Så ender du bare med at få en kniv i ryggen. Var det ikke bedre at møde dem ansigt til ansigt? Du har da ikke noget at skamme dig over, skal man tro dig på dine ord.

  17. Af hulda i bagermosen h

    -

    En borgmester udtaler at det er forbavsende så fraværende regeringen er. Ja, det skal guderne vide at manden har ret i, regeringen eksisterer ikke -og aligevel betaler vi deres løn. Jeg tror at Løkkelasse bør gå kursus i, hvilke opgaver en regering har at varetage blandt andet har de ansvar for at befolkningen ikke bliver dræbt af terrorangreb begået af folk, som regeringen har åbnet grænserne for.

  18. Af Niels Larsen

    -

    @ Niels Peter Lemche – 5. april 2016 16:06

    Med den våbenlov vi har her i landet, kan det vist være lige meget om man har front eller ryg til dem. 🙁

    Vi kan jo knap nok have en lommekniv på os uden at lande foran en dommer – i et retssystem, som man er ved at miste troen på uddeler retfærdige og ufarvede domme.

  19. Af Niels Peter Lemche

    -

    NIELS LARSEN – 5. APRIL 2016 17:47: Her vil jeg overraske dig: Jeg er fuldstændig enig. Det har altid været et klassisk dogme, at frie mænd skal kunne forsvare sig og sine. Det er den maxime, samfundet er bygget op på, og det er bl.a. derfor, der er et hjemmeværn åben for alle. Men den ret har politikerne, overtalte af politiet, taget fra os. Hvilket igen får mig til at tænke på parodien sidste år ved Krudttønden, hvor man satte hjemmeværnet til at sikre området–uden våben.

    Heltg enig: I vid udstrækning styres vi af nogle kålhoveder.

  20. Af Niels Peter Lemche

    -

    OK Niels Larsen, ville erklære mig helt enig, men filtret to det.

  21. Af Jan Petersen

    -

    Her er iøvrigt formentlig den rigtige forklaring på det, af mainstream medier, iscenesatte mediestunt – flygtninge. Iflg JP.dk/nyheder:

    “EU vil tage ansvaret for asylansøgninger fra de enkelte medlemslande.
    EU-Kommissionen vil have et agentur med filialer i hvert land, som tager sig af asylprocedurerne.”

    Hele det iscenesatte show om illegale udlændinge og destabilisering af EU-lande er et simpelt spørgsmål om magt koncentration. Formlen fremover hedder “frivillig tvang”.

    Og projekt globalisme / multikultur går stadig ud på, at fylde EU med tredje verdens overskud af analfabeter.

    Iøvrigt, welcome to human hell in EU!

  22. Af Niels Peter Lemche

    -

    HULDA I BAGERMOSEN H – 5. APRIL 2016 16:30: Tilsyneladende er vores politikere så uskadelige, at de (endnu) ikke har fedtet fingrene ind i Panama-skandalen …. men det kommer nok.

    Politikerne respekterer ikke deres vælgere. De har intet at frygte for dem. I Sverige skød de Palme og Anna Lind. Det var ikke pænt, men så ser politikerne sig bagover skulderen. Herhjemme er den sidste statsleder, der blev myrdet Erik Klippinge i 1287. Ikke at jeg opfordrer hertil, men et par rådne tomater kan også gøre meget. Vi så selv, hvor ophidset Anders blev, da man smed rød maling på ham.

  23. Af Jan Petersen

    -

    Google iøvrigt “panama leak” men husk at tilføje ordet “hoax” (bedrag) i søgningen, og læs et par lidt alternative indlæg til den “formidable afsløring” . . . griner højt!

  24. Af Flemming Lau

    -

    Enhedslistens happening mod Fogh og Ole Henriksens (sf) blokade af Folketinget var disrespekt mod Folketinget. De lænede sig kraftig op ad højforrædderiet.

  25. Af Niels Peter Lemche

    -

    FLEMMING LAU – 5. APRIL 2016 19:41: Ja, jeg synes egentlig også, at de skulle være smidt ud for foragt for tinget.

  26. Af Ferdinand Egidius Sander

    -

    Niels Peter Lemche

    Sig mig engang…er du selv muslim (konverteret til Islam), feministisk svensker, Radikal eller venligboer? dine indlæg virker nærmest infantile!!!

  27. Af Niels Peter Lemche

    -

    FERDINAND EGIDIUS SANDER – 5. APRIL 2016 22:57: Dine ord taler for sig selv og siger mere om den, der fremkommer med dem, end den, som de angiveligt skulle anklage.

  28. Af Ferdinand Egidius Sander

    -

    Vi kan ikke tage imod alle verdens flygtninge og migranter med en helt anden religion og kulturbaggrund.(60 millioner pt.). De må blive i deres nærområde og tage kampen op indtil de kan vende tilbage og genopbygge deres lande ligesom tyskerne gjorde efter 2 verdenskrig.

  29. Af Michael Falkner

    -

    Kasper Støvrings indlæg er tankevækkende. De behøver ikke at gå sådan, men det kan blive resultatet hvis den nuværende udvikling får lov at fortsætte. Det at vi ikke kan kontrollere indvandringen og bare må tage imod alle der kommer. Bare de møder op ved grænsen og siger asyl så åbnes alle døre for dem og de skal have deres sag behandlet. På grund af det store antal asylansøgere klarer man ikke det, så de får bare blive. Folk fra Tyrkiet og Ukraine skal have visum for at komme til EU og der er mange lande vi må have visum til for at kunne rejse til. Men dette gælder ikke for folk fra Mellemøsten og Afrika, der gælder ingen love for dem.
    Det er vanskeligt at gøre noget ved det for politikerne i folketinget er ikke enige om indvandrings politiken. Partierne i blå blok er enige om en stram indvandringspolitik omend der er nogen nuanceforskelle, DF de mest restriktive. I rød blok ser Socialdemokraterne godt problemet, men de klarer ikke rigtigt at få gjort noget ved det, da de sad i regering sagde de en ting men gjorde noget andet eller rettere de gjorde ingenting. Det så vi i Eritrea sagen hvor Karen Hækkerup skulle agere moster skrap men stak af kort tid efter. Vi så det også med den tidligere Ishøj borgmestersom gjorde opmærksom på problemerne men blev ignoreret af de politisk korrekte på Christiansborg. I SF er der nogen som ser problemerne, de stemte for nogen af stramningerne, omend de er indvandringsvenlige, så er de også realister. Så har vi de sidste dages hellige, Enhedslisten og de Radikale, som mener Danmark bør have åbne grænser (det har vi i realiteten også). Så det bliver nok vanskeligt at få gjort noget problemerne som følge af indvandringen.
    Det begynder ellers at blive klart hvad følgerne af den ukontrolerede indvandring er. Køln overgrebene nytårsnat som det viste sig ikke var enestående. Politiet prøvede at tie problemerne ned sikkert for ikke at indrømme deres egen afmagt. Urolighederne i Paris og Stockholm for nogen år tilbage. Problemerne med Molenbeek hvor myndighederne ikke har nogen kontrol, de ved ikke hvad der foregår i bydelen. Så terroranslagene nylig, listen begynder at blive lang og længere skal den blive.
    Hvad vil der ske med Danmark om indvandringen fortsætter som før? Århus får sikkert en Gjellerup 2, Odense en Vollsmose 2, København et Tingbjerg 2, Indre Nørrebro bliver udvidet, en har sagt at Nørrebro er Danmarks Molenbeek. Vi kommer til at få flere Grimhøj moskeer, Hib ut Tahrir (sikkert ikke stavet rigtigt) får flere medlemmer og dermed mere magt. Se også problemerne med Netto butikken på Brønshøj som kontaktet politiet som ikke gjorde noget før de henvendte sig til Søren Pind. En Netto butik i Bispehaven i Århus måtte lukke. Det ser ud til at blive lovløse tilstande i Danmark. Så der er allerede idag mange problemer i og udenfor Danmark.
    Så skal man hindre at vi får det Dystopia som KS beskriver, må indvandringen fra især Mellemøsten og Afrika stoppe, Man må finde en anden måde at løse flygtninge problemerne på end at de kommer til EU. Vi kommer til at importere deres krige og konflikter, så kommer det til at blive her som i Syrien idag. Der er vel ikke mange som tror på det harmoniske multikulturelle samfund bortset fra de sidste dages hellige. Det bliver Ragnarok og hvor skal vi flygte hen? Syrerne er priviligerede fordi de har et sted at flygte til, det kommer vi ikke til at få.
    Vi kan jo håbe at aftalen med Tyrkiet løser nogen af problemerne, det genstår at se, der bliver vist mange problemer. Ellers gør Balkan landene en indsats for at holde horderne tilbage, men det er en stor opgave og de må få hjælp til det. Det er mærkeligt for det er ikke Balkan landene som er målet for migranterne, men de bryder sig ikke om at de tramper igennem og voldtager deres lande. Jeg ser også at ruten fra Libyen til Italien måske bliver genåbnet. Så det bliver vanskeligt at holde migranterne ude, det kommer til at kræve en kæmpe indsats, det nytter ikke at håbe på at Balkan landene og Tyrkiet løser problemerne for os, vi må nok selv til at gøre en indsats. Vi kommer til at få en grænse mod syd som der tidligere var mod øst.

  30. Af Niels Peter Lemche

    -

    FERDINAND EGIDIUS SANDER – 5. APRIL 2016 23:34: Som det tit fremhæves her, gjorde de det ikke uden massiv amerikansk støtte. Det samme gjaldt Japan. Men den er du vel ikke til sinds at give dem?

    Og det med nærområderne: Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det var den største flygtningestrøm i Europa i moderne tid, da tyskerne fra østområderne flygtede eller blev deporterede. Til Danmark kom flere hundrede tusinde. Og det varede flere år, før vi slap for dem igen.

  31. Af Niels Larsen

    -

    @ Lemche

    Rart at vi i det mindste kan enes om noget. 🙂

  32. Af Et stort træ - Document

    -

    […] er livredde for at gi sig i kast med det. Men hvordan skal de ellers få bugt med trusselen? Mod, mismod og undergangens angst Billedet: Abu Raad, imam ved moskeen i Gävle: Forkyndelsen og rekruttering går hånd i hånd […]

  33. Af Med udsigt til højrefløjen | Kulturkamp

    -

    […] har advaret om massive uroligheder i kølvandet på indvandringen og islamiseringen. I min blog fra april citerer jeg nogle […]

Kommentarer er lukket.