Flere, større, dybere – om parallelsamfund

Af Kasper Støvring 91

 

Se så! Nu begynder vi.

H.C. Andersens eventyr ”Sneedronningen” handler om dæmoniseringen af det uskyldige menneske. Når drengen Kay får troldspejlets splinter i øjet, får det ham til at omvurdere tilværelsen: Alt det, der før var smukt, fremtræder nu hæsligt, og kun ved den umiddelbare og gode piges hjælp, bliver han frelst til sidst. De ædle følelser trumfer det sataniske intellekt. Idealismen fejrer triumfer med salmesang, Fadervor og Guds forsyn.

I Villy Sørensens moderne gendigtning af eventyret, sker der en radikal omvending. I novellen ”En glashistorie” opfinder en optiker en type glas, der får mennesker til at se noget smukt og godt i alt det hæslige og onde. Snart fabrikeres der briller med glasset, der gør mennesker blinde over for sandheden, og det ender med, at de forsvarsløst udleveres til en totalitær besættelsesmagt. Afslutningen er en besk parodi på Andersen: Den står i undergangens tegn. Naiviteten er her kilden til fortabelse, når det kritiske intellekt og det realistiske syn på tilværelsen bukker under.

Det er samfundskritik anno 1964, en kritik af formynderstat og popdemokrati, der forfører folk med skønne illusioner. Hvordan skal vi forstå Sørensens novelle i dag? Lad mig give et bud foranlediget af en ny undersøgelse om islamiseringen af Europa. For, ja, islamismen er den nye totalitære ideologi – selv om andre forfaldssymptomer er lige så vigtige, bl.a. dannelsestabet, som jeg omtalte i mit seneste indlæg (for hvis vi formår at overvinde den nye trussel og forblive frie og lige, hvad nytter det da, hvis der er et tomrum, dér hvor der skulle være ånd?).

 

En ny undersøgelse

Jeg vender tilbage til Sørensens novelle, først lidt om den nye undersøgelse. Den viser, at liberale værdier kun har begrænset appel. Det er den mest omfattende undersøgelse til dato om britiske muslimers værdier. Her nogle tal:

“One in five Muslims in Britain never enter a non-Muslim house;

39 per cent of Muslims, male and female, say a woman should always obey her husband;

31 per cent of British Muslims support the right of a man to have more than one wife;

52 per cent of Muslims did not believe that homosexuality should be legal;

23 per cent of Muslims support the introduction of Sharia law rather than the laws laid down by parliament.”

Den forhenværende leder af den britiske ligheds- og menneskerettighedskommission, Trevor Philips, der opfandt ordet ”islamofobi”, siger nu, at han og mange andre liberale tog fejl på stort set alle områder. Muslimer bliver ikke mere liberale med tiden. Han har taget de forblændende briller af.

Vi kan supplere med flere tal fra undersøgelsen:

“Only a third of Muslims would inform police if they knew someone who was getting involved with people who support terrorism in Syria

One in three Muslims refuse to completely condemn STONING to death in adultery cases

One in three Muslims refuse to condemn acts of violence against people who mock Mohammed”

Flere, større og dybere – det kunne være et slogan for sandheden om parallelsamfund i Europa. De bliver flere i antal, de omfatter flere og flere mennesker, og de bliver mere islamiserede. Men eliten vil ikke se virkeligheden i øjnene, ifølge Phillips, tværtimod søger medierne, akademikere og endda politiet at sløre tragedien, ikke mindst hvad angår kvindeundertrykkelse. Kultur er hovedforklaringen, ikke økonomi og sociale forhold.

Phillips forslår bl.a. følgende tiltag:

“In terms of solutions, Mr. Phillips opines on “halting the growth of sharia courts and placing them under regulation” ensuring that school governance never falls into the hands of a single-minority group, “ensuring mosques that receive a steady flow of funds from foreign governments such as Saudi Arabia, however disguised, are forced to reduce their dependency on Wahhabi patronage” and an end to the “silence-for-votes understanding between local politicians and Muslim leaders — the sort of Pontius Pilate deal that had such catastrophic outcomes in Rotherham and Rochdale”.”

 

En glashistorie

Tilbage til Sørensens novelle. Der er i novellen især to virkninger af det nye, blændende glas, som mennesker ser tilværelsen igennem. Det ene er en slags tilpasning til de slette omstændigheder. For alt er jo i virkeligheden ikke så slemt, når man ser med de nye, smarte briller. Kan vi genkende det? Opdager vi i det hele taget de kulturtab, den tab af frihed, der sker i disse år?

Ytringsfrihed: Der praktiseres ikke længere religionskritik, dvs. islamkritik, ingen tør vise satiriske billeder af profeten. ”Jamen, fint, for så kan vi leve i fred, og det er kun godt, at vi behandler et følsomt mindretal med tolerance”. Lovreligion i offentlige institutioner: Halalkød er almindeligt i børnehaver og supermarkeder. ”Jamen, hvor dejligt, for det smager jo godt, og så er det billigt”. Multikulturalisme og parallelsamfund: Stenkast mod nødhjælp er en almindelig begivenhed, tilslørede kvinder og kvinder, der ikke deltager på arbejdsmarkedet lige så, og uformelle sharialove og -domstole udbredes. ”Jamen, bare ansæt en kvinde med tørklæde i butikken, så undgår vi hærværk, det er jo så dejligt farverigt, og hvis kvinder ikke går på arbejde, så afskaffer vi jo arbejdsløsheden, og imamer kan jo være lige så dygtige dommere som andre.”

Alt sammen meget godt. Det, man ikke kan acceptere, må man omfortolke, omvurdere. Efterrationalisering har kronede dage, og man er blevet rigtig dygtig til at gøre dyder af nødvendigheden. Mange ser slet ikke det faktiske tab af frihed. For de bærer brillerne med det fortryllende glas.

Den anden virkning er relativismen. Alt er lige godt og dermed jo i virkeligheden ikke så slemt, når man ser gennem glasset. ”Jo, der er kvindeovergreb, men det samme ser vi på Roskilde Festivalen”, ”jo, der er overgreb på jøder, men især på muslimer, de er jo vor tids jøder”, ”jo, der er overgreb på homoseksuelle, men danske mænd er også skyldige, ligesom de i stor stil slår kvinder”, ”jo kristne chikaneres på asylcentre og fordrives rundt omkring i verden, men tænk bare på vores kristne korstog!” Osv. Whataboutism, kaldes det.

 

Kritik af multikulturalismen

Tager vi brillerne af en gang, så ser vi noget andet – og vi ser realistisk på tilværelsen, f.eks. på multikulturalismen. I en ny, rigtig god bog af sociologerne Mehmet Necef og Torben Bech Dyrberg. Her lidt fra deres kronik i Berlingske:

”[…] multikulturalistiske venstreorienterede [er] i gang med at grave det hul, de sidder i, endnu dybere. Efter Köln nytårsnat synes deres største bekymring at være, at sexovergrebene mod tyske kvinder ville stigmatisere muslimer, hvorfor borgerlige forsvar for kvinders rettigheder ikke kunne være andet end skalkeskjul for racisme og frikendelse af hvide mænds sexisme, der er mere udbredt, fordi der er mange flere af dem. Det var det, man blev indigneret over – ikke overgrebene.”

Flere, større, dybere – for nylig beklagede Koldings borgmester sig over, at flygtninge afviste at bo i splinternye, dyre boliger. Det kom imidlertid frem, at flere selv havde fundet bolig. På den måde var alt jo godt, hvis man tog brillerne på med det herlige glas. Men hvis målet er at opløse parallelsamfundene og sprede de nye migranter, så er det galt. De ønsker det ikke. For det er diasporaen, der kalder, igen og igen, parallelsamfundene bliver større, flere og dybere, år efter år, fordi man naturligvis ikke vil spredes – sådan som rigtig mange politikere ønsker det – men i stedet leve sammen med sine trosfæller, med dem, man deler kultur. Selvfølgelig.

 

Så blev vi så meget klogere. For det var en ond trold, det var en af de allerværste, det var Djævelen!

 

91 kommentarer RSS

  1. Af Jens Hansen

    -

    Af Niels Peter Lemche – 14. april 2016 8:56

    Ind imellem kan Lemche være næsten fornuftig.

  2. Af Brian Jørgensen

    -

    Niels Peter Lemche hvad i alverden laver du her på bloggen sammen mod os almindelige dødlige?

    Sikke en gang h*jr*vet sludder du kommer med her, så du har været på konference og nu ved du bare bedre end os andre fordi du har været sammen med palestinensere og israelere

    Kom ned fra hesten igen, og man kan spørge sig selv hvad du laver her?

  3. Af Brian Jørgensen

    -

    Og dig Jens Hansen, en trold er hvad man kan sige om dig

  4. Af Niels Peter Lemche

    -

    BRIAN JØRGENSEN – 14. APRIL 2016 11:16: Hvis du havde skrevet: “sammen med os almindelige dumrianer” kunne der måske være grund til at spørge.

    Men som sædvanlig den samme grænseløse uvidenhed.

  5. Af A. Bierce

    -

    Den bedste måde at oplyse NPL på, er at tvinge ham til et års ophold i Mjølnerparken, Islamisk Stat eller på Nørrebro – det er ét fedt. Så er han færdig med at være apologet.

  6. Af Niels Peter Lemche

    -

    A. BIERCE – 14. APRIL 2016 11:45: Jeg er ikke apologet; jeg er bare ikke racist. Og så har jeg en lille smule forstand på, hvad jeg taler om og i stand til at tænke en smule selvstændigt.

    Men det er klart, at for den fascistoide er enhver selvstændig tækning noget afskyeligt.

  7. Af Ferdinand Egidius Sander

    -

    Jens Hansen og Peter Lemche

    I fatter åbenbart ikke en brik af det hele!!. Jeg er hverken racist eller nazist, men er overordentlig bekymret for den muslimske folkevandring til Europa. I kan sidde nok så trygt i jeres elfenbenstårn og have patent på de rigtige meninger, og vrænge på næsen af danskerne og kalde dem nazister og racister, fordi de bekymret . Det har bl.a. medført parallel samfund, ghettoer, kriminalitet, bandevold, terrorisme og dødstrusler mod folk, som ytrer sig kritisk om religionen Islam.
    Hvorfor skal muslimer og kristne absolut blandes sammen i multietniske samfund, når der nu er så mange problemer forbundet med det???. Der er ingen problemer med Japanere, kinesere, grønlændere eller latinamerikanere.
    Mht. befolkningstilvæksten i Sverige blev det nævnt, så sent som i går i SVT at: befolkningstallet snart når 10 millioner. For ikke mere end 10 år siden var de 9 millioner og allerede i 2024 vil de være 11 millioner. Østrig sætter soldater ind for at lukke grænsen til Italien ved Brennerpasset. Der er kommet 4000 bådflygtninge til Italien fra Afrika på 2 dage. Overhovedet ikke nævnt i de traditionelle medier!!
    Nogen gange skal man opsøge alternative medier, for at få sandheden at vide. I kan ikke regne med at DR og TV2 eller de traditionelle medier fortæller sandheden.

    Hvorfor tager i 2 ikke hinanden i hånden og flytter ud i en ghetto, som f.eks. Vollsmose, Gjellerup, Mjølnerparken sammen med Karsten Dybvad fra DI, som bor i Charlottenlund..naturligvis langt væk fra problemerne. Så kan i prøve, hvor dejligt det er derude!!

  8. Af Louise Den Liberale

    -

    Suk…B’s debatforum er blevet som en kopi af den korte avis, fyldt med folk og indlæg, som understøtter samme forskruede ideer, nemlig her at underminere termen “multikulturalisme” til at betyde, at alle kulturers opfattelser skal opfattes som ligeværdige i et demokratisk samfund – selv “analyser” bruges til at understøtte illusionen. Og hovedparten af indlæggene er enige med hinanden og debatskaberen. Det giver da, om noget, meget lidt debat, og så meget mere frygt-porno og xenofobi. Multikulturalisme i ordets egentlige betydning skulle vel netop ikke give anledning til udpegning af muslimer som den store fare, som hovedparten her og B’s debatforum åbenbart mener?? I øvrigt vil jeg ikke kaldes mulikulturalist, som jo nu er at anse som et skældsord, men globalist. At skulle se B blive til et xenofob-propaganda-medie har skuffet mig dybt, troede kun det skulle vlre JP og den korte, som udgydede denne slags galde. Hvor går man hen for at finde åndrig og ikke-xenofobisk debat i dag??

  9. Af Jens Hansen

    -

    Den største synd som man kan begå i dette forum, det er at være humanistisk indstillet, antiracist og tolerant.
    Intet kan hidse den yderste højrefløj mere op.

  10. Af Svend Jensen

    -

    @Niels Peter Lemche:
    Citat:”Men det er klart, at for den fascistoide er enhver selvstændig tækning noget afskyeligt.”

    Islam fremmer netop uselvstændig tænkning ved sin fatalisme; er uhyre endimensional og dogmatisk i sin foretrukne rene form. Er muslimer så at regne for fascistoide?

    Hvad stiller man op med en religion, hvis mest lærde universitet docerer at jorden er flad, hvis proselytter i dogmatisk trods ikke vil adskille religion fra politik og som hævder at én eneste bog er kilde til al visdom på denne (flade) jord? Er dette fascistoidt eller bare en utilsigtet effekt af total trosfrihed?

    På internettet findes de mest horrible hjemmesider, hvor tapre enfoldige personer udleder de mest avancerede tekniske videnskabelige teorier fra den eneste ‘vise’ religiøse bog – lysets hastighed er eksempelvis bestemt af engles hastighed ved en flyvetur i rummet; basta!

  11. Af Allan Hansen

    -

    Klar tale!

    https://www.youtube.com/watch?v=Ln5fVgM0gLQ&feature=youtu.be

  12. Af Henrik Knage

    -

    I den slags debatter her, der popper der altid personer op, som mener sig selv at tilhøre ”humanister”, og det ender altid med, at de drukner sig selv i dobbeltmoral, men til stadighed vedholder sig hårdnakkede, at være humanister.
    Sverige er altid et godt eksempel på en dobbeltmoralsk humanist, der i humanismens hellige navn er våbeneksportør, og sælger disse til betændte og tvivlsomme diktaturstater, med den ene hånd, og med den anden kalder sig selv en ”humanitær stormagt”.

    De Radikale mener sig også at befinde sig i den humanitære selvfordummende planet, hvor der kun er plads til de rigtige meninger.

    F.eks. er de meget humane, når det gælder import af fremmede til Danmark, med den ene hånd – men har intet til overs for vores egne ældre og syge. Et sjældent indblik i det fik jeg i et interview mellem Zenia Stampe og formanden for Ældresagen for et par år siden. Zenia Stampe anså det som hendes pligt, at skulle bestemme om de ældre skulle gøre gymnastik – for li´som at opdrage de gamle på 80 år og derover til at få et bedre liv, og gøre sig fortjent til den folkepension de nu engang fik.

    For som hun sagde : Det er jo Folketingets penge, de ældre bruger! Men det blev så rettet ret hurtigt til at være regeringens penge, de ældre bruger – for til sidst at blive hendes penge, de ældre bruger!
    I samme forbindelse skulle hun bruge lidt til at finde ud af, om hun var i stand til at undvære 5 kroner ekstra af sine penge – til de ældre!

    Lidt tragikomisk for det er de ældre Zenia Stampe kan takke for, at hun har kunnet gå i børnehave, i skole, komme gratis til læge, køre på en vej osv, osv. Men det afholder ikke Zenia Stampe fra at ville opdrage på nogle ældre medborgere, og ville bestemme hvad disse skal bruge deres tid, og fritid på.

    Det er ofte der de såkaldte humanister ender – nemlig med gøre sig selv til grin, for de kan ikke se deres eget tunnelsyn/syndrom.

  13. Af Runs A.G

    -

    Ferndinand Egidus Sander. Er det et dansk navn.
    Jeg kan informere dig om at nyheden fra Italien med de 4000 flygtninge og migranter var på DR1 og DR2.

    Så hørte vi om Joakim B Olsen
    Han vil spare på bistanden til folk i Danmarks yderområder. Hermed foreslås det, at politiske halvhjerner i Folketinget kun modtager halv løn.

  14. Af Flemming Lau

    -

    Araberne har forfulgt os strengt og indført skadelige diskriminerende lovgivning mod os. Aldrig har en nation forulempet, nedbrudt, nedværdiget og hadet os så meget som dem.
    Maimonides filosof og læge efter flugten fra Spanien i 1148. Bat Ye’ar.

  15. Af Niels Peter Lemche

    -

    SVEND JENSEN – 14. APRIL 2016 14:38: Det er ren og skær løgn, hvad du skriver om Islam, men kommer af, at du slår alle sammen i en sump. Du finder sådan set også kristne fundamentalister, der mener det samme, også såkaldt lærde, hvilket ikke betyder, at de er særlig kloge.

    Men jeg vil medgive dig så meget, at det gennemsnitlige oplysningsniveau ikke svarer til vores …. og så, jo, det tror jeg faktisk, at det gør, når man ser på indholdet af bidragene til disse blogs.

  16. Af Allan Hansen

    -

    @ Niels Peter Fladfisk.

    Jeg er godt og grundig træt af din fladefiske snak!!!!
    Ikke fordi du er dum og ubegavet – det kan du jo ikke gøre for.
    Det, der får mit pis i kog, er at du altid leger “kloge Åge,, og det
    er til at brække sig over. Flere gange har jeg måtte sætte dig på
    plads – i dit historiske vrøvleri. ( og jeg er ikke engang historiker )
    Du skriver til Svend Jensen, at han er fuld af løgn (…)
    skønt, Svend Jensen kommer nærmere sandheden ind
    du kommer nær fornuften!
    Skal du ikke snart i skole eller ud og lege.

    Enfoldige KLOVN.

  17. Af Niels Peter Lemche

    -

    ALLAN HANSEN – 14. APRIL 2016 20:49: Jeg håber, at du forstår, at jeg ikke gider kommentere dit vrøvl.

  18. Af Svend Jensen

    -

    @Niels Peter Lemche
    Det er irrelevant at undskylde islam ved hjælp af relativering. Der er utvivlsomt også mange skøre og forunderlige kristne såvel som muslimer. Det er bare ‘beside the point’.
    Den undrende befolkning kan bare observere og registrere at mange af islams proselytter afviger fra normal opførsel temmelig meget mere end andre religioners proselytter; for at sige det pænt.
    Yderligere har den politisk/kulturelle elite utrolig travlt med at bortforklare jihadisternes noget bizarre aktiviteter med påstande om, at islamisk terror intet har med ‘rigtig islam’ at gøre. Vel at mærke samtidig med, at ingen definerer ‘rigtig islam’ og ydermere fortæller, at islam har mange fortolkninger.
    Elitens skjulte dagsordener samt selvmodsigende pølsesnak bestyrker kun almindelige menneskers forståelse af islam som en religiøs febertilstand, der kan slå ud på vilkårlig skadelig måde; hinsides al fornuft.
    Niels Peter Lemche har derfor ret, når han siger at islam er en sump: og sumpe kan være ekstremt farlige at bevæge sig rundt i!

  19. Af Niels Peter Lemche

    -

    SVEND JENSEN – 14. APRIL 2016 21:27: Jeg er egentlig ikke særlig uenig, men faren for fanatisme ligger som noget immanent i enhver religion. Islam har nogle markante træk, og man har set det i perioder, hvor man så at sige har bygget på det glohede ørkensand. Men kristendommen har så sandelig også haft sine perioder, hvor man blev mere salig efter antallet af ikke-troende man fik slået ihjel. For tiden er dette ikke noget udpræget træk i kristendommen, men tro mig, det kan når som helst dukke op igen. Jødedommen tæller ikke rigtig med, fordi tilhængerne er så få. Og så for at tage et eksempel: Islamisterne excellerere for tiden i selvmordsbomber, hvor de straks står foran Allah himself; men det er ikke så mange år siden, vi så disse forfærdelige kollektive selvmord blandt kristne sekteriske grupper, Waco, Georgetown of hvad det nu hed. Man kan så sige, at det kun gik ud over dem selv; men ideen er egentlig ikke så forskellig.

  20. Af Jan Petersen

    -

    Google Lemche og find selv ud af, hvem den radiGale teologiske snog egentlig er!

  21. Af Ferdinand Egidius Sander

    -

    Det er kommet frem, at en minister i den svenske regering fra miljøpartiet ved navn Mehmet Kaplan ved flere lejligheder har deltaget i møder med højreekstremistiske islamister.
    I sjællandske står i dag, at mange tyske muslimer uddannet i den tyske hær, som officerer og topprofessionelle soldater er rejst til Syrien, for at kæmpe for islamisk stat. Så siger bare good luck til de danske jægersoldater, som skal ned og kæmpe mod soldater, som er ligeså dygtige. Tragisk!! Taliban har lige meddelt, at de har indledt deres forårsoffensiven i Afghanistan!! Hu hej hvor det går !!!

  22. Af Jan Petersen

    -

    New World Order (NWO) styrer showet. Helt analog til mediestunt 9/11. Denne gang bare langt bedre styret og koordineret. Man lærer vel trods alt af gamle fejltagelser, så det ikke ligner et rent tegneserie show . . . griner!

  23. Af Allan Hansen

    -

    @ NP FLADFISK.

    “ALLAN HANSEN – 14. APRIL 2016 20:49: Jeg håber, at du forstår, at jeg ikke gider kommentere dit vrøvl.,,,

    Det forstår jeg kun alt for godt!

    Alle fladfisk lever og dør på bunden – det er fladfiskens vilkår,,,,,,,,,,

    P:S: Husk lidt skole gang i morgen.

    MVH. Allan Hansen.

  24. Af Sand H. Eden

    -

    En fordummende ideologi, skaber dumme individer! Se på deres lande – Er det dér vi gerne vil hen?

  25. Af Niels Peter Lemche

    -

    ALLAN HANSEN – 14. APRIL 2016 23:07: Hvis du overhovedet vil spille klog (ak ja), så lær dog at skrive korrekt: Det hedder på dansk ikke skole gang, men skolegang. Vi deler på dansk ikke mellem adjektiv og substantiv, som man gør på engelsk.

  26. Af Flemming Lau

    -

    Lemche.
    Er der ikke et gammelt citat der siger at ” jo mere jeg ved, jo mere ved jeg at jeg ikke ved” ?
    Når jeg ihukommer vor disput om Israel,, postulerede du til min og andres store overraskelse, at araberne ikke havde en chance 1948.
    Det til trods for at Fieldmarshalls Montgomery kun gav Israel 14 dage. Og ikke mindst til trods for at West Point Academy for mange år siden, ekskluderede Israels 3 forsvarskrige fra curriculum, simpelthen fordi de ikke kunne forklares.
    Jeg har sagt det før, Luk nu op for virkeligheden og få eventyret ind på lystavlen.

  27. Af Lars Kristensen

    -

    Lige for tiden er der specifikke muslimske grupper og kredse, der tillægger sig pressens opmærksomhed, for 40 år siden var det den europæiske venstrefløj og i 1930’erne var det den europæiske højrefløj og i tiden omkring 1900 var det anarkisterne der udøvede terror.

    Når tingene begynder at falde til ro omkring muslimerne, så kommer der andre ideologiske grupper og fører sig frem med terror, død og ødelæggelse eller også vil vi til den tid, begynde at opleve en helt ny måde at pressemediet forholder sig til de givende omstændigheder på.

    Det kan være pressen mere vil interessere sig for noget levende, livgivende og livsbekræftende og ikke længere så meget for det der spreder død og ødelæggelse.

    På den måde er det også muligt at få tilendebragt terrorren.

    Pressen kan udsulte og fryse det dødbringende og destruktive ud af mediebilledet og langt mere fremme det levende og konstruktive.

    Pressen må desværre tage sin del af ansvaret for, at terror kan betale sig.

  28. Af Niels Peter Lemche

    -

    FLEMMING LAU – 15. APRIL 2016 9:39: Tro du bare på de israelske myter. 1948, her kan man tilgive, at vestlige observatører ikke fik det på plads. Flere arabiske regulære hære deltog. Den eneste enhed, der faktisk gjorde en forskel, var den jordanske legion–engelsk trænet–der marcherede ind i Jerusalems gamle by og holdt den til det hele var overstået. Den arabiske befrielseshær fra nord nåede til Jenin eller deromkring, og der blev den, da chefen var mere interesseret i en elskerinde end at risikere livet mod jødiske tropper. Så var der egypterne, der rykkede frem langs kysten, men ikke havde større slagstyrke end senerehen. I 1956–forsvarskrig–Vorherre bevares–tog Tsahal ned til Suez og Sherm esh Sheik på nogle få dage, og ville dele med franskmænd og englændere, der angreb Egypten på samme tid. I 1966 begik israelerne deres store fejltagelse: De vandt så hurtigt og så let over samtlige arabiske lande omkring dem, at kun de dummeste derefter kunne tro, at det ikke var en nøje planlagt angrebskrig, hvor israelerne var helt overlegne. De Gaulle følte sig i den grad gjort til grin, at den franske støtte til Israel herefter stoppede. 1973: Ja, her kan man tale om forsvarskrig, nemlig af områder, man havde erobret i 1966. Israel selv var aldrig i fare, og da de først var kommet sig, tja, så var det kun FN, der forhindrede dem i at marchere ind i Cairo og Damaskus.

    Men bliv du bare hos dine historiske myter.

    Og PS: Jeg troede også på dem dengang, men kom siden til at efterfølge “Arabersvend”, professor Svend Holm-Nielsen, som blev lagt for had for sin indsats for de palæstinensiske flygtninge.

  29. Af Flemming Lau

    -

    Lemche.
    Drop det der med at lægge for had. Intet kunne ligge mig fjernere og det ved du godt. Vi er uenige i vort syn på Islam og staten Israel. Vi er enige om at verbale konflikter, ikke må ende i vold, og såfremt i fald man vil værne om Danmark må det ske gennem Hjemmeværnet. Men du må blot erkende at mange føler sig overruled af den Multi kulturelle historie konstruktion, undertegnede inklusiv. Og det er mig en gåde at du forsætter med at konstruere historier som jeg mener at der intet belæg er for, når du blandt andet bruger vestens støtte til Israel som forklaringsmodel, hvorfor mange muslimer i Vesten ter sig som de gør. Det er pga vesten, at vi idag har 22 selvstændige arabiske nationer. Hvorfor i alverden skal den erhvervede frihed misbruges til at fratage et andet lille land, som Israel deres eksistens berettigelse, blot fordi de tror på en anden Gud ?

  30. Af Jens Hansen

    -

    Debatten her i landet styres jo som bekendt af ondhedsindustrien og uvenligboere på højrefløjen.
    Og det som om muligt er endnu værre.
    Fanatikere og ekstremister som er helt uden for pædagogisk rækkevidde.
    Men i de borgerlige aviser får de tildelt taleretten.
    Vi moderate, tolerante, indsigtsfulde men dog kritiske debattører har svært ved at komme til orde.
    Til stor skade for den gode og oplysende debat.
    En debat som jo i en stor udstrækning er fraværende i Danmark.

    Populister og demagoger florerer på alle debatter i de borgelige aviser.
    Overalt stikker de hovedet op af deres ormehuller.
    Fremmedhad, intolerance, frygtsomhed og frygter man, mindreværdskomplekser, florerer på højrefløjen.

    Et par hundrede muslimer som bl.a. er flygtet fra Mellemøsten på grund af danske bomber vil ødelægge landet og danskheden.
    Berettes det.

    Det er sandelig ikke selvtilliden og selvværet som er fremtrædende hos ondskabsindustrien.

    Det er på tide, at nogen siger undskyld. Men hvem skal det være?
    Spørger Bent Winther læserne.

    Kan man ikke bare sige undskyld til Pia Kjærsgaard?
    Og DF segmentet.
    De er jo professionelt sårede og forurettede.
    I dette forkvaklede miljø falder en undskyldning altid på et vådt sted.

  31. Af Niels Peter Lemche

    -

    FLEMMING LAU – 15. APRIL 2016 12:44: Arabiske nationer, ja, pga. forræderiet mod dem efter den 1. Verdenskrig. De har faktisk ingen grund til at kunne lide os.

  32. Af Flemming Lau

    -

    Lemche.
    Du ved udmærket godt, at den vestlige del af Palæstina mandatet, aldrig var tiltænkt araberne jf Sir Henry MC Mahon i 1915.
    Araberne sagde. NEJ til deres 11% i 1947 jf FN’s delingsplan. Israel sagde JA.

    Og så er der konstruktionen med det arabiske “palæstinensiske folk” som aldrig har eksisteret.
    Hvordan kan et indo EUROPÆISK havfolk med eet, blive til et ARABISK “palæstinensisk folk” i 1964, da PLO blev stiftet ?

    Nazi muftien Hussein og hans nevø Arafat var begge Hashemittiske arabere og de repræsenterede araberne i det vestlige mandat område, og Arafat i Gaza og på “vestbredden” fra 1969.
    Hvorfor lader såkaldte arabiske “palæstinensere” sig repræsentere af Hashemit arabere ?

    Dernede forsøger de at løbe om hjørner med FN, i USA med universiteterne og herhjemme med det sociale system. De skal opføre sig ordentligt, ellers må vi sige at de er gået forkert !

  33. Af Niels Peter Lemche

    -

    FLEMMING LAU – 15. APRIL 2016 15:05: Nu synes jeg egentlig, at du skulle stoppe med dit vrøvl. Palæstina bliver første gang omtalt som Palæstina omkring 800 f.Kr. i assyriske kilder, og det bliver ved derefter. Aristoteles–altid en god autoritet–placerer Det Døde Hav i Palæstina. Men tænk, at du har hørt om havfolkene! Så ved du måske også, at man kort inden balladen i Syrien startede fandt filistre ved Aleppo?

    Tja, hvis palæstinenserne aldrig har eksisteret, hvorfor er de her så? Man kan sige, at indtil Den 1. Verdenskrig var der ingen, der benyttede betegnelsen. Den opstod måske nok i sammenhæng med det jødiske tryk allerede i 1920erne, og blev helt klar efter 1948.

    Og så endelig det med landet: Hvis nu fremmede magter kom og sagde, at 2/3 af Danmark skulle gives til en gruppe mennesker, som hævdede, at det var deres, hvordan ville du så tage det? Og det var jo det, der skete.

    Men det er absurd i 2016 at skulle diskutere israelske propagandapåstande. Det kan kun være fordi du 1) rent fundamentalistisk tror på Bibelen som sandheden, og 2) på jødernes historiske ret til Palæstina. Med samme ret kunne Danmark påstå at have ret til alle europæiske territorier indtil Ural.

  34. Af Flemming Lau

    -

    Lemche.
    Palæstinenserne kom til Ægypten, mere end 1000 år før Kristus .
    Men fordi det indoeuropæiske havfolk, også blev kaldt palæstinensere ( filistrene) af ægypterne, gør dem da ikke til arabere.
    EUROPÆERER der med eet bliver til ARABERER, er en KONSTRUKTION !

    I øvrigt er der intet P på arabisk !
    Araberne kaldte sig arabere indtil 1964.
    Mon ikke påvirkninges agenten fra KGB, E. Primakov havde en finger med i spillet ?
    Jøderne blev jo også kaldt palæstinensere og havde palestinensiske pas som araberne efter mandatet navn. Da deres hjemland blev genoprettet blev de til israelere med israelske pas .

    Jeg har aldrig betragtet mig som andet end en gammel kristen social arbejder. Men du har nok ret mht begrebet “en kristen fundamentalist.” Med de mange velsignelser jeg har fået gennem livet, tror jeg at jeg holder mig til det fundamentale og “banale”.

  35. Af Niels Peter Lemche

    -

    FLEMMING LAU – 15. APRIL 2016 17:45: gider du ikke bare holde op med din bibelhistorie. Jeg gider i hvert fald ikke ‘undervise’ i dette forum, og jeg tror ikke, at der er mange her, der gider læse det. Man melde sig, hvis man er uenig.

  36. Af J Støvring

    -

    Til Jens Hansen:

    Jeg spekulerer på om du forholder dig kritisk til din egen tone og dine egne angreb mod holdninger der er anderledes end dine egne???

    Du er bestemt hverken moderat eller tolerant – og ej heller indsigtsfuld.

    Dine udtalelser er jo både ekstremistiske og skingre.

    Og hvis man vil prøve samtale, og dialogens vej – ja, så er du ikke en mm bedre end meget højreekstremistiske kræfter.

    Og hvad er det du vil forsvare???

    Retten til undertrykkelse i islams navn?

  37. Af Jens Hansen

    -

    Af J Støvring – 16. april 2016 7:50

    Din fløj slynger om sig med udtryk som godhedsindustrien, venligboere og lignende.
    Så må I jo selv være det modsatte.

  38. Af Niels Peter Lemche

    -

    Jens Hansen: Jeg ville sige ‘touché’! Godt brølt, løve!

  39. Af J Støvring

    -

    Til J Hansen,

    Godt så – du synes altså det er iorden at være grov hvis de andre også er det. Eller noget i den retning.

    Men ikke desto mindre hævder du at du er moderat og to,erant.

    Stadig mangler der svar på spørgsmål om hvad det er du vil forsvare i en undertrykkende kultur??

  40. Af J Støvring

    -

    Til Lemche,

    Ja, man kan jo synke så lavt at man allierer sig med hvem som helst.

    Og løvebrøl var der ikke meget af i svaret.

  41. Af Jens Hansen

    -

    Af J Støvring – 17. april 2016 19:56

    Det er nok for meget at forvente af en type som dig.
    At forholde sig hæderligt til det som andre skriver.
    Når du bruger stråmænd, så er det fordi, at du ingen reelle argumenter har.

Kommentarer er lukket.