Martin A. Hansen og ”gammellivet”

Af Kasper Støvring 45

 

Jeg har altid holdt af skildringerne af ”gammellivet” hos Martin A. Hansen. I vores moderne tider må jeg nok hellere tilstå, at jeg har en decideret faible for dem (Martin A. er for øvrigt ikke længere en del af det obligatoriske kanonpensum i skolen). Tag nu ”Agerhønen”, fortællingen om den på sultegrænsen forarmede almuefamilie, der knuges og trues af snestormen, ”den hjemløse landstryger”, der senere bliver en ”hærfører”, en vinteraften en gang under Første Verdenskrig.

 

Nøden er stor i den lille hytte, der oplyses af den hæsende og stikkende karbidlygte med det uhyggelige skær, ”der viste alle fejl frem”. Petroleumslampen er pudset og skinner under loftet, men er uden olie. ”Den ikke bare hang, den var hængt”. Så er stemningen sat, de mange besjælinger og metaforer gør deres arbejde.

 

Et dumpt slag høres nu på døren. Det viser sig at være en agerhøne, der ligger i sneen, og familien tilbereder fuglen – ”det var jo meningen med den” – der udgør et pragtfuldt, ”håbets festmåltid”. De afsluttende ord lyder: ”Agerhønen blev delt, og der blev kun lidt til hver, men det er sandhed, at den lille fugl mættede dem alle.”

 

Martin A.’s signatur er de ordknappe hovedsætninger, den stilfærdige prosa. Her er der ingen ordrige guirlander, ingen skønhedsdyrkende arabesker som hos Jacobsen, man kan drømme sig hen i, men der er lige så megen patos, bare af den alvorlige, tyngende, manende slags. Bemærk f.eks. udtrykket ”sandheden” i de afsluttende linjer. Der står ikke ”det er sandt/rigtigt/forståeligt”.

 

Hvordan får man i dag et forhold til den slags landligt forankrede, kristne og konservative prosa? En måde er at se fortællingerne som noget, der handler om eksistensen. Mange ville sige, at her har vi endnu en skildring af underklassen i socialrealistisk stil, og løsningen er den socialdemokratiske: sociale reformer.

 

Men allerede fra begyndelsen ved vi, at det slet ikke er den løsning, Martin A. tilbyder, og måske netop derfor bliver hans fortællinger relevante i dag, hvor den nød, vi mærker – og kommer til at mærke i fremtiden – ikke er af social art, men af eksistentiel art. Det er en sjælelig nød.

 

Det viser Martin A. bl.a. ved brugen af lysmotivet. Ligesom petroleumslampen uden olie ikke hang, men var ”hængt”, hører vi, at også sjælene ”savnede olie til deres lamper”. Det er en allusion til Matthæus 25 og lignelsen om de ti brudepiger: Kun den, der har olie på lampen, møder Kristus.

 

Den nød, familien lider, er ikke en materiel, men åndelig nød. En mangel på tro. For det er ikke nok at overleve, synes budskabet at være, man skal også leve. Det er det indre lys, der skal tændes; håbets og sammenholdets kraft.

 

I den anden evangeliske allusion, novellen bringer, er budskabet det samme, nemlig historien i Matthæus 14 om Kristi bespisning af de fem tusinde i ørkenen. Når de fem brød og to fisk velsignes, mætter de den sultende skare. Det ”håbets festmåltid”, den lille, smukke agerhøne udgør, er en art nadver. Det er et mirakel, ikke udslag af et tilfælde, for den er skænket som en gave til dem, der ikke har, og den er skænket af den mørke skikkelse, sønnen ser uden for vinduet: Han ser en skikkelse, ”større end mænd, gå bort mellem træerne”. Det er Guds indgriben, der når ned til de laveste hytter.

 

Martin A. Hansen og de andre hereticanere blev efterfulgt af Rifbjerg og de nyradikale, der gjorde grin med forgængernes ”umådelige mådehold”. Forskellen ses i portrætterne herunder: Alvorsmanden – og modstandsmanden – lænende sig over pulten med et rugende udtryk under de mørke bryn i modsætning til den glade dreng med PH-kasketten, de rødmossede kinder og det flabede smil.

 

Ps, Jeg kan godt lide Rifbjerg, men foretrækker Martin A.

Pps, nederst er forsideillustrationen til novellesamlingen Agerhønen, tegnet af Svend Otto S., der ville være født 100 år i år.

 

Martin A. Hansen
Martin A. Hansen
Klaus Rifbjerg
Klaus Rifbjerg
Agerhønen af Svend Otto S.
Agerhønen, illustration af Svend Otto S.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Liste over nogle af mine indlæg om litteratur (og tilgrænsende emner):

 

Stilistisk analyse af et essay af Søren Ulrik Thomsen

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/05/28/soren-ulrik-thomsens-stil/

 

Om Kingos salme Far, Verden, far vel og Grundtvigs De Levendes Land

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/08/22/kingo-og-grundtvig-mellem-himmel-og-jord/

 

Analyse af Morten Nielsens digt Døden

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/08/29/doden-og-morten-nielsens-dod/

 

Analyse af Sarvigs digt Drømmekærne

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/01/31/lille-digtanalyse/

 

Om Kongens fald og klassikerne

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/05/15/hvorfor-vi-skal-laese-klassikere/

 

Analyse af en sang af Bowie

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2016/02/04/bowies-bedste/

 

Om Søren Ulrik Thomsens digt Afsked og et digt af Sophus Claussen

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/11/20/novemberpoesi/

 

Om Grundtvigs sang Langt højere bjerge

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/08/12/geertsen-grundtvig-og-det-saerlige-ved-danmark/

 

Analyse af Sarvigs Frostsalme

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/12/22/dab-og-advent-i-ole-sarvigs-frostsalme/

 

Om Malinovskis digt Myggesang

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/06/03/i-juninatten-dette-digt/

 

Om Yahya Hassans digtsamling

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/11/17/poesi-i-november/

 

Analyse af Villy Sørensens Det ukendte træ

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/10/24/myndighedsproblemet-i-villy-sorensens-gendigtning-af-syndefaldsmyten/

 

Om bl.a. H.C. Andersen, Blicher, Oehlenschläger, Emil Aarestrup

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2016/04/20/saa-laeser-vi/#comment-47833

 

Om Martin A. Hansen og novellen ”Agerhønen”

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2016/04/30/martin-a-hansen-og-gammellivet/

 

Om J.P. Jacobsen og L.A. Ring

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/11/07/naturbilledet-hos-l-a-ring-og-j-p-jacobsen/

 

Analyse af digtet Paaske af Ole Wivel

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/04/19/paaske-om-et-digt-af-ole-wivel/

 

Om T.S. Eliots Four Quartets

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/06/08/pinseilden-hos-t-s-eliot/

 

Analyse af Rilkes digt Efteraar

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/10/10/faldet-i-et-efterarsdigt-af-rilke/

 

Om Botho Strauss’ essay Tiltagende Bukkesang

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/02/08/det-vigtigste-essay-siden-murens-fald/

 

En ideologkritisk analyse af Bornedals 1864

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/10/22/kunst-og-ideologi-i-bornedals-1864/

 

Om danske salmer

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/03/27/den-danske-salmeskat/

 

Om kanonundervisning i skolen

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2015/03/06/kanonundervisning-i-skolen/

 

Om den litterære dannelse

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/10/08/styrk-den-litteraere-dannelse/

 

Om J.P. Jacobsen som ”moderne”

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/09/19/kristendommen-er-et-stillads-ikke-en-stige/

 

Anmeldelsen som genre

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/03/24/den-gode-anmeldelse/

 

Litteratur og teori og Blicher

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/06/04/nar-teori-abner-litteraturen/

 

Forsvar for Danskfaget og litteraturlæsning

http://www.b.dk/kommentarer/et-forsvar-for-litteraer-dannelse

 

45 kommentarer RSS

  1. Af Jens Hansen

    -

    Snart dages det, brødre, det lysner i øst,
    til arbejdet fremad i kor!
    Man håner den fattiges eneste trøst:
    Vor ret til at leve på jord.
    Man deler vor frihed, beskærer vort brød.
    Til arbejdet, liv eller død!

    Årtusinders åg på vor nakke blev lagt,
    vi bar det og tav i vor nød,
    men er vi de mange, så være det sagt:
    Vi fordrer det daglige brød.
    Samdrægtige går vi i sorg og i nød
    til arbejdet, liv eller død!

    Til trælle i sind og til slaver af guld
    den voksende slægt fostres frem,
    og jorden så aldrig så usselt et kuld
    som det, der på den nu har hjem,
    thi lykken må visne ved tryglen om brød.
    Til arbejdet, liv eller død!

    Vor arne er kold, og vort hjem kun et skjul
    for trængsler og tvedragt og savn,
    vor idræt man fængsler i bur som en fugl
    og kaster foragt på vort navn.
    Os levnes kun hadets den ulmende glød.
    Til arbejdet, liv eller død!

    Rigmændene fodres ved arbejder-slid,
    og præsterne fører os frem
    til pøle af svovl på den yderste tid,
    om ikke vi ofrer til dem.
    Vi bygger en guldgrav, tyranner! for brød.
    Til arbejdet, liv eller død!

    Det knager i samfundets fuger og bånd,
    lad falde, hvad ikke kan stå!
    Men ræk mig, o broder, din barkede hånd,
    før i løgn og i sult vi forgå,
    en bygning vi rejser til skærm i vor nød,
    til arbejdet, liv eller død!

  2. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    “Patos af den alvorlige tyngende manende kraft”.

    Ja det tør siges.

    Hvor er det dog godt, at den lille agerhøne mættede de sultne munde. En metafor for nadverens håb om det hinsidige liv, hvor den endelige forløsning af det jordiske livs strabadser finder sted.

    Lad os lige skære det ud i pap: Konservativ landlig kristen prosa betyder, at de fattige overlades til sig selv, og skal være tilfredse med landsbypræstens uddeling af nadveren og formanende ord om, at de som syndere selv er skyld i deres armod, og at meningen med deres liv er, at de tjener til afskrækkende eksempel for andre.

    Humanistiske kulturradikale projekter som “bistandshjælp / socialhjælp”, “folkepension” og “overførselsindkomst” har fanden selvfølgelig skabt.
    Det er ikke begreber, der hører hjemme i den national-konservative ideologi.

    Lad os lige gøre det klart, hvad den national-konservative ideologi er:

    1: GUD. Mennesket har ikke selv magt over deres liv. De kan intet godt udrette og må bøje sig for Guds Nåde. At tro at mennesket er noget i sig selv er FALSK ifølge national-konservativ ideologi.

    2: KONGE. Når mennesket ikke har magt over sit eget liv, kan det selvfølgelig heller ikke forvalte og tage stilling til den demokratiske styreform, der på lang sigt er UHENSIGTSMÆSSIG.
    En stærk mand er nu og bliver den bedste løsning for bevarelsen af det unikke danske FOLKEFÆLLESSKAB.

    3: FÆDRELAND. Den danske kultur er UNIK og skal bevares for enhver pris. Alle, der ikke støtter det danske folkefællesskabs homogene og sammenhængsskabende egenskaber, er LANDSFORRÆDERE.
    Dette gælder især for mennesker med muslimsk indvandrerbaggrund og kulturradikal humanistiske feminister, der på sigt må indse, at i Danmark betyder frihed, at du skal være som alle de andre.

  3. Af Maria Due

    -

    Jeg har i årenes løb flere gange skrevet om “Agerhønen”, som jeg holder meget af uden at forbinde den med “gammellivet” eller Gud, konge og fædreland.

    Mirakler sker.

  4. Af Ole Flemming Pieter Ankerdahl Koholm Larsen

    -

    Jeg vil hellere æde en agerhøne end at læse om den. Desuden er Dan Turéll den bedste, thi ham kan ingen tæske. Æv bæv bussemand – Rifbjerg og Hansen – røv og nøgler!

  5. Af Ulf Timmermann

    -

    Vel talt, Maria Due. Havde da heller aldrig i mine livsskabte dage anet, at der skulle være tale om en altomfattende pakkeløsning i forbindelse med den “Agerhøne”. End ikke “Lykke-Per” kan jeg anskue fra den vinkel.

  6. Af ole hansen

    -

    Nå, så kunne socialisten an ders kirke gård ja cob sen bruge en agerhøne til et frådende angreb på de national-konservative. Og al velfærd er skabt af de kulturradikale, iflg. AKJ. Og fædrelandet bør selvfølgelig være et multi-kulti land. Iflg. AKJ.

  7. Af Niels Peter Lemche

    -

    OLE HANSEN – 30. APRIL 2016 17:28: Men du går vel også i folkedragt til daglig?

  8. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Martin A.Hansen og Rifbjerg er fra ganske forskellige tidsaldre og opvækst. Selv om jeg ikke har læst “Agerhønen”, og selv om enhver har ret til sin egen udlægning, forståelse og udbytte af en historie, så tror jeg, at man skal passe på ikke at overfortolke og tillægge forfatter og historie mere end den kan bære.

    Jeg tænker på disse direkte henvisninger til biblens evangelier og historier – selv om Støvring kan finde noget, der ligner dér.

  9. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg mener, at man i en litterær fortolkning skal passe på med det (for) stærkt subjektive, selv om Martin A. Hansen og tidl generationer var langt mere til biblen og dens historier i også deres dagligdags liv, gøremål og tanker om hændelser, gus vilje og mirakler og lign.

    Jeg ved så ikke, om forfatteren selv har meddelt sig her el herom.

  10. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ups. Jeg glemte, at lampen, der også er ‘hængt’ blot er udtryk for den ekstreme fattigdom – ikke noget manglende lys i form af gudsforladthed, som Støvring altid iblander sine tolkninger og oplæg på sin blog som en mangel: blot den var til stede, så .. . Det mener jeg, er en fejl og derfor for subjektivt – altå uden egtl konkret belæg i en fortælling måske ?

  11. Af Maria Due

    -

    Tak, Timmermann. 🙂

    Birgit, “Agerhønen” er en novellesamling, der har titel efter en af novellerne. Som du jo er klar over, kan stor kunst give rige fortolkningmuligheder. Du skulle finde titelnovellen på nettet, den er ganske kort og uendelig smuk og varm. Let som et snefnug og velsignet af dybte tanker og trøst.

    På litteratur.dk kan man finde følgende:

    “Efterkrigstid. Europa ligger i ruiner. Millioner af mennesker har mistet livet, enten på fronterne i kamp, som ofre for bombardementer eller i nazisternes dødslejre som ofre for et af historiens grusomste folkemord. Den gamle verden er styrtet i grus, og den nye verden synes usikker. De, der er overlevet, må spørge sig selv: Hvordan kommer vi videre?

    Netop dette er det gennemgående tema i Martin A. Hansens novellesamling Agerhønen fra 1947, udgivet to år efter Anden Verdenskrigs afslutning. Med krigen og folkedrabet som dyster baggrund beskriver Hansen i de tolv noveller menneskeskæbner, der – på hver deres måde – er kommentarer til og refleksioner over tiden, civilisationen og verdenskrigens rå udstilling af menneskelig brutalitet, men som også beskriver en tid, der kalder på eftertanke, på forandring.”

  12. Af Niels Peter Lemche

    -

    BIRGIT HVIID LAJER – 30. APRIL 2016 18:43: Bare det, at Den Kroniske Uskyld kom et par år efter Martin A. Hansens død. Men Rifbjerg var selvfølgelig kendt i Heretica-miljøet (som “store Klaus”).

  13. Af Niels Peter Lemche

    -

    Og så kan man se den sædvanlige islamofobe garde gøre et hvilket som helst emne til et forum for deres sædvanlige evangelium. Når vi for en gangs skyld får et kvalificeret indlæg, der inviterer til en lødig debat, ja, så skal det par tout saboteres med det sædvanlige vrøvl à la Niels Andersen og Ole med paraplyen Hansen. Kunne vi dog ikke blive fri?

  14. Af Benny B

    -

    Niels Peter Lemche
    Begrebet Islamfobi er opfundet af dine venner fra det muslimske broderskab og er et propaganda redskab.

    Det er ikke en fobi at være bange for noget farligt og livstruende, det er tvært imod sund fornuft.
    Hvis det ikke er religionen Islam, der er farlig må det være alle nordafrikanske mænd, som er født blodtørstige galninge. – men det er jo racebetinget – fy da slemme dreng!
    Men man kan vist ikke forvente nogen rationel tænkning fra en mand, der mener, at vesten og Israel er ansvarlige for Islams muntre sønners myrderier.

  15. Af Frank A

    -

    Synes helt klart at “Løgneren” er bedste MAH værk.

    Fortæller meget bedre om menneskets fordærvelighed

  16. Af ib Olsen

    -

    NPL skriver om islamfobi. Jeg har et par andre fobier. Den ene er overfor fugleedderkopper, skorpioner, slanger, krokodiller, skovflåter, væggelus, tigermyg og luftbårne mareridt bakterier. Den anden er overfor pladderhumanister som vistnok er mindst lige så farlige. NPL mener sikkert at det er vigtigst at blive behandlet for min fobi nr. 2.

  17. Af ib Olsen

    -

    Hov, glemte at jeg også har en fobi overfor store altædende græshoppesværme.

  18. Af Jens Hansen

    -

    Af Niels Peter Lemche – 30. april 2016 21:24

    Ja.
    Selv Martin A. Hansens litteratur kan fremmedhaderne og islamfoberne bruge til at få blogge til at omhandle deres fremmedhad og muslimhad.

  19. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Naturligvis kan vi have ‘islamofobi’, når og fordi nogle af disse mennesker betér sig barbarisk og livstruende overfor snart sagt alle andre mennesker. Det har vi ikke til sinds at finde os – humanister eller ej. Det er ikke det humanisme (at være mennesket venligt stemt) går ud på. Derfor. Vi er ikke interesserede i galninges overlevelse på alm flinke og rare menneskers bekostning, at di overmandes, chikaneres og i værste fald ønskes dræbt.

  20. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due – 30. april – 19:5

    Tak Maria Due – det vil jeg gøre ved lejlighed – har kun læst ‘Løgneren’ af Martin A – og har set den et par gange på TV, for mig en ganske forfærdelig hovedperson af en mand .. :-).

    Niels Peter Lemche – med “Den Kroniske Uskyld” er vi vist ovre i en anden boldgade af emne. Jeg er i øvrigt ikke rigtig til Rifbjerg – men har dog købt hans samlede Digte .. men, men .. og engang læst 3 af hans tidlige romaner .. nej, desværre ikke. Jeg kunne dengang også bedre lide Panduro. Og – han får nok aldrig en reel chance her, jeg har alt andet for og travlt med.

  21. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Peter Lemche har ret derhen: At kunne vi på den højhellig Søndag For H…… ikke snart blive fri – bare en enkelt gang, i et enkelt oplæg, bare en enkelt dag som på de bilfrie søndage – for islam-debatter for hvert andet ord i snart sagt alt, der bare rør sig her i landet .. vi trænger til at kere os om vort eget, vor egen kultur. Punktum! Mange er meget, meget trætte og intolerante i sagerne her – gider ikke mere! Så – Hold dog Kaje! Bare en enkelt gang

  22. Af Niels Peter Lemche

    -

    BIRGIT HVIID LAJER – 1. MAJ 2016 7:06: Jeg er ikke spor uenig mht. Rifbjerg; men han ikke så langt væk. Var helt afgjort på nethinden hos de gamle heretica-folk. Han var naturigvis en flab næsten til det sidste, men man tilgav ham meget, hvis man så den der TV-serie, klasserummet eller lærerværelset eller hvad den nu hed, hvor han i et af proprammerne totalt jordede Thøger Seidenfaden.

    Og mht. islamofobi er jeg ikke uenig i, at der naturligvis ikke er nogen grund til ikke at være på vagt over for folk, der ikke vil os det godt. Men jeg er glad for, at du er enig i min protest mod, at det hver gang skal få lov til at smadre enhver anden debat. Og n år du ser, hvad der så skrives om dig, er det jo klart at der er tale om nogle rå personer, der ingen personsanseelse har. Folk, der er ude af stand til at moderere sig selv i deres (fjern-)omgang med andre, og son er så totalitære i deres hoveder, at enhver, der er uenig med dem egentlig burde likvideres.

  23. Af P Christensen

    -

    Som så mange andre af efterkrigsårenes “progressive” forfattere
    endte også Rifbjerg med at gå i kloster (moske).

    De blev forsvarere af noget langt mere reaktionært,
    end det, som de oprindeligt satte sig op mod.

    De blev “generation-kujon”.

  24. Af Maria Due

    -

    Ja, en neurosehave fuld af kujoner. og hashmisbrugere hærget af angstanfald. Rifbjerg kunne skrive vidunderlige digte, men de af hans romaner, jeg har læst, var ikke mindeværdige. Nærmest sådan lidt Politiken-segment salonlæsning. Heldigvis for Rifbjerg havde han jo en trofast og praktisk kone, der kunne overtage efter moderen og nurse ham gennem det virkelige liv.

    Karen Blixen var ikke begejstret for Martin A. Hansen, mon ikke hun blev pikeret af hans enkle hæderlighed, der befandt sig langt fra det gotiske univers, som hun boltrede sig i. 🙂

    Før i tiden blev “Løgneren” ofte beskrevet som en roman om den typiske danske mand, men det har vel været kulturradikale, der mente det. Hovedpersonen Johanne s Vig er også bundneurotisk og, som den slags ofte er, et magtmenneske, der manipulerer sine omgivelser til desperation og svigter i alle forhold, – også sig selv. Samtidig med at han citerer Bibelen m.m. og selvmedlidende hygger sig med sin gode, gamle trygge håbløshed. Da det, han tilsyneladende drømmer ulykkeligt og bestandigt kredsende om, viser sig at kunne bliver hans, har han end ikke mod og energi til at gribe det. Meget værre kan det ikke blive.

    “Løgneren” udkom i 1950, dvs. kun fem år efter krigens afslutning, hvor Martin A. Hansens helbred var elendigt, og han kun havde kort tid tilbage at leve i. Alligevel formåede han i nogle år mere end de fleste, passede sit arbejde som lærer, var en af landets mest elskede forfattere og modstandsmand under krigen. Han svigtede ikke.

  25. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Peter Lemche – 9:19

    Nu handler det ikke om Rifbjerg – men kort: Jeg fik lidt i plus for ham, da jeg hørte ham og Ki Larsen sammen på tv for vel et par år siden.

    Det er ikke nemt, det her – og enkelte er ligeså totalitære som det de er imod hos andre, så Fanden er ofte løs på blogge; men jeg mener, at kulturer har det bedst hver for sig – og at vi kun burde have meget få flygtninge og indvandrere med anden religiøs baggrund – især hvis de er stærkt religiøse. Og – ikke mindst af hensyn til dem selv. Det er ufatteligt hårdt at være flygtning – men nogle finder sig fint til rette i DK. Men antallet kan efterhånden gøre, at vi får en ubalance i vort land, som ikke er nem og ejheller ønskelig, fordi vi skal være vidne til og er oppe imod noget tilbagestående – vi har været der selv og er kommet videre at forstå.

    Ikke mere om det.

  26. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due – 12:09

    Ikke for at ødelægge dine fine ord om Martin A. Hansen – MEN hvorfor vælger han så en hel roman om en døgenigt af rang. Nogle vil på nu-nudansk kalde hovedpersonen i Løgneren for en skinbarlig vatpik. En neurosehave var der naturligvis også tale om – no doubt about that – så ingen fordømmelse – men undren.

    Ligesom (jeg hv f) med Thorkild Bjørnvig’s “Pagten”. Det sker ikke en dyt (men Karen Blixen var nok en flirtende femme fatale – har totalt glemt navnet for en sådan kvinde, der liiiige skal se, om hun kan opnå den eller den mand, gift eller ej – uden at ville el måske kunne noget alligevel, blot egen tilfredsstillelse og egtl forfængelighed) og mere blev vist ikke til i DK med hende og hendes og hans.. neurosehaver. 🙂

  27. Af Niels Peter Lemche

    -

    BIRGIT HVIID LAJER – 1. MAJ 2016 14:20:

    En århusiansk litteraturprofessor blev inviteret til Rungsted Lund, og blev modtaget af damen på trappen: “Mine venner siger, at jeg er 2000 år gammel!” Professoren: Ikke en dag over 200!” Han blev aldrig lukket ind.

  28. Af Maria Due

    -

    Birgit Hviid Lajer.

    “MEN hvorfor vælger han så en hel roman om en døgenigt af rang”.

    Døgenigt? Det skal jeg ikke forsøge at gøre mig klog på, men det er jo sket i hundrede tusinde vis af gange også for andre forfattere, og hvis jeg havde slidt mig halvt ihjel, som Martin A. Hansen forlængst havde gjort, da bogen blev til, ville jeg også have haft lyst til at skrive om en intrigant taskenspiller, der hellere vil spilde sit eget og andres liv end at bruge det på noget meningsfuldt. Der er jo nok at tage af, og for os andre er det godt at få det skåret ud i pap, det er vel bl.a. det, kunstnere skal gøre. Det var dog ikke “pappet nok” for alle anmeldere, men de misforstår jo ofte noget væsentligt og fattede fx heller aldrig, at William Heinesen trak dem rundt ved næsen med sin salonkommunisme.

    I øvrigt var Karen Blixen ikke en flirtende femme fatale, for som hun bl.a. skriver i breve fra Afrika til sin bror Thomas, var hun ikke erotisk anlagt, faktisk uinteresseret i sex, men også hun var et magtmenneske af rang, der spillede spil med de unge forfattere.. Staklen ville hellere have haft børn.

  29. Af jesper christensen

    -

    Foretrækker KS ligefrem pludren og snik-snak? Venstresnoede trolde og snakkesalige damer dominerer jo fuldstændig. Hvor mange indlæg er “forsvundet”?

  30. Af Peder Pedersen

    -

    Bare rolig Jesper Christensen, debatten er stadig mindst 95 pct. domineret af snotdumme og uvidende mænd, der hver dag skriver det samme om muslimer. De gik tidligt ud af skolen og kom også tidligt på understøttelse og har god tid. Smut du hen på en anden blog, og medmindre du er særligt uheldig, vil du ikke finde andre end dem og kan blive glad igen over at være blandt dine egne. Så kan i sammen tage på vej over, at musllimske mænd behandler muslimske kvinder som mindreværdige. Noget helt andet er snakkesalige hvide kællinger, de skal fandmekende deres plads og ikke tro, at de er noget, vel!

  31. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due – 15:48

    Ang. dette at beskrive døgenigte – joh, det kan da vise virkeligheden; men anstrenende at læse om, selv om Marti A. skriver godt. Sigurd Hoel holder jeg dog langt mere af. 🙂

    Joh, såmænd – Karn Blixen var trods sin allerede sørgmodige bekendelse til sin bror en flirt – og jeg tænkte på de mange unge literater i Danmark, hun ville imponere som denne også vidende femme fatale .. måske også søgt trods alt at forføre dem egentlig – – vel et behov for trods alt at føle sig levende. 🙂

  32. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due

    Min første svigermor anbefalede mig at læse både “De fortabte spillemænd” af Heinesen og “Sandalmagerens Gade” af NIs Petersen – men ikke fået det gjort, og jeg stod faktisk for et par mdr. siden i et antikvariat med den sidstnævnte i hånden – men orkede ligefrem ikke .. nå, jeg var nok optaget af andet el andre. 🙂 Men – i 1970 nøjagtig, da læste jeg med stor glæde Halldór Laxnes’s “Salka Valka”, såvidt jeg husker også kommunist – men skriver dejligt og med en god slutning, som jeg husker den. Måske derfor begejstret .. 🙂

    Verden er for fuld af dårlige historier .. lidelser udi neurosehaven til det uudholdelige .. gider ikke. Det vil jeg tillade mig – har ikke brug for flere af den slags historier ..ligesom jeg nu tillader mig at springe megen dok med skæbner over .. jeg søger det mere opmuntrende og livsbekræftende umiddelbart.

    Og – jeg er slet ikke til så sure mænd som en Christensen ovenfor her – eller en Ove P på Lilleør’s blog dd – fri mig lige fra det onde .. 🙂

  33. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Peter Lemche – 13:20

    Den historie har jeg ikke hørt – men kun om professor Steen Ejlersen, der vist ofte var en kær gæst hos baronessen.

  34. Af Niels Peter Lemche

    -

    BIRGIT HVIID LAJER – 1. MAJ 2016 20:52: Det var Aage Kabell, som havde en fortid i den engelske hær under krigen. Han var ikke bange for noget- eller nogen som helst. Da studenterne i 1968 besatte hans kontor, kørte ambulancerne i pendulfart mellem kommunehospitalet og universitetet. Den gamle kommandosoldat gik direkte til angreb på dem og ryddede kontoret.
    Da det blev krævet, at hans forlæsninger i dansk litteratur skulle være samfundsrelevante–modeordet dengang–startede han forelæsningerne med at kræve af alle deltagere, at de anskaffede en bankbog, for han ville forelæse over bankbogen i det kommende semester.

  35. Af Maria Due

    -

    Birgit Hviid Lajer.

    Der er nogle få mænd, der skriver under mange navne og hader alle kvinder, mon ikke de er skabsbøsser og bilder sig ind, at vi ikke kan lægge to og to sammen.

    Det er klart, at Karen Blixen forførte, og det også i den grad men ikke seksuelt. Danmark var jo et provinshul, og der kom baronessen fra den store verden, var en bestseller i USA og beundret af Hemingway osv. De unge forfattere blev imponerede, men nåede også at blive godt trætte af hende. Deres koner gennemskuede derimod hurtigt det cirkus og hadede den magt, Blixen fik over deres mænd, og som hun helt bevidst gik efter for at forme dem efter sit hoved,. Hun forsøgte oven i købet at få Bjørnvig skilt, fordi hun ikke mente, at fruen kunne leve op til den standard, hun var i gang med at tilrettelægge. Det var helt forskruet. Aage Henriksen synes aldrig at være kommet sig over hendes voodoo.

    Det var sådan set ikke mig, der bragte “Løgneren” på bane, for jeg bryder mig nemlig heller ikke om den, det er først og fremmest nogle af Martin A. Hansens noveller, der rammer et eller andet ekko i mig, som især har med landskabet at gøre. Som teenager var jeg også meget optaget af Sigurd Hoel men i dag husker jeg ikke hans bøger, og det er lidt sært. Salka Valka er en dejlig bog. Nis Petersens “Et kvad om en knes fra Peene” gik også lige ind og blev aldrig glemt, naturligvis, mere frihedselskende bliver det jo ikke.

    Og apropos “Agerhønen”, så oplevede jeg en gang, da vores hæk endnu ikke var vokset op, og baghaven mundede ud i marker, at der under en stærk snestorm tilsyneladende pludselig dukkede nogle sneklædte runde sten op på græsplænen en 10-15 meter fra huset. Da jeg fik fat i en kikkert, kunne jeg se, at det var agerhøns, der havde pustet fjerene op, så at der kom en masse isolerende luft rundt om de små kroppe, og der sad de så bomstille og red stormen af. Meget hyggeligt.

  36. Af Frank A

    -

    @ maria due

    Jeg har i en samtale med Bjørnvig, fået det indtryk, at han og Blixen havde “noget kørende”.

    Spiste sammen med ham, efter et foredrag på Ry Højskole

  37. Af Flemming Jansen

    -

    “Agerhønen” aktuel som aldrig før.

    En stor tak til Kasper Støvring for en god og perspektivrig analyse af Martin A. Hansens berømte novelle. Jag læste den første gang i min gymnasietid i 1960’erne, og den har været en del af min åndelige bagage siden. Og hvor er både Martin A. Hansen og hans tekster – ikke mindst “Agerhønen” – aktuelle som aldrig før. Vi lever i en åndløs og tom tid og har behov for at få det indre sjælelige lys tændt igen.

  38. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Peter Lemche – 1. maj 2016 – 21:18

    Så det var professoren på besøg hos Karen Blixen, du her nævner .. tror faktisk, at han i en årrække havde sin gang bland lærerpersonalet på N. Zahles Pigeskole, sådan hed den engang – og hvis det er en fin slank herre, altid med vest til et gråt jakkesæt, altid venligt ansigt og lettere til smilende, så ..ja, så ‘kender jeg ham..selv om jeg gik i en de klasser før hans undervisningstrin i gymnasieklasserne. Jeg kan i hv f huse, at jeg altid kiggede på manden, når han var inden for se- og hørevidde ..så godt ud, som jeg husker det. 🙂

    Jah, de har haft godt af lidt modspil på uni!! Ingen tvivl om det. Flere af professorerne bukkede under for presset og/el forlod ganske enkelt.

  39. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due – 1. maj 2016 – 22:08

    Det lyder hyggeligt med dine agerhøns i haven – så fint.

    Joh, det var det, du nævner i dit næste afsnit, jeg tænkte på omkring Blixen og hendes forsøg på forførelser – Bjørnvig var da en nar, rent ud sagt. Men interessen for litteraturen gjorde vel, at han ikke forlod etablissementet lang tidligere. Stakkels mand da – og stakkels Blixen at være henvist til sådanne ‘udskejelser’. Aage Henriksen – var det ikke noget med, at han kom galt af sted – noget med hans nakke, som altid et el andet. Husker ikke lige historien.

    Nej, det var mig, der kom ind på “Løgneren” – fordi – som jeg husker det – er det eneste jeg har læst af Martin A. – men da læst noget om ham tidligere.

  40. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Frank A –0:30

    Det var længe kørende – men ganske ude egtl sex. Karen Blixen var en ganske asexuel person, sikker efter hendes sygdom – især i hf v. Det med at lade sig skille for Bjørnvigs vedkommende det var kun KB’s opfattelse af hans ægteskab, så vidt jeg erindrer. KB ville gerne nærmest eje disse unge literater i en vis forstand, på skift og på stribe. Synd da for Karen Blixen og hendes liv, at hun ikke formåede på anden vis at være en charmerende kvinde for mænd.

  41. Af Maria Due

    -

    Birgit Hviid Lajer.

    “Løgneren” kan sagtens have hentet inspiration fra Bjørnvigs egocentriske opførsel.

    Min interesse for Karen Blixen startede omkring de 15 en eftermiddag på mine forældres græsplæne med hendes bog om farmen. Afrika og det frie liv med en stærk kvinde på egen hånd var tilpas eventyrlig. Siden blev det så til, at jeg gerne fik foræret det sidste nye om Blixen til jul med det resultat, at jeg til sidste havde en reolmeter med damen. Så kom jeg til at tænke på, at hendes egen produktion kun fyldte få centimeter, at jeg altid følte uhygge, når jeg læste hendes noveller, og at hun nu var blevet det, som hun for alt i verden ikke ville være i sin ungdom ”en tryksag”. Dette var hendes standardsvar, når hun blev spurgt, hvorfor hun ikke blev forfatter i stedet for at stride den lange kamp med en kaffeplantage, der lå for højt i landskabet til at blive rentabel. Derefter holdt jeg op med at ønske mig Blixen.

    Denys Finch Hatton, og han var noget af en fangst. En meget flot engelsk type, som ikke er helt ualmindelig, skuespilleren Emma Thompson er gift med en af slagsen. Denys var beundret og eftertragtet og vandrede siden videre til den charmerende psykopat Beryl Markham, der også havde en periode, hvor hun føjtede rundt med den engelske konges yngste søn på Buckingham Palace. Denys Finch Hattons svar til Blixen, da hun skrev til ham, at hun var gravid, var som en hel spand is lige i fjæset. Måske var han heller ikke til den erotiske side, og hendes fantasi løbet løbsk med hende. Hun havde jo tit svært ved at holde styr på sandheden og tilhørte en generation, hvor den store positur var sagen. Det var de store skæbnedramaer, der interesserede denne aparte dame. Du kan jo prøve kræfter med “Ringen”, der lige må være sagen for en psykoanalytiker.

    https://www.information.dk/kultur/2013/11/heretica-sekters-korrumperede-traek
    http://politiken.dk/kultur/boger/ECE107754/kvinden-mellem-blixen-og-bjoernvig/

  42. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due – tak for fortælling og links – ja, sikke en gang rod! Jeg husker godt, at da er forsøgtes en storstilet skandale om Knud W Jensen og Ole Wivels ungdoms-flirt med nazismen – men jeg er ikke sikker på, at jeg har hørt om denne Benedicte, altså Knud W.s kone.

    Jeg hørte forresten denne Lasson på Rungstedlund, et foredrag i forb med hans udgivelse af bogen om hendes breve. Jeg kan huske, at jeg (for andre og Lasson nok) spurgte, om det ikke havde været vanskeligt sådan at sidde og læse hendes breve .. ha, ha ..men svaret var vist, at det havde det så ikke været .. 🙂

    Men – Maria Due, den slags historier hører jo også ofte hverdagslivet i al almindelighed til – og ikke kun berømte personer. Blot mere interessant for nogle jo .. og da offentligheden. Men – såre almindeligt disse svinkeærinder til andre end ens ægtefælle. Så – ellers ikke så interessant, medmindre man går højt op i de sagerne og personerne fra den tid. Jeg gør ikke nok.

    Af Karen Blixen læste jeg for rigtig mange år siden hendes bog, en slags krimi, under pseudonymet Pierre Andrézel .. og så”Babettes Gæstebud”, såvel som filmen – men hendes fortællinger og univers har jeg ikke haft overskud el egtl interesse for at læse, selv om jeg engang begyndte .. joh, forresten er der ikke en bog med titlen, hvor noget med Græsset .. indgår .. også udover “Pagten” af Bjørnvig har læst denne amerikanske forfatterindes biografi om hende, da den udkom. Har nogle af mine bøger opmag., så ikke lige se titler og navne. – Og så lige hørt et par foredrag her i omegnen i nyere tid – af en af af de ansatte på Rungstedlund og så af Christian Braad Thomsen (set hans film om hende engang)

    Men – sikke en klud Bjørnvig egtl er .. ja, undskyld udtrykket om en sikkert stor forfatter – men altså .. med Karen Blixen som ledestjernen .. stakkels dem ..de var ikke født til at håndtere visse ting, som andre jo heller ikke altid er det.

    Og – denne Dennis Finch Hatton – engelsk overklasse, sikkert en forfinet mand – uden evne sikkert for ægteskab, og hvad et sådant indebærer.

    Men Barfoed – var/er han ikke kommunist, altså deres modstykke, når og hvis der er egtl relevans i dette med nazismen i KWJs og OW’s ungdom. Jeg ved ikke, hvad ærinde han egtl er ude i – men sættes noget i et mere realistisk perspektiv, hvis det har gudelignende status, der ikke holder vand, så .. ja for min skyld gerne. Har de ikke begge benægtet noget her, forresten ? Konservative var vel dengang også tæt på noget lignende i en periode .. ? Ja, jeg er heller ikke historiker .. 🙂

    Svært helt at undgå Blixen – men orker ikke alt det gotiske ..jeg er til andet nok. Og – husker at jeg hele tiden håbede på “noget rigtigt” – mere livsbekræftende, omend hun overlevede en hel del. Hendes hjem minder mig lidt om mine morforældre .. såvel som haven er et dejligt sted at komme .. det er dog sket 🙂 Og – jeg tror lige, at jeg har oplevet, hvad KB ikke fik i hendes egen backyard. Men – det er en anden historie .. 🙂

  43. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due – jeg fik så lige slået op: Den tidlige krimi er: “Gengældelsens veje”, og bogen med græsset er: “Skygger i græsset” og så hedder den am. forfatterinde jo Judith Thurman. 🙂

  44. Af Maria Due

    -

    Birgit Hviid Lajer.

    Ja. det er rigtigt.

    Godt du er glad. 🙂

  45. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due – 3. maj 2016 – 18:45

    Tak, Maria – det er jeg faktisk altid – blot må jeg skrue bissen på over for uforskammede mennesker, der ikke vil en del vel. Jeg tænker ikke her på blogge – men ellers. Ucharmerende og lidt af denne mig, mig, mig-generation for nu at sige det enkelt.

    Godt Kristi Himmelfartsdag og befrielsesaften – det bliver uden lys her i år, jeg falder ganske enkelt for ofte hen eller decideret i søvn,, da jeg stadig ikke er oven senge. 🙂

Kommentarer er lukket.