Kulturtabet

Af Kasper Støvring 66

 

 

Det er alarmerende tal, vi får om udlændinges forbrydelser. Jeg skrev om det i min seneste klumme, og nu er der så kommet nye oplysninger frem i Tyskland. Der skal, som i artiklen her, anvendes en solid dosis positivt spin for at camouflere, at indvandringen fra Afrika og Mellemøsten eskalerer voldskriminaliteten. For sandheden, den alarmerende sandhed, er, at 23 procent af de 69.000 forbrydelser begået af migranter og flygtninge på tre måneder i Tyskland angår røveri, overgreb eller legemsbeskadigelse.

 

Men man glemmer, at dette er småting i forhold til det, vi vil se i fremtiden. Hvorfor? Fordi der stadig foregår masseindvandring, antallet af uintegrerede udlændinge vil være meget større fremover, men især fordi indvandrernes børn er langt mere kriminelle. Ifølge statistikken er efterkommere næsten dobbelt så kriminelle som indvandrere.

 

Det er altså først om femten år, vi for alvor begynder at se konsekvenserne af den indvandring, der foregår i disse år. Præmissen er, at det i fremtiden vil gå, som det er gået de sidste 30-40 år. Mennesker tænker først og fremmest på nutiden, måske lidt på fortiden, men sjældent overvejer de, hvordan fremtiden vil se ud. Den er jo ikke lige så virkelig og konkret. Derfor, tror jeg, er der ikke rigtig nogen stor debat om dette emne. Om femten år er det imidlertid for sent at råbe op.

 

Den nuværende masseindvandring, som alle partierne i Folketinget mere eller mindre er skyldige i, vil medføre et kolossalt kulturtab, som vi allerede ser konturerne af nu og faktisk har set i en del år. Når udlændinge begår mere end 1500 overgreb en enkelt nytårsaften i én by, hvad sker der så? Så undlader folk at feste sammen og fejre nytårsaften på offentlige steder, som de ellers altid har gjort. Et kulturtab, som man måske vænner sig til. Og når bander begår vold og skaber utryghed på Islands Brygge, hvad sker der så? Ja, så vil folk undlade at samles for at nyde vejret, bade og se fodbold på storskærm, sådan som de ellers tidligere har gjort.

 

Lad os håbe, at politikerne får standset indvandringen, lad os håbe, at civilsamfundet sammen med politiet opretholder den orden, der skal til, for at mennesker kan leve sammen i gensidig tillid. Men politikerne svigter, politiet er overbebyrdet, og civilsamfundet er svækket. Mennesker vil tilpasse sig kulturtabet og vender sig til de nye, forringede betingelser. Det er desværre også en sandhed om menneskets natur.

 

Fremtiden er allerede begyndt, fristes man til at sige. I forgårs begyndte retssagen mod den mand, der dræbte en 17-årig handelsskoleelev sidste år. Den sag er også indvandrerrelateret. Til de helt aktuelle nyheder i lille Danmark hører lignende sager, herunder om udenlandske mænd, der begår røveri mod en 13-årig. Så afstumpet opfører mennesker sig.

 

Jeg kunne blive ved. Hver eneste dag serveres ”nyheder” om grov kriminalitet begået af udlændinge – migranter, flygtninge, indvandrere, efterkommere osv. Værst ser fremtiden ud for jøder, læs f.eks. dette hjerteskærende indlæg af en jødisk far, der må lære sin datter betydningen af at være genstand for et morderisk had, men også homoseksuelle og kvinder vil blive hårdest ramt.

 

Der er ifølge den officielle rapport om overgrebene i Køln registreret 1527 lovovertrædelser, herunder 529 seksualforbrydelser. Der er identificeret 153 mistænkte, stort set alle (149) er udlændinge. Jeg husker, at rigtig mange i ugerne efter overgrebene beklikkede ofrenes troværdighed; ”det passer ikke”, ”hvide, danske mænd gør det samme”, ”det er en højreorienteret konspiration”, osv. Men nu bekræfter rapporten altså stort set det første indtryk.

 

Med migrationen kommer nye folk, og så kommer der nye tider, nye sæder, nye skikke. Flere kvinder frygter voldtægt og begynder derfor at gå til selvforsvar. Måske en god ide. I Danmark har vi også set de første eksempler på unge kvinder, der forsøges gruppevoldtaget af asylansøgere. I Herning har politiet advaret kvinder om ikke at gå ud alene. “Fire grove sexoverfald og voldtægtsforsøg får nu politiet i Herning til at advare enlige kvinder, som færdes i Hernings natteliv”, kan man læse i denne lokalavis.

 

Vi kender det fra Sverige. Dagen før kvindernes internationale kampdag advarer politiet i Östersund kvinder mod at færdes ude alene. I særdeleshed nye tider, nye skikke. Det bliver en tid med store kulturtab.

 

 

 

 

66 kommentarer RSS

  1. Af thomas hansen

    -

    Jeg finder det iøvrigt ærgerligt at et par fremragende indlæg af bjarne munk og erik skifter nu er gemt under “ældre kommentarer”. Kan anbefale at man “bladrer” tilbage.

  2. Af Benny B

    -

    Tak, til Kasper for hans vedholdende graven i tallene og den fernis virkelighed, som etablissementet prøver at spise os af med.

  3. Af Jens Hansen

    -

    AF NIELS JUUL HANSEN – 12. JUNI 2016 0:57
    “I stedet for at råbe ukvemsord efter hinanden, var det nok mere konstruktivt at diskutere, hvorledes vi får løst de kæmpestore problemer – realistisk.”

    Nu er det ikke åbenlyst for undertegnede, at Danmark har kæmpestore problemer.
    Vi har skabt nogle store problemer på grund af vores vanvittige krige.
    Flygtninge og terror.
    Men når man får sin bagage og forlader KBH lufthavn.
    Så er det fortsat et fredeligt og velfungerende samfund, som man træder ud i.

    Grædekoner.
    Stop jeres klynken.
    Jeg har set ting og oplevet som er værre end I nogensinde kommer til at se og opleve.

  4. Af Henrik Knage

    -

    Der er en kvinde på Jyllandsposten der mener det blot er et spørgsmål om tid, før John Mogensen bliver forbudt i Danmark med sangen

    John Mogensen: Danmarks jord for de danske (1972)

    Danmarks jord for de danske
    vi har plantet vort flag.
    Det bli´r stående på pletten
    ingen tvivl om den sag.
    Vi har ejendomsretten,
    værn om hver mark og hvert skel.
    Danmarks jord for de danske
    for vi har pløjet den selv.

    Kanoner ladte med guld
    står parate ved vor grænse klar til aktion.
    Civile millioner fra syd gør sig rede
    økonomisk til en kæmpe invasion.
    Hvad fortidens hære ikke ku‚ klare
    med vold kan nu ordnes pr. kontrakt,
    blot en pen og et stykke papir, op med bommen,
    og så ind med den fremmede magt.

    Danmarks jord for de danske
    vi har plantet vort flag.
    Det bli´r stående på pletten
    ingen tvivl om den sag.
    Vi har ejendomsretten,
    værn om hver mark og hvert skel.
    Danmarks jord for de danske
    for vi har pløjet den selv.

    Det danske sprog har et særpræg
    som skal bevares med en særlig respekt.
    Det tales og synges fra egn og til egn
    vi behøver ingen fremmede dialekt.
    Men landet er truet, visse personer
    gi´r fa´n i vor gamle kultur.
    Det er på tide at Holger på Kronborg igen
    li´som før vågner op af sin lur.

    Danmarks jord for de danske
    vi har plantet vort flag.
    Det bli´r stående på pletten
    ingen tvivl om den sag.
    Vi har ejendomsretten,
    værn om hver mark og hvert skel.
    Danmarks jord for de danske
    for vi har pløjet den selv.

    Musik & tekst af John Mogensen. Udgivet 1972.

  5. Af Niels Larsen

    -

    @Niels Juul Hansen

    Det kan aldrig være andet end forræderi overfor nationen og dens oprindelige indbyggere at politikerne igennem en længere årrække skærer ned på velfærdsydelserne for at give pengene til en flok uønskede og uønskværdige udlændinge.

    Og det er præcis, hvad der er sket de sidste 35 år.

    Så er det for så vidt ligegyldigt, at 80% stemmer for den politik. For de 80% ødelægger også tilværelsen for de ufødte generationer af danskere, som tvinges til at leve med deres forræderi.

    Der er for øvrigt ikke så meget at diskutere konstruktivt. Der er kun én løsning: fuldt stop for tilvandring af muslimer og afrikanere. Den lære kan hurtigt udledes af de sidste 35 års totalt fejlslagne udlændingepolitik – og det nægter såvel politikerne som de 80% at lære af.

    Jeg fastholder derfor, at de begår forræderi overfor nationen. Ikke at ændre politik af uvidenhed kan undskyldes. Ikke at ændre politik på trods af kontant viden kan ikke.

  6. Af kristian petersen

    -

    Ja, lars uløkke må være en politiker der er lige så kynisk og kortsynet som merkel, helle, jelved, stine, johanne og zenia tilsammen, og det siger vist ikke så lidt?

  7. Af Javier Martinez

    -

    Et lettere sindsforvirret indlæg af støvring.

    Igen blot om at kapre stemmer hos df manden uden ide om sammenhænge.

    Df mere en fordoblet indvandringen under vko pr. År.

    De har forringet velfærden for de ældre.

    De har øget den borgerlige pengekriminalitet, der derefter forvolder fattig blue collar kriminalitet.

    Partiet er rod til alt ondt og alle politiske løgne i dk.

  8. Af Javier Martinez

    -

    Preben hedder nu kristian. 🙂

  9. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Larsen

    Selv om vi har debatteret i mere end ti år, så er der ikke meget, du og jeg kan blive enige om, når det drejer sig om en realistisk håndtering af de store flygtningeproblemer, og vi er også uenige om udtrykket forræderi (og landsforræderi er desværre et udtryk, der hele tiden florerer i debatten).

    Da VKO valgte at invadere Irak sammen med George Bush og Tony Blair, var jeg stor modstander. Det blev jeg kritiseret for af flertallet på debatterne dengang, som mente, at Anders Fogh gjorde det helt rigtige. I dag erkender USA og Storbritannien, at invasionen var en kæmpe fejltagelse. Det er sværere at få V og K (den tidligere regering) til at erkende det.

    Invasionen resulterede i hundredetusindvis af civile dræbte og millioner af flygtninge – og den har medvirket til den situation, vi i dag ser i Irak og Syrien.

    Det var en demokratisk beslutning, der dengang blev truffet af VKO, men selv om det var en katastrofal beslutning, så vil jeg aldrig kalde de ansvarlige politikere for landsforrædere.

    Du stopper enhver demokratisk debat, hvis du kalder alle dine modstandere for forrædere.

    Det vil svare til at kalde alle modstandere af vores asylpolitik for racister.

  10. Af Flemming Lau

    -

    Det fremgår jo af sagens natur at hvis man angriber et land på den måde som USA blev, så er der en regning der skal “betales” . Det kaldes naturens retfærdige orden og krydret med lidt del og hersk, er der styr på kaosset i mellemøsten. Det kommer der også i Europa, vi er bare lidt sendrægtige i det. Det misbrug vi har set i FN systemet, i EU og som har fået nation stater til at vakle, er blot veer for noget nyt. Og alt ” nyt” er spændende i det modernes menneske’s optik. Det gamle vrages, for det hæmmer for selvudviklingen af det ” forbrugende” individ. Og lykken er også på plads, hvis man skal tro undersøgelserne. Spørgsmålet er så om det er den sande lykke, der er tale om. For kan vi virkeligt blive lykkelige på andres ulykke ?

  11. Af Niels Larsen

    -

    @ Niels Juul Hansen

    Beklager, men jeg kender ikke noget andet dækkende udtryk for den politik, som føres på udlændingeområdet.

    Det er muligt, at den politik er demokratisk (med visse meningsmålinger, som viser op mod 70% modstandere af den har jeg dog min tvivl). I så fald tager disse demokrater fejl i helt uhyggelig grad, hvilket kan påvises statistisk.

    1. Vi er blevet et velfærdsmæssigt fattigere land gennem de seneste 35 år – ingen kan tilbagevise, at der er sket nedskæring efter nedskæring på det område (normalt kalder politikerne det godt nok for “tilpasninger”, “justeringer”, “effektiviseringer” og lignende).
    2. Vi har fået et stærkt forrået samfund ikke mindst grundet udenlandske forbrydere; mange af dem indvandrere og flygtninge samt “flygtninge”. Meget ofte folk fra Mellemøsten eller Afrika.
    3. Vi har fået et langt mere utrygt samfund; primært på grund af uvorne muslimers terrorlignende optræden.
    4. Vi er blevet et langt mindre homogent samfund, hvilket har medført såvel en polarisering af danskerne i 2 indbyrdes “bekrigende” fløje som en mindsket sammenhængskraft/solidaritet.

    Og det er det demokratiske flertal (blandt politikerne, for jeg tvivler på, at det kan manifesteres blandt befolkningen), som har skabt den situation.

  12. Af Allan Hansen

    -

    Der kom et brev!

    En dag fandt jeg et brev i min mailbox.
    Det var nu ikke til mig, men jeg kender den
    mand hvis navn, der stod på forsiden.
    Nemlig, min gode ven og nabo igennem 10 år.
    Paul Stephens. Han er født i Harlem N.Y 1925.
    Han blev sendt til fronten for, at stoppe nazisternes
    grusomme brutaliteter i Europa.
    Paul slog rod i Europa. Først i Frankrig hvor han blev taget i hovedet
    og røv. Derefter tog til Sydspanien hvor han i dag har to børn
    og seks børnebørn. I dag er Paul 90 år og bor på et
    plejehjem i Torremolinos – jeg besøgte ham i sidste uge, han kan
    ikke længer gå, men ellers er han er stadig frisk.
    Tak til Paul Stephens og fred være med ham.

  13. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Larsen

    “Og det er det demokratiske flertal (blandt politikerne, for jeg tvivler på, at det kan manifesteres blandt befolkningen), som har skabt den situation.”

    Hvis flertallet af danskere deler din holdning, kan de stemme på DF og Nye Borgerlige.

    Det er ikke min kop te, men det er demokratisk.

    Hvis man vil være lidt polemisk, kan man som Niels Hausgaard spørge:

    ” Er de fleste de bedste eller bare de fleste?”

    Både i folketinget og i befolkningen.

  14. Af Niels Larsen

    -

    @ Niels Juul Hansen

    Som tingene er, er der ingen tvivl.

    De fleste er bare de fleste.

    De få er så afgjort de bedste – for de vil forsvare deres folk, deres land og deres kultur.

    Det er mere end de fleste tilsyneladende vil. 🙁 De vil kun være en flok slatne politisk korrekte vatp*kke!

  15. Af Niels Juul Hansen

    -

    @N. Jensen

    Jeg tror diu hører hjemme på Henrik Day Poulsens blog.

    Det er hans spidskompetence.

  16. Af Kulturtabet II | Kulturkamp

    -

    […] Vi har stadig verdens bedste samfund med høj tillid og fred – men netop også så meget desto mere at miste. Det forandrer sig langsomt, måske umærkeligt sine steder, man vænner sig jo til meget. I længden er det meget drastiske og vel nok irreversible ændringer over lange stræk, vi er vidne til med alle disse optrin. Det kalder jeg kulturtabet. […]

Kommentarer er lukket.