Vesten og ”demokratiets krise”

Af Kasper Støvring 116

 

 

Berlingske indleder med dagens interview med kulturminister Bertel Haarder en ny serie om ”demokratiets krise”. Den krise skyldes angivelig, at den vestligt formede, liberale verdensorden, som Francis Fukuyama profeterede efter Murens fald, ikke synes at have fremtiden for sig. Der anføres mange vidnesbyrd, også inden for den vestlige orden, ikke mindst de tre, som den amerikanske kommentator Anne Applebaum har talt om: Brexit og fremgangen for Trump i USA og højrenationale partier som Front National i Frankrig.

 

Det er et tema, jeg selv har skrevet om i en ti års tid nu med min kritik af den vestlige universalisme og mit forsøg på at forstå den kulturelle revitalisering, der finder sted i bl.a. Kina, Singapore, den arabiske verden, Rusland og Tyrkiet. Hvad angår Tyrkiet bekræfter Erdogans seneste fremfærd min tese.

 

Lad mig lufte mine tanker endnu en gang, men denne gang ved at se nærmere på den blodige anerkendelseskamp.

 

Først: Hvorfor har vi i Vesten så vanskelig ved at forstå den nye verdensorden? Hvorfor kommer det som et chok, at Resten ikke ønsker at blive som Vesten, og hvorfor denne succes for højrefløjen i Vesten? For den gode kulturministers forklaring – at det skyldes et knæfald for demogager – er ikke en tilstrækkelig god forklaring.

 

Lad mig i stedet give nogle andre svar. Det første kan læses på side et i Psykologiens ABC og kerneordet er ”projicering”: Vi tillægger andre folkeslag vores egne værdier, vi ser kun os selv i andre, vi tror, at andre er, eller gerne vil blive, ligesom os. Fejlvurderingen af det arabiske forår skyldtes ikke mindst, at vi kun hørte om og journalister kun talte med de unge, sekulære, liberale og engelsktalende demonstranter på Tahrir-pladsen. Men de udgør kun en meget lille del af befolkningen.

 

Den anden årsag er mere kompleks og har at gøre med en forkert forståelse af historien og dens dynamikker. Mange vestlige analytikere er elever af Francis Fukuyama, der selv var elev af den tyske filosof Hegel. Fukuyamas hegelske historieforståelse er universalistisk og teleologisk; den antager ét drivende princip i historien, der med nødvendighed vil lede frem til en bestemt sluttilstand, nemlig det liberale demokrati. Historien er en lineær, fremadskridende proces, og for enden troner Vesten; alle andre civilisationer udgør blot stationer på denne slidsomme vej mod endemålet. Men de skal nok nå derhen, det er også bedst for dem selv, og de civilisationer, der modarbejder udviklingen, stamper imod brodden.

 

Historiens logik er netop kampen for anerkendelse, der fører til lighed mellem individer. Allerede Hegel fandt, i sin berømte herre og slave-dialektik, at slaven naturligvis er utilfreds med herrens manglende anerkendelse, men også herren er i længden utilfreds med blot at modtage slavens anerkendelse. Begge ønsker at blive anerkendt af ligemænd. Denne anerkendelseskamp driver historien frem og fremtvinger de store borgerlige revolutioner og den gradvise realisering af den universelle, homogene retsstat, der ikke gør forskel på borgerne, men netop bygger på menneskerettighederne: Hvor alle mennesker anerkendes som lige meget værd, som ligeværdige, alene ved at være menneske.

 

Men denne model rummer en række fejlantagelser. Den første har at gøre med den iboende determinisme: Historien er ikke en forudsigelig, lineær proces, der med nødvendighed fører frem mod et bestemt endemål, ja, der findes slet ikke nogen universalhistorie i bestemt form ental; der findes snarere en lang række forskellige historier, der er cykliske i deres form. Enhver civilisation har karakter af en cyklisk bølgebevægelse: Den fødes, spirer, modnes, blomstrer og visner siden for så enten eller genoplomstre eller dø ud. Således kan også Vesten med dets liberale demokrati gå under i tidens malstrøm – som et ly for natten jo også bliver forladt.

 

Hegels herre/slave-dialektik har også den anden fejl, at anerkendelseskampen jo slet ikke behøver at standse ved det egalitære demokrati, altså ved den universelle lighed, for det kan meget vel være, at lighed i længden slet ikke er tilfredsstillende for hovedparten af mennesker. Den utilfredshed, der kan opstå, er ikke en utilfredshed med den manglende udbredelse af demokratiet, men tværtimod en utilfredshed med selve demokratiet. Mennesker vil nemlig være besjælet af en trang til at hævde sig som noget andet, som noget mere og bedre end andre.

 

Faktisk lader Fukuyama denne mulighed stå åben i sit i øvrigt fremragende værk Historiens afslutning og det sidste menneske. Det sidste menneske er det menneske, der opstår ved historiens afslutning: Det magelige menneske, der ikke længer stræber, det menneske, der ikke længere er villig til at sætte livet på spil i blodige anerkendelseskampe. Det første menneske, derimod, kæmper symbolske kampe for immaterielle værdier, for æren og værdigheden, og viser sig villig til at demonstrere sit menneskeværd netop ved at hæve sig op over naturtilstanden og den blotte selvopholdelse. De første mennesker vil kunne starte historien igen, skriver Fukuyama, og det er præcis, hvad vi ser i den nye verdensorden. Lad os derfor se lidt nærmere på den proces.

 

Det er ikke den venstreorienterede, egalitære kritik af det liberale demokrati, der har fremtiden for sig, som Fukuyama korrekt spåede i sit værk, men derimod kritikken fra højre. Det er ikke Marx, men Nietzsche, man bør lytte til, hvis det liberale demokrati skal korrigere sig selv for at kunne bevares. Nietzsche påkaldes i bogens afsluttende kapitler, fordi Nietzsche bedre end nogen anden påviste, at anerkendelsens kvalitet er vigtigere end dens universalitet, som det hedder.

 

Den trang, der ligger i mennesket til at hævde sig som noget bedre, at blive anerkendt som mere værdifuld end andre, gælder ikke kun individet selv, men især på gruppeniveau. Det er fællesskabet omkring familie, etnicitet, religion, nation eller civilisation, der frem for alt betyder noget, og ad den vej kan vi pludselig forklare og forstå opbakningen til illiberale regimer. Men vi kan også forstå utilfredsheden med multikulturalismen forstået som ligestillingen af alle kulturer inden for én stat.

 

Ulighed er med andre ord også en basal menneskelig drivkraft. For den abstrakte anerkendelse, der uden videre gives til alle, blot fordi de er mennesker, er ikke meget værd. En gruppes præstationer, tro, slægtskabsforbindelser og tilhørsforhold – altså kulturel identitet – er altafgørende. Man er stolt af sit eget og ønsker at forsvare det. ”Thymos” var Platons ord for denne del af personligheden, der tilskriver mennesker værdi. Mennesker ønsker ikke kun materiel tryghed; følelser som stolthed over at blive anerkendt for sin særlige kultur, vrede over ikke at blive det og skam over, at man ikke selv lever op til sin egen værdighed er elementære drivkræfter.

 

Thymos forklarer bedre end socio-økonomiske modeller fænomener som terror, Muhammedkrise, Breivik, Islamisk Stat og – positivt – ytringsfrihedsforkæmperes og dissidenters virke samt kulturel genbekræftelse. Religiøs og national vækkelse var ganske vist med i Fukuyamas kalkule, men få har indset rækkevidden af de thymotiske passioner. Heller ikke Fukuyama selv.

 

Mit bud er, at Vesten forbliver liberaldemokratisk. Men det kræver, at vi korrigerer vores orden og indoptager de nye højrestrømninger. Hen ad vejen bliver vi imidlertid nødt til at gøre ting, som ikke er ”liberale” i den almindelige betydning af det ord. Men det ved kulturministeren nok godt, for som han siger i dagens interview:

 

”Som integrationsminister måtte jeg ofte erkende, at det ikke var noget særligt liberalt job; at skulle forhindre folk i at få familiesammenføring, hvis ikke de opfyldte 24-årsreglen eller tilknytningskravet,« […] »Men jeg har tit sagt til mine partifæller, at visse ting er så vigtige, at de ikke kan være liberale. For eksempel børneopdragelse, ægteskab, grænsekontrol. Intet af det er særligt liberalt. Mange af de virkelig vigtige ting er ikke liberale.”

 

116 kommentarer RSS

  1. Af A. Bierce

    -

    Var der substans i ovennævnte tyrkiske panegyri, som kunne være hugget fra “PyongYang Tidende”, er det forunderligt at det samlede EU ikke har ansøgt Erdogan om at blive indlemmet i Tyrkiet; som tyrkisk provins. Måske fordi EU lige nu ansøger Kim Jong-un om at blive Nordkoreansk provins. De to herrer præsidenter har vist noget til fælles.

  2. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Etisk set er ethvert menneske født i sin egen ret og har dermed en værdi, fordi det er menneske. Slet og ret. Og – jeg ser ikke, at det er lige dét, Støvring skriver. Andet er decideret umoralsk. Ikke for at tale moral – men svigter det sy på mennesket, at det er født i sin egen ret og fra fødslen er ligeværdigt medlem af et samfund, så ser det i mere end +en forstand sort ud

    At vi mennesker så diffenretierer os i udtryk og uddannelse, jobs osv. – det kan gøre, at vi anser nogle for mere værdifulde for samfundet end andre, hvor de på forskellig vis bidrager positivt, og hvor andre igen ikke evner dette. Det er en ganske anden sag.

    Det liberale – ofte diskuteret. Det er for mig at se ikke retten til at indføre alt i et samfund, det er retten og mulighederne for at tænke os om (den frie tanke) og dermed at kunne ændre til det bedre og undgå, at det ene menneske, den ene gruppe el at staten udnytter mennesker på bekostning af disses velbefindende og gode muligheder.

    Nogle skal nok have såkaldt projiceret det bedste ud i enkelte ægyptere, der er mere vel uddannede og har set mere af verden end blot Tahrir-pladsen i Cairo. Det plejer nu at være det værste, der som projektion (ubevist) tillægges andre mennesker.

    Men – at mange udover også ægyptere på Tahrir-pladsen da råbte for ikke at sige skreg ‘demokrati’ ud i verden, så diverse medier kunne viderebringe deres ønsker. Det tror jeg ikke, at vi skal minimere for meget, fordi det kan være en fortrop, den nødvendige fortrop for ændringer i retning af frihed, som demokrati jo står for, så det er nok dét, de efterstræber for sig, selv om de langt fra kan siges at have de rette strukturer og institutioner i deres samfund til en sådan opfyldelse.

    Derfor kan også specifikke grupper af stærkt autoritære politiske og religiøse mennesker rentud sagt fise rundt og ligefrem nærmest udslette ethvert spor af forhåbentlig gode kræfter, der ønsker en frihed i vestlig forstand, fremfor denne undertrykkelse, der findes i alt for mange samfund, så vi skulle tro, at vi selv var en egenart af menneskeheden.

    Det er lige før, fordi disse stærkt neurotiske ledere ikke bliver afsat og ‘likvideret’, således at de ikke mere udgør en trussel. Det er blandt andet det, der skal til – men samfundet skal i hvert fald have nogle strukturer til det først – og hvordan får de så det med så mangelfulde rettigheder og trusler på livet samt tortur og andre straffe.

    Vi skal for visse og visse forhold se på, hvilken slags leder/e folk har haft at tilegne sig værdier ud fra, ofte påduttet via opdragelsen. Det ser ofte sort ud – og der skal mere end én kovending til er jeg bange for, såvel som det muligvis aldrig sker – og kun en del af disse vil blive dræbt, så en dg når man er kært lidt træt, så samles der sammen igen til ganske det samme, fordi verdens mennesker ikke ændrer sig synderligt eller kan det – og slet ikke vil.

    Magt er ren liderlighed for nogle!

    Derfor er det liberale ikke blot liberalt, fordi det kræver et forsvar – og en indsigt så det liberale kan bevares for flest mulige – således at forstå, at vi er nødt til nu i Europa at forsvare os imod andre kultures autoritære opfattelser, så vi kan ånde frit og være frie mennesker, der ikke betaler ved kasse 1 for at blive hverken undermineret eller underkendt; men respekteret fremfor at nogen bare vil have overtaget i forhold til os.

    Derfor er vi et bedre system i forh til frihed end andre, der aldrig rigtig har hverken oplevet eller forstået det. Fordi hverken demokrati eller dette at være liberal kan tillade alt, da det kræver en vis indstilling og mentalitet samt erfaringer at kunne forstå og ligedan begå sig indenfor et sådant felt, der desværre kun er et lille felt i denne verden – og derfor må bevares og desværre også forsvares samt videreføres til trods for de mange, der gerne i deres også lederes magtliderlige bestræbelser vil andet.

    Og – dette andet har mig bekendt aldrig gavnet mennesker – og slet ikke menneskeheden!

    Det er en misforståelse af både frihed, demokrati og det liberale – at man bare kan ‘få’ sine egne ting og evt. ideer igennem. Det kan man naturligvis ikke, hvis disse ses at undergrave eller ligefrem ophæve de her nævnte ting.

    Så er det, at ‘man’ ikke passer ind – og hellere bør bo i andre lande med samme kultur, fremfor vores! Det bør så gøres i tide, før evt. børn kommer i klemme imellem 2 kulturer!

  3. Af Niels Larsen

    -

    Mehmet Sami Gür

    Det er ganske rigtigt, at tyrkerne har en rig historie. Som slavehandlere, massemordere, barnerøvere og grusomme undertrykkere bl. a. på Balkan. Det er bl. a. derfor vi afskyr jer. Og glæder os over, at I blev smidt væk fra Wiens porte i 1683.

    Du må meget gerne forklare, hvordan vores historie er selvopdigtet – herunder, hvad du drikker for at få en så tåbelig tanke?

    Og nej. De tyrkiske forbrydere her i landet har ikke andre etniske og kulturelle oprindelser og baggrunde end netop tyrkisk.

    De af dig nævnte sultaner var en stribe blodtørstige sataner, som vi kan være glade for er fortid. Men det er da muligt at Erdogan også har dem som forbilleder ved siden af Hitler. Det gør ham da bestemt ikke mere stueren, tværtimod.

  4. Af Niels Larsen

    -

    Jyllands-Posten har heller ikke meget tilovers for tyrken med den lille p*k: http://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE8886678/hvordan-ville-erdogan-reagere-hvis-tyskere-i-tyrkiet-indkaldte-til-massemoede-i-istanbul-for-at-hylde-angela-merkel/

  5. Af Peder Pedersen

    -

    Erdogan har i flere år nærmet sig salafisterne og Det muslimske broderskab, og det er forståeligt, at Bruxelles lægger afstand. Erdogan har jo demonsteret for hele verden, at han har masser af supportere, som følger ham, når han anmoder dem om at vise deres sympati i gaderne. Det muslimske broderskab er alt andet end demokratisk, det er ren gift for demokratiet. Derfor blev broderskabet væltet i Egypten.

  6. Af Niels Peter Lemche

    -

    Peder Pedersen, og hvor har du det fra? Det er jo meget sigende, at da egypterne erstattede salafisten Mursi fra det muhammedanske broderskab, kom der ikke så meget som en løftet pegefinger fra Erdogan.

    Det er klart, at han står for en islamisk linje. Man kan bare se hans kones påklædning. Rakien er også blevet dyrere. Men i hvilken grad er Erdogan islamist og i hvilken grad tyrkisk nationalist?

    Jeg synes, at du skulle præsentere dem, du støtter dig til.

  7. Af Peder Pedersen

    -

    Det er almindelig viden blandt de velorienterede, og hvis du føler dig for klog til at læse aviser, kan du google – erdogan muslim brotherhood.

  8. Af Niels Peter Lemche

    -

    PEDER PEDERSEN, ‘almindelig viden’ er ikke godt nok. Og jeg googlede Erdogan & muslim brotherhood, og der var en del hits, men intet fra seriøse kilder, som jeg ville fatte nogen som helst lid til. Altså en ommer.

  9. Af Flemming Lau

    -

    16 juni 2015: Erdogan; “Dødsdom mod Mursi er en Massacre af loven! DR: Erdogan; “Jeg vil tage de nødvendige skridt til at forhindre døds dommen eksekveres.” Jeg tror, de to “bananer” holder af hinanden!

  10. Af Flemming Lau

    -

    Siden hvornår er vi begyndt at bedømme vore politikere på deres udseende ?

  11. Af Peder Pedersen

    -

    Nej. det er ikke en ommer. Det er derimod uinteressant at diskutere med en opblæst eksprofessor, der ikke følger med. For et stykke tid siden var der en anden af slagsen, der i et læserbrev brokkede sig over borger.dk Han fik nogle barske svar om visse professorers åndsevner, da det fremgik, at han ikke kunne finde ud af det, som det offentlige regner med, at det meste af landets befolkning tager kan klare uden hjælp.

  12. Af Javier Martinez

    -

    AF FLEMMING LAU – 2. AUGUST 2016 23:24
    Siden hvornår er vi begyndt at bedømme vore politikere på deres udseende ?

    Grim her hentyder til karakter og politik, ikke udseende…Jeg er ikke borgerlig, så udseende alder mv., rummer ingen interesse for undertegnede i debatten. Kun indholdet tæller!

    Grim har mere end én betydning, afhængigt af sammenhængen.
    Du er velkommen..Alle DFére og Venstre borgere skal hjælpes mht. forståelsen af det Danske sprog..Jeg foreslår at regeringen afsætter et ekstra beløb hertil?

    “. Det er ikke Marx, men Nietzsche, man bør lytte til, hvis det liberale demokrati skal korrigere sig selv for at kunne bevares. Nietzsche påkaldes i bogens afsluttende kapitler, fordi Nietzsche bedre end nogen anden påviste, at anerkendelsens kvalitet er vigtigere end dens universalitet, som det hedder.” Støvring

    “Whoever fights monsters should see to it that in the process he does not become a monster. And if you gaze long enough into an abyss, the abyss will gaze back into you.”
    Friedrich Nietzsche

    Det klogeste Nietzsche sagde var…

    “In heaven, all the interesting people are missing.”
    Friedrich Nietzsche
    🙂

    Begge var hvad men på Engelsk kalder “materialists”…”Gud er død” sagde Nietzsche, “religion er folkets opium” Marx..AT de er modsætninger ser jeg som vrøvl..Marx satte den mindste højt og Nietzsche i hans “slave og mester” moralitet er inde på noget at det samme, men på en omvendt måde som kan og bliver misforstået af højreradikale..Det er intet galt i socialismen vil at sigte efter det højeste, og ingen love derimod..Indvidet med stort talent skattes lige så højt som andre steder, dog blot også den mindste.

    Hans “overmenneske teori” bliver tit misforstået af borgerlige højreradikale..

    “The German prefix über can have connotations of superiority, transcendence, excessiveness, or intensity, depending on the words to which it is in front.[3] Mensch refers to a member of the human species, rather than to a male specifically. The adjective übermenschlich means super-human, in the sense of beyond human strength or out of proportion to humanity.[4]

    This-worldliness[edit]
    Nietzsche introduces the concept of the Übermensch in contrast to his understanding of the other-worldliness of Christianity: Zarathustra proclaims the Übermensch to be the meaning of the earth and admonishes his audience to ignore those who promise other-worldly hopes in order to draw them away from the earth.[5][6] The turn away from the earth is prompted, he says, by a dissatisfaction with life—a dissatisfaction that causes one to create another world in which those who made one unhappy in this life are tormented. The Übermensch is not driven into other worlds away from this one.”

    “Mit bud er, at Vesten forbliver liberaldemokratisk. Men det kræver, at vi korrigerer vores orden og indoptager de nye højrestrømninger.”… s

    Mit bud er det modsatte..Den bliver mere socialdemokratisk på den rigtige røde måde…Jeg tror ikke på at , selvom det ser sort ud nu, at folket bliver lige så dumme som politikerne ønsker det, via fx nedlæggelsen og kontrol med indhold i DR.. S
    Såvel som at populistiske løgner partier som DF med dets EU venlighed, og liberalistiske indgang til max indvandrer til “slave og mester” teorien får lov at fortsætte ufortrødent..

  13. Af Flemming Lau

    -

    Javier Martinez.
    Ok! Så er det på plads!

  14. Af Rita Sørensen

    -

    Kasper Støvring –

    Tak – fremragende indspark.

  15. Af Niels Larsen

    -

    Her er også et fremragende indspark: http://nyeborgerlige.dk/tre-noedvendige-beslutninger/

    Det er at tage DANSKERNES interesser alvorligt!

  16. Af Monoteisme | ricardtriis

    -

    […] man tror det: det skyldes noget, man kan læse i psykologiens ABC, nemlig ”projicering”, se her. Han forklarer fænomenet […]

Kommentarer er lukket.