Frygt ikke ondskaben, men selvretfærdigheden

Af Kasper Støvring 64

 

 

Lars von Trier regnes af og til for at være en venstreorienteret, politisk korrekt instruktør. Men den dom er helt forkert, når man analyserer hans film, snarere end hans adfærd. Tag f.eks. filmen Manderlay, der handler om en ung, idealistisk kvinde, Grace, der kæmper for slaveriets ophør. Hendes indsats bærer frugt – i første omgang: Hun får frigivet slaverne på en plantage i de amerikanske sydstater, men hun opdager, at slaverne er modvillige og ikke helt værdsætter den løfterige emancipation, hvormed de indsættes som de nye herskere på plantagen.

 

Med god grund, for de er ikke i stand til at lede plantagen, og resultatet er katastrofalt for både slaverne og for Grace. De frisatte slaver kommer til at ødelægge plantagen og dermed deres livsgrundlag. Grace opdager de negative konsekvenser af de gode gerninger, af den i luften frit svævende idealisme. Hun frustreres i en grad, så hun ender med at piske en af slaverne som straf.

 

Vi fornemmer von Triers diabolske smil. Endnu en gang har han fået hævn over idealisterne. Den gode handling har onde konsekvenser, og Grace med det ironiske navn ender med selv at blive ikke bare lige så ond som den oprindelige plantageejer, men endnu værre.

 

Det er godt at være god, men bedre at være klog. Det bedste er ofte det godes værste fjende. Og hvor dybt stikker godheden i virkeligheden? Er den ofte ikke blot forfængelighed? Som man siger: Moralister er mennesker, der ordinerer hostesaft til andre, når de selv kommer til at hoste.

 

For tiden debatteres den gode tone, bl.a. i forbindelse med Mikael Jalvings radioprogram ”Je suis Jalving” på Radio24syv. Kanalen er heftigt kritiseret af bl.a. venligboeren Anne Lise Marstrand-Jørgensen for at ventilere ondskabsfuldheder i æteren – racisme, xenofobi, fremmedhad m.m. – som i myten om åbningen af Pandoras æske, hvor alt det onde væltede ud i en stor sky. Denne kritik har fundet hele vejen op til selveste lederpladsen i organet for landets højeste oplysning, Politiken.

 

Pernille Vermund og Iben Tranholm – det ondes furier! – har måttet holde for i en debat om den hårde tone på de sociale medier, Radio24syv laver offentlig gabestok for licenskroner og udskammer almindelige mennesker, der har dristet sig til at formulere sig groft på nettet; og senest har Naser Khader anklaget Venligboerne for at have udviklet sig til en sekt, der mest af alt er optaget af at agere gode og udskamme de onde. De gode kan som bekendt være så satans nederdrægtige. Topmålet, eller lavpunktet, kom så med Thorkild Kjærgaards udsagn i dagens Politiken om, at blå blok er ren og skær ondskab. Intet mindre.

 

Venligboerne var i udgangspunktet et fint projekt, der handlede om at styrke civilsamfundet. Men det er blevet kapret af venstrefløjen og politiseret som endnu et af ”godhedsindustriens” tilbud. Jeg er slet ikke uenig i, at flygtninge skal behandles godt, nu når de er her. Problemet er moralismen.

 

Vi undgår ikke at forholde os til moral i vores offentlige debat. Det, vi derimod bør problematisere, er moralismen, altså den selvretfærdige udskamning af de andre, de onde. Vi skal huske på, at moralisme også er et middel til magtudøvelse, måske det allermest effektive. Det har bl.a. Rune Lykkeberg skrevet fremragende om i bogen Kampen om sandhederne, men mange andre, konservative stemmer – fra Søren Krarup til Henning Fonsmark – har peget på det før. Men det tæller jo ligesom ikke inde på Rådhuspladsen.

 

I gamle dage blev magten opretholdt med fysisk undertrykkelse. Moralisme er en moderne måde at opretholde et hegemoni, og det er endda en type magtudøvelse, som magthaverne ikke altid selv er bevidste om. De repræsenterer jo ingen særinteresse, mener de, for de står i det godes, i fornuftens og det almenes tjeneste. Ikke sandt?

 

Villy Sørensen skrev engang: Den herskende moral er de beherskedes måde at beherske sig selv på og således i de herskendes interesse. Med andre ord: Moralsk udskamning af de såkaldt onde er en måde at angribe en legitim modstander og samtidig sikre sig selv en identitet som et godt, et ”anstændigt”, ”humanistisk”, ”tolerant” menneske.

 

De udskammede tør ikke sige deres mening af frygt for at blive kaldt onde. Eller de overbeviser sig selv om, at de er ude på et skråplan. De kommer til at skamme sig. Ikke nødvendigvis af fornuftige grunde, men af frygt. Man skal jo kunne se sig selv i spejlet, som man siger. Selv om man ikke er et dårligt menneske, står man i fare for at overtage de andres, moralisternes, vurderinger. Moralisme er ikke blot en effektiv, men også snedig undertrykkelse.

 

Ideologi er jo stærke trosoverbevisninger. Fra Kommunismens sorte bog kender vi eksempler på overbeviste kommunister, der på vej i toget til Gulag kunne få sig selv til at tro på Partiets anklage mod dem og konkludere: Det er godt, at jeg, folkefjenden, skal udryddes. Internaliseringen virker. Ideologien er god, det er mig, der er ond.

 

Når nogen søger at erobre et moralsk begreb, skal man være skeptisk. Hvad menes der f.eks. med Politikens leder og dens ord om, at ”konspirationsteorier, alarmisme og vilde fordomme om race er ikke public service”? Man forstår, at Jalvings program kolporterer ondsindet sladder, der slet ikke burde sendes. Men hvem definerer indholdet i disse ord, hvilke interesser har de, hvilke formål?

 

Jeg kan ikke garantere, at jeg ikke selv er genstand for den kritik, jeg her fremfører, for jeg kender min egen synd, men jeg håber, at jeg om mine modstandere altid er i stand til at sige: De er ikke onde, men måske nok dumme. Præsten Marie Høgh skrev om noget af dette i weekenden.

 

Jeg vil tilføje: Et levedygtigt demokrati har brug for klare standpunkter, skarpe konflikter og passionerede konfrontationer. Hvis vi ophører med at betragte modsanderen som en politisk modstander, men i stedet en moralsk fjende, som den onde, så risikerer man at havne i en situation, som vi kender fra historien, hvor man ser sig berettiget til at bruge radikale midler mod de onde, som man har dehumaniseret, dæmoniseret. I sidste ende bør de onde jo udslettes.

 

Som Kissinger sagde: Det er ikke menneskers ondskab, men deres selvretfærdighed, man skal frygte. Dominerer moralismen, gøder man grunden for konflikter, der ikke kan håndteres i liberalt demokrati. Og så er vi for alvor gået ind i nihilismens historiske time.

 

Moralisme har længe været dagens orden i det konfliktsky Sverige, hvor det politisk acceptable er snævret ind til en lille konform midte. Ubehagelige standpunkter er blevet udelukket fra den offentlige debat og nægtet demokratisk repræsentation, hvorfor almindelige svenskere kun tør sige deres ærlige mening på skjult kamera. Og det har ikke ført til færre problemer med ”de krænkede”, tværtimod.

 

Den moraliserende strategi er fatal, ikke bare for den offentlige debat, men for samfundet i det hele taget. For som i von Triers film kunne det være, at det er de gode, de selvretfærdige, der gør det onde.

 

 

64 kommentarer RSS

  1. Af Niels Larsen

    -

    Niels Juul Hansen

    Ydermere er vi fjernstyrede fra Bryssel, hvor 23 (?) kommissærer, heraf én dansker og 736 parlamentsmedlemmer, heraf 13 danske, i realiteten afgør 80% af, hvad der er lov og ret her i landet.

    Ergo er vi i realiteten besat af 27 – snart 26 – andre lande. Uden andre besættelsestropper end nogle få stærkt overbetalte ridefogeder i form af EU-embedsmænd.

  2. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Larsen

    Du kan da ikke have et system der, på forhånd, insisterer på så og så mange landmænd, pensionister, studerende, faglærte/ufaglærte/akademikere for at sikre et ligelig og repræsentativt udsnit af befolkningen.

    Den sidste statsleder herhjemme, der kom ‘fra folket’ var Anker Jørgensen, men jeg tvivler på, at du deler de holdninger , han repræsenterede.

    Hvis de ‘gamle’ partier ikke lever op til forventningerne, så ser du nye partier dukke op. Utilfredsheden med indvandring har eksempelvis skabt DF, Nye Borgerlige og Danskernes Parti. Det har betydet et generelt skred mod højre i dansk politik, som jeg er sikker på, at du er tilfreds
    med.

    Jeg er dog enig med dig i, at mange eksempler på magtfuldkommenhed hos vores folkevalgte har skabt politikerlede. Det begyndte med Anders Fogh – og er desværre noget, vi især har oplevet i hans parti.

  3. Af Niels Larsen

    -

    Niels Juul Hansen: “Du kan da ikke have et system der, på forhånd, insisterer på så og så mange landmænd, pensionister, studerende, faglærte/ufaglærte/akademikere for at sikre et ligelig og repræsentativt udsnit af befolkningen.”

    Det forventer jeg heller ikke. Men et system, hvor 90% af politikerne er Djøffere, hvor halvdelen af politikerne bor i hovedstadsområdet og hvor stort set ingen politikere er valgt i deres lokalområde kan på ingen måde kaldes repræsentativt.

  4. Af Niels Larsen

    -

    Jeg er i øvrigt helt enig i din karakteristik af Venstre(s politikere). Den deler vi med Jyllands-Posten: http://jyllands-posten.dk/debat/leder/

  5. Af A. Bierce

    -

    Et magttomrum er altid en invitation til en stormagt om at træde ind og sætte sig på det.
    Tykskalleland er en sådan stormagt, der med sin stærke økonomi formelig skriger efter et lebensraum, hvor landet kan udfolde sin styrke og sit ønske om udfyldning. af det magtløse tomrum.

  6. Af bent ole vesterbo hansen

    -

    Det kan anbefales at læse de indlæg der nu, af mystiske grunde, er skjult under “ældre kommentarer”. Og læs den korte og 180g mv. ang. den voksende kritik af merkel. (murder by migration, murder by merkel)

  7. Af Jens Hansen

    -

    AF NIELS LARSEN – 27. AUGUST 2016 9:42
    AF NIELS JUUL HANSE N – 27. AUGUST 2016 9:25

    Enig.
    Når selv Jyllands Posten tager afstand til Løkke og Venstre, så står det slemt til.

  8. Af georg christensen

    -

    Frygt ikke ondskaben, selv om den er skabt af godheden? Hvem skal jeg så frygte?, vil spørgsmålet, så, nok være?.

    Tro ikke på massernes religiøse og politististitiske magtbegærlige indstillinger, tro på “dig selv”,
    kæmp for dig selv, med “ærlighed og åbenhed”, overfor dig selv og alle andre.

    Ondskaben ligger i fortidens “maffiøse” lukkethed, religiøst og politisk.

    NB: Helt ærligt, tag “nej hatten” på, og sig “NOK er NOK”. :

  9. Af jørgen mikkelsen

    -

    Hvis både selvretfærdighed, ondskab og uduelighed går hånd i hånd hos magthaverne, kan det hurtigt udvikle sig til destruktion af samfundet og almenvellet. Det blev tydeligt demonstreret af f.eks. ad olf hit ler og pol pot osv. Nu om dage demonstreres det af andre top-slyngler der tænker totalitært, selvom de påstår at humanisme er deres ideal. Uden mindste hensyn til europæernes sikkerhed, økonomi og fremtid er de ved at forvandle Europa til en filial af Afrika og Mellemøsten. Det kan ende så blodigt at 2. verdenskrig kommer til at ligne et hyggeligt kaffe-selskab i sammenligning. Se 180g, snaph og den korte.

  10. Af Henrik Ilskov-Jensen

    -

    På en Ond, Ond dag steg fra det store, sorte Dyb det Onde, Onde Danske Folkeparti for at pine og plage, helt uden mage, alle pæne, anstændige og korrekttænkende humane nister i hele Danmarks land…:

    Forstå det, hvem som kan…!?

  11. Af Ny struktur på NewSpeek | Hodjanernes Blog

    -

    […] Jeppe Juhl anbefaler også ugens perle, som kan – og bør – læses her […]

  12. Af Erik Carlsen

    -

    En fantastisk spændende læsning og rigtigt godt samt uddybende læsning Kasper. Fortsæt venligst i denne. gode spændende stil. Revolutionen æder som bekendt sine egne børn. dette må være lektien om Kommunismen, eller drømmen om paradiset her på jorden. Det er altid den gamle historie igen Formålet helliger gøre midlerne. Og derfor blev millioner sendt til Gulag i CCCP. derfor sendte NAZI Tyskland sin hær ind i CCCP, med det ideale formål at fjerne Kommunismen fra jorden. Dette vanvidsprojekt lykkedes som bekendt heller ikke. Så Triers film har et evigt gyldigt tema, at frelse de udbyttede for godhedens skyld, men derefter skal der bruges magt og brutale metoder for at fastholde godhedes princip.
    Fortsæt venligst din skrivning Kasper.
    EC Vestsjælland.

  13. Af A. Bierce

    -

    @ERIK CARLSEN – 29. AUGUST 2016 8:50
    CCCP betyder
    “???? ????????? ???????????????? ?????????”, hvilket kan oversættes til:
    “Unionen af Sovjetiske Socialistiske Republikker”.
    Altså bør CCCP oversættes til USSR.

    ???? ??????? er enten ?????? eller ???????????.

    ??????!

  14. Af georg christensen

    -

    Frygt ikke ondskaben , så længe den opfattes som skabt i godhedens navn.

    Den fuldendte “GUD”, eller guder har nok i sin,deres egen fuldentheder, også fået skabt “modsætningen”, som så “LIVET” selv må tage ansvar overfor, Et ansvar, som LIVET, det tænkende ( “meneske livet”) idag, som igår endnu ikke har vist sig at have viljen til eller forståelse overfor..

Kommentarer er lukket.