Hvem er hadefuld, racistisk og provinsiel?

Af Kasper Støvring 102

 

 

DF’eren Cheanne Nielsen udtalte sig generaliserende om udlændinge og blev politianmeldt med støtte fra over 6000 personer. Der er ligesom gået mode i den slags.

 

Men nu viser det sig, at anmelderen, en vis Mille Stockner, der har været aktiv for Enhedslisten, selv er havnet i fedtefadet. Mille Stockner, der ønsker at bekæmpe racisme og hadtale, skrev til Naser Khader på Facebook:

 

»Er der nogensinde nogen, der har fortalt dig, hvor pinlig, latterlig, racistisk og islamofobisk, du er, Naser Khader? […] Håber du trives med din Uncle Tom rolle! Men igen – yuck, hvor er du nederen! […] Lige meget hvor forræderisk og racistisk, du ter dig, bliver du aldrig en del af den ‘hvide klub’. De vil altid håne dig bag din ryg. Ligegyldigt hvor meget rumpe, du slikker.«

 

Jeg ved ikke, om Mille Stockner anser sig selv for et særlig godt menneske – en hykler er jo en selvbedrager, der drager fordel af sit bedrag – men helt principielt, som man siger, giver sagen giver anledning til en håndfuld overvejelser:

 

For det første får vi igen anskuelsesundervisning i det basale forhold, at de gode er bedst til at være onde. De er i hvert fald rigtig dygtige til det. Det er i grunden utroligt, hvad en gennemført hædersmand som Naser Khader skal stå model til. Ikke blot vil islamister ham til livs. På venstrefløjen er han også en forhadt mand.

 

For det andet er det sørgeligt, at vi her til lands skal stikke vores landsmænd til myndighederne i stedet for at konfrontere vores politiske modstandere i en åben og fri debat. Lad os få ophævet racisme- og blasfemiparagrafferne hurtigst muligt.

 

For det tredje kan man undre sig over, hvorfor venstrefløjen forholder sig langt mindre aktivt, når venstreradikale forsøger at forhindre islamkritikeres lovlige demonstrationer, og især når islamister udtaler sig langt mere groft end en ung DF’er på en talerstol, der glemmer at bruge ordet ”nogle”, når hun udtaler sig om udlændinge (og, ja, Cheanne Nielsens udsagn var tåbelige).

 

Vi husker, hvordan en imam tordnede mod jøder, inden Omar Hussein dræbte Dan Uzan foran den jødiske synagoge; og vi husker, hvordan andre imamer opfordrede til vold mod børn og kvinder ifm. TV2s afdækning af moskeerne i Danmark. I de tilfælde var der ingen massive protester fra det liberale segment. Det har der heller ikke været ifm. de konstante overgreb på kvinder. Det sker ellers hele tiden, som i forgårs hvor tre iranske mænd blev sigtet for at voldtage en kvinde på Samsø, og i den nye sag fra Københavns Universitet, hvor en stor gruppe mellemøstlige mænd begik seksuelle overgreb på kvinder.

 

For det fjerde er det slående, hvor racistisk venstrefløjen er blevet. Ord som ”Uncle Tom” og kokosnød” siger det hele. Jeg begyndte at blive opmærksom på denne racistiske anti-racisme, da Obama blev valgt som præsident. Ikke mange ønskede at tale om hans politik eller meritter. De fleste var derimod fuldstændig optaget af hans hudfarve (samme Obama opfordrer nu sorte til ikke at stemme på Trump; hvad mon der ville ske, hvis Trump eksplicit mobiliserede ”hvide” imod en sort præsidentkandidat?)

 

For det femte viser denne sag, at de mennesker, der ser sig som ihærdige modstandere af DF, af det nationale og det homogene Danmark, sjældent ved ret meget om det emne, udlændinge, de udtaler sig om. Det er slående, når man debatterer med dem. Hvad der gælder her, er de små forskelles narcissisme. De slår hårdt ned på etniske danskeres ”hadtale”, men den langt alvorligere og grovere hadtale hører og ser de ikke. De synes ikke at ane, hvad der foregår i de islamiske miljøer. De kunne ellers begynde med at læse en anden hædersmand, der også tilhører en anden ”race”, nemlig Ahmed Akkaris afslørende bog Min afsked med islamismen.

 

Årsagen? Disse anti-nationale mennesker er totalt assimilerede ind i den danske nationalkultur, de ellers tager afstand fra; de er dybt konforme, for ikke at sige provinsielle.

 

Så når vi spørger: Hvem er i virkeligheden hadefuld, racistisk og provinsiel? – skal vi måske se et andet sted hen, end vi tror, for at finde svaret. Ak, ja, som Fellini sagde: moralen er sæsonbestemt og underkastet moden.

102 kommentarer RSS

  1. Af Peter Storm

    -

    Selv om andre ikke bryder sig om det og foretrækker at blive krænkede og få øje på “racister, er det stadig helt legitimt at bruge ordet neger, Konsulter en ordbog, hvis du er i tvivl. I videnskabelige afhandlniger kan det ligefrem være nødvendigt, og for os, der ikke lægger noget nedladende i ordet, er det meget afslørende, at andre finder det upassende.

    DF er et underligt parti. Det er forståeligt at et sådant parti opstår, men underligt og ubehageligt at det kalder sig borgerligt og endda konservativt. Det er socialdemokratisk beton med det syn på indvandring ,som mange af Scocialdemokratiets vælgere hele tide har haft, men ledelsen ikke har villet se i øjnene, og hvis man ikke kan se forskel på konservatisme og s-beton, er det fordi man ikke selv er borgerlig. Hvis DF og S danner regering, vil det gå hurtigere med at køre landet i sænk, og det er da muligt, at det vil være en fordel, at der sættes yderligere turbo på. Men noget oplagt politisk talent til at redde os fra os selv, er endnu ikke muligt at få øje på. Et er dog sikkert, det bliver en helt anden type, end dem vi i dag har på Christiansborg.

  2. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Henrik Ilskov-Jensen

    “Samtlige generaliseringer i det ovenstående citat af Cheanne Nielsen blev faktisk i 1970erne brugt af den ekstreme venstrefløjs tilhængere til at beskrive de private erhvervsdrivende og aktionærer af enhver art. (Dem man dengang kaldte “kapitalisterne”).”

    Enig. Derfor er det også chokerende, at DF kører nøjagtig samme linie som den ekstreme venstrefløj, som de ellers opponerer imod.

    DF har ellers lagt en hård linie overfor medlemmer, der kommer med rabiate, racistiske udtalelser. Det betyder normalt øjeblikkelig eksklusion – så længe det ikke drejer sig om medlemmer højere oppe i hierarkiet.

  3. Af Henrik Ilskov-Jensen

    -

    Til Niels Juul Hansen:

    At mange mennesker har et sort-hvidt verdens- og menneskesyn, fik vi bekræftet for kort tid siden, da Pernille Vermund fra de Nye Borgerlige på Facebook sendte sin barndomsveninde Sherin Khankan en hilsen og nogle venlige ord i anledning af åbningen af den kvindemoske i København, som bl.a. Sherin Khankan har arbejdet så ihærdigt for…

    For nogle mennesker på den indvandrings- og islamkritiske fløj, som jeg også selv tilhører, havde Pernille Vermund ved at vise en smule imødekommende venlighed over for en muslim nærmest afsløret sig som en “skabs-radikal”: En “vendekåbe” og “forræder”…!

    (Fuldstændig lige som den mindste kritik af islam eller muslimers gøren og laden af mange på den yderste såkaldte “venstrefløj”, hvor man for længst har erstattet marxismen med en mindst lige så dogmatisk multikulturelisme, straks bliver stemplet som “islamofobi” og “xenofobi”).

    Jo mere den ene yderfløj benægter problemerne i forbindelse med indvandringen, specielt i forhold til salafistiske og tilsvarende dogmatisk-totalitære islamudlægninger, der trives i muslimske parallelsamfund, des mere vil den anden yderfløj føle sig provokeret til at skrue op for generaliseringer og dæmoniseringer…og vice versa i en ond spiral.

    Det oplever vi bl.a. på Facebook. Og da jeg hørte Cheanne Nielsens udfald mod “udlændinge” på Dansk Folkepartis landsmøde, var det for mig som at høre et Facebook-indlæg af den ophidsede type blive læst op.

    AT muslimer, ikke-muslimske tilhængere af multikulturelisme og islam- og indvandringskritikere i og uden for Dansk Folkeparti godt kan tale afdæmpet og sagligt med hinanden i en gensidig respektfuld tone, kan man bl.a. høre i Rushy Rashids program “Rushys Roulette”, der sendes hver onsdag formiddag mellem kl. 10-12 på Radio24syv.

  4. Af tage pedersen

    -

    Ju ul, du har da tidligere svinet folk til. Men hvorfor skjules sobre og oplysende indlæg?

  5. Af e Larsen

    -

    Måske De Nye Borgerlige er Danmarks sidste håb.
    Mange har jo nok ventet på at DF skulle vælte Løkke, men nej……
    Mange vil nok ved næste valg belønne det nye partis ønske om totalt asylstop, udmeldelse af EU, hjemsendelser af kriminelle o.s.v.
    Jeg tror ikke at deres vælgere alle vil komme fra Blå blok, men også fra mange der har følt, volden, indvandrerbanders hærgen, tyverier, hjemmerøverier, ,voldtægter og meget mere. Mange selv i udkants-Danmark rammes dagligt. Mon ikke vælgere fra “Alternativet” og selv Enhedsliste-fans også snart har fået nok.?

  6. Af Helge Nørager

    -

    Hvorfor skal ordet provinsiel, nu kobles sammen med de 2 andre ?.

    Er det igen en københavner der forsøger at spille smart og nedladende overfor andre ?.

    Og angående blogs tema, der er vist ingen efterhånden af de nævnte som har meget at lade sig fornærme over, det er det med glashuse og sten. 🙂

    Men det er en kedelig tendens at det blåstemples at formærme og negativt generalisere andre på politiske partiers landsmøder, det er en udvikling som f.eks Søren Pind har advaret imod, og nu får jeg en spand lo..t retur 🙂

  7. Af Helge Nørager

    -

    Jeg kommer fra provinsen, og er fornærmet over overskrift, for jeg vil ikke af den grund mentalt sammenkobles med de 2 andre ord.
    Typisk københavner torskeri.

  8. Af Peter Storm

    -

    Hvilket håb skulle der dog kunne knyttes til De nye borgerlige?

    Den blå blok splittes af LA, De konservative er på vej mod spærregrænsen, Venstre kan ikke bære flere byrder. Det er den borgerlige blå blog.

    Efter et valg kommer de to socialdemokratier efter alt at dømme til magten med støtte af Alternativet. Derefter kan alle klynkerne glæde sig over, at den offentlige sektor vokser og vokser, og at det mindretal, der forsørger resten af befolkningen, bliver desperat, lukker virksomheder, udvandrer og hvad ved jeg. Jo længere DF og sosserne regerer, jo flere bliver afhængige af, at de gør det. Velkommen til katastrofen.

    Løkke Rasmussen må nødvendgivis vige, hvis han taber valget, og det gør han sikkert, så det kan I glæde jer over. Krisian Jensen er ikke kløgtig nok til at overtage. Er Søren Gade? Sig mig, læser den faste stok her på siden ikke aviser, sidder I bare og jamrer over muslimer.

  9. Af - Niller

    -

    @Tage Pedersen
    Typer som Dennis , Juul, Rikke , Lund og Niller kan brede sig ?
    Kan du ikke være lidt mere præcis og fotælle hvilke ‘typer’du henviser til.
    Debat er jo netop en måde hvor man kan give sine meninger til kende selvom disse ikke altid falder i god jord.
    Du kunne jo starte med at argumenterer imod de indlæg du ikke er enig i.

  10. Af tage pedersen

    -

    Ni ller, det forhindrer filtret.

  11. Af - Niller

    -

    @Tage Pedersen
    OK! Men det kunne jo være af interesse når du bruger et udtryk som typer -om du mener ‘ skumle typer’ – ‘frelste typer ‘ -eller hvad ved jeg.

  12. Af Erik Larsen

    -

    “Niller” – har du svært ved at se hvilke udanske typer som f.eks. Tage Pedersen nævner? Hvorfor skulle man da bruge tid på at “debattere” med dem??? Jeg har for længst set og opgivet bare at bruge tid på mennesker der i forvejen kun ønsker én eneste ting: Et Danmark der ikke er det der fandtes i de sidste mange århundreder.
    En eneste chance i dag er nok at De Nye Borgerlige – får de andre borgerlige til at følge deres ønsker om total asylstop, krav om at indvandrere skal klare sig selv økonomisk, og hjemsendelser ikke mindst af kriminelle, men også af såkaldte “immigranter”.

  13. Af - Niller

    -

    @ Erik Larsen- jamen ! Så held og lykke med de nye Borgerlige- men det bliver lidt af en opgave- V og K har jo meldt ud at de ikke deler de værdier som NB står for – DF er sædvane tro lidt valne og LA,s holdninger blafrer i vinden.

  14. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt apropos denne blogs emne – er følgende link det eneste indlæg i gårsdagens skammelbunke af nyheder – jeg finder værdig at præsentere for andre, iflg JP.dk:

    “Udlændingedebatten er blevet rituel, og de offentligt betalte medier er en del af miseren
    Først en kontroversiel udtalelse, så en politianmeldelse og sluttelig en trendy manifestation. Symbol på symbol. Væk med substansen. ”

    http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE9022969/udlaendingedebatten-er-blevet-rituel-og-de-offentligt-betalte-medier-er-en-del-af-miseren/

  15. Af Arvid Holm

    -

    Generaliseringer af større grupper mennesker er sjældent berettigede.
    Socialdemokraterne eller muslimerne gør nærmest aldrig “noget” allesammen.
    Ingen løfter dog et øjenbryn, hvis socialdemokraterne generaliseres, men mange vælger at gå helt i baglås, hvis man generaliserer muslimer.
    Men grupperne kan alligevel gøre “noget”, der godt kan være det samme “noget”, som generaliseringen påstår.
    Praktisk set er risikoen derfor det væsentlige, medens berettigelsen af generaliseringen er mindre væsentlig.
    Risikovurderingen sker dog sjældent, for debatten drejes ind på berettigelsen af generaliseringen.
    De mange, der går helt i baglås over generaliseringen, vil dermed undgår risikovurderingen?

  16. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Pernille Wermunds parti bruger fremmedhadende replikker for at fange frafaldne DFere.

    Partiet ligger til højre for LA. Vi skal huske på , at Lars Seier Christensens bror er med i partiet. Partiet er direkte fjendsk overfor pensionister og fattige mennesker. To af deres medlemmer har allerede meldt sig ud af samme grund.

    Pernille Wermund driver en lille arkitekttegnestue, som laver ombygninger af villaer, så lille en tegnestue, at de ikke engang tegner 3D tegninger. Gå ind på hendes hjemmeside og se niveauet.

    Hun vil få højere løn i Folketinget, end hun får som arkitekt. Hun bliver at sammenligne med Joakim B Olsen. En levebrødspolitiker. Smart, hun har stiftet et parti til at skaffe sig bedre og nemmere arbejde, end hun har i dag i sin på sin lille tegnestue. Hun står som nr. 1 på listen. Voila. V

  17. Af Jan Petersen

    -

    Pernille Vermund og partiet Nye Borgerlige vil eliminere bøsseklubben – Det Konservative Folkeparti – og tak for det. Endelig en kvinde med lidt nosser, som alternativ til kastrerede han/hun/hen/den/det-katte 🙂

  18. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt et par “visdomsord” fra en ægte politisk svindler og bedrager, iflg JP.dk:

    “Jens Rohde advarer mod Nye Borgerlige og deres partiformand, Pernille Vermund
    Europa-parlamentsmedlemmet Jens Rohde kalder Pernille Vermund for farlig for dansk politik og i særdeleshed blå blok.”

    Hvem tror iøvrigt på den politiske kamæleon? . . . 🙁

  19. Af bent andersen

    -

    Problemet med pernille er at hun allerede har afsløret sig selv som skabsradikal. Og hvorfor sætte en kvinde til at rydde op i det kaos som feminister har skabt?

  20. Af Jan Petersen

    -

    Pernille Vermund – skabsradikal – forklar venligst nærmere …….

  21. Af Niels Juul Hansen

    -

    Pinligt at se Pernille Vermund på Deadline i går.

    Hun siger, at man vil stille 3 ultimative krav til Løkke efter næste valg (såfremt partiet NB kommer i Folketinget). Vel at mærke 3 totalt urealistiske krav – og hun vil alligevel støtte statsministeren!!!

    Det er samme typer, der hopper på hendes retorik som dem, der støtter Donald Trump.

    Postfaktuel, varm luft (det kan godt være, at det hun siger er noget urealistisk sludder og vrøvl, men hun får min stemme).

    Good grief!

  22. Af Tom Erne

    -

    Den illiteraere boernehave, som danske politikere efterhaanden udgoer, kunne goere sig selv en stor tjeneste ved at faa knebet lidt saglighed ind i debatten.
    Der bliver smidt rundt med paastande og oneliners, som faar lov til at staa uimodsagte hen, eller i bedste fald besvares paa et tilsvarende lavt niveau.

    Hvis den unge DF’r havde gjort sit hjemmearbejde, kunne hun istedet for at kaste sine retoriske taabeligheder udover den klappende forsamling, have substantieret sine holdninger med fakta.
    Det burde vaere muligt at saette praecise tal paa, og hvilket ville have en langt stoerre og ikke mindst langt mere serioes effekt.

    Debat niveauet rangerer det pinlige, og beklageligvis har pressen ikke laengere tid og raad til at faktatjekke noget som helst i dybden, og ender derfor istedet med halvhjernede Ekstrablads chikane af enkelt personer – pt Lars Seir som overtaaben Poul Madsen har set sig gal paa.

    Det er kort sagt for retarderet et niveau at debatere saa vigtige emner paa.

  23. Af J L

    -

    Peter Storm
    Dem, der insisterer på at bruge ordet ‘neger’ , afslører netop meget om dem selv. Det er ikke overraskende at en DF-er som Søren Espersen bruger det. Du hører så til den kategori af tilhængere af ‘neger’ ordet, der refererer til en samling gamle ordbøger og leksika. Hvad med i stedet for at lytte til hvad danskere med afrikanske rødder mener om ordet, f.eks Hella Joof? Men det er selvfølgelig meget at kræve af uempatiske mennesker.

    /Jesper Lund

  24. Af Henrik Ilskov-Jensen

    -

    Om brugen af ordet “neger”. (Svar til J.L.):

    Peter Storm har ret i, at det undertiden kan være svært at undvære ordet “neger”. I hvert fald hvis man gerne vil undgå lange omskrivelser, der som regel endog er mere upræcise end brugen af ordet “neger” ville være.

    Man kan erstatte “neger” med “afrikaner”, siger nogle.
    Men ikke alle afrikanere er negere, og ikke alle negere er afrikanere…

    Man kan så sige “sort” i stedet for neger.
    Men f.eks. er mange tamilere lige så mørke i huden som negerne. Det samme gælder for Australiens urindbyggere og for papuanere, uden at nogle af disse folkegrupper er negere.

    Hvis man har behov for at udtrykke sig præcist, er det derfor nemmest og bedst at bruge det velkendte ord “neger”.
    Det er dog sjældent, at man har behov for at udtrykke sig så præcist, og derfor er jeg enig i, at siden ordet kan virke krænkende, bør man så vidt muligt undgå at sige “neger”. Især hvis der er negere til stede.
    For der er selvsagt ingen grund til at såre folk med vilje.

    Alligevel vil jeg advare mod krænkelseshysteriet:

    Vi bør ikke sige “negerbolle”; men kan vi tillade os at sige “jødekage”?

    Jeg husker en religionsdebat på P1 om jødedom, kristendom og islam, hvor P1-journalisten introdukserede Jacques Blum som “medlem af mosaisk trossamfund”.

    “Hvorfor kalder du mig ikke jøde”, spurgte Jacques Blum spontant, med en indirekte kritik af journalistens overdrevne forsøg på at være politisk korrekt…
    Det gjorde hun så i resten af udsendelsen.

    Sidst; men ikke mindst, skyldes meget af modstanden mod at opgive brugen af “politisk ukorrekte” ord, som f.eks. “neger”, ikke så meget et ønske om at håne andre mennesker; men en modvilje mod at lade sig diktere helt ned i sit sprogbrug af en veluddannet globaliseret elite, som mange mennesker opfatter som arrogant og verdensfjern.

  25. Af Henrik Ilskov-Jensen

    -

    Til Niels Juul Hansen:

    Pernille Vermund får ikke min stemme, for hun og hendes parti er ultraliberalister, og jeg har aldrig været ultraliberalist; men i hvert fald det første af Pernille Vermunds tre ultimative krav til statsministeren – et stop for asylbehandling i Danmark – er ikke totalt urealistisk:

    Visegradlandene har allerede klart og tydeligt erklæret, at de ikke vil behandle asylansøgninger fra mellemøstlige flygtninge. Og slet ikke hvis de pågældende har muslimsk baggrund.

    Som kommentar til dette første af Nye Borgerliges ultimative krav sagde DR-journalisten Niels Krause Kjær i Deadline i går, med henvisning til juridiske eksperter, at dets gennemførelse ville kræve Danmarks udtræden af EU.
    Det er ikke rigtigt, for som bekendt er Visegrad-landene ikke blevet smidt ud af EU, skønt de føre den indvandringspolitik, som Pernille Vermund kræver, at også Danmark skal indføre.

  26. Af Peter Storm

    -

    Jeg er ikke interesseret i at deltage i en debat, hvor der postes nederdrægtige indlæg som R. Harald Kritsiansens kl. 7:20. Hvad man end mener om Pernille Vermunds politiske ambitioner, har vi grund til at tro, at hun er en enlig mor, der forsørger sig selv og sine børn på hæderlig vis, og det er alt nok for ordentlige mennesker. Men altså ikke for R. Harald Kristiansen.

    Det er heldigvis hverken Søren Espersen eller Hella Joop, som jeg ikke ved, hvem er, der bestemmer, hvilke ord, der er tilladte i det det danske sprog, og så længe der er brug for neger-ordet, vil det være at finde i ordbogen.

    Her i huset spiser vi stadig med stor fornøjelse berlinere, wienerbasser, negerboller og jødekager, og det agter vi at fortsætte med, selv om I kanaliserer jeres forskellige nederlag ud i forargelse på diverse sociale medier, der er blevet samlingssted for tabere og dummies. Skulle der komme et begavet menneske forbi, anbefaler jeg satire som

    http://jyllands-posten.dk/bagsiden/RokokoPosten/ECE9024177/satire-afrodansker-til-hjemloes-privilegieblinde-uhyre/

  27. Af Henrik Ilskov-Jensen

    -

    Til Peter Storm:

    Jeg tror ikke at det er mig du sigter til med dine ord om de forargede på diverse sociale medier; men hvis jeg for dig at se alligevel skulle høre med til gruppen af de “forargede”, fordi jeg ikke bruger ordet “neger” når der er negere til stede (fordi der er jo ikke nogen grund til at sige noget, der risikerer at fornærme) vil jeg spørge dig:

    Vil du ikke også undgå “neger”-betegnelsen, hvis der var en neger tilstede…?

    P.S.: I 1960erne og 1970erne fandtes der nogle lakridspastiller, der hed “zuluer” og nogle andre og sødere lakridser, der hed “negerpenge”…”Piratos” findes stadig; men “pirat” er ikke etnisk bestemt, og som bekendt findes der jo også afrikanske pirater i visse af de afrikanske farvande…

  28. Af Magnus Culus

    -

    Fra en politisk ukorrekts ordbog:
    Nordmænd er fjeldaber.
    Danskere er fladlandslus.
    Jyder er jydetampe.
    Svenskere er köttbullar.
    En dameeskimo er en eskimø.
    Tyskere er pølseædere.
    Franskmænd er frøædere.
    Kinesere er risgnaskere.
    Journalister er bladsmørere.
    Radikale er besserwizzere.
    Socialister er røde hunde.
    Kokke er yamsekogere.
    Politikere er platugler.
    Bare et lille udvalg fra folkedybet.

  29. Af Peter Storm

    -

    “Vil du ikke også undgå “neger”-betegnelsen, hvis der var en neger tilstede…?”

    Det kommer da ganske an på, hvad samtalen drejer sig om, og hvem jeg taler med, og så længe mine bekendte af negroid race selv bruger ordet negro, ligesom i øvrigt Martin Luther King gjorde det, kan jeg da slet ikke se, at der er behov for at ændre mit sprogbrug.

    Hvad en for mig ukendt person som denne Hella Joop mener om den sag, kan jeg ikke tage mig af. Hare hun ikke bedre at tage sig til? Mit gæt er, at hun hører til de farvefikserede, der kalder sig brune eller sorte. Sådanne betegnelser finder jeg ekstremt smagløse og uønskede, og jeg håber, at de aldrig vinder indpas i det danske sprog. Racistiske, som de er.

    For mig er neger et neutralt ord, som det af og til er både praktisk og måske endda uundgåeligt at bruge, og mere har jeg ikke at sige om den sag. Jeg har aldrig spist Zuluer, men jeg har fortæret mange Bismarcksklumper, og i Sverige kalder de dem for polkagrise. Mig bekendt er der ingen danselærere for slet ikke at tale om griseavlere og dyreværnsforeninger, der raser i medierne over det navn. Dem, der raser over neger-ordet, er identiske med dem, der går meget op i hudfarven, og det gør jeg ikke. Jeg anser dem for at være hudfarvefascister.

  30. Af John Laursen

    -

    Generaliseringer om ideologier og deres troende/ undersåtter/ medløbere/ udøvere `s handlinger og i det hele taget, er i det store og hele meget almindeligt. F.eks. _ kommunismen og kommunisterne udryddede kulakkerne og sendte oppositionelle i kz-lejre i Sibirien. _ Nazismen og nazisterne udførte massemord på jøder og sendte oppositionelle i kz-lejr. Men det var ikke alle kommunister og nazister der personligt besluttede, beordrede og udførte forbrydelserne. Man kan nemlig godt støtte op om en ideologi, være en del af den, tie og samtykke, uden at man personligt har blod eller snavs på hænderne. Generaliseringer er ofte rigtige men ikke fuldt dækkende, det er jo heller ikke fuldt dækkende at omtale tyskerne som værende pølsetyskere, danskerne som de dumme danskere og finnerne går med kniv, englænderne er kræmmere, osv.

    Generaliseringer kan nok ikke undgås i en samlet, almindelig, overordnet beskrivelse. I den aktuelle sag som Kasper Støvring refererer til er det vel forkert, at vort danske demokrati med ytringsfrihed, kriminaliserer ytringer, undtagen grundløse injurier og bagvaskelse af enkeltpersoner.

    Dansk Folkeparti har gang på gang foreslået en afskaffelse af blasfemi og- racismeparagrafferne men de andre partier i folketinget har hver gang stemt forslaget ned.
    Kan vi ikke snart komme af med disse paragraffer der gør at Danmarks Domstole straffer gode, retskafne, demokratiske borgere, for at ytre sig?

  31. Af Erik Larsen

    -

    Ja, Niels Krause-Kjær VIL jo ikke frem med sandheden. I Polen, Ungarn , Tjekkiet m.fl. ser du ikke 3 personer med tørklæde på – hvorfor mon? Fordi de ikke lukker dem, tager “kvoter” og ikke lytter til Merkel. De lande er da ikke blevet smidt ud af EU!
    I øvrigt er det jo lige netop det at De nye borgelige ønsker , nemlig ud af EU.
    Men desværre kommer der kun flertal for deres 3 krav, hvis også mange til venstre for midten vågner op og sætter det øverst på deres dagsorden. V kan man ikke regne med her, sikkert heller ikke K (hvis de er der) , LA ?
    Kun befolkningen der med garanti er i stort flertal er enig med et såkaldt “muslim-stop” – så det er jer borgere der må flytte jeres stemme næste gang.

  32. Af J L

    -

    Peter Storm

    Når jeg læser dine sidste kommentarer, går det op for mig at tilhængere af ‘neger’ ordet også kan være afstumpede.

    /Jesper Lund

  33. Af Peter Storm

    -

    FARVELADEDEBAT.

    Denne debattråd viser tydeligt, hvem der er “hadefuld, racistisk og provinsiel”.

    Inden jeg tager på hul på weekendens glæder, vil jeg beklage, at Socialdemokratiet nu også er med på farveladedebatten og skelner mellem “hvide og brune”. Hvor herrebevares, og det parti vil gerne fremstå som internationalt!

  34. Af Peter Storm

    -

    Rettelse til FARVELADEDEBAT.

    Vorherrebevares, og det parti vil gerne fremstå som internationalt!

  35. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Peter Storm
    Jeg har på ingen måde betvivlet, at Pernille Wermund ikke forsørger sine børn på en redelig måde. Børnene har nok også en far. Pernille vil uden tvivl tjene mere, som politiker end som arkitekt. Jeg tillader mig, at kritisere kvaliteten af hendes arbejde, som arkitekt. Jeg bryder mig heller ikke om hendes politik, den er umenneskelig og fuldstændig urealistisk. Hvordan har hun tænkt sig at sende 250.000-500.000 mennesker ud af Danmark? Hvilke hjernetomme typer stemmer på en, der kommer med den slags forslag? Hun minder en om Marine Le Pen og Donald Trump, mennesker uden substance.

    Jeg har ingen tro på, at Pernille Wermund og hendes parti har nogen som helst ide om, hvilken politik de vil føre.

    Nye Borgeliges partiprogram mangler fuldstændig substance og er inhumant.

    Pernille Wermund har været konservativ politiker i Helsingør Kommune.

    Jeg har tilfældigvis en gammel pårørende, som bor i Helsingør Kommune. Familien har aldrig oplevet værre service for ældre end i Helsingør Kommune. Selv om kommunen skulle have gjort rent hver 14. dag, skete det ikke. Det gjorde vi. Kontakten til kommunen er horribel. Undskyld jeg siger det, de kvindelige ledere var fuldstændig uden evner for ledelse. Vi møder fulde mennesker, der giver medicin og meget andet. Vedkommende har også boet i Frederiksberg Kommune, her var servicen en helt anden. Bliv ikke gammel i Helsingør Kommune.

    Pernille Wemund har stiftet et parti og er nr. 1 på listen. Hvis partiet kommer ind, har hun sikret sig selv en plads. Jeg synes det er smart fundet på og hun hæver sin indtægt med 700.000-800.000 i forhold til det hun tjener i sit firma nu i dag. Hun fortsætter sikkert med sit lille firma.

    Jeg ser dog hellere, at hun ødelægger nogle villaer med dårlig arkitektur, end at hun ødelægger Danmark. Lad hende blive ved sin læst.

    Danmark har ikke brug for PW/Nye Borgerlige urealistiske brandpolitik. Danmark har brug for partier, der kan samle Danmark, ikke splitte landet.

    Hun bliver en levebrødspolitiker. Nye Borgerlige har intet på hjerte, andet end flere penge til de rige. Selv om hun ikke kommer ind i Folketinget, får hun også en reklame som arkitekt, hun er en snedig pige. Hun minder om Trump.

  36. Af Birgit Lajer

    -

    Det er utåleligt med fladpander, der ikke ser sig for og forstår, at vi her i landet er udsatte i forhold til indvandringen af visse indvandrere og ligefrem grupper, der ikke vil os det godt, såvel som de ødelægger det for de indvandrere, der finder alt i orden her og for sig og tillige er glade for at være her i tryghed og et velordnet land.

    De angribes således, hvis de rager frem og udsættes som vi andre, hvis de bare passer deres i tillid til land, folk og systemet her.

    Det var vist ikke førse gang en DF’er kommer i klemme og bliver dømt for at udtale sig med ‘indvandrere er’ fremfor at sige ‘nogle indvandrere er, selv om vi da er klar over, at det ikke er alle, såvel som vi på dansk siger lærere, politikere, journalister, erhvervsfolk osv. er .. uden at sige, at ‘nogle’ af disse ‘er’ . Der er vores alm sprogbrug, såvel som vi også fortæller, at dyr er .. og så den enkelte art af disse: løver, elefanter, hunde, katte osv.

    Elefanter er i vore dage udsat, så hvis jeg siger: elefanterne er voldsomt udsatte i vore dage, så er jeg forkert på den .. eller: de sorte i Amerika ..selv om det ikke er alle sorte, der er på barrikaderne nu eller udsatte som jøder (her i ubestet form, det sidste). Skriver jeg jøderne i stedet for jøder, så er jeg galt afmarcheret, da det ikke er alle jøder — men hvis jeg taler om, at de er udsatte .. så vil det formentlig ikke være at betragte som racisme ..!!!???

    Nå – ikke nemt, og det er livet altså for kort til! 🙂 God weekend.

  37. Af J L

    -

    Henrik Ilskov-Jensen

    Ordet ‘neger’ er afledt af latinske ord ‘niger’, som betyder ’sort’, så betegnelsen ‘neger’ kan aldrig være mere præcist end betegnelsen ’sort’. Men ordet ‘neger’ er et ord fra kolonitiden, hvor hvide opdelte befolkningen i kolonierne i ‘negere’, dvs. slavere, og ‘blanke’, dvs. det hvide herrefolk.

    Hvorfor bibeholde ordet ‘neger’ fra kolonitiden? Ordet ‘blanke’ er jo droppet. Og når det støder danskere med afrikanske rødder.

    /Jesper Lund

  38. Af peder pedersen

    -

    JL, dit indlæg er set tusinde gange tidligere og tilfører ikke debatten noget nyt Det får dig bare til at ligne en tre-årig, der tror, at han kan få sin vilje, hvis han skriger højt nok.

    Det er sådanne som dig og den provinsielle og ondskabsfulde Kristiansen, der får folk til at stemme på de nye borgerlige. Kristiansen bruger endda den gamle araberteknik med at skrive folks navne forkert, når de ikke kan lide dem.

    God weekend fru Hviid Lajer.

  39. Af J L

    -

    Peder Pedersen

    Nu var min sidste kommentar et svar til Henrik Ilskov-Jensen på sit svar til mig. Så hvis du ikke synes om mine kommentarer, kan du jo bare springe dem over. Det gør jeg selv med mange kommentarer. Mange af dem er jo rablende gale.

    Den gamle araberteknik? Det var måske derfor Peter Storm stavede Hella Joof forkert som Hella Joop.

    /Jesper Lund

  40. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Henrik Ilskov-Jensen

    “….men i hvert fald det første af Pernille Vermunds tre ultimative krav til statsministeren – et stop for asylbehandling i Danmark – er ikke totalt urealistisk:”

    Det er jeg ikke enig med dig i – men det må tiden vise – også om det er ultimativt.

  41. Af peder pedersen

    -

    Jesper Lund, det kommer sikkert bag på dig, men jeg ved heller ikke, hvem Hella Joof er, og hvorfor hun er så interessant i forhold til Kasper Støvrings emne, at alene henvisninger til hendes navn skulle kunne tæske andre på plads. Hvis man ikke ved, hvem folk er, kan man nemt komme til at stave navnet forkert. Noget andet er, når man som Kristiansen foregiver at vide så meget om en person, at man kan tillade sig at rakke vedkommende ned i rendestenen,

    Det er alt sammen såre enkelt men åbenbart for indviklet for dig. Det er sådanne som jer og jeres racistiske og stigmatiserende indlæg, der får folk til at stemme på Danskernes parti. Jeg fatter ikke, at journalisterne ikke forlængst har taget fat på det emne.

  42. Af peder pedersen

    -

    Det burde efterhånden være almindelig viden, at diverse lovgivning vedr. asylanter og deres underhold i en lang årrække har været overfortolket på en måde, der ikke er i landets interesse, og at der er helt andre fortolkningsmuligheder, som det står os frit for at vælge. For mig er der ingen tvivl om, at dette vil ske, det er alene et spørgsmål om, hvor lang tid det vil tage, førend ulykkernes omfang tvinger et flertal til at sørge for det.

  43. Af J L

    -

    Peder Pedersen

    Hvis det ikke er for indviklet for dig, så søg ‘Hella Joof’ i en søgemaskine på nettet, f.eks. Googles. Det er faktisk hurtigere end at skrive i en kommentar at man ikke kender hende. Det trick med at søge på navne anvender jeg selv engang imellem.

    Nu var det Peter Storm, som bragte ‘neger’-ordet ind i denne debattråd.

    /Jesper Lund

  44. Af Jan Petersen

    -

    Nu hvor ordet neger er bragt på banen, hvorfor så ikke også mulat? Iflg Wikipedie:

    “En mulat er en person af blandet sort og hvid afstamning. Mulatter har oftest lys brun hudfarve.

    Betegnelsen stammer fra det portugisiske mulato, der betyder “mulæsel” (afledt af latin m?lus “muldyr”). Ordet regnes derfor i visse kontekster nedsættende. [Kilde mangler]”

  45. Af Peter A. Storm

    -

    “Nu var det Peter Storm, som bragte ‘neger’-ordet ind i denne debattråd.”, skriver Jesper Lund 21:19.

    Så kan enhver jo gætte på, om det er så galt fat med hans IQ, at han ikke kan huske, at der var ham selv i går kl. 9:46, da han skrev:

    “Det var så helt fint at Jeppe Kofod anvendte samme strategi mod Søren Espersens “neger”-udtalelse, så han selv kunne opleve at være offer for egen kommunikationsstrategi.”

    Men det er også nemt at komme til at tænke på de to muslimer, hvis navne jeg ikke gider at slå op, som i “Debatten” blev ved med at ødelægge samtalen, fordi de hele tiden påstod, at modparterne havde sagt noget, de vitterligt ikke havde sagt. Det står enhver frit for at tjekke det.

    Så det blev som hjemme i muslimernes taberlande, ævl og kævl uden mål og med, og de lod endda, som om, at de blev fornærmede over ikke at blive opfattet som danskere. Den slags destruktive elementer burde Clement Kjersgaard ikke give taletid, før end de har lært at opføre sig ordentligt, og det gælder uanset religion og hudfarve. Men det tør han vel ikke.

    Jeg kan godt forstå, at folk er trætte af Clement Kjersgaard.. Det er meget længe siden, han var ung og lovende, og han så noget midaldrende hærget ud forleden og burde enten tage en lang pause eller stramme gevaldigt op.

    Tak for øvrigt for Berlingske morsomme tegning med Valkyrieridtet. En sådan tegning siger mere end mange ord. Løkke Rasmussen på gyngehesten – frem og tilbage, frem og tilbage og ikke ud af stedet. Samuelsen på træhesten er på vej til at gå midt over. En bleg lille eksistens på en kæphest, og DF i fuldt rustning på en stridsvogn ude heste. Ind på scenen rider Pernille Vermund som et anderledes frisk islætn og desuden værd at se på. Flot pige. .

  46. Af J L

    -

    Peter A. Storm

    Du kan så åbenbart ikke læse, hvad jeg skrev. Jeg nævnte Jeppe Kofods reaktion på Søren Espersens “neger”-udtalelse som et eksempel på en DF’er, der selv er blevet offer for egen kommunikationsstrategi. Nemlig at Jeppe Kofod først kommer med en grov påstand om at SE kalder Obama en ‘nigger’ på twitter for senere at beklage og korrigere ‘nigger’ til ‘negro’.

    Jeg startede hermed ikke en debat om ordet ‘neger’. Det gjorde du med din kommentar, hvor du opfordrer mig til at konsultere en ordbog.

    Men det har du så ikke IQ nok tll at fatte.

    /Jesper Lund

  47. Af Henrik Ilskov-Jensen

    -

    Hvornår er man dansk? (Til Peter Storm):

    “…de lod endda, som om, at de blev fornærmede over ikke at blive opfattet som danskere.”

    Jeg fik ikke set Debatten på DR-TV torsdag aften, og kan derfor ikke udtale mig om deltagerne i den.
    Derfor vil jeg tage udgangspunkt i det ofte hørte udsagn om, at:

    “Man er dansk, hvis man har dansk statsborgerskab. Og er man født i Danmark, og har dansk statsborgerskab, er man under alle omstændigheder dansker”.

    Ovenstående er korrekt i juridisk statsretlig forstand. Men Danmark er i dag blevet et multietnisk samfund, hvilket pr. definition betyder, at der ikke behøver være sammenfald mellem statsborgerskab og etnisk tilhørsforhold.

    F.eks. opfatter medlemmerne af det tyske mindretal i Sønderjylland sig, skønt født i Danmark, ikke som danskere; men som tyskere. Eller som Nordschleswiger, da mange af de tysksindede sønderjyder har en udpræget regional identitetsfølelse.

    Det samme gælder for færinger og grønlændere, der også er danske statsborgere, og derfor statsretligt set er danskere; men de opfatter ikke sig selv som danskere i folkelig forstand.

    I dag taler vi om “etniske minoriteter”. D.v.s mennesker, der bor i Danmark, og som ofte både er født i Danmark og har dansk statsborgerskab; men som folkeligt set først og fremmest føler sig som del af et folkeligt mindretal (som er hvad begrebet “etnisk minoritet” betyder).
    Af samme grund siger vi, at Danmark i dag er et multietnisk samfund.
    MEN definitionen på et “multietnisk samfund” er, som allerede nævnt, netop et samfund, hvor der ikke altid er sammenfald mellem indbyggernes statsborgerskab og folkelige tilhørsforhold.

    At være dansk har ikke noget at gøre med at tilslutte sig demokratiet, de moderne kønslighedsforestillinger, de seksuelle frigørelsestanker eller hvad der ellers fremføres af såkaldte “danske værdier”, der som regel er fælles-vestlige, og kun har været dominerende i relativ kort tid, selv i Danmark og i Vesteuropa.

    De danske nazister var også danskere, og det var netop FORDI de var danskere; men under krigen holdt med den tyske besættelsesmagt, at de blev så forhadte blandt deres landsmænd.
    Ligeledes var DKP´s medlemmer og vælgere (som der i årene efter 1945 var mange af), og 1970ernes maoistiske og øvrige venstreekstreme grupperinger rundt omkring i landet, der alle med foragt afsvor “det borgerlige demokrati”, lige så danske som alle os andre.

    Jehovas Vidners medlemmer her i landet er også danskere, selv om de afviser at deltage i demokratiet, og fastholder, at homoseksualitet er en synd.

    De der hævder, at man for at være dansk skal tilslutte sig nutidens demokratiopfattelse, vil jeg spørge: Hvad så med vore forfædre og formødre i tiden før demokratiets indførelse. De var alt andet end demokratisk sindede; men havde i stedet kristendommen, slægten, hjemstavnen og kongehuset som tilværelsens faste holdepunkter: Var de så mindre danske end vi er det?
    Naturligvis ikke…

    Dansk i folkelig forstand er man, når man anser sig selv som en del af det danske folk. Og når man finder det naturligt, at ens børn vælger at gifte sig med en dansker (som jo så vil opfattes som en landsmand), og når man ikke insisterer på at tilhøre et folkeligt mindretal (etnisk minoritet), når man bor i Danmark.
    Kort sagt, når man omtaler danskerne som “vi”, og ikke som et “de”, som man helst ikke skal komme til at ligne for meget.

  48. Af Peter A. Storm

    -

    Henrik Ilskov-Jensen
    Vi er enige i det meste, men da du nåede til konklusionen – “,Dansk i folkelig forstand er man, når man anser sig selv som en del af det danske folk”- stod jeg helt af.

    Det gælder for os alle uanset etnicitet og religion, at vi ikke selv kan bestemme vores nationalitet. Der skal være tale om gensidighed, så at det folk, vi anser os selv for at tilhøre, også anser os for at høre til, ellers ender vi hurtigt i det rene pjat og opportunisme.

  49. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Peder Pedersen, Peter Storm og Peter S. Christensen, er det mon ikke den samme person? Kunne det være, at han var tæt på Nye Borgerlige? Det tror jeg. Husk på, at sprogmennesker er dygtige til at analysere tekster. De kan næsten se hvem, der skriver teksterne, hertil kommer også ideologien i teksten, der gør det endnu nemmere.

    Pernille Wermunds navn stavede jeg korrekt. Jeg bruger ikke det du kalder arabertrik, fordi jeg er ikke araber.

    Peter/Peder, skulle jeg have stavet dit navn forkert, eller slet ikke nævnt det, beklager jeg. Bare dit ordvalg, så som arabertrik viser din attitude mod andre folkeslag. Du mener, at det er orden at bruge ordet neger, selv om alle af afrikansk afstamning ikke kan lide det. Det er hvad man kalder herrefolksmentalitet. Alle dine udtalelser falder i tråd med din politiske overbevisning og Nye Borgerlige er et herrefolksparti.

    Jeg er ikke af arabisk afstamning, min slægt kan føres tilbage til en bestemt viking og han var fredelig. Det var de ellers ikke.

    Jeg tænker som så, har Lars Seier Christensen fået endnu et parti at støtte med de Nye borgerlige. Har han lagt to frø i jorden? Har han mistet tålmodigheden med LA? Er de ikke superliberalistiske nok?

    Gamle mennesker burde ikke stemme på Nye Borgerlige af den enkle grund, at de vil fjerne alle overflødige betalinger til ældre. Gå ind og læs deres partiprogram. Læs min tekst om de ældre i Helsingør Kommune. Jeg ville ønske, at det var ukorrekt. Familien har oplevet både privat og kommunal pleje for vores ældre. De private stjal og de offentlige havde svært ved at finde støvsugeren. Flyt fra Helsingør Kommune, når I bliver gamle.

    Skal Danmark forvandles til USA? Jeg mener ikke. Med Nye Borgerlige er det slut med vores velfærdsstat og fair mulighed for, at alle kan uddanne sig på lige vilkår og de gamle vil blive røvet. Jeg er hverken DFer, eller radikal. Jeg er ikke politisk. Jeg synes heller ikke, at 150.000-200.000 indvandrere ikke skal i arbejde.

    Hadefulde og diskriminerende attitude mod indvandrere bringer bare endnu flere tørklæder på gaden.

    Der er ikke behov for Nye Borgerlige, der er behov for et parti, der kan samle Danmark. NB er et rigmandsparti.

Kommentarer er lukket.