Hvad det vil sige at være dansk

Af Kasper Støvring 242

 

 

Debatten raser efter gårsdagens Debatten. Hvad vil det sige at være dansk?

 

At være dansk er ikke det samme som at være dansk statsborger. Dét er en ren juridisk-formel kategori. At være dansk er noget kulturelt. Hvad vil det så sige? Det er straks vanskeligere at svare på, fordi kultur er noget uhåndgribeligt, det er vaner, uskrevne regler, uformelle normer, ubevidste antagelser, fordomme, værdier, adfærdsmønstre osv.

 

Vi kan starte med noget objektivt. F.eks. tilknytning til sproget og tilhørsforhold til landområdet, hjemlandet. Vel nok de to vigtigste markører for det at være dansk. Derfor har vi meget stærke udtryk for dem, vi kalder det modersmål og fædreland. Man kan også vælge at blive dansk, med Grundtvigs berømte ord, fordi det er en kulturel bestemmelse.

 

Men det er alt sammen ikke helt dækkende, medmindre vi indføjer en subjektiv dimension: Man skal også holde af det danske. Så at være dansk er en følelse, det er da i det mindste en begyndelse på en definition. Men det er en særlig følelse, nemlig en identitetsfølelse, en følelse af at være noget (nemlig dansk). Som al anden selvforståelse er den kontekstbestemt, dvs. et produkt af socialisering: af vores forældres opdragelse, af påvirkningen fra venner, kolleger, lærere, forfattere osv.

 

Det, vi påvirkes af, er det, vi abstrakt kalder værdier og adfærdsmønstre. Det er disse ting, der ”fylder” identiteten og i det mindste afgør, hvad der ikke er dansk (en salafist fra Syrien, der ikke taler dansk, men har dansk statsborgerskab, er næppe dansk). Identitet forudsætter nemlig forskel.

 

For at kunne sige, hvad der er danskernes værdier og adfærd, må vi se på det, vi ved om danskerne, dvs. det, der systematisk og i høj grad kendetegner danskerne. Og her kan vi få hjælp fra de store værdiundersøgelser (bl.a. WVS, EVS og OECD). Nederst har jeg angivet tyve ”værdier”, som langt størstedelen af danskerne bekender sig til eller er præget af, dvs. minimum omkring 75 procent af danskerne (i de tilfælde værdierne kan måles). Det er det, vi kan kalde dansk kernekultur.

 

Jeg har ikke medtaget alt, dvs. de almindelige værdier, som vi finder overalt i alle kulturer, f.eks. værdien af familien, men forsøgt at begrænse mig til det, der ikke bare præger danskerne, men også adskiller danskernes kultur fra andre kulturer i verden. Jeg har selvfølgelig også medtaget det, jeg ikke selv bryder mig om, for opgaven er at definere, hvad der er typisk dansk (ikke nødvendigvis hvad der bør være det). Listen er ikke udtømmende, men gør fordring på at være central, og der kan forekomme overlap.

 

Hvis man kan bekræfte cirka 75 procent af disse værdier – tallet kan naturligvis diskuteres – er man efter min mening typisk dansk, dvs. tilhører den danske kernekultur. Det er en svær diskussion, men alt dette giver et godt – ikke alt for overordnet og entydigt, heller ikke for detaljeret og vagt – svar på spørgsmålet om, hvad det vil sige at være dansk.

 

Jeg har forsøgt at rangordne værdierne ud fra to parametre. Dels antallet af danskere, der er præget af dem, dels i hvor høj grad de er typiske for danskere i modsætning til andre nationer i verden. Her kommer de:

 

Personlig skyld og ansvar

Lighed mellem kønnene

Tillid til fremmede og til myndighederne

Deltagelse i foreningsliv (herunder frivilligt arbejde)

Opbakning til ytringsfrihed (herunder religionskritik)

Opbakning til velfærdsstaten

Demokratisk deltagelse

Pålidelighed (”et ord er et ord”)

Sekularisering

Individualisme

Lav korruption

Tilfredshed med livet

Opbakning til folkekirken og kristendommen

Opbakning til kongehuset

Tolerance (over for religiøse og seksuelle minoriteter)

Selvbestemmelse (herunder kritisk bevidsthed og anti-autoritære holdninger)

Punktlighed

Postmaterielle værdier (f.eks. retten til abort og skilsmisse)

Alkoholkultur

Arbejdsglæde (”work/life-balance som defineret af OECD)

 

Og, ja, alt dette står – i bedste frimodige, danske ånd – til debat!

 

 

242 kommentarer RSS

  1. Af Bent Pedersen

    -

    Dybest set er vi vel ikke i tvivl om hvad det vil sige at være dansk, tyrker, og brasilianer.

    Det er vel ikke meget danskhed over at have trænet hele sin ungdom i danske fodboldklubber, og når man så bliver lidt god at pludselig at stille op fordet tyrkiske landshold i fodbold? At være danske er ikke hun rettigheder – det er også pligter.

    Hvis man som 2. generationsindvandre kan påstå sig dansk så tømmes begrebet for indhold. Jeg ville ikke drømme om at bosætte mig i Kina og så tro at mine børn født i Kina så er kinesere – det for skørt.

    Husk også på at de fleste ikke-vestlige etniske grupper ikke har tradition for at orientere sig mod en nationalstat men tribalt mod en flere tusinde år gammel stamme. Jeg tror ikke på at f. eks. kurdere pludselig som ‘danskere’ føler forbrødring med tyrkere i en dansk ghetto, for nu er de alle danske. Det jo nonsens

  2. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Bjørn Sørensen
    Har du læst om hvordan fæstebønder levede?

  3. Af Bent Pedersen

    -

    Det er åbenbart dansk at ville inkludere ekskluderende kulturer – desværre.

    Den dystopiske

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    En del indvandrere har fx 2 pas? Så – der er ikke kun danske, dvs danske statsborgere – de el deres familier har et oprindelsesland, som de dyrker, hvorfor deres børn bliver opdraget i en kultur i hjemmet og en anden kultur i de off institutioner.

    Derfor er de ikke danske i egentlig forstand – men danske statsborgere med fremmed pas og identitet. Det være sig dansk-iraker, dansk-somalier, dansk-schweizer (som jeg har hørt om, dansk-israeler, dansk-amerikaner mfl.

    Vi ville i fx mellemøstlige lande, hvis man kunne forestille sig, at vi ville emigrere dertil, ikke få et ben til jorden som kristne. De kunne endda blive nødt til også at flygte på samme måde som de indvandrere, vi har fra disse områder også i Afrika.

    Men – har de også arbejde i landet, så bidrager de naturligvis positivt til fællesskabet; men rejser en somalier, en iraker, en afrikaner med anden klædedragt, dvs som deres oprindelseslands, til udlandet og siger, at de er danske, så .. ja, deres klædedragt/er er ikke danske af den grund, selv om de har ophold i Danmark. Den forbliver deres hjemlandes nationale/kulturelle og måske politiske udtryk – ikke den danske.

    Den slags er vi nødt til at holde fast i, da indvandringen er blevet så enorm, at vi ses at skulle ligefrem implementere, at de forskellige grupper med islam som baggrund skal kunne få oprettet et lille stykke hjemland på dansk jord – udover deres private hjem.

    Derfor opponerer vi som også et nordisk folk og europæisk, en gammel kultur/er.

    Ellers taler vi eller rettere sagt visse indvandrere om imperialisme her i landet, og det er vi ikke tilhængere af. Danmark er et lille land og med en for mange uhyre stor frihed – men ikke til hvad som helst og slet ikke imperialisme ad bagvejen med fremmede til at betale fx en moské! for at vinde indpas på nordisk jord. Og – friheden bruges ved at slå os oven i hovedet med, at man skal kunne implementere islam og islamiske forhold, altså betale til et parallelsamfund, der ses at skulle opretholdes ligefrem!

    Den duer ikke, da vi tillige er et lille sprogområde og har godt og vel 5 mill indbyggere..

    Ligedan bliver man ved med at tale om arbejdskraft – vi har fået ca. 50-500.000 flere indbyggere fra lande med islam som kultur, hvorfor der nu tales om mennesker fra andre vestlige lande som arbejdskraft, da de har uddannelse i forvejen og også vil være lettere at få integreret, da de vestlige kulturer er mere lig hinanden .. og ikke underligt, da Europa i århundreder også har været leveringsdygtige med flere indbyggere til fx. USA. Og – hvorfor gør vi det – joh, fordi vi med en vild indvandring som sidste september og med flere i vente – måske også på grund af klimatiske forhold i fx Afrika, så må vi sige stop et sted for også at kunne håndtere det allerede skete igennem de sidste 40 år i Danmark.

    Og – vi har aldrig været udsat fra andre landes mennesker, der har fået ophold her i landet, for så ualmindelig selvcentreret og aggressiv adfærd som fra mennesker med islam som baggrund. De fører sig frem – og gerne på bekostning af os.

    Den slags er der i almindelighed ingen mennesker, der bryder sig om, hvadenten en dominans forsøges iblandt os selv eller fra fremmede. Heldigvis er det ikke alle fremmede, hvor nogle også holder sig for sig selv, som man talte om i 50’erne om jøderne.

    Hvad angår brødrene Melchior, hvor Arne Melchior nu desværre er død, så har der hos brødrene og i deres fars hjem været talt et ualmindeligt smukt sprog – og jeg tror, at de fleste opfatter disse som danskere – omend de har rødder og familie og interesser stadig i Israel og landets udvikling og historie. Personligt kan jeg fx heller ikke opfatte Herbert Pundik som mindre dansk end andre etniske danskere – men har en slægt været her igennem 6.7 generationer som Melchior-familien, så hænger det formentlig også sådan sammen.

    Ligedan mange med jødiske aner og slægt, dem opfatter vi oftest også som værende danske. Kinesere kom først her til landet for vel 120 år siden. Det var nyt og anderledes, og den befolkningsgruppe hørte vi faktisk ikke meget fra, de passede sig selv og arbejdede hårdt. Mange andre grupper tidligere igennem også det 20 årh.ligedan – fra også det øvrige Europa.

    Vi har fået helt, helt uhørte problemer med indvandring fra lande med islam som kultur (religion/politik) De og mange af deres familier bliver nødt til i endnu højere grad at slippe taget i tidligere tider fra hjemlandet for at det skal gå deres børn og slægt fremadrettet bedst muligt i et nyt land, hvor de skal leve fortsat..

    Det er hverken fremmedhad eller racisme at ville fortælle og forlange, at ens land bliver respekteret at nytilkomne, hvor nogle ovenikøbet vil møblere hele bulen om! Nej tak – og det er vi nødt til at ovenikøbet at få folk til at forstå. Egentlig fatalt!

  5. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Indvandrere må forstå, at rette kritikken for deres situation til de respektive lande, de kommer fra, da det naturligvis ikke er sjovt at være flygtning – men samtidig se, at det har altså en pris, pg at det ikke er de lande, de får ophold i der skal implementeres til et el flere stykker af deres egne eller familiers gamle hjemlande.

    En sådan mission er rent ud sat IMPOSSIBLE! Medmindre – man da holder med disse hjemlande og deres interesser i at nedlægge al vestlig kultur!

    Forstå det, hvem der kan!

    Opfør jeg anstændigt, dannet og respektfuldt, så lytter modparten også bedre, fordi der ER tale om en modpart, når opførslen ikke er bedre! – OG – en sådan modpart har mane af jer været med til at etablere! Vi er og bliver ikke jeres tidligere lande – ejheller mentalt, så var I aldrig kommet ind i landet, såvel som vi aldrig ville kunne forlange så meget som halvdelen af en afbidt negl i jeres hjemlande! TÆNK lige over det, inden i hævder og forlanget snart gud ved hvad af os! 🙂

  6. Af Bent Pedersen

    -

    At mennesker fra ikke-vestlige lande påstår sig fuldgode danskere allerede i 2. generation er vel det allerbedste argument for stop af islamiseringe af DK!

    Eller:

    Ønsker vi virkelig Grundloven erstattet af sharia?

    Skal vi fortsat inkluderer en kultur der har gudgiven pligt til at undertvinge de ‘vantro’?

    Ønsker vi mennesker hvis døtre ikke må gifte sig med ‘gammeldanskere’?

  7. Af Mik Frørup

    -

    Jeg er dansk, min kone er engelsk og vores børn blev født i Venezuela. Selvom vores børn aldrig har boet i Europa, så vil jeg beskrive dem som både danske og engelske fordi det er hvor familien kommer fra. Vi har selvfølgeligt lært noget af de mange kulturer vi har levet i, men det har hverken gjort os til Venezulanerer, Kineserer eller Malayer.

  8. Af P .A. Storm

    -

    Carl-Erik Pedersen. Tak for din beretning, som jeg tror, at mange vil kunne nikke genkendende til.

    Mens vi forsøger at kapere Anders Fogh Rasmussens frapperende udtalelser, vil jeg gøre opmærksom på, at den samlede danske presse, som jeg indtil videre har været i nærheden af, har ladet sig trække rundt ved næsten af en elevrådsformand, og det har den god grund til at skamme sig over. Det tager ikke mange minutter at finde relevant info på nettet.

    Jens Philip Yazdani kommer fra en meget politisk familie. Hans far Jabbar Yazdini har boet i Danmark i mere end 30 år, og hans c.v. opremser en pæn række kompetencer, mens det synes småt med beskæftigelsen. I Aarhus Stifttidende blev han dog i 2009 omtalt som en ildsjæl med nyt spændende job. Han blev som socialarbejder en af ”Natteravnene” og skulle stå for det ”organisatoriske” men også i marken.

    Derefter var Jabbar Yazdani klar til at stille op til Aarhus byråd for Socialdemokratiet, men blev ikke valgt. Man kan derfor opfatte Poul Nyrups påfaldende optræden som et forsvar for en af socialkammeraternes børn.

    Unge Jens Philip har for længst dedikeret sig til politik og er medlem af Socialistisk Ungdomsfront, der samarbejder med Enhedslisten, og søsteren er også involveret i det politiske. Familien bor ikke i en ghetto men i et almindeligt rækkehus i den forvoksede landsby Sabro nord for Aarhus, som mest er kendt for sin kro.

    Jens Philip var med i en lille delegation fra Langkær, der i 1915 deltog i Folkemødet på Bornholm, og har til Aarhus Stiftstidende udtalt sig om karakterkrav, der giver vildt stressende arbejsdage for unge i gymnasiet og på videregåene og er årsag til, at mange elever dropper ud af uddannelsen. Må det være mig tilladt stilfærdigt at gætte på, at det jo også er muligt, at de aldrig skulle have været der.

    Men nu til konfrontationen med Martin Henriksen. Den indledes nemlig med, at Jens Philip Yazdani udtaler til især Henriksen:

    ”Det I glemmer at tænke på er at vi er mange hvor vores forældre kom her til …”

    PÅ DEN MÅDE BLEV MARTIN HENRIKSEN OG HELE DEN DANSKE PRESSE SNØRET AF EN GYMNASIEELEV. Pressen hoppede, fordi den så gerne ville hoppe.

    Først langt senere kom det frem, at den ene af Jens Philips mor er fra Vestjylland, og da troede de fleste af os, vel at hun er danskfødt. Men er hun nu også det? På adressen i Sabro bor der i hvert fald en Trine, der skriver i Information, og nogen har forsøgt sig med en slægtstavle, hvoraf det fremgår, at hendes far, bedstefar og oldefar alle blev døbt Jens. Denne familie er fra Holstebro egnen.

    Pressen anmodes om at oppe sig, inden vi bliver begravet i yderligere vrøvl om den sag.

    http://stiften.dk/aarhus/unge-foeler-sig-pressede-af-karakterkrav

    ://www.dr.dk/nyheder/indland/video-elevraadsformand-til-martin-henriksen-vi-er-lige-saa-danske-som-alle-andre http

  9. Af P .A. Storm

    -

    Rettelser, ikke 1915 men 2015. og resten finder I selv ud af.

  10. Af Jan Johansen

    -

    Havde elevrådsformanden, Jens Philip Yasdani, spillet med helt åbne kort i Debatten i den forgangne uge, var der næppe nogle, der havde betvivlet, hvorvidt han er dansk. Han fortalte udelukkende, at han var født og opvokset i Danmark, havde gået i dansk skole, og at han nu går på Langkær Gymnasium, hvor der i overvejende grad går unge af anden etnisk oprindelse. Det bliver man altså ikke dansk af og heller ikke selv om, han har fået tildelt et juridisk gældende dansk statsborgerskab. Havde han åbent og ærligt fortalt, at hans mor er dansk, havde ingen været i tvivl. Han er dansk, for han har fået dansk kultur ind under huden, og det var i øvrigt også det indtryk man umiddelbart fik af ham. At det forholder sig helt anderledes for de mange unge mennesker, der vokser op i et parallelsamfund, er vel ikke så mærkeligt. En stor del af dem bærer præg af at være vokset op mellem to meget forskellige kulturer.

  11. Af Bent Pedersen

    -

    Skal København så også omdøbes lige som Konstantinopel l blev det?

  12. Af J Nielsen

    -

    “Havde han åbent og ærligt fortalt, at hans mor er dansk, havde ingen været i tvivl.”

    Det kommer vel an på om Martin Henriksen synes hans mor er pæredansker. Det er på tide at se nærmere på bedsteforældrene.

  13. Af J Nielsen

    -

    Nå den mølle kører allerede. Vi må have nogle nye begreber. Halvdansker, kvartdansker, 3/16-dansker. Kan det ikke komme til at stå i passet? Det mindste man kan forlange før en hvilken som helst offentlig debat er at disse forhold er afklaret i god tid i forvejen.

  14. Af Flemming Lau

    -

    P.A. Storm.
    Fint afdækket! Dette her, gavner bestemt ikke journalisternes troværdighed !

  15. Af Flemming Lau

    -

    J. Nielsen.
    Min erfaring er at man efter en kort samtale, hurtigt kan afgøre om hvorvidt en person, har fået dansk kultur, ind under huden! Dansk mentalitet lader sig ikke så nemt skjule. Og det er vel det det handler om! Troskab og loyalitet overfor DK. Ikke lovbrud, disrespekt, løgn og fortielser. Tror du helt ærligt at de 75 % af muslimerne der har fået dansk statsborgerskab, ville have fået det, hvis de havde givet udtryk for at samfundet skulle styres efter sharia og iøvrigt åbent givet udtryk for jødehad, den dag de underskrev betingelserne “Troskab loyalitet og respekt” for erhvervelsen ?

  16. Af J L

    -

    Mik Frørup

    Det er intet, der hindrer en person i at være to nationaliteter, f.eks. dansker og englænder. Det kræver blot at vedkommende har dobbelt statsborgerskab og føler sig stort set lige meget tilknyttet begge nationer.

    Det må så være op til dine børns statsborgerskab(er) sammen med hvilket/hvilke land(e), de føler sig tilknyttet.

    /Jesper Lund

  17. Af J L

    -

    Jan Johansen

    Hvilke præcise krav skal en person opfylde for at vedkommende er en dansker?

    /Jesper Lund

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    J. Nielsen – 11:56

    Sludder – det er der ikke tale om i denne debat; men om mennesker, der umiddelbart og her i nyere tid har familie både i Danmark, hvor de selv bor og så i et andet land, de besøger i fx ferier.

    Men – når det er sagt, så relaterer mange mennesker og helt andre sammenhænge ofte til, at en forfar var dit eller dat og kom fra det el det fremmede land. Altså snak om aner – det er en helt anden historie. Hanlder ikke om indvandringen nu.

    Men – er du ude på skrammer, så kan du jo så hive denne brøkdels-tænken frem fra den nazistiske fortid i Europa. Man var grundige i Hitler’s regime og dets håndlangere, så hold op med det!

  19. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    At være muslim, og samtidigt hævde, at man er Dansker ikke kompatibel, da den Danske folkesjæl, og demokrati, er baseret på kristendommen, vores grundlov, vores flag, og vores eksistens som nation, er baseret på kristendommen!

    Så kort og godt, når muslimer hævder, at være Danskere, er det ren og skær blasfemi!

    Kristendom, og Islam, er som ild og vand, og har intet tilfælles! Islam er lovgivende i alle livets aspekter, altså en lov religion, og kan derfor ikke sammenlignes med kristendommen og danskhed!

    Derfor kan man som muslim aldrig på råbe sig, at være Dansk, og det bliver man heller ikke, uanset hvor mange generationer man bliver i Danmark, hvis man stadig væk er muslim!

    Danmark er et kristen land, hvilket mange muslimer blankt prøver, at benægte!
    Men, at benægte fakta er idioti, og fører ingen steder hen!
    M.v.h.

  20. Af Otto Kjærgaard

    -

    Jeg synes det er et interessant bud på, hvad det vil sige at være dansk.
    Alle kan hævde, at de er danske og vi kan alle hver især selv bestemme om vi synes en anden person er dansk, derfor tror jeg ikke vi nogensinde finder den endelige formel for hvad det vil sige at være dansk.
    I min verden er der nogen, jeg ikke opfatter som danske, så er de, jeg opfatter som danske og så er der endelig en stor gruppe, de har taget nogle eller mange af de skridt, der gør, at jeg opfatter dem som danske. Man kan i øvrigt i mine øjne sagtens være en god borger selvom jeg ikke opfatter personen som dansk.
    Noget af det, der gør, at jeg opfatter en person som dansk er at jeg kan tale ubesværet med vedkommende, ikke skal tænke på om vedkommende forstår det jeg siger og forstår alle de indforståede ting, samtalen også indeholder.

  21. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Otto Kjærgaard – 13:53

    Jeg er enig i dit sidste afsnit, og det kan heldigvis også forekomme – men igen, er et menneske opvokset med én anden kultur i hjemmet, så matcher det ikke dette at være dansk, indlysende jo.

  22. Af Axel Eriksen

    -

    @ Birgit Hviid Lajer!

    Du har ret – “racehygiejne” på den måde behøver vi ikke!

    @ J Nielsen!

    Vil du beskrive fremkomsten af en 3/16 dansker. Jeg hører gerne – men du skal bruge mindst 5 generationer for at komme frem til resultatet!

    Det her drejer sig ikke om genetik i fysisk forstand – men om mental imødekommenhed for at være en del af vores samfund!

  23. Af Flemming Lau

    -

    Washington terror blev ikke begået af en latino, men af tyrken Cetin Aslan!

  24. Af P. A. Storm

    -

    Tak, Flemming Lau.

    For mange år siden skrev jeg et læserbrev , hvor jeg beklagede mig over det sprog, som næsten alle muslimske indvandrere talte i danske tv-udsendelser. Jeg var fræk nok til at give det en betegnelse, som jeg ikke vil gentage her, og reaktionen var da også en af de meget sødladne, som man i de år kunne være stensikker på (det var vist omtrent samtidig med, at Henrik Gade Jensen blev udnævnt til nazist).

    Fra den institution, der husede den øverste sagkundskab indenfor sprogforskning, kom der en kælen udmelding fra en kvindelig medarbejder, som fandt ghettosproget yderst charmerende og – ja måtte hun skamme sig – samfundsberigende. Mit ærinde var at påpege, at dette nysprog gav brugerne et socialt stempel, der ville komme til at skade dem resten af livet. Og det mener jeg stadig.

    Nu får jeg en forsinket hjælp af en kapacitet som professor i dansk Lars Brink, der i sim klumme ”Sproget” i JP d.d. har begået en meget tankevækkende lille artikel ”Accent”, som jeg desværre ikke kan linke til. Indholdet matcher denne blogdebat og understreger dens kulturelle aspekter.

    Lars Brink indleder med at kalde det for en ”skandale”, at man kalder indvandrerbørn for tosprogede: ”Ulykken er jo, at de fleste ikke taler rigtigt dansk. Og hvis udtrykket også skal dække gebrokkent dansk, er en dansker altså tosproget, blot han kan bestille en espresso på italiensk. Ægte tosprogethed vil sige, at man behersker et sprog nr. to helt på niveau med de indfødte.”

    Man ved, at hvis indvandrere skal lære at tale dansk og uden accent, må denne evne i næsten alle tilfælde tillæres inden de fylder 13 år. Men det forudsætter ”naturligvis, at de udsættes massivt for det nye sprog. Det er her, ulykken sker. Børn med ikke-europæiske sprog født i Danmark lever i den grad i parallelsamfund, at det store flertal ikke kommer af med accenten.”

    Når vi samtidig tænker på, hvor kulturelt bærende sproget er, at det er fyldt med kulturelle erfaringer og normer, er det oplagt, at vi her har at gøre med et meget stort problem, der vokser med antallet af migrantbørn i børne- og uddannelsesinstitutioner. I samme retning trækker det, at børnenes forældre ofte er uinteresserede i at lære dansk, at der derfor aldrig tales dansk indenfor familien, og den heller aldrig ser dansk fjernsyn.

    Dertil kommer så de øvrige faktorer, som betyder, at mange migrantbørn halter udviklingsmæssigt og intellektuelt bagefter, og årsagene til, at dette næsten ikke lader sig diskutere i det politiske univers. Ydermere er der de mange nedarvede sygdommes hyppighed og deres indvirken på børnenes liv, som politisk korrekthed forhindrer, at vi kan diskutere på en saglig måde.

    Alt i alt ikke lovende udsigter, hvad enten vi fokuserer på det sundhedsmæssige, det sociale, det erhvervsmæssige de økonomiske byrder, trivslen eller befolkningens sammenhængskraf og vilje til at bære et velfærdssamfund for alle.

  25. Af Jan Johansen

    -

    Jesper Lund, 13:01

    Du ved sikkert udmærket godt, at man ikke kan stille det så firkantet op, men læs lige Kasper Løvrings oplæg igen. Han har dog gjort et forsøg. Omvendt bliver man ikke dansker, fordi man er født og opvokset i Danmark og slet ikke, hvis man lever i et parallelsamfund, hvor kulturen er væsensforskellig fra dansk kultur. Det burde være indlysende for enhver.

  26. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ R. HARALD KRISTIANSEN

    hvordan levede fæstebønder?

    Holberg og andre forfattere har skrevet om det, og de var formentlig ikke særligt velstående, det var jo derfor at man lavede landboreformerne fordi driftformen var ineffektiv.
    Men fæstebondemodellen overlevede i 500 år, så det var nok ikke den rene elendighed i alle de år. Men i øvrigt var det en tryghedsmodel som fritog bønderne for krigstjeneste.

    Vores nuværende tryghedsmodel, velfærdstaten, er ved at synge på sidste vers fordi den har dræbt dynamikken og vi rasler ned ad rangstigen blandt de rigeste lande.

    De påkrævede strukturreformer som skal til for at vende udviklingen, kan man ikke blive enige om, fordi flertallet er afhængige af systemet. Så vi vil fortsætte med at dalre derud af og vi fortsætter nedturen.

    Vores velfærdsmodel var dømt til at mislykkes fordi den ikke tog højde den menneskelige faktor, fordi den var udtænkt af idealister som var besat af ønsketænkning, en idealisme som hurtigt viste sig at være urealistisk. Der har været masser af advarsler, som man konsekvent ignorerede.

    Kristendommen advarer mod at lytte til de falske profeter, fordi de er ikke andet end fejlbarlige mennesker.

    Ak ja, nu ligger vi som vi har redt og fattigdommen kommer langsomt krybende og indrager en voksende del af befolkningen som er afhængige af offentlig forørgelse og dermed forarmer samfundet som helhed.

    Er det det danskerne vil?

  27. Af Niels Lemche

    -

    Problemet med diskussionen her er nok, at man opfatter danskhed som en fastetableret størrelse; men med sådan noget gælder det, at det altid vil være i bevægelse. Jeg tror ikke, at mange i dag ville forstå, hvordan man i middelalderen så på det at være dansk, og viceversa. Vores idé om det ‘danske’ ændres fra generation til generation.

    Jeg kan godt forstå, at de ældre herrer, der optræder her, kan mene, at de ved, hvad danskhed er. Det har et langt liv fortalt dem; men de forstår ikke, at deres danskhed måske ophørte med at dominere for f.eks. fyrre år siden. Problemet for dem er så, at de ikke længere føler sig hjemme i det samfund, de lever i, “for intet er, som det var, og dengang var vi rigtige danskere!”.

    I et demokratisk samfund er det helt i orden at slås for det, som man tror på; men det er faktisk også i orden at ændre på det, hvilket jo hele tiden sker. Vi sætter nogle bestemte grænser for kampen; mens der er andre, der ikke sætter de samme grænser. Vi refererer gerne for tiden til islamister; men hvor meget værre er de end narkopushere på Christiania, som i hvert fald heller ikke vil spille ‘efter reglerne’?

    Tænk hvis det virkelig kom dertil, at vi levede i 200 år: Så ville intet være, som det var, da vi var unge. Det ville være en særlig udspekuleret straf til de gamle, som ville finde sig totalt forladt i en verden, der var ændret til ukendelighed i løbet af de mange år.

  28. Af P. A. Storm

    -

    Jeg forsøger mig med en tillempet udgave af mit tidligere indlæg.

    Tak, Flemming Lau.

    For mange år siden skrev jeg et læserbrev , hvor jeg beklagede mig over det sprog, som næsten alle muslimske indvandrere dengang talte i danske tv-udsendelser, og det var der også andre, der dristede sig til. Modreaktionen var som forventet en af de sødladne, som man i de år kunne være stensikker på (det var samtidig med, at Henrik Gade Jensen blev udnævnt til nazist). Fra den institution, der husede den øverste sagkundskab indenfor sprogforskning, kom der en udmelding fra en kvindelig medarbejder, som fandt ghettosproget fornyende og charmerende og – ja måtte hun skamme sig – samfundsberigende. Mit ærinde var at påpege, at dette nysprog gav brugerne et socialt stempel, der ville komme til at skade dem resten af livet, og det mener jeg fortsat.

    Nu får jeg en forsinket hjælp af en kapacitet som professor i dansk Lars Brink, der i sin klumme ”Sproget” i JP d.d. har begået en tankevækkende lille artikel ”Accent”, som jeg ikke kan linke til. Indholdet matcher denne blogdebat og understreger dens kulturelle aspekter.

    Lars Brink indleder med at kalde det for en ”skandale”, at man kalder indvandrerbørn for tosprogede: ”Ulykken er jo, at de fleste ikke taler rigtigt dansk. Og hvis udtrykket også skal dække gebrokkent dansk, er en dansker altså tosproget, blot han kan bestille en espresso på italiensk. Ægte tosprogethed vil sige, at man behersker et sprog nr. to helt på niveau med de indfødte.”

    Man ved i dag, at hvis indvandrere og deres børn skal lære at tale dansk og uden accent, må denne evne i næsten alle tilfælde tillæres inden de fylder 13 år. Men det forudsætter ”naturligvis, at de udsættes massivt for det nye sprog. Det er her, ulykken sker. Børn med ikke-europæiske sprog født i Danmark lever i den grad i parallelsamfund, at det store flertal ikke kommer af med accenten.”

    Når vi samtidig tænker på, hvor kulturelt bærende sproget er, at det er fyldt med kulturelle erfaringer og normer, er det oplagt, at vi her har at gøre med et meget stort problem, der vokser med antallet af migranter i børne- og uddannelsesinstitutioner.

    Niels Peter Lemche, mon ikke de fleste trods alt følger med tiden. 🙂 Mere eller mindre.

  29. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Axel Eriksen – 14:42

    Tak for ordene 🙂 – Der køres nemlig tit stereotyper, hvis man ikke kan forholde sig til det, der er lige nu og her. Som i Debatten forleden, hvor medlemmet af det nye borgerlige parti måtte sige fra, da han blev misforstået, og hvor de to debatterende danske muslimer kørte hele svinetøjet af stereotyper, hvor Østergaard (MF) nærmest ureflekteret kørte med i koret – uden egentlig at høre, hvad det drejede sig om.

    Det blev følelsesladet, hvor Østergaard selv deltog i løjerne, fordi han heller ikke forstod, hvad der blev sagt – og kørte ideologisk frihjul her samtidig.

    Noget i den stil – har desværre ikke mulighed for at høre det igen, i hv f lige nu. Men det har jeg tænkt mig i uges løb at gøre. Og – jeg tror faktisk ikke, at de deltagende med muslimsk baggrund ville bryde sig om, hvis vi sagde: Nu er du dansk – og ikke mere og slet ikke muslimsk og fra x… land – så det vil vi ikke høre mere om eller tage konkrete skridt til overhovedet at imødekomme, for nu er du dansk og dansker som alle vi andre.

    Altså – der bliver ikke skelnet ‘den anden vej’. Bedre kan jeg ikke lige formulere det nu men vi ville tage deres, eller en del af deres identitet fra dem. Derfor er der disse forskelle, vi diskuterer her el kan være det på en person med sent modtaget statsborgerskab og en indfødt dansker med aner tilbage i tid her i landet.

    Så – egtl fjollet at diskutere. Det fornemmes både af de muslimer, der bor her i forvejen og da af os, der altid med vore aner har beboet landet.

    Den liste, som Kasper Støvring meddeler om, og som vi må forstå ikke er hans egen – et er lidt kunstigt med en sådan liste – og den er for mig at se ikke fyldestgørende. Vi deler naturligvis med mange mennesker verden over de samme værdier, fordi vi kerer os om vores familier, vores børn og muligheder for indkomme, at alt skal gå vel for os selv og vore kære; MEN skl vi indrette samfund, så er balladen der – især hvor vi taler om så frie lande som Danmark, og hvor vi selv er obs på, at denne frihed ikke er kommet løbende af sig selv, hvorfor vi stejler mod tilbagestende forhold, vi faktisk også for ikke så længe siden har været igennem i forh til religions tyranni – kvinders manglende stemmeret – klædedragt mm.

    Vi har søgt, ønsket og fået et friere liv – og dermed ligedan mændene i vores samfund.

  30. Af P Christensen

    -

    Man er dansker, hvis man er vantro.
    Vi er nogle slemme nogen, men vores jordiske
    overførselsindkomster er nu rare at modtage.

    Og så sætter et flertal af os ved Folketingsvalg
    fortsat helt uforståeligt stadig kryds ved partier
    der vil fortsætte 40 års sælgen ud af vore værdier,
    i flere henseender.

  31. Af Mehmet Sami Gür

    -

    HVAD ER DANSKHED?

    Der findes ikke en 100 % ren og fri race! Så, hvad er danskhed? Danskhed er blandet med andre etniske og kulturelle aspekter.

    Kan man bevise, at der er en sammenhæng mellem vikinger for 1000 år siden og nutidens ’såkaldte’ danskere? Det er vanskeligere end at sige svært, hvilket er umuligt.

    Så, hvad er danskhed? Det er der ikke et konkret svar på. Sandheden er, at begrebet kultur er under udvikling hele tiden og bliver påvirket af andre kulturer. Ligesom kulturen bliver mennesket moderniseret med tiden og tilpasser sig den pågældende mode.

    Det er umuligt at blive til et helt menneske, hvis man lever isoleret. Man kan ikke i teoretisk forstand være f.eks. tyrkisk-tyrker, når man bor i Danmark (Jensen, 1998, s. 23). Kulturel identitet er en form for social identitet, der er konstrueret i relation til andre mennesker (Jensen, 1998, s. 49). Identitet skabes i interaktion med andre mennesker ud fra den måde man bliver talt til og lyttet til. Der er altså her tale om social forankring (Jensen, 1998, s. 51). Vi kan lære at blive mennesker af andre mennesker, og derfor er kultur nødvendig samfundsmæssigt. Et samfund kan defineres som et system af roller, pligter og relationer, hvor de flestes behov bliver tilfredsstillet. Kultur er de tanker, kundskaber og færdigheder mennesker har tilegnet sig som medlemmer af et samfund (Eriksen og Sørheim, 2003, s. 44). Folk, som lever samme sted ofte har meget til fælles, f.eks. fælles sprog, religion, skikke, tøjstil osv., men de kan være forskellige på mange andre måder. Mennesker kan have en forskellig personlighed, selv søskende kan være forskellige, og det samme gælder for såvel minoritetsbørn som de etniske danske børn. Kultur forandrer sig i den globaliserede verden og især i moderne samfund er folk utroligt forskellige uanset hvilken baggrund, hudfarve, køn, etnicitet og religion det er. Det er ikke nok at kende til en kultur for at forstå individerne. Individer er nemlig forskellige. F.eks. det, der for ældre generationer opleves som nyt og globaliseret er for den kommende generation en del af deres egen kultur (Eriksen & Sørheim, 2003, s. 46).

    Når politikere taler om fremmede kulturer, kulturforskelle osv., så kan de let komme til at misbruge disse begreber i mødet mellem etniske minoritetsbørn og etniske danske børn. Det kan f.eks. være nemt at give kulturforskellene skylden for alt, hvad der er problematisk mellem minoriteter og majoriteter (danskere), snarere end forhold i det omgivne samfund (eks. diskrimination, racisme, udelukkelse og m.m.). Politikerne ophæver den danske kultur i form af den objektive ´sandhed`, den eneste rigtige måde at gøre det på. Derfor går politikerne fastlåste og forudindtagede ind i kulturmødet. Det kan risikere at blive signaleret som om, at ”vi ved bedre”. Derefter kan der opstå misforståelser og man får derfor aldrig at vide, hvad og hvordan den anden tænker, fordi politikerne tænker entydigt ud fra deres egen kultur. Det hæmmer dialogen og kontakten og fastholder ´den anden` i et bestemt mønster.

  32. Af Kasper Støvring

    -

    Hos nogen af jer er der den misforståelse. At listen skulle være min egen subjektive. Det er den ikke. Her kommer nogle kommentarer, som jeg delvis også har skrevet om i andre sammenhænge: Det er en meget vigtig diskussion, der handler om sammenhængskraft, frihed og velstand. De vigtigste ting for en nation, i hvert fald for en vestlig nation som Danmark. Listen gør i øvrigt fordring på at være objektiv, det er ikke min subjektive præference. Den er baseret på de mest omfattende og mest anerkendte værdiundersøgelser, vi kender. Hvis man synes, der er noget galt med min liste, så burde man kritisere World Values Survey, European Values Survey, OECD og alle andre, der undersøger nationale værdier og kendetegn.

    Debatten om danskhed var igen ved at skride ud i den sædvanlige, håbløse metadebat om “tonen”. Må Martin Henriksen sige det, han gør, er han ond, dum, grim osv.? Heldigvis ser jeg, at de fleste tager den gode debat og evt. kritiserer DF’s syn på det nationale og i stedet argumenterer for sit eget. Glimrende! For debatten om det nationale angår det allervigtigste for et samfund: Sammenhængskraft.

    Efter min mening er der ofte et sammenfald mellem det etniske og det kulturelle, men ikke nogen nødvendig sammenhæng. Man kan *blive* dansk uden at *have* danske aner.

    Følelser for sproget og territoriet er jo de vigtigste, jeg nævner. Skulle jeg være mere normativ og lave min egne bør-list, ville jeg være mere konservativ, kulturel og partikulær og vil derfor (også) pege på andre ting. Det gode ved listen baseret på objektive undersøgelser er, at andre så ikke kan sige, at jeg skal bestemme, hvem der er dansk.

    Nogen af jer mener, at personlig skyld og ansvar er universel. Det er den ikke, den vil trumfes af andre etiske systemer fx kollektivistiske og fatalistiske kulturer præget af skæbnetro, determinisme og/eller en almægtig gud. Personlig skyld og ansvar gør sig gældende som fundamentale værdier i protestantiske kulturer bl.a. pga Luthers stærke betoning af samvittigheden.

    Hver “værdi” på min liste har opbakning af ca. mindst 75 procent af den danske befolkning (hvor dette kan måles). Jeg skriver, at hvis man bakker op om 75 procent af samtlige “værdier” på listen, så er man dansk, i betydningen: tilhører den danske kernekultur. Der er selvfølgelig masser at diskutere: hvor sættes grænsen, kan alt dette opgøres i tal, hvilke værdier vejer tungere end andre, osv. Men jeg synes, at mine tanker er en god tommelfingerregel.

    Kan man “sagtens” være fx muslim og dansker. Hvis vi nu igen henholder os til min list, så er der meningsmåling fra Wilke, der viser, at 77 procent af muslimerne i Danmark mener, at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud. Og den store WZB-undersøgelse viser, at 65 procent europæiske muslimer mener, at religiøse love skal stå over sekulære love, og 60 procent afviser at have homoseksuelle venner. Er de stadig danske (tyske, svenske, osv.)? De kan selvfølgelig være lige gode mennesker af den grund.

  33. Af Jan Johansen

    -

    At være dansk statsborger er ikke det samme som at være dansk.

  34. Af P. A. Storm

    -

    Kasper Støvring skriver:

    “Personlig skyld og ansvar gør sig gældende som fundamentale værdier i protestantiske kulturer bl.a. pga Luthers stærke betoning af samvittigheden.”

    Ja, og det er meget væsentligt at fremhæve. Men også dybt foruroligende, at vi i disse år ser, at ansvarsfølelsen smuldrer og at krævementalitet, selvmedlidenhed, afstumpet opførsel og selvoptagethed har kronede dage.

    “Efter min mening er der ofte et sammenfald mellem det etniske og det kulturelle, men ikke nogen nødvendig sammenhæng. Man kan *blive* dansk uden at *have* danske aner.”.

    Med de ord mener jeg, at du ophæver nogle dybe aspekter i begrebet “et folk”.
    Der er forskel på at være dansk og at tillære sig nogle danske vaner, og den forskel handler ikke om, at noget er bedre end noget andet.

    Med pivåbne grænser og millioner på vandring mod vores rigdom med rettigheder i hånden, som vi selv har foræret dem kvit og frit, giver det ikke meget mening at omtale det lille danske folk som et flertal. Mange fortæller os da også, at vi har kurs mod at forsvinde.

    Danmark et land, der er på vej til at blive beboet af ikke ét men flere folk, og det må Enhedslisten og socialisterne så glæde sig over, så længe de kan, men det bliver deres vælgere, det kommer til at gå hårdest ud over.

  35. Af J Nielsen

    -

    “Efter min mening er der ofte et sammenfald mellem det etniske og det kulturelle, men ikke nogen nødvendig sammenhæng. Man kan *blive* dansk uden at *have* danske aner.”.

    Det må være rigtigt. Der er jo også noget der hedder adoption.

  36. Af J Nielsen

    -

    “Men – er du ude på skrammer, så kan du jo så hive denne brøkdels-tænken frem fra den nazistiske fortid i Europa.”

    Ude på skrammer? Jeg træner til en Ironyman. Det er kun én disciplin og den hedder Multiple Sarcasm.

    “Vil du beskrive fremkomsten af en 3/16 dansker. Jeg hører gerne – men du skal bruge mindst 5 generationer for at komme frem til resultatet!

    Det her drejer sig ikke om genetik i fysisk forstand – men om mental imødekommenhed for at være en del af vores samfund!”

    Det er da rigtigt, men jeg kan bare konstatere at nogen åbenbart finder det relevant at grave rundt i en gymnasieelevs bedsteforældres herkomst. Og jeg synes den opførsel er så perverteret at den bedst beskrives ved brøkregning.

  37. Af Jan Johansen

    -

    J. Nielsen, 0:39
    “Der er jo også noget, der hedder adoption”. Ja, og da er der vist ikke ret mange, der tvivler på danskheden. Det bekræfter blot betydningen af den kulturelle dimension. Omvendt ses rigtig mange eksempler på udefra kommende familier, der isolerer sig i hermetisk lukkede enklaver, hvorved de fastholder deres oprindelige identitet. Børn og unge mennesker, der vokser op i sådanne miljøer, får meget svært ved at lade sig integrere i det danske samfund, men OK, det er så forældrenes valg, men er det fair over for den opvoksende ungdom?

  38. Af Niels Peter Lemche

    -

    Kære Kasper,

    Der findes ikke noget, der hedder ‘objektiv videnskab’. Det ved du godt. Det er altid afhængigt af valg, valg af metode, valg af spørgsmål. Men skriver du uhildet, så er den god nok, sådan da.

    Dansk og muslim: Det kniber for mange i dag at acceptere det, men om 100 år? Som jeg allerede har sagt, er danskhed ikke en konstant størrelse, men noget, der hele tiden er i udvikling. Den udvikling kan man forsøge at påvirke i den ene eller den anden retning, og det er aldeles legitimt.

    I virkeligheden handler det derfor om, at man selv er overbevist om, at man er dansk og sætter lighedstegn mellem sin opfattelse og det, der skulle være kollektivets opfattelse, og så er vi inde i en dødsensfarlig spiral, for så skal vi snart have et ordenspoliti på gaden, der kan slå ned på enhver, der ikke følger trop. Det er det, man altid ser i diktaturer, både til den ene og til den anden side..

  39. Af Niels Peter Lemche

    -

    P. A. STORM, jo, de fleste ‘følger med tiden’, og så alligevel, hvor længe? Men det er f.eks. rigtigt, at ældre i stort tal har taget computorteknologien til sig, og det er jo et godt tegn. Men forandringsberedvilligheden mindskes med årene, og sikkert i høj grad hos mange pensionister, simpelthen fordi vores kontaktflader ændres.

  40. Af Henning Svendsen

    -

    At være Dansk -ja det er foreksempel at .heppe på denne Trump !nu skal han lige tackle sagen med de skydegale betjente få dem smidt i fængsel og deres overordnede skal selvfølgelig sparkes ud
    Og så skal han ellers fortsætte med de gode takter
    Han har både Ellemand og Berlingske på nakken og med kurs mod det Hvide hus er det en ganske god ballast

  41. Af Axel Eriksen

    -

    @ J Nielsen!

    Jeg har forstået, at du er en “Ironyman” – ikke videre træning nødvendig.

    Og overdrivelse er som bekendt fremmende for forståelsen – er det rigtig opfattet?

  42. Af Flemming Lau

    -

    Jeg kan ærlig talt aikke se det store fortolknings problem med danskheden!

    Den der ansøger om statsborgerskab er motiveret i at blive en del af Danmark, dansk kultur på det tidspunkt der søges og med en vilje til at bidrage med al sin styrke i taknemmelighed over at have fået muligheden!

    Der underskrevet et juridisk dokument til lov om indfødsret der indeholder 4 kulturelle egenskaber
    1. Ærlighed om motivet for ansøgningen.
    2. Troskab imod danskheden pt.
    3. Loyalitet overfor danskheden pt.
    4. Respekten for lovgivningen herunder Grundloven.P t.

    Boghandleren fra Brønshøj Mansour mistede sit statsborgerskab efter sin 3 dom!
    Det skal være langt lettere at fratage statsborgerskabet ene som så. Vi har folk der har været udvist 5 gange. De er her stadig, på tålt ophold og fortsætter deres kriminalitet. De er uhyrligt og ganske utåleligt!

  43. Af Birgit Lajer

    -

    J Nielsen – 1:00

    Der skal ikke regnes med brøker – og jeg har hørt, at nazisterne dengang regnede ned til også 16-dele. Usmageligt og sygt.

    At vi taler om gymnasie-eleven fra Debatten forleden er fsv naturligt nok, da han hedder Jens og Philip til fornavn. Klogt af hans forældre, da han skal leve iblandt danskere – også fremover. En tiltalende ung mand, der dog ikke tænker sig om og vil have flygtninge integreret i velhaverkvarterer og ikke i ghettoer, hvor de ikke kan betale huslejen. Det kan mange alm danskere heller ikke – og må bo i ringere boliger og endog i ghettoerne, der tales om. Han har naturligvis aner også i Danmark via sin mor, må jeg gætte på.

    Men – det handler om ret indstilling og imødekommenhed også fra indvandrere, da de ikke kan regne med at få ‘lille Somalia, lille Pakistan, lille Kina, lille Syrien, lille Libanon eller Palæstina osv. dannet her med fremtrædende roller i et etableret samfund igennem mere en 100 år som det danske, hvor vi har lov og orden, et specifikt retsvæsen, der overhoveder ikke matcher det muslimske. Vi har andre værdier i forhold til det enkelte menneske, der har krav på retsbeskyttelse mm. Så – landets retsvæsen er også influeret af landets holdning til vores religion tillige.

    Vi er ikke her til lands interesseret i hverken autoritære eller totalitære systemer, hvorend de måtte komme fra. Det ville være et tilbageskridt – og ligefrem for hele menneskeheden og dens velbefindende. Deet er direkte sygt med sådan en indstilling: at have magt over andre mennesker helt ind i deres spisevaner, beklædning og tillige sexliv.

  44. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Jeg syntes, at diskussionen om, hvad det vil sige, at være Dansk, er blevet lidt for vidtløftig, så lad os prøve, at koge den ned til de fakta vi har!

    Danmarks og Europas befolkningers styreform, som er demokratisk er udviklet af kristendommen, og den Romersk katolske lovgivning!

    En majoritet af muslimer er anti demokratiske, og foretrækker sharia lovgivning, derfor kan man ikke være muslim, og hævde, at man er Dansk/Dansksindet!

    Europa har to gange smidt muslimerne ud af Europa, (fra Spanien, og Østrig), og vi bør nok regne med, at Europahar haft en god grund til dette!
    Det er derfor højst sandsynligt, at muslimsk afvisning i Europa vil ske en tredje gang!

    Så modsat vor “ikke stuerene, Poul Nyrup Rasmussen”, vil jeg påstå, at man ikke kan være muslim, og samtidigt blive betragtede som Dansk, med Danske værdi normer!
    M.v.h.

  45. Af Birgit Lajer

    -

    Mehmet Sami Gür – 25. september – 21:20

    Jamen, så må vi spørge, hvorfor det du kalder diskrimination og racisme!?

    Det er netop, at kulturforskelle og dermed også retspraksis dybest set er ganske forskellig, hvorfor vi stejler over bare tørklæder. Disse er ikke altid så uskyldige, som de ser ud til – altså personen el dennes familie bag. Det er ganske far out i Danmark – også at forsøge at dominere hinanden med: hvorfor går du ikke med dit og dat. Og – her altså tørklæder, hvor de ikke ses båret af kvinder med islam som baggrund og altså siges til dem af andre med denne baggrund. Social/kulturel og endog måske politisk kontrol!

    Den duer ikke her i landet med en sådan ensretning – det at være dansk er at forstå landet og dets kultur incl. kulturelle institutioner og landets litteratur, dets geografiske beliggenhed og klima og ‘udseende’, ikke egtl bjerge fx, havet udenom ved alle kyststrækninger, dets sæder og skikke, dets retssystem -‘ og ikke kun at have bevæget sig i mere mindre end 3 km’s afstand fra en ghetto-bopæl eller blot badet i en gruppe af ligesindede med alt tøjet på.

    Det gør vi ikke i Danmark, vi klæder os efter vejr og vind og også ved badning – og ligegyldigt om denne heldragt af en burkini skal imitere noget mindre beklædning, så er det for os at se fuldstændig tåbeligt i en sommerhede, hvor de fleste nyder netop det salte vand, så forfriskende det nu kan være, såvel som folk med hudproblemer ligefrem nyder, hvis de har råd til at tage på ferie sydpå i varmen og netop badevandet. Et ganske særligt velbefindende for de, der kan lide at bade i havvand.

    Det må muslimske mænd godt boltre sig i med blot shorts eller badebukser – kvinderne er enten i fuld sort ornat med tørklæde og flagrende kjole-stof, der først flyder ovenpå vandet – og hvor det vil være lettere at drukne. Har man prøvet det mere ‘nøgne’ look, så vil det bare ved tanken være forfærdeligt at skulle have stof på over hele kroppen, hvor de unge muslimske kvinder står og tørrer sig bagefter med et håndklæde, altså udenpå det tøj, de har på til badet – det lærte vi som børn, at det giver forkølelse, hvis man ikke hurtigt bliver tør på kroppen, såvel som nogle også, hvor det kan lade sig gøre, tager et dyk under bruseren for at få det salte havvand fra kroppen, så saltet ikke sætter sig som en slags hinde på huden og gør den mat i en el anden forstand.

    Det er meget enkelt at være dansk i og for sig – og det er disse autoritære og totalitære udtryk, vi reagerer overfor, hvor vi møder dem. Vi har ingen interesse i hverken sharia eller andet indført el implementeret i Danmark, hvor vi med så stor en muslimsk indvandring må sige med et af vores ordsprog: Skik følge eller land fly.

    Og – da mange rejser hjem på ferier, så .. ja, hvor der ikke er børn involveret, så må det være nemmere at vende tilbage, hvilket jo en del gør, når de bliver gamle og skal dø og siden begraves.

    Blot ud fra, at det er vanskeligt at forene kulturer, hvor vi med mennesker fra igen andre kulturer ikke har haft et sådant besvær og diskussioner nærmest i det hele taget – nok også fordi de ikke har haft besvær med vores land og kultur i større omfang, hvor også friskole kunne etableres; men nu er det blevet for meget i Danmark, vi gider ikke mere vrøvl og diskussioner. Landet er, som det nu engang er, og hvad Vikingerne angår, så hæger vi om landet, som det da også var – og siden igennem mere end 1000 år, hvor vi også har udviklet os videre frem fra en feudalisme og enevælde mmm. Så – fat det dog:

    At friheden står øverst – og ikke til at indskrænke mennesker til en bylt tøj – her kvinderne! AF bare skræk for at blive hanrej, hvor mænd beholder deres ‘privilegier’ med flerkoneri i nogle af de hjemlande, hvor der til os også kommer indvandrere fra. Ingen behøver endog at bekende sig til landets tro. Vi har ikke så stort antal af katolikker – de vil også gerne mere her til landes, så dem er vi heller ikke direkte yndere af i det øjemed.

    Alt sådant kan der ikke tages ind her eller nødvendigvis tages højde for.

    Religion burde være en privat sag. Det var det i min barndom og ungdom, hvis man var dannet og høflig. Ellers kunne man blive uvenner med venner og gud og hver mand.

    Behold jeres religion inden for de rammer, det kan lade sig lovligt gøre i Danmark – ellers er det langt mindre egentlig religion, vi har brug for, til at tyrannisere folk og fæ med; men bevare det af kulturen, der fungerer og ligedan respektere tiden før, hvor det kan lade sig gøre – og så længe der kun diskes op med fx mindre frihed og dominans, så må det afvises i vores samfund og del af verden, den vestlige.

    Nok har vi religionsfrihed – men ikke til at dominere et land og dets befolkning med, når man gerne vil have implementeret alt muligt – og moralsk, som det ses, dvs undertrykkende – hvor det ulmer med om ikke alt, så meget, hvad der er naturligt for mennesker nedenunder! Den slags giver siden problemer af dimensioner for den enkelte og for et samfund.

    Og – vi øver os her til lands i at blive endnu bedre – vide bedre, indtage nyt – men ad frivillighedens vej. Vi vil ikke kostes rundt med – og indvandrere må desværre forstå, at der samtidig er en pris ved at være flygtning: Så ret skytsene mod det hjemland hver enkelt kommer fra, dvs gå til roden af ondet – fremfor at belaste os med alt muligt.

    Det er få steder i verden, vi har så megen frihed – og meget få steder, at du kan kalde en politiker ‘idiot’ eller en politisk modstander politikere imellem for alt muligt .. vælg selv.

    Fuldstændig tåbeligt, at vi skal definere – også over for unge mænd og debatører, der har gået i dansk skole og måske også i gymnasium – hvad der er dansk. Og – lige det med tørklæder, som i hv f den ene gik ind for, så …glem det!

    Så længe indvandreres hjem er så direkte med den gamle kultur, så vil der netop gå generationer, før det kan nogenlunde først, hvad danskhed er – og i øvrigt ligedan i de andre lande, der har givet ly og hjem samt betaling for ophold, uddannelse mm.

    Problemet forstærkes, da vi kan imødese endnu flere flygtninge, der vil søge også her til landet. Derfor må vi sige stop nu – ellers går det også i sidste ende ud over de, der allerede er har af indvandrede, og som befinder sig vel og har forstået vores frihed og form for styre. Samt kultur. Men – naturligvis vanskeligt for mennesker, der har måttet opvokse med, at alt fortælles dem, hvad de skal gøre. Ellers er de forkerte og må ændre sig – i selv helt private forhold. Det er at ødelægge mennesker potentiale.

    For mig personligt, så er det en fornærmelse, når en kvinde bærer niqab – altså tildækket ansigt. Jeg kan ikke se mennesket og dermed vide, hvem jeg egtl taler med.

  46. Af Niels Juul Hansen

    -

    Hvornår er man dansk/udansk?

    Da jeg for mange år siden kritiserede Fogh og hans skødehundsmentalitet overfor Bush i forbindelse med invasionen i Irak på diverse debatblogs, fik jeg og andre med samme holdning at vide, at vi var udanske, og burde støtte op om invasionen. Ja, selv udtryk som 5. kolonne dukkede op i debatterne!

    Idag mener et stort flertal i USA, Storbritannien og Danmark at invasionen var en katastrofal fejltagelse, og en medvirkende årsag til de problemer, vi i dag ser i Mellemøsten.

    Er det virkelig danskhed blindt at følge ‘den store leder’?

    Fy for en muggen fredspibe!

  47. Af Inge Petersen

    -

    At blive født i Danmark gør dig ikke til dansker! Punktum. Er dine forældre tyrkiske, afghanske, palestinænsiske eller andet, så er du af tyrkisk afstamning, men født i Danmark. At få tildelt Dansk Statsborgerskab gør dig heller ikke til “dansker”. Du er stadig af udenbysk afstamning i andet eller tredje led. Der skal virkelig gå en del år – ja næsten århundreder – før du er dansker. Du vil stadig være “født i Danmark men af tyrkisk afstamning” f.eks. Vi taler stadig om mange af vore kendte som “de stammer fra Tyskland eller Frankrig eller England”, underforstået, de er ikke af dansk afstamning. Tag f.eks. mange af vore gamle adelsslægter. Vi siger stadig – nu 4-eller 500 år efter – at slægten indvandrede fra Tyskland! Så stop alt bøvleriet. Det forplumrer bare realiteterne.

  48. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Inge Petersen

    Dit indlæg minder lidt om den diskussion, vi har haft i mange år herhjemme, længe før vi fik det store antal flygtninge og indvandrere.

    Hvor mange generationer skulle der gå inden man i lokalsamfundene uden for storbyerne blev accepteret som ‘den ægte vare’ og ikke bare betragtet en ‘tilflytter’?.

    Samme vin, bare på nye flasker!

  49. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Jeg undrer mig over et emne, som er i periferien af bloggens emne, følgende: når jeg tænker tilbage til ca. 1950erne, mener jeg, at mit Danske pas dokument, var udstyret med information om, religion- erhverv- øjnenes farve- og hår farve, og når jeg nu undersøger mit ca. 1 år gamle pas, så findes disse oplysninger ikke med mere!
    Da det jo er ret vigtige oplysninger, undrer det mig hvorfor de nu er borte?
    M.v.h.

  50. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Carl-Erik Pedersen

    Et pas er dokumentation for identitet og nationalitet.

    Du er såmænd bare blevet overhalet indenom af den nye teknologi.

Kommentarer er lukket.