Globalisterne er dybt nationale

Af Kasper Støvring 40

 

 

I Berlingskes serie om borgerlighed er turen nået til historiker og museumsdirektør Ulla Tofte, der i lighed med andre i serien udtømmer begrebet om borgerlighed i en grad, så vi står tilbage med noget, der er meget vanskelig at skelne fra traditionel venstrefløj. Man kalder det nogle gange ”anstændig borgerlighed”, Tofte og ligesindede kalder det et liberalt eller ”globalt” projekt.

 

Fjenden er ”xenofoberne”, og det må være de nationale: Dem, der står for det ”samfundsbevarende” projekt, som er ”dødsdømt”. Allerede her ser vi den første fejlslutning. For nationalstaten er så levende som aldrig før, og antallet af nationalstater er i efterkrigstiden mere end fordoblet på verdensplan. Globaliseringen er overvurderet. Kun tre procent af verdens befolkning bor i et andet end land end det, de blev født i.

 

Nå, Men Ulla Tofte bekender sig i lighed med Rasmus Brygger til et værdifællesskab, der ikke kender til nationale grænser. Vi har ”værdimæssige åndsbrødre i Oslo, Odessa og Oregon”. Vi, den nye globale borgerlighed ”sætter mennesket i centrum”, ja, hele ”menneskeheden”.

 

Men som Schmitt skrev: Den, der siger menneskehed, lyver. At appellere til ”menneskehed” er det klassiske forsøg på at forsvare sine særinteresser ved at camouflere dem, som om de var i alles interesse. Den ”globale” borgerlighed er den kreative klasse, den globale elite, der hævder deres interesser på bekostning af de reaktionære, de gammelnationale borgerlige – de dumme, DF’erne, Trump-støtterne, de EU-skeptiske, populisterne, osv. Rasmus Brygger er dog mere ærlig, for han skriver ligeud, at han er ligeglad med Danmark og med sine landsmænd.

 

Tofte forsvarer en borgerlighed, hvor man skal kunne ytre sig frit. Jamen, så er det da bare med at komme i gang med at kritisere islamismen og plædere for Muhammedtegninger! Toftes udgangsbøn er helt lyrisk. Borgerligheden skal ”rekalibreres” med ansvar for det globale fælleskab, tillid til mennesket og ideen om, at oplysning virker bedre end tvang.

 

Det sidste er en banalitet, et plusord, der glider godt ned i den kreative klasse, og tillid bygger på kulturfællesskaber, ikke abstrakte akademikerkonstruktioner om det ”globale fællesskab”. Det lyder alt sammen så godt. Men som Hemingway sagde om idealister: Ud fra den kendsgerning at roser dufter bedre end kål, drager de den slutning, at en suppe af roser også smager bedre.

 

Tror man på Toftes projekt? Ikke rigtigt, og det har at gøre med den performative selvmodsigelse, man som regel finder i globalisternes argumentation. Det er ikke underligt, at disse typer interesserer sig så meget for danske forhold, herunder den danske borgerlighed; det underlige er, at de skriver det modsatte. Det er også derfor, de synes at modsige sig selv på et højere plan, de virker ikke helt troværdige.

 

De skriver hele tiden på dansk, i danske medier, til en dansk offentlighed, de engagerer sig i dansk politik og i dansk civilsamfund, studerer på danske universiteter, bor og arbejder i Danmark, osv. Alt det står i kontrast til det, de plæderer for retorisk. Hvor meget har de egentlig at gøre med svenskere, afghanere og kinesere, med nordmænd, ukrainere og amerikanere, når det kommer til stykket?

 

Der er noget interessant ved alle de mennesker, der ønsker at afskedige eller endda tror sig ude over det nationale. Denne trang opstår netop i lande, der er dybt nationale, hvor det nationale projekt altså har sejret i en sådan grad, at det udgør hele den usynlige baggrund for alt det, man gør, som nu med de mange globalister, der i deres gerninger viser, at de er dybt nationale (selv om de siger det modsatte).

 

Det minder om følgende vittighed: En mand indlægges på et sindssygehospital, fordi han tror, han er et korn. Da lægerne helbreder ham, og altså får ham overbevist om, at han er et menneske, forlader han hospitalet, men vender straks tilbage. ”Der står en høne uden for døren, der vil spise mig”, udbryder han. Lægerne siger: ”Jamen, du ved jo nu, at du er et menneske og ikke et stykke korn”. ”Ja”, svarer manden, ”men ved hønen også det?”

 

Man kommer ikke så let af med det nationale. Lad os se på et sidste argument, der faktisk vil forsvare nationalfølelsen, i hvert fald anerkende den. Men det er udtryk for et liberalt, individualistisk syn på nationalfølelsen, der f.eks. vil sige, at danskhed er en daglig folkeafstemning. Vi ser landskamp på tv et par timer og føler os enormt danske, men bagefter glemmer vi det og laver helt andre ting.

 

Det er altså et argument, der siger, at man altid frit kan glide ind og ud af sit nationale tilhørsforhold. Også det er jeg skeptisk over for. Lad mig afslutte med et eksempel: Da Breivik havde begået sit uhyrlige massemord, stimlede tusindvis af nordmænd sammen på offentlige pladser for at bearbejde sorgen. Det var vel det, vi kan kalde et skæbnefællesskab: Et folk forsamlet, ikke i dette tilfælde for at fejre en sejr, men for at bearbejde et nederlag (en sorg). ”Vi nordmænd er samlede her i dag…”

 

Dog kunne man læse og høre om danskere, der havde deltaget, men følt sig som fremmede midt i al denne kollektive demonstration af nationalfølelsen; de var jo ikke rigtige nordmænd, opdagede de pludselig, og således ikke en del af ”dem”. Selv om de gerne ville være det.

 

Så, ja, i overfladiske sammenhænge er det nationale en daglig folkeafstemning, men på et dybere plan er det næppe. Og det skyldes jo, at det nationale er en følelse, en identitet, og som sådan som regel et produkt af en gennemgribende socialiseringsproces. Mange kan måske ironisk og intellektuelt frigøre sig fra tvangen i at have en identitet, i hvert fald nogle gange, ofte måske endda. Men det er næppe almenmenneskeligt. Det etno-nationale projekt er udtryk for et af modernitetens allerstærkeste drivkræfter.

 

Men forholdet mellem det nationale og det internationale er ikke et nulsumspil. Den sande kosmopolit holder af verdens mangfoldighed, men hører hjemme i sit eget land og føler sig national.

 

40 kommentarer RSS

  1. Af Niels Larsen

    -

    Lad globalisterne drømme deres virkelighedsfjerne drømme.

    Det er alt, hvad de har, for globaliseringen er dømt til at mislykkes. Almindelige mennesker vil ikke vide af den – end ikke den EUropæiske “globalisering”, hvor vi trods alt ikke er helt så forskellige som vi er i forhold til resten af verden.

    Grænserne er ved at lukke sig igen. Og denne gang bliver der folkelig modstand mod at åbne dem igen!

  2. Af Jan Petersen

    -

    Danskere er generelt et berejst folkefærd, MEN vel at mærke kun på en- eller to ugers ferie i udlandet. Jeg har selv boet og arbejdet i udlandet. Og tro mig, så bliver man pludselig rigtig dansker, og indser – hvad danske værdier, kultur og nationalfølelse egentlig står for 🙂

  3. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Kasper Støvring

    “Den sande kosmopolit holder af verdens mangfoldighed, men hører hjemme i sit eget land og føler sig ”

    Jeg tror, man skal undlade at tage patent på sandheden.

    @JanPetersen

    “Jeg har selv boet og arbejdet i udlandet. Og tro mig, så bliver man pludselig rigtig dansker, og indser – hvad danske værdier, kultur og nationalfølelse egentlig står for.”

    Jeg har også boet i forskellige lande udenfor Danmark – i særlig lang tid Storbritannien. Her blev jeg gift og stiftede familie. Det var en ren tilfældighed, at vi endte her i Danmark. Jeg kunne nemt have været forblevet i Storbritannien, hvor vi stortrivedes – og stadig have bevaret min danske identitet. Jeg ville også have heppet på Danmark, hvis vi spillede mod England på Wembley, uden at betragte det som forræderi.

  4. Af Kurt Dejgaard

    -

    Citat:
    “Globaliseringen er overvurderet. Kun tre procent af verdens befolkning bor i et andet end land end det, de blev født i.”

    Kommentar:
    Det betyder så at rundt regnet 150 mio mennesker bor i et andet land end det de er født i, idag.
    150 millioner!…
    I min bog bliver det snarere til at globaliseringen har vundet, og ingenlunde at den er overvundet!

  5. Af Jan Petersen

    -

    NIELS JUUL HANSEN

    Nu har det at bo i et eller andet land i Nordeuropa, vel ikke så forfærdelig meget med kulturforskelle at gøre? Men bevæger man sig til Sydeuropa, Mellemøsten, Afrika, Asien o.lign begynder kulturforskelle pludselig at blive en faktuel forskel !

  6. Af Helge Nørager

    -

    Hvis nogen vil blide mig ind at globalisering har noget som helst med at mennesker skifter opholdsland, er de i bedste fald naive.

    Globalisering er kapitalens fri bevægelighed.

    Kort sagt, kapitalen bevæger sig derhen hvor der ikke skal betales meget i skat, og hvor lønninger er lave.
    Kapitalen og penge er blevet frie, imedens mennesket er blevet stavnsbundet.
    De gavner ganske få, meget få, og specielt ikke lavt uddannede mennesker i vest Europa.

    Længe leve penge og nul skat……………..
    Og husk nu at lønnen er alt for høj.
    Samt at hvis topskatten fjernes er alle problemer løst 🙁

  7. Af bent nielsen

    -

    De typer der ønsker at rakke ned på det nationale, er som regel nogle typer der har korrupte fordele ud af at tækkes EU, godhedsindustrien eller udenlandske interesser, eller de er tilbedere af marxisme eller anden totalitær ideologi. Globaliseringens og indvandringens “berigelse” af Danmark er ihvertfald udeblevet, selvom de radikale påstår noget andet. Sandheden er at feministerne, pladderhumanisterne og de utopiske fantaster er ved at udgrave et helvedesdyb under Europas og Skandinaviens borgere. Se selv kortavisens, you tubes og snaphanens højaktuelle film om Merkels åndsformørkede, ulyksalige og dødbringende politik.

  8. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt meget enig, projekt globalisering er storkapitalens drømmescenarie om billig arbejdskraft (slaver) og helst ingen skat. Udbytte kanaliseres til en postboks på Cayman Islands eller andre skatteparadis.

    Jeg har i øvrigt familie, venner og bekendte i Sydøstasien, hvor mange arbejdspladser er overført til fra Vesteuropa og USA. Trenden der lige pt er, at tusindvis mister deres jobs – overtaget af robotter. Så dem, der kom ind fra landbruget, for at arbejde i industrien – kan nu leve på gaden eller fise tilbage til landbruget – som i øvrigt ikke længere findes.

    Globalisering er en ond spiral, der er dømt til ende helt galt 🙁

  9. Af Troels Andersen

    -

    Såfremt den nationale samfundsbevarende institution Kulturministeriet ikke betalte regningen, ville museumsdirektøren næppe kunne lege luksus-turist og fraternisere med ligesindede kloge-Åge’r hvorsomhelst, og blive enige om, at nationalstatens indfødte skatteborgere og vælgere, samt museets protektor Hendes Kongelige Højhed Dronning Margrethe d. II er xenofober og kulturpessimister.

  10. Af Thure Pedersen

    -

    “Derfor har det altid været et vigtigt mantra for mig at behandle emnerne ud fra et sobert, sagligt og nuanceret grundlag”

    – skriver Yildiz Akdogan i endnu en ubehagelig kommentar. Denne gang er det dronning Margrethe, hun finder grund til at give en reprimande med de for Akdogan så karakteristiske ondskabsfulde antydninger. . Til andre tider har hun givet den som betyrelsesmedlem i den forening, der anmelder racisme, som hun og “Stikker.NIels” ser over alt.

    Når dronninen heller ikke er god nok til fr. Akdogan, burde hun overveje, om hun befinder sig i det rigtige land. Hvis man kender til opera, virker det jo også meget mærkeligt, at hendes kælne datter er opkaldt efter Aida, for det er jo en infam intrige, der ruller hen over scenen.

    Jeg er stolt over, at vi har en modig og selvstændigt tænkende dronning i Danmark. Vi knuselsker hende for hendes seneste udtalelser formidlet af Thomas Larsen.

  11. Af Ulf Timmermann

    -

    For mig tager det sig ud som, at de kontinenter/lande, der har været genstand for bosættelses-kolonialisme, fjernt fra hjemlige himmelstrøg, kan nævne f.eks. U.S.A. og Kanada, er mere populære end nogensinde. Ja, er forbilledlige. Også ideologisk, herunder i form af udbredelse af neo-liberalisme og neo-konservatisme.

  12. Af Arvid Holm

    -

    Globalisme som modsætning til natonalisme må indebære, at samtlige nationalstater afløses af een stor global stat, hvor alle Jordens mennesker er ligestillede.
    Mon det kan tænkes gennemført ad frivillighedens vej?
    Det er også nærliggende at spekulere over velfærdsniveauet i superstaten?
    Danske arbejdsløse, ældre og syge får samme hjælp som folk i Somalia, der er i samme situation?
    Og hvordan fastlægges lønniveauet?
    Lavtlønnede kinesere vil næppe strejke for at gennemtvinge højere lønninger i Danmark, end de selv får.
    Gensidig solidaritet forudsætter formodentlig, at alle er i omtrent samme situation.
    Folk som f.eks Ulla Tofte og Rasmus Brygger, der går ind for globalisme, overvurderer formodentlig deres egen globale markedsværdi?

  13. Af j nielsen

    -

    “Globalisme som modsætning til natonalisme må indebære, at samtlige nationalstater afløses af een stor global stat, hvor alle Jordens mennesker er ligestillede.”

    Globalisme er snarere modsætning til isolation. Det var den politik Kina og Japan førte overfor omverdenen i meget lang tid.

    Det er de holdt op med, men staterne eksisterer stadigvæk.

  14. Af Jørgen F.

    -

    Den “anstændige borgerlighed” er en trojansk hest , der uheldigvis er sluppet igennem grænsekontrollen. Repræsenteret ved de samme mennesker, der har besat folkekirken og nu er igang med at rive den ned indefra.

  15. Af Tue Jesper Leunbach

    -

    Spørgsmålet om nationalitetsfølelse kan være vanskeligt at besvare. I Danmark er det nogenlunde simpelt, idet vi er en nationalstat, men tager man til neurotiske lande som Belgien eller Svejts er det straks noget andet. Jeg har selv boet i Holland og taler derfor nederlandsk. Når jeg møder folk fra Flandern, har jeg altid et standard spørgsmål til dem: hvor føler du dig mest hjemme, når du er i Luik (Liege) eller når du er i Eindhoven. Sagen er, at når de er i Eindhoven tales deres eget sprog, mens de befinder sig i eget land, når de er i Luik. Hvilket bånd er stærkest, sprog eller det at man deler statsborgerskab? I Svejts vil man let kunne komme ud for samme dilemma

  16. Af Kent Andersen

    -

    Kære Kasper Støvring:

    (1) Hvad mener du mere præcist med “dansk kultur” og “danskerne”? Hvor adskiller danskerne sig voldsomt fra eksempelvis hollændere og nordmænd? Der er (naturligvis) nogle små forskelle, og danskere/hollændere/nordmænd kæmper for Danmark/Holland/Norge, men hvad er de voldsomme forskelle på de folk, der bor i de vestlige lande. Hvis vi taler vestlige vs. ikke-vestlige lande er der (naturligvis) store forskelle. Hvad er det der gør forskellene mellem vestlige lande så voldsomme, at folk skal adskilles skarpt? Kender du folk fra andre vestlige lande? Hvilke erfaringer har du, når du modsætter danskerne med folk i andre vestlige lande? Hvem kender du? Jeg håber ikke du bare taler ud fra noget, du har læst. Jeg vil antage, at du kender masser af mennesker fra andre vestlige lande, når du udtaler dig om disse folk. Ellers ved du jo ganske enkelt ikke, hvad du taler om.
    (2) Hvordan forholder du dig til internationale brancher? Findes de? Er der et problem med, at Lego ansætter folk fra andre vestlige lande, eller skulle det være forbudt? Er den bedste ansøger altid dansk? Hvad med den danske universitetsverden? Skal de 3-4-5 danske universiteter i Danmark altid ansætte sine akademiske børn (PhD studerende), fætre og kusiner? Er den bedste forsker altid dansk?
    (3) Erkender du, at verden har forandret sig? Det faktum, at jeg dagligt kan tale med en person i Tyskland (over skype), grine af det samme, som denne tysker, og (relativt nemt) kan opholde mig hver anden weekend i Berlin – det gør ikke noget ved samhørigheden mellem landene? Det er jo ikke noget der er “forbeholdt eliten” længere. Man kan flyve til London for 800kr. Det er ca. det samme som en togtur tur-retur mellem Århus og København. Anerkender du disse forandringer, eller skal de forbydes?

    Du siger, at “kun 3% af verdens befolkning bor i et andet land end der hvor de blev født”. Næppe et ret relevant tal. Kender du tallet, hvis man skifte ordene “verdens befolkning” ud med “vesteuropas befolkning”?

  17. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Til Støvrings afsnit 9 her:

    Du skriver, at de alligevel er nationale – jeg tror, at det handler om, at de blot ikke tilstrækkeligt måske anerkender, at det er en sådan baggrund, de virker ud fra og kan referere til – ellers kunne de ikke agere så frit i forh til og inden for denne nation, der hedder Danmark.

    Enig i dit allersidste afsnit, fordi jeg mener, at det, hvadenten man vil det eller ej, er enhvers udgangspunkt – også set i forhold til det individuelle, det liberale.

    Men – det er måske på grund af Det Konservative Folkepartis stærke tilbagegang, at om ikke alt, så meget kan ses at svæve frit el friere, hvor dette parti nok ikke helt har fulgt med udviklingen – bare som kosmopolitter apropos Støvrings sidste afsnit.

    Hænger de for meget – og på en uhensigtsmæsssig måde – i en fortid samtidig med, at vi som befolkning hele tiden bliver prikket, tirret og modsagt ikke mindst i forhold til tidens problemer nu med også en for stor indvandring, der på visse stræk er temmelig vanskelig at håndtere i et frit land, hvor vi og vores bliver misbrugt til andet end tilsigtet med vores opfattelse af demokrati på egen jord (også Grundloven, der var skrevet i en helt anden tid og med en anden sammensætning af befolkningen) – og dermed bliver hæmmet af en slags mere gammeldags opfattelse, hvorfor de ikke kan følge/følge med tiden ?

    Det handler ikke om den såkaldt’ kreative klasses multi-kulti-imødekommenhed’ – mest vel kendt som også de radikale fx – men om en slags inddragelse i en forståelse af nutiden, så man kan fægte mere frit og ikke så stagnerende ? Jeg ved det ikke – er liberal; men ikke i partipolitisk forstand.

  18. Af Kasper Støvring

    -

    Niels Juul, jeg tager ikke patent på en definition på “den sande kosmopolit”, men udtrykker udelukkende mit eget synspunkt, som man så kan diskutere (det er meningen med at fremsætte synspunktet på en debatside). Mit eget udgangspunkt som kosmopolit er, at jeg altid har læst litteratur fra hele verden, lært flere sprog, været på adskillige rejser til stort set alle verdens kontinenter, men alligevel føler jeg mig som dansker, ja, måske netop derfor. Og sjovt nok har jeg netop derfor anerkendt, at de fleste andre i verden har det på samme måde. Altså, kosmopolitisme er ikke universalisme, verden er et plurivers, ikke et univers.

  19. Af bent nielsen

    -

    En meget ILDEVARSLENDE udvikling er i gang. Kommunisme, korruption og feministisk idioti der har forklædt sig som humanisme, som næstekærlighed til hele verden og som social velfærdspolitik…… er i fuld gang med at smadre Vesteuropas og Skandinaviens kultur, velstand og identitet. Det næste kan blive velfærdssammenbrud, kaos, gangstervælde, krig og massedød. Blot se hvad der foregår i Tyskland og andre lande omkring os. Frau Merkels seneste rablende påhit er at vi sagtens kan klare at lade millioner og atter millioner af afrikanere og arabere at slå sig ned hos os, bare vi spiller på blokfløjte og mundharmonika og synger nogle muntre sange. Se kortavisen, snaphanen og you tube.

    Så har tante B. nedgraderet disse blogdebatter. Det er blevet mere besværligt at finde frem til dem. Før 1 trin, nu 2 trin. Det må betyde færre læsere. Oveni er der blogs hvor alle indlæg der ikke er helt tandløse, bare forsvinder. Har det nogen mening med disse blogs, hvis antallet af læsere og skarpe indlæg er minimalt?

  20. Af Henning Svendsen

    -

    Nu er der jo tale om to slags globalisering J?-der er dem som rejser efter en fed stilling-lidt ligesom Dejgård der flytter til Kanada og bliver Storvesir på Oxford. Og så er der andre globalister der bare drømmer om trappevask i Danmark med tjeneste bil og frikort og det er jo helt legalt
    Junglen skal ryddesog tusindvis af disse Globalister skal nu flyttes til andre områder -her vil de igen sidde ved telefonen klar til at rykke ud når Løkke har brug for flere sykelbutikker
    StikkerNiels:har jeg læst om han blev likvideret i 43 men disse typer genopstår hele tiden og er umulig at komme til livs

  21. Af Andreas D.

    -

    Der er en oplagt grund til, at ordet globalisme ikke findes i ordbogen. Man kan tale om, at enkelte fænomener er globale, men at ville tvinge alt ind under den samme paraply er ubegavet forvrøvlet.

    Denne socialistiske lighedsmani er desværre alt for godt integreret i den småborgerlige danske Morten Korch filosofi og bærer kimen til oprør og destruktion i sig. I går kunne man for eksempel læse i min avis, at de store ejendomsskatter skaber større lighed i samfundet. Men ingen journalister spørger, hvordan det påvirker samfundets samlede energi, at dets dygtige og flittige medlemmer brandbeskattes i lighedens hellige navn.

    Der er heller ingen, der spørger, hvad det betyder for folkekirken, at dens biskopper, præster og provster vælges af politiske grund. Eksempelvis bispekanutten i Viborg, ham med gederne i julegave. Danmark er blevet fattig på teologisk tænkning, der er ikke mere format over feltet, og hvis man vil se et eksempel, kan man jo bare læse, hvad teologen N.P. Lemche skriver om i Berlingskes spalter, hvor han i værste 68’er stil og som en anden vækkelsesprædikant uddeler synd og skyld på Hjallerup marked.

    Eller hvad med Yildiz Akdogan, som nævnes ovenfor, og som belærer dronningen om at nuancere sit sprog. Hvad bilder hun sig ind! Det gode ved hendes indlæg er dog, at vi gennem dem får et vist indblik i, hvad der gør lykke i ghettoerne, hvor vi omtales som vantro undermålere. Det mener mab sikkert, at YA har sat dronningen på plads.

  22. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Kasper Støvring siger 9:27 til Niels Juul, at vi ikke er et univers – men et plurivers.

    Jeg mener ikke, at man kan ophæve universet og dets beståen. Det er jo det, vi mener med universet – helheden og kloden med de mange lande også .. og så kalde det plurivers – så mister vi helheden, denne afrunding som vi forstår ved ordet, før vi tager hul på eller tager fat på at definere universet som fx et plurivers – hvad det består af.

    Ikke noget skønt ord egentlig. Den første association jeg fik til ordet efter at have stavet mig igennem det.. 🙂 – det var noget med pludder .. men det kan da bare være mig! 🙂

  23. Af Kasper Støvring

    -

    Kent Andersen: 1) Jeg har prøvet at besvare spørgsmålet om, hvad det vil sige at være dansk – i et indlæg med netop den overskrift. Ja, der er en væsentlig kulturelt slægtskab de vestlige nationer imellem, men sjovt nok træder forskellene netop også tydeligere frem. De små forskelles narcissisme. Jeg har fx været på talrige internationale konferencer, og det har altid slået mig, hvor forskellige, vi er. Fx ift. kommunikation, altså de uskrevne regler, ironi, satire, frimodighed, osv. 2) Jeg synes, det er fint at åbne universiteterne, men jeg vil i høj grad fastholde dansk sprog, for undervisningen og videnstilegnelsen er ganske enkelt bedre på den måde (det gælder nok i langt mindre grad indenfor naturvidenskaben). Vi forstår og erkender bedst på vores modersmål, forstår nuancer, kan udtrykke præcision, åbne for konnotationer osv. 3) Ja, verden forandrer sig på de overfladiske måder, du nævner. Vi møder flere kulturer end før, men det betyder jo så også, at vores bevidsthed om forskelle bliver større. Konfliktteorierne ift kulturmøderne har vist alt dette i lang tid. Prøv at læs Putnams E Pluribus Unum eller den danske Multikulturalismens fælder.

  24. Af Jørgen F.

    -

    Vi skal frygte for den dag en EU præsidentkandidat slår sig op på sloganet: ‘Make Europe Whole Again’ –
    Vi skal derfor stoppe forsøget på at efterligne en hensygnende supermagt , hvis konstruktion aldrig rigtig har fungeret bortset fra nogle få årtiers storhed.
    Europa er så meget mere – herunder nationalstaterne og den nationale identitetsfølelse.

  25. Af bent nielsen

    -

    Vi er kommet dertil at snesevis af avisbude, drenge og piger, er blevet overfaldet og mishandlet. Dertil at læger og sygeplejersker på de resterende skadestuer ofte trues af kulturfremmede. Dertil at stenkast mod ambulancefolk og afbrænding af biler er noget dagligdags. Dertil at voldelige kriminelle der er dømt til udvisning, bare kan blive alligevel. Dertil at livsfarligt syge danskere kan blive nægtet indlæggelse, pga. “pladsmangel”, samtidig med at migranter indlægges uden problemer. Dertil at postvæsnet, forsvaret og meget mere er forringet til ukendelighed. Dertil at der stilles opvarmede telte, villaer, luksushoteller og slotte til rådighed for hjemløse arabere og afrikanere, mens hjemløse danskere må sove på gaden, i trappeopgange eller iskolde garager/kælderrum. Dertil at udlændinge har fortrinsret til jobs, boliger, familieliv, lægehjælp, pensioner og menneskerettigheder, mens danskere må sejle deres egen sø. Dertil at partier og tv-stationer mv. arbejder flittigt på at bortforklare, fortie og bagatellisere at Danmark ligesom Sverige er ved at blive forvandlet til et vanvittigt og jungleagtigt samfund, hvor danskernes frihed, tryghed, velfærd og retssikkerhed er ved at blive afskaffet.

  26. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg manglede lige at understrege for ikke at blive misforstået, at min association med pludder til ordet plurivers fra Støvrings hånd ikke går på Kasper Støvring selv! Jeg kunne lige nu ikke engang huske ordet korrekt .. 🙂

  27. Af Kent Andersen

    -

    Kære Kasper Støvring,

    (1) Du mener uskrevne regler som ironi, satire, frimodighed, osv, er
    udtryk for “voldsomme kulturelle forskelle”? Med den logik må der
    jo også være “voldsomme kulturelle forskelle” på kvinder og mænd.
    De ord kan du måske bruge om forskellen, men jeg kan ikke se, hvordan det
    er et argument for, at man ikke kan betragte hinanden som værende
    en del af et fællesskab.

    Når JEG går til (talrige) konferencer, så oplever jeg, at alle indenfor mit område
    taler og griner sammen. Efter dagens program går alle i fællesskab
    ud og spiser sammen. De yngre forskere går oftest ud og drikker
    en øl sammen bagefter. Det eneste kulturelt bemærkelsesværdige: Alle bor
    i den vestlige verden.

    Jeg har til en enkelt konference bemærket, at der til en frokost
    sad en gruppe danske forskere isoleret i et hjørne. De deltog
    ikke i dette internationale fællesskab, og skulle altid “noget
    andet”, når vi andre gik ud for at spise. Jeg er sikker på, at de følte
    “de små forskelles narcissisme”. Hovedpointe: De havde VALGT
    ikke at deltage. Det var ikke en naturlov baseret på “forskelle
    mellem vestlige kulturer”.

    (2) Du synes det er fint at “åbne universiteterne”? Lad mig
    stilfærdigt bemærke, at det du kalder, at “åbne universiteterne”,
    det er identisk med at gøre det samme som alle andre universiteter
    i den vestlige verden (bortset fra Italien, og måske også de andre nordiske
    lande). Intet revolutionerende over denne ændring. Ingen andre
    universiteter jeg kender til kunne finde på at ansætte sine
    egne PhD studerende (akademiske børn). Medforfattere
    ansætter man heller ikke. Det er meget sigende, at du omtaler
    dette som “en mulig ny udvikling”. Hvorfor? Mon ikke det er fordi,
    at man sjældent sammenligner med udlandet, og ikke
    betragter den danske universitetsverden som værende
    en del af den internationale universitetsverden. I Danmark
    er universitetsverdenen ikke international. Det er
    ihvertfald mit gæt.

    Mht. undervisning på dansk. Du skriver “i langt mindre grad indenfor
    naturvidenskaben” i parentes, når du forsvarer, at man skal undervise
    på dansk på universiteterne. Det synes jeg er meget sigende for, hvor
    du kommer fra vs. hvor jeg kommer fra (naturvidenskab). Jeg kan sagtens
    følge, at der er mange fag på Humaniora, hvor meget af essensen
    ligger i sproget, de valgte ord, og i oversættelsen.

    Indenfor naturvidenskab er det oftest omvendt. Ordene er typisk
    notation og betegnelser, der ikke har nogen selvstændig essentiel
    betydning.

    Ofte nærmer det sig det absurde. Tekstbogen er på engelsk. Forelæseren bruger
    rigtig meget tid på, at finde danske ord (som her er mærkater) for de begreber
    man skal bruge, når man skal tale om det essentielle.
    De studerende bliver forvirrede. Det tager fokus fra det, de studerende
    skulle lære. Meget tid bliver brugt på at få de danske ord
    oversat til forelæserens ord. Alt i
    alt bliver læringen forværret, og man bruger ikke tiden på det essentielle.

    Jeg ville med lige stor ret kunne skrive: Undervisningen burde foregå
    på engelsk (måske med undtagelse af Humaniora). Jeg tror imidlertid
    min konklusion er, at det afhænger af faget, og at det derfor er meningsløst
    at smide humaniora og naturvidenskab ned i samme papkasse. Hvis man
    insisterer på, at det skal være det samme indenfor alle fag, så vil valget af
    sprog udelukkende være et udtryk for hvem, der har magten.

    Jeg hører dig ikke sige, at du har mange internationale erfaringer og forbindelser.
    Mit hovedspørgsmål: Hvordan kan du påstå, at danskerne har noget meget unikt
    til fælles, og at der er væsentlige forskelle mellem danskere og andre borgere
    i den vestlige verden? Du har aldrig tilladt dig selv, at have et intimt forhold til
    noget ikke-dansk land eller dets borgere. At rejse rundt og se seværdigheder er
    ikke det samme, som at opleve landet: Seværdigheder kan man også se på et
    postkort. Hvad ved du om, hvad en tysker er for en person? Hvor ved du fra, at
    han/hun er meget anderledes end en dansker? Kender du nogen? Hvordan
    kan du overbevise mig om, at du ved, hvad du taler om, når du, tilsyneladende, kun
    taler ud fra 5 minutters kommunikation ved en konference?

  28. Af Niels Lemche

    -

    Kent Andersen,

    Hvorfor ikke humaniora? Der er naturligvis fag og emner, der gør sig bedst på dansk. Dansk f.eks. Jeg sad i en årrække i KUs forskningsudvalg og beskrev forskellen, da rektor spurgte: Det giver god mening at undervise i Søren Kierkegaard på engelsk; men det giver ikke megen mening at undervise i Grundtvig på engelsk. Jeg selv er teolog, Gammel Testamente, og jeg er nødt til at indrømme, at mellem 80 og 90% af min videnskabelige produktion er på engelsk (eller tysk, eller andre sprog), og når det ikke er mere, der er på engelsk, skyldes det, at flere bøger både udkom på dansk og engelsk.

    Min første bog, fra 1972, var på dansk. Som min kollega sagde, så var restoplaget større end det antal, der blev trykt. Og der er ikke noget at skamme sig over. Diverse undersøgelser af impact af videnskabelige artikler fortæller, at de danske når ret høje tal–når de er på engelsk, og inden for de våde videnskaber, hvor du hører hjemme, ville det være utænkeligt og formålsløst at udgive andet end lærebøger på dansk, og selv disse vil, som du selv skriver, oftest være på engelsk. I den videnskabelige verden kører det på engelsk, med mindre selvfølgelig man forsker inden for det franske eller det tyske sprogområde.

  29. Af J Nielsen

    -

    “Globalisterne er dybt nationale.”

    Adverbiet “dybt” benyttes ellers i disse forbindelser:

    Dybt åndssvag
    Dybt religiøs
    Dybt forgældet
    Dybt forelsket

    Og nu altså også:

    Dybt national.

    Jeg kan ikke flere.

  30. Af Andreas D.

    -

    Dybt godnat. 😉

    Har netop læst den sympatiske Bent Winthers artikel om, hvem Danmark tilhører, og den ville jeg gerne have undværet ligesom hovedparten af de artikler og læserbreve, der på skift fortæller mig, at ingen eller alle er danskere.

    Danskhed udlægges som et gummibegreb, og, som kun få har været inde på, betyder det implicit, at man er ved at opløse begrebet “et folk” og på sin vis også noget dybt forankret i sig selv. Dette vidner Winthers artikel om, selv om jeg ikke tror, at det er hans hensigt.

    Det, der ryster mig i den forbindelse er, at så mange mennesker indirekte har travlt med at demonstrere, at identitet er noget man vælger eller fravælger, som tøj, make-up og andre former for pynt, der kan købes for penge.Ja, de kræver ligefrem, at andre skal respektere deres valg og deltage i identitetslegen. Efter at have læst Lene Kattrups artikel i JP forleden, står jeg f.eks. tilbage med en fornemmelse af, at indvandrere, som hun sympatiser med, kan betegnes som danskere, at det er sådan en gave, de får pga. god opførsel.

    Men det er jo helt vildt. At være dansker er et vilkår, som man fødes og opdrages med, og der er masser af danskere, som hverken er sympatiske eller gode statsborgere, uden at det ændrer en tøddel ved deres danskhed. Mere intelligente og intrigante muslimer er for længst begyndet at bruge vrøvlet til gavn for sig selv, idet de lader, som om de er oprørte og forargede over, at det kan være svært at opfatte dem som danskere. Dette er blot en af de mange brikker i det omfattende puslespil, hvor de tiltager sig magt over andre ved at påstå, at de er ofre. Dette er jo i virkeligheden at drive rovdrift på racismen, idet de dermed selv implicit påstår, at noget er bedre end noget andet, og at de udelukke fra at få del i det.

    Jeg har aldrig været i tvivl om min identitet og kun få gange svigtet den alvorligt, hvilket blev katastrofalt for mig selv. Det er alfa og omega at være tro mod sig selv, men hvis man ikke ved, hvem man er, kan det selvfølgelig knibe. Den meget omtalte mavefornemmelse er ikke et godt kompas, men det vil de kulturelle normer ofte være.

  31. Af j nielsen

    -

    “Dybt godnat”

    Mange tak!

  32. Af HappyDAXIT heimlich

    -

    Tony Blair øjner muligheder for ny afstemning om BREXIT. Ja, vi kender snart de anti-demokratiske kræfter alt for vel. Styrede af EU/Merkel, som de er. Den tyske stat har altid været anti-demokratisk og vil fortsætte i det spor. J. O Krag og Hartling gik i tyskernes ledebånd og forgreb sig på dansk demokrati gennem at gentage og gentag og gentage afstemninger om medlemskab af EU indtil de to psykopater fik deres vilje. Jo minsandten, vi kender kun alt for godt takten i valsen. Men hør nu for en gangs skyld efter hvad et intelligent fornuftigt menneske som hendes majestæt, dronning Margrethe den II af Danmark har at sige: vi skulle aldrig have været medlemmer i EU! NEJ! Derfor bekæmp alle Tony Blairs anti-demokratiske islamiserings- tendenser og arbejd for DAXIT.

  33. Af j nielsen

    -

    “At være dansker er et vilkår, som man fødes og opdrages med …”

    Jeg tror ikke man kan tale om national identitet for alvor før omkring den tidlige pubertet. Indtil den alder kan man skifte fuldstændigt over, muligvis fordi det endnu er muligt at lære et andet sprog så godt at det ikke bliver et fremmedsprog. Hvis ellers man selv og (især) familien er indstillet på det.

    Bl.a. derfor kommer en evt. national identitet i min optik et godt stykke nede på listen over hvad der udgør et menneske. I langt de fleste interpersonelle sammenhænge er det overhovedet ikke relevant. (Jeg har selv opfundet ordet.)

    Medmindre man med vold og magt vil have at det skal være ikke bare relevant, men altafgørende.

    Til det brug har vi så en kulturkanon, nu også kaldet en Danmarkskanon. Kom ikke her med jeres gråspurve.

    Men heldigvis kun på den ene side af Sundet. Det er svært at komme udenom Shu-bi-du-a:

    – Jeg sigter med kanonen og ta’r badehætten på.

    Velkommen til Danmark.

  34. Af j nielsen

    -

    National Identitet bliver sat godt og grundigt på plads i South Park.

    De indfødte på Hawaii får nok af amerikanske krydstogtsturister. Som ødelægger de oprindelige skikke med deres 2-dages besøg hvor hele samfundet reduceres til en kulisse.

    Et skib bliver sænket og går ned i flammer. Alle ombordværende haoli (ø-sprog for den hvide mand) omkommer og konflikten med stormagten eskalerer herfra.

    De indfødte er en homogen gruppe, der stolt holder øens traditioner i hævd: de spiller golf og drikker kiki, den lokale spiritus. De holder ø-råd, som samles ved at blæse i en konkylie. De taler engelsk, ja, men iblandet gloser fra øens oprindelige sprog. De er kommet på øen hvert år i mindst ti år, hele juli måned, og nogle af dem endda et stykke ind i august. De går med hawaii-skjorte og blomsterkrans, og de har alle en fortid som krydstogtsturister.

    — Nå, det var et sidespring. Jeg tager Armageddon-brillerne på igen. Forklædt som dansker.

  35. Af Andreas D.

    -

    “Jeg tror ikke man kan tale om national identitet for alvor før omkring den tidlige pubertet.”
    ,
    Det må enten være ønsketænkning eller fordi du ikke forstår, hvor meget vi umærkeligt præges allerede i de tidligste år af vores miljø og i øvrigt også af vores arv. Det sidste må vi helst ikke tale om, men det kommer vi til en dag. Det er for længst konstateret, at ved otteårs alderen er et barns personlighed grundlagt, og det er ikke lige meget, om den udvikling er foregået i arabisk, tyrkisk eller dansk regi.

  36. Af j nielsen

    -

    “Det må enten være ønsketænkning eller fordi du ikke forstår, hvor meget vi umærkeligt præges allerede i de tidligste år af vores miljø og i øvrigt også af vores arv. Det sidste må vi helst ikke tale om, men det kommer vi til en dag. Det er for længst konstateret, at ved otteårs alderen er et barns personlighed grundlagt, og det er ikke lige meget, om den udvikling er foregået i arabisk, tyrkisk eller dansk regi.”

    Hvis der er noget arv ikke er, så er det national. Der ligger ikke nationer i generne. En der er født som dansker kunne ligeså godt have været hollænder, tjekke, tysker, eller amerikaner. Eller blive det. Det er en rent social konstruktion, og som sådan ikke medfødt.

    For det er muligt at omplante børn i en god årrække. For eksempel ved adoption. Det er sproget der er den væsentligste barriere. Man er nødt til at kunne tilegne sig et nyt sprog på højere niveau end det oprindelige modersmål, og der kommer et tidspunkt hvor det er for sent.

    Og så mener jeg at et barns personlighed kun i meget ringe grad er knyttet til nationalitet – medmindre nogen fra starten tuder staklen ørerne fulde om at netop det er altafgørende. Så kan nationalitet fungere som en sekulær´religion. Det er da bestemt muligt at forme børn på den måde, at de tror nationen er gud.

  37. Af j nielsen

    -

    “Grænserne er ved at lukke sig igen. Og denne gang bliver der folkelig modstand mod at åbne dem igen!”

    Så hvis nogen skal på ferie uden for landets grænser er det med at komme at sted mens tid er. Snart kan det være en ønskedrøm. Dørene lukker sig ….

    “Ingen slipper levende ud herfra.”

    Hvem sagde det?

  38. Af r vangkilde

    -

    KONKURRENCE MENNESKET ! – global eller national, hvorfor flytter mennesker fra udkant-
    Danmark, når det samme sker i Kina frem til million byer, ELLER er det kun politikerne der
    vil bevare det nationale med begrænsninger mure, værdierne til skat- og afgifter.
    ELLER er det demokratiet ,som ikke kan konkurrere globalt eller i EU regi.

  39. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    J Nielsen – 28. okt. 17:59

    Joh da —

    Dybt seriøs
    dybt engageret og fokuceret
    dyb godnat
    dybt deprimeret
    på dybt vand

    og sikkert flere endnu 🙂

  40. Af Andreas D.

    -

    “Der ligger ikke nationer i generne. En der er født som dansker kunne ligeså godt have været hollænder, tjekke, tysker, eller amerikaner. Eller blive det. Det er en rent social konstruktion, og som sådan ikke medfødt”

    Ork nej, du er helt på vildveje, men jeg er sikker på, at Enhedslisten, lærere og pædagoger vil støtte dig, det er jo ikke de skarpeste knive i skuffen, der kører frem med meninger som dine.

    Danskerne har et usædvanligt ens dna, som påvirker deres tilstand og handlemåde og hverken kan udskiftes eller købes for penge.. Endda mere mere ens end islændinge og irere. Bare spørg genforskerne og Politiken.

    politiken.dk/viden/ECE2349437/danske-gener-giver-den-hoejeste-lykke-i-verden/

Kommentarer er lukket.