Når kulisserne falder

Af Kasper Støvring 47

Når man skal opbygge illusioner, bruger man kulisser. Det kender vi fra filmens verden. Kulisser er kunstige, de illuderer en virkelighed, i de bedste fiktioner med det formål at konfrontere mennesker med virkeligheden, men kulisser kan også bruges til at forhindre mennesker i at se virkeligheden. I film såvel som i virkeligheden.

 

Dels opstiller vi kulisser for at undgå at se virkeligheden i øjnene, dels forvandler vi virkeligheden til en kulisse, så vi ikke behøver at tage stilling til en problematisk virkelighed. Æsteticering, forskønnelse, af virkeligheden er jo mere behagelig.

 

Et godt eksempel er Wolfgang Beckers film Good Bye Lenin! Den overbeviste kommunist Christiane ligger i koma, da hendes elskede DDR bryder sammen. Da hun vågner igen, efter Murens fald, forsøger hendes søn at skåne hende for det erkendelseschok, den ændrede virkelighed ville medføre. Han bygger derfor en slags kulisser for at skabe illusionen om, at DDR stadig består. Her er scenen, hvor kulisserne så at sige falder. Christiane drager ubeskyttet ud i virkeligheden, og over hende flyver bogstavelig talt en eroderet Lenin-statue. Farvel Lenin!

 

 

 

Langt de fleste kommunister er i dag for længst ankommet til virkeligheden, men der findes stadig områder, hvor mennesker synes at leve i en verden af kulisser. Udenrigspolitik forstås stadig i et koldkrigsparadigme, ligesom indvandringen udgør en fiktionaliseret verden af kulisser. Mange er her stadig ikke ankommet til virkeligheden. Tænk på, hvor mange der bliver ”overraskede” over at opdage for længst fastslåede kendsgerninger. Det kan være antallet af fundamentalister, parallelsamfund eller voldsforbrydelser.

 

Lad os se på et par af den slags kulisser i dagens Danmark. I søndags sendte Danmarks Radio Cirkeline-tegnefilmen Cirkeline og verdens mindste superhelt. Den er lavet af den overvintrede socialist – for nu at referere til Good Bye Lenin! – Jannik Hastrup, der må siges at indtage et højsæde blandt landets venstreorienterede kunstnere. Filmen, der er produceret i samarbejde med det licensfinansierede DR, afsluttes med denne erklæring:

 

Cirkeline301016

 

Det er et stærkt udtryk for politisering. Teksten er særdeles kategorisk: ”Tak til alle flygtninge og indvandrere, fordi de har beriget det danske samfund” (mine kursiveringer). Man kan måske forsvare sig med, at udsendelsen er 12 år gammel, men allerede dengang var problemerne med indvandringen store. Her får vi altså et markant, eksplicit politisk budskab serveret for en målgruppe, nemlig børn, der har paraderne nede, eller måske slet ikke har nogen parader overhovedet. Det er propaganda fodret med skeen direkte ind i munden på børn.

 

Det er det ene problem. Det andet er DRs rolle. DR bør selvfølgelig ikke censurere, dvs. skære i filmen, herunder dets budskab. Men DR vælger selv, hvad de vil bringe, og DR bringer altså her utilsløret politisering. Det er ikke en diskussion om god eller dårlig kunst; man kan lave god kunst fyldt med frygtelig propaganda (tænk på Leni Riefenstahl fra den modsatte fløj). Diskussionen handler derimod om, at DR endnu en gang bevidst vælger at favorisere en bestemt holdning. Det licensbetalte DR mangler ganske enkelt pluralisme. Normalt er politiseringen underforstået og subtil, men altså ikke i dette tilfælde.

 

Cirkeline-erklæringen er en kulisse, der bilder os ind, at alt er i skønneste orden. Det er et budskab til mennesker, måske endda lavet af mennesker, der endnu ikke er blevet ”mugged by reality”, eller som hårdnakket holder fast i et virkelighedssyn, der for længst har slået revner, og som for mange andre allerede er krakeleret. Kulissen tjener til at lyve virkeligheden om. Der er ingen problematisering af budskabet. Hvordan er indvandringen ubetinget en berigelse? Det kan da hverken være økonomisk eller socialt.

 

Der findes også kulisser, der ikke er konstruerede som fiktion, selv om de forekommer så uvirkelige, at man næsten skulle tro det. Det er virkeligheden, der forvandles til en slags harmløs fiktion, så den passer ind i et underholdningssygt oplevelsessamfund. Som det store, shiamuslimske Ashura-optog på det indre Nørrebro for et par uger siden. Sortklædte mænd og kvinder, mændene først, selvfølgelig, dernæst tilslørede kvinder og børn. Her på optagelsen er det den kendte aktivist Lisbeth Zornig, der får sig én på opleveren.

 

Når kulisserne falder, vil man se noget andet end Zornig. Og det handler ikke om demokrati og ligestilling. Zornig kan ikke se sine egne modstandere, selv når de står lige foran hende, og som hastigt vil grutte den humanisme, Zornig står for. Zornig ser kun kulisserne. Det er islamisk fundamentalisme som kulturberigelse, som kulturforbrug og underholdning for den kreative klasse. Der zoomes ind på tilslørede unge piger. ”Altså, det er helt sikkert en glædens dag her”, lyder kommentaren. Dette optog passer da også meget godt til duften af krydderierne i den arabiske gade, shawarma-butikkerne, det eksotiske tøj, osv.

 

Kulisserne opbygges for at forskønne virkeligheden, så vi ikke behøver at forholde sig til reelle problemer.

 

Lad os se på et sidste eksempel. I mandags bragte DR2 Dagen følgende besked i anledning af fejringen af Reformations-jubilæet:

luther king 2

 

Opgøret med den katolske kirke blev altså anført af Martin Luther King, den amerikanske borgerrettighedsforkæmper, der blev myrdet i 1968. Men der er også den anden, den glemte Martin Luther, der indledte reformationen tilbage i 1517. DR-teksten er også en kulisse, der, skønt ikke-intentionelt, viser noget om de hvide pletter på landkortet, om hvor lidt forståelse de betydningsfulde medier har for den afgørende skikkelse, der har formet vores virkelighed: protestantisk kristendom. Vi når vel snart til den tilstand, der er skildret i Freidrichs maleri (der skal ses i sammenhæng med det maleri, jeg bragte i mit forrige indlæg) ”Klosteret i egeskoven”.

 

Klosteret i egeskoven

 

Maleriet er også fiktion, men her en konfrontation, et varsel om en fremtid, hvor kulturarven er gået tabt. Det forestiller det ruinøse, romantiske landskab, hvor en procession af munke bærer en kiste gennem porten til en gotisk kirkeruin. Små lys kan knap anes, en tom grav åbner sig i sneen, og over dem ser man en række kors som en slags skrækkens tegn i skumringen. De nøgne egetræer står som skeletter i kulden, og månen hænger melankolsk på den disede himmel.

 

For nogen er kulisserne for længst faldet, for andre står de endnu intakte, og der findes velvillige, kreative sjæle parat til at restaurere dem.

 

 

47 kommentarer RSS

  1. Af Helge Nørager

    -

    De nævnte eksempler er småting ved siden af den kulisse Hr. Anders Fogh Rasmussen malede med følgende citat fra Folketingets talerstol, den fornemmeste i kongeriget, imedens han bestred det ærefulde tillidshverv som Kongeriget Danmarks Statsminister.

    “Saddam har masseødelæggelse våben, det er ikke noget jeg tror, det er noget jeg ved”.

    Så var kulissen malet, og Danmark gik i krig.

  2. Af Niels Juul Hansen

    -

    Ingen tvivl om at Caspar David Friedrich er en stor romantisk maler.

    Synd at han – ligesom Wagner – blev og tilsyneladende stadig bliver misbrugt af nationalister.

  3. Af Benny B

    -

    Caspar Friedrichs er en af mine yndlingsmalere og det er ikke kun fordi at han deler fornavn med Berlingskes bedste og vigtigste blogger. Nej – han er bringer os ind i dagdrømmen og transcenderer beskueren til en anden virkelighed.
    Yndlings maleriet er vandringsmanden.

  4. Af jan ulrik friis

    -

    Hvornår er voldtægtsmænd og pedofile blevet en ¨berigelse¨, et sådant samfund kan ikke bestå!

  5. Af Benny Benny

    -

    Mike Huckabee om korruptions beskyldninger og the Clinton Foundation:
    “how do you earn 153 million dollar in speech fees”

  6. Af P Christensen

    -

    Mon DR også mener de tyskere der i 1945 trampede over landegrænsen ?

    DRs udsagn er en ukritisk generalisering, som ville være blevet kaldt
    racisme, hvis man havde anført “berøvet” i stedet for “beriget” .

  7. Af P Christensen

    -

    Mon DR også mener de tyskere der i 1940 trampede over landegrænsen ?

    DRs udsagn er en ukritisk generalisering, som ville være blevet kaldt
    racisme, hvis man havde anført “berøvet” i stedet for “beriget” .

  8. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos opstillede kulisser og fordækt spil, en artikel på alternativ medie Den Korte Avis, som sikkert ikke får megen omtale på mainstream media, men værd at læse:

    “Ny dokumentation afslører, hvor venstreorienterede danske journalister er”

    http://denkorteavis.dk/2016/ny-dokumentation-afslorer-hvor-venstreorienterede-danske-journalister-er/

  9. Af Erik Larsen

    -

    Du har helt ret Jan Petersen – den artikel vil aldrig, aldrig blive nævnt i tv og andre medier.
    Ikke fordi jeg i øvrigt er “Trump-fan”, men af 2 onder er der lige nu nogle der trods alt siger at for Europa og Verden vil det nok være en fordel at det ikke blev Hillary .Samtidig er det vist ikke uventet at danskerne er det folk i Europa der har mindst tillid til Trump! Hvorfor mon? Fordi vi for længst er blevet et utrolig feminiseret samfund – sådan er det. Og igen er det jo medierne der hele tiden kører på en person som Trump og kører på alt hvad de kan finde på DF samtidig med at de fortier alt hvad f.eks. “Den Korte Avis” rapporterer .

  10. Af Jens Hansen

    -

    Og den store vinduesåbning -her er de farvede glas fjernet men vi aner en tåget skikkelse!det er Englen Lucifer der i ophøjet ro betragter hætteklædte som slæber afsted med vores jordiske levninger

  11. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Kasper Støvring

    Jeg så også Martin Luther King-fejtagelsen på DR, og jeg tror heller ikke at den var bevidst.

    Den fortæller måske lidt om, hvor meget den sorte borgerretsforkæmper står indprentet i mange menneskers hukommelse – til forskel fra Martin Luther.

    Man kan heller ikke lade være med at tænke på, at netop Martin Luther King var den mest hadede person blandt Ku Klux Klan, som er en protestantisk, kristen organisation, der hverken brød sig om katolikker, sorte (selv protestantiske) – og jøder (noget de har tilfælles med Martin Luther). KKK er en ekstrem organisation, men mange af deres ideer finder genklang blandt mange WASP i USA.

  12. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt et citat fra netsite “liveleak” vedr KKK:

    >>History Of The Democrats And The KKK.
    The original targets of the Ku Klux Klan were Republicans, both black and white, according to a new television program and book, which describe how the Democrats started the KKK and for decades harassed the GOP with lynchings and threats.

    An estimated 3,446 blacks and 1,297 whites died at the end of KKK ropes from 1882 to 1964.

    The documentation has been assembled by David Barton of Wallbuilders and published in his book “Setting the Record Straight: American History in Black & White,” which reveals that not only did the Democrats work hand-in-glove with the Ku Klux Klan for generations, they started the KKK and endorsed its mayhem.<<

  13. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos – når kulisserne falder – en overskrift fra et tilfældigt USA alternativ medie:

    >>“SPIRIT COOKING”: CLINTON CAMPAIGN CHAIRMAN PRACTICES BIZARRE OCCULT RITUAL
    Menstrual blood, semen and breast milk: Most bizarre Wikileaks revelation yet<<

    Jeg kunne sagtens vise adskillige links, men min besked vil med garanti ryge lige i filter. Eneste kommentar herfra – Hillary Clinton, DNC og Clinton Campaign er vel noget af det perverterede og kriminelle et USA præsidentvalg hidtil har oplevet!

  14. Af Ytringsfriheden er afskaffet

    -

    Disse debetter har mistet det meste af deres betydning efter at de er blevet nedgraderet. Samtidig er f ilt ret gjort tættere. Og der sl et tes løs som aldrig før. Avisens hyk le ri er endeløst. Farvel støv ring.

  15. Af Jan Petersen

    -

    Hvis man kun ser, hører, læser – hvad MSM hælder i hovedet på en af styret propaganda, mis- og disinformation . . . er man på herrens mark. Reelle faktiske informationer findes helt enkelt IKKE på MSM. Da skal man selv Google alternative medier, for at følge lidt med i dagens Danmark / EU / USA og resten af verden. MSM er 100% iscenesat kulissespil, så det klodser 🙁

  16. Af Henning Svendsen

    -

    KKK er nogle få idioter ingen regnet dem for noget.
    Ja der er vistnok en Proffessor fra kbn universitet der har
    besøgt Bibelbæltet derovre han nævner også nogle kristne som er imod abort de er samme fæle typer med Ariepas,og store klumpnæser de skyder med sten og spænder ben og Proffessoren frygter de får Atomvåben
    Ja disse folk fra Godhavn Blander sig nu også i den Amerikanske valgkamp de vejleder med den sidste briefing fra Berlingeren og giver gode råd fra Dronningens bog

  17. Af Jan Petersen

    -

    Læs i øvrigt bogen – “Setting the Record Straight: American History in Black & White,” which reveals that not only did the Democrats work hand-in-glove with the Ku Klux Klan for generations, they started the KKK and endorsed its mayhem. – eller Google emnet, der findes Youtube video om emnet og bogen, på engelsk 🙂

    KKK = USA Democratic Party 🙁

  18. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Jan Petersen

    “KKK = USA Democratic Party ”

    Tror du, det er grunden til, at KKK anbefaler republikaneren Donald Trump, og det store flertal af katolikker, afroamerikanere og jøder (som KKK hader) primært stemmer på Demokraterne?

    Hmmm!

  19. Af Jan Petersen

    -

    Folk har en tendens til at afsløre sig selv, når de udelukkende falder for MSM plantet ævl. Google hvad jeg henviser til og øvrige – alternative medie – nyheder, Der er masser af brugbare informationer – dog ikke på MSM!

    Men, det man finder – er nok knap så underholdende som “vild med dans” 🙁

  20. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Skammelig misbrug af Kaspar David Friedrich.

    Støvring læser sin egen subjekt-position ind i malerierne: Den europæiske kultur er truet af ikke-europæiske indvandring.

    Dette har absolut intet med Friedrichs to malerier at gøre.

    Begge malerier er dybt kristne religiøse malerier med et klart metafysisk perspektiv. Transformationen af mennesket til en højere indsigt, hvor den enkelte er overladt til Guds Nåde.
    Gud der her fremstilles gennem det himmelske lys, som skabergud, som håb for mennesket.
    Menneskets håb om frelse og forløsning fra det midlertidige jordiske liv, hvor der gennem døden sker en transformation af det forgængelige jordiske liv til det evige himmelske liv.

    Munken ved havet er en vertikal figur, der bryder det horisontale, som tegn på menneskets håb om frelse, at mennesket lige netop ikke er overladt til sig selv.

    Den døde munk der bæres gennem ruinen, med et tydeligt kors markeret ved indgangen, symboliserer mennesket overgang til det evige liv gennem troen på Kristus, der døde for vores synder på korset.

    Ruinen er et symbol på det menneskelige livs forgængelighed i modsætning til troen og Guds uforgængelighed.

    Al kunst kan desværre misbruges, men en kunstner som Kaspar David Friedrich må man da i det mindste prøve at tage alvorligt.

    Min egen verdensopfattelse ligger langt fra Kaspar Davids Friedrichs, men selvfølgelig kan man respekterer hans maleriers unikke kvaliteter og prøve så vidt muligt at fortolke hans malerier med en forståelse for, hvad det er Friedrich prøver at fortælle os gennem sine kunst.

  21. Af Niels Juul Hansen

    -

    @ANDERS KIRKEGAARD JAKOBSEN

    Enig.

    Som jeg skrev ovenfor er Kaspar David Friedrich også tidligere blevet misbrugt af nationalister (i 30’erne og 40’erne), og han blev desværre af samme grund ‘lagt på is’ i årene efter 2. verdenskrig.

    Heldigvis er han idag en respekteret kunstner, men med den nye nationalisme, vi ser i dag, så risikerer vi igen dette misbrug.

  22. Af Flemming Lau

    -

    Henning Svendsen.
    Hvilken forskel er der på medlemmer af KKK, der lyncher afro amerikanere og kultur kristne der dræber deres ufødte børn i livmoderen ?

  23. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Flemming Lau

    Ved du, hvilken forskel der er på sex og legoklodser?

  24. Af Birgit Lajer

    -

    Jeg hørte for nogle dage siden, husker ikke hvor – men at hverken Hillary Clinton eller Donald Trump ville have en chance for ikke at blive fravalgt so kandidater her hos os! De ville slet ikke få muligheden for at opstille, så måske skulle man i Amerika se lidt tidligere til, OM kandidater var OK til opstilling – penge eller ej.

    Faktisk står der jo alt for meget på spil også i USA.

  25. Af Henning Svendsen

    -

    Mentalt er der vel ingen forskel på den ene eller den anden
    Men i forhold til Islam er de en dråbe i havet-og det var bare det jeg ville sige
    Men syndfloden er på vej og så må vi se hvem der kommer ombord i Arken

  26. Af Flemming Lau

    -

    Niels Juul Hansen.
    Jeg har en vag anelse…!

    Henning Svendsen.
    Jeg tror altså, at jeg bliver, hvor jeg er!

  27. Af Allan Hansen

    -

    Salman Rushdie – fortæller en god joke:

    https://youtu.be/CFA3r6R8mHw

  28. Af Allan Hansen

    -

    Hirsi Ali: STOP JIHAD!

    https://www.youtube.com/watch?v=OWKyyIX7yQU

  29. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Allan Hansen

    Jeg er helt enig med Hirsi Ali, når hun klart tager afstand til Donald Trumps forslag til løsning af problemet med de fanatiske, religiøse terrorrister.

    Han burde holde sig til sine reality shows.

  30. Af Allan Hansen

    -

    God joke – must see

    https://youtu.be/ua9HsFPtPM4

  31. Af Niels Juul Hansen

    -

    Det hedder vist afstand fra–. og ikke til. Sorry!

  32. Af Erik Larsen

    -

    Til Birgit Lajer: Hvad er forskellen på at amerikanerne har stillet 2 kandidater op der er uduelige og vi har haft kampen mellem Thorning og Løkke? Eller de andre “emner” vi har som Enhedslisten, Morten Østergaard, Søren Pape, Samuelsen, Uffe Elkjær, Pia Dyhr. Margrethe Auken, S. Pind……….. Ja, man kunne blive ved,. Man kan vist ikke lige sige at vi i Danmark er bedre til at finde egnede personer til at lede landet – og det gør det bestemt ikke bedre at vi har alle de partier der deler befolkningen op i “10 zoner” eller mere.

  33. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Anders Kirkegaard Jakobsen 09:24

    Rigtig – man skal passe på med at udlægge andres materiale i en helt anden kontekst – her malerier, medmindre man udtrykkeligt gør obs på dette og evt. meddeler malerens intention.

    Og – hvor mange kender ham lige. Jeg kendte navnet og slog ind på hans faktisk store produktion i går.

  34. Af Flemming Lau

    -

    Allan Hansen.
    Gad vide hvad muslimerne engang vil kalde Muhammed når de finder ud af, at han døde før han kunne nå at give en eneste profeti ?
    Japanerne er anderledes konsekvente, når de kalder en zoologisk have uden dyr, for en “Shitzo” !

  35. Af Jan Petersen

    -

    Hold da op en gang intetsigende ævl. Hvad med at bruge lidt tid på at udvide sit intellekt ved at lege lidt med Google som alternativ til ren tomsnak? Jesus Christ 🙁

  36. Af Allan Hansen

    -

    @ Lau, ja, det er ham , der har skrevet bogen ” Son of Hamas,,

  37. Af Flemming Lau

    -

    Allan Hansen.
    Okay han har i hvert fald humor og så ser det ud til at han lever lige så godt som Tass Sada!

  38. Af Benny Benny

    -

    Anders Kirkegaard Jakobsen – 5. november 2016 9:24
    Du må kende Caspar David Friedrich personligt, siden så ordret kan gengive hans motiver for sine materier.

  39. Af Flemming Lau

    -

    Apropos “kulisser”!

    https://m.youtube.com/watch?v=_6nuE0VSOe4

  40. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Benny B

    “Du må kende Caspar David Friedrich personligt, siden så ordret kan gengive hans motiver for sine materier.”

    Næppe.

    Kasper Støvring kan også udtale sig om hans malerier uden at kende ham personligt.

    Caspar David Friedrich døde i 1840.

  41. Af Bjørn Sørensen

    -

    “I 2012 gennemførte man en noget større undersøgelse af journalisternes politiske holdninger i de nordiske lande. Den blev lavet i forbindelse med de såkaldte Nordiske Mediedage.
    For Danmarks vedkommende var mønsteret det samme som i den nye mini-
    undersøgelse fra SDU. 80 procent af de danske journalister ville stemme rødt.
    Fire ud af fem!”

    Det er altså 4 år siden jeg fik bekræftet at journalisterne er ræverøde, hvilket man skal være ualmindeligt naiv for ikke at have observeret.

    Men salige er de enfoldige.

  42. Af Niels Hansen

    -

    @Bjørn Sørensen

    Ja, og ifølge samme undersøgelse stemmer 30% af journalisterne på De Radikale. Gad vide om der er samme tendens i alle kreative fag.

    Interessant at vide, hvor meget det påvirker den økonomiske politik herhjemme, da R altid har ført en meget borgerlig politik på dette område – eller hvor meget det påvirker værdipolitikken på Berlingske og JyllandsPosten.

    Pudsigt at de fleste journalister på DR foretrækker en senere karriere i borgerlige partier.

  43. Af Bjørn Sørensen

    -

    Man må stille sig spørgsmålet, hvorfor er befolkningen blevet hjernevasket med venstreorienteret sludder og vrøvl.

    Den væsentligste årsag er at man har overladt det til venstreorienterede drømmere og idealister at undervise vores børn.
    Undervisere uden akademisk dybde og bredde, men præget af naiv idealisme som har vist sig at være urealistisk og også har været i mangel af almindelig sund fornuft, som har gjort at de ukritisk har viderebragt og arbejdet for en idealverden som ikke har kunnet realiseres.

    Vores samfundsudvikling har fremmet den proces, hvor vi har gjort os afhængige af “eksperter”, fordi vi således har indrettet vores tilværelse med en opsplitning og specialisering og således overladet det til andre at opdrage vores børn og dermed ikke længere har haft opsyn med hvad vores børn bliver påduttet. At den pædagogiske verden har haft en politisk dagsorden er først nu begyndt at dæmre for mange som i deres godtroenhed troede at det var vel mente mennesker som ville deres børns bedste.

    Pædagogerne har lyttet til de falske profeter og naivt fulgt deres uvederhæftige opfattelser.

    Kritikere af den sande lære blev svinet til og politisk korrekthed blev midlet til forstumme kritiske røster.

  44. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Diskussionen om kunstmalerens billeder handler ikke om, hvad man selv tolker og evt personligt får ud af det- bare der gøres opmærksom på det, især når det bruges i en helt fremmed kontekst som Støvrings.

  45. Af Henning Svendsen

    -

    Man kan sige en masse om disse to skilderier!-en naviistiks tilgang eller ønsketænkning og dermed taler vi om en kulisse;;
    Som ikke er spor bedre end enhver anden kulisse
    Så også Hviid Laijer er for hurtig på aftrækkeren

  46. Af Birgit Hvii d Lajer

    -

    Aldeles ikke Henning Svendsen – og du har så ikke forstået, hvad jeg sagde: men man kan ikke tolke en kunstners billede ind i en helt anden tid og kontekst som var det ligefrem kunstnerens mening med sit maleri.

    Det gælder ethvert kunstværk, man lånet for eget brug – at gøre obs på, at det ikke er kunstnerens intention med billedet – men ens egen intention med at bruge det.

    Derfor er der også i vor tid copyright.

Kommentarer er lukket.