Efterårspoesi

Af Kasper Støvring 16

 

 

Det er for alvor blevet efterår. Bladene falder fra træerne, og den kolde vind blæser over landet. Det er med andre ord blevet tid til efterårspoesi. I dag om Georg Trakls digt ”Forfald” fra 1909. Her er digtet i Niels Brunses oversættelse:

 

Forfald

 

Om Aftenen går Fugletrækkets Vrimmel

Hen over Klokkerne, der dæmpet ringer;

Som Pilgrimstog på underfulde Vinger

Forsvinder de i Høstens klare Himmel.

 

Jeg vandrer gennem Haverne. Det mørkner.

I Drømme ser jeg deres større Lykke

Og følger over Skyerne et Stykke

Af Deres lyse Flugt; og Tiden størkner.

 

Da får et brat Forfald mig til at sitre.

En Solsorts Skrig fra nøgne Kviste regner

Og Vinen skælver Rød ved rustne Gitre.

 

Mens tavse Børn i Dødedansen blegner

Om Brønde, som begynder at forvitre:

Blå Asters, som for Vindens Kulde segner.

 

 

Vi er på en kirkegård. Det siges ganske vist ikke direkte, men vi kan udlede det af henvisningen til klokkerne og associationen til pilgrimstoget (strofe 1), men også af henvisningen til ”haverne” (str. 2), dvs. kirkegården, og de rustne gitre (strofe 3), der indhegner de dødes have, som Johannes V. skrev om. At vi er på en kirkegård fremgår dog tydeligt af henvisningen til de blå asters i den sidste verslinje i strofe 4. Blå asters hører til de blomster, man lægger på gravsteder.

 

At det er efterår siges heller ikke direkte. Men digtet hedder ”Forfald”, og det henviser både til den naturlige årstidscyklus – til efterårets forfald der følger forårets blomstring – og symbolsk til det menneskelige forfald og dermed varslet om den kommende død. Stemnings- og naturbeskrivelsen – de to ting hører sammen – underbygger denne tolkning. Det er aften (”det mørkner”), fuglene trækker mod de varme, sydlige lande, vinen er rød, dvs. modnet, asters blomstrer i efteråret, det er en høsthimmel, vi – eller rettere jeget – ser på, dvs. vi er nået til et punkt efter årets højdepunkt. Nu er grenene nøgne, træerne har tabt deres løv, og vinden og kulden dominerer.

 

Digtet ikke bare hedder forfald, det handler om forfald. I naturen og i psyken, ja, i bygningerne, for brøndene er begyndt at forvitre, og gitrene er rustne som et vidnesbyrd om tidens tand – om tidens gang, der jo altid også er et memento om døden.

 

En afgørende vending gør sig gældende i digtet. Den optræder i strofe 3, altså cirka midtvejs, med ordet ”Da”. Denne vending betegner en overgang fra en positiv tilstand til en negativ. Første strofe giver indtryk af aftenro, af gudstro og tryghed. Men også af længsel mod noget andet, mod at forsvinde i den klare himmel ligesom fuglene, der ikke tilfældigt lignes med et pilgrimstog. De søger derhen, hvor det sande, det hellige er. Og det er ikke hér. Fuglene, der flyver, er naturligvis ikke blot et længselsbillede, men også et varsel om ulykke, hvis jeget forbliver det samme sted (derfor ordet ”flugt” i strofe 2).

 

Strofe to indeholder drømmebilleder af lykke. Først her optræder jeget. Jeget vandrer roligt, stille, iagttagende og drømmende gennem haverne. Det forestiller sig den ”lyse” flugt, imens det ”mørkner”. Farvekontrasten markerer et isoleret jeg på den mørke jord, imens fuglene er samlet i den lyse flugt. Tiden er ”størknet”, den går ikke længere, for tilstanden er drømmens lykkelige øjeblik uden tid og sted.

 

Men så sker den afgørende vending i strofe tre med ordet ”Da”. Hvad er det, der pludselig sker? Et ”brat forfald” ryster jeget. Det markerer vendingen fra en positiv, drømmende tilstand til et negativt realitetschok. Men hvad forårsager forfaldet?

 

I Niels Brunses ellers glimrende oversættelse er der udeladt et vigtigt ord fra den tyske originaludgave. Her hedder det i vers 1, strofe 3: ”Da macht ein Hauch mich von Verfall erzittern.” Et ”pust” får altså jeget til at sitre af forfald. Glosen ”pust” er vigtig, fordi verset dermed foregriber digtets sidste vers, hvor den kolde vind får blomsterne til at segne. Det er altså vinteren, dødens pust, der brat bryder ind og får jeget til at høre op med at drømme om frihed og flugt.

 

Anden del af digtet er præget af verber som sitre, skælve, forvitre og segne. De konnoterer uhygge og uro. Solsorten ”skriger” (og tonerne ”regner”, dvs. betegner en negativ, nedadgående figur i modsætning til den opadgående i digtets første del), imens børnene er ”tavse”. Men det kommer ud på ét: Det er et dødsskrig, hvorefter tavsheden indtræder. Solsorten er som jeget isoleret og udsat; den synger ikke, men skriger.

 

Vendingen i strofe tre understreges i øvrigt af de farver, Trakl ofte gør brug af, når han udmaler forfaldet: rustenrød (gitter), sort (fugl), mørkebrun (gren), mørkerød (vin). Det er efterårets mørke farvepragt.

 

Det hører til et af digtets mesterlige billeder, at vinplanten nærmest lignes med en døende skikkelse. Den skævler som et såret menneske, der bløder med blodrøde farver. Det er også en slags høst: Det er døden, der høster mennesket, ligesom vinen, der er modnet til at blive høstet. At vinen skælver ved gitrene udtrykker følelsen af indespærring bag tremmer, altså en følelse af, at menneskelivet er et fængsel i modsætning til fuglenes frie liv.

 

Den sidste strofe slår temaet fast. Børn træder dødedansen, blege som de asters, der symboliserer døden, graven og jorden. Fra fuglenes lyse flugt på den klare himmel er vi nået til menneskenes fængsel på den mørke jord. Mennesker er jordbundne som blomsterne, der segner for vinden. Besjælingen af blomsterne skaber en analogi til børnene og det dystre syn af døde, uskyldige børn, der danser om den dybe og trange brønd. Det er en sørgehøjtid fuld af onde varsler i modsætning til drømmen om lykke i digtets første del.

 

Det mørke vand, man forestiller sig på bunden af brønden, spejler sig i menneskets indre. Således er visionen i dette digt. Det er ikke rart, men man undgår næppe at blive betaget af al denne dunkle, sælsomme og melankolske skønhed, man kender fra Trakl.

 

Digtets bærende modsætningspar er således struktureret efter første og anden halvdele: Fugl vs. menneske; himmel vs. jord; lys vs. mørke; ro vs. uro; liv vs. død; drøm vs. realitet; frihed vs. fængsel; oppe vs. nede. I den første del har vi det roligt vandrende jegs længselsfulde drømmebillede af frie fugles lyse flugt på himlen i et guddommeligt univers fuld af vrimlende liv. I anden del har vi derimod det isolerede jeg, bundet til den mørke jord og mærket af sitrende uro i den vakte bevidsthed om realiteten: tidens dimension og dermed dødens og forfaldets indtræden. Det er blevet efterår, men også tid til poesi.

 

Boecklin: Die Toteninsel, 1883
Boecklin: Die Toteninsel, 1883

 

 

 

Liste over nogle af mine indlæg om litteratur (og tilgrænsende emner):

 

Stilistisk analyse af et essay af Søren Ulrik Thomsen

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/05/28/soren-ulrik-thomsens-stil/

 

Om Kingos salme Far, Verden, far vel og Grundtvigs De Levendes Land

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/08/22/kingo-og-grundtvig-mellem-himmel-og-jord/

 

Analyse af Morten Nielsens digt Døden

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/08/29/doden-og-morten-nielsens-dod/

 

Stilistisk analyse af Tom Kristensens essay ”Katedralen”

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2016/06/08/ind-i-katedralen/

 

Analyse af Sarvigs digt Drømmekærne

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/01/31/lille-digtanalyse/

 

Om Kongens fald og klassikerne

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/05/15/hvorfor-vi-skal-laese-klassikere/

 

Analyse af en sang af Bowie

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2016/02/04/bowies-bedste/

 

Om Søren Ulrik Thomsens digt Afsked og et digt af Sophus Claussen

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/11/20/novemberpoesi/

 

Om Grundtvigs sang Langt højere bjerge

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/08/12/geertsen-grundtvig-og-det-saerlige-ved-danmark/

 

Analyse af Sarvigs Frostsalme

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/12/22/dab-og-advent-i-ole-sarvigs-frostsalme/

 

Om Malinovskis digt Myggesang

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/06/03/i-juninatten-dette-digt/

 

Om Yahya Hassans digtsamling

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/11/17/poesi-i-november/

 

Analyse af Villy Sørensens Det ukendte træ

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/10/24/myndighedsproblemet-i-villy-sorensens-gendigtning-af-syndefaldsmyten/

 

Om bl.a. H.C. Andersen, Blicher, Oehlenschläger, Emil Aarestrup

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2016/04/20/saa-laeser-vi/#comment-47833

 

Om Martin A. Hansen og novellen ”Agerhønen”

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2016/04/30/martin-a-hansen-og-gammellivet/

 

Om J.P. Jacobsen og L.A. Ring

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/11/07/naturbilledet-hos-l-a-ring-og-j-p-jacobsen/

 

Analyse af digtet Paaske af Ole Wivel

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/04/19/paaske-om-et-digt-af-ole-wivel/

 

Om T.S. Eliots Four Quartets

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/06/08/pinseilden-hos-t-s-eliot/

 

Analyse af Rilkes digt Efteraar

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/10/10/faldet-i-et-efterarsdigt-af-rilke/

 

Om Botho Strauss’ essay Tiltagende Bukkesang

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/02/08/det-vigtigste-essay-siden-murens-fald/

 

En ideologkritisk analyse af Bornedals 1864

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/10/22/kunst-og-ideologi-i-bornedals-1864/

 

Om danske salmer

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/03/27/den-danske-salmeskat/

 

Om kanonundervisning i skolen

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2015/03/06/kanonundervisning-i-skolen/

 

Om den litterære dannelse

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/10/08/styrk-den-litteraere-dannelse/

 

Om J.P. Jacobsen som ”moderne”

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/09/19/kristendommen-er-et-stillads-ikke-en-stige/

 

Anmeldelsen som genre

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/03/24/den-gode-anmeldelse/

 

Litteratur og teori og Blicher

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/06/04/nar-teori-abner-litteraturen/

 

Forsvar for Danskfaget og litteraturlæsning

http://www.b.dk/kommentarer/et-forsvar-for-litteraer-dannelse

 

Om J.P. Jacobsens ”malende” stil

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2016/06/20/1918/

 

 

 

 

 

16 kommentarer RSS

  1. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Kasper Støvring

    Spændende læsning, og positivt at du som en del af kultureliten herhjemme forsøger at formidle poesi på en normalt fremmedfjendsk blog.

  2. Af Allan Hansen

    -

    Noget om helte
    Af Halfdan Rasmussen

    Livet er en morgengave
    Sjælen er et pilgrimskor.
    Der står krokus i min have.
    Der står øller på mit bord.
    Under himlen hænger lærken
    som et fjernt bevinget frø,
    for en lærke tænker hverken
    på at kæmpe eller dø.

    Her er fredeligt og stille.
    Her er ingen larm og støj.
    Jeg har sået kruspersille
    og er brev med pure løg.
    Lad alverden slå for panden
    og bekæmpe spe med spot.
    Jeg vil enes med hinanden
    og mig selv og ha det godt.

    Der er nok som går og sysler
    med at sprænge kloden væk
    Jeg vil ikke ha skærmydsler
    og kanoner bag min hæk.
    Mens de andre går og sveder
    for at gi hinanden lak,
    vil jeg pusle med rødbeder,
    selleri og pastinak.

    Jeg vil ikke slås med bisser.
    Jeg vil så og ikke slå.
    Selv de rødeste radiser
    kan man rolig lide på.
    Og de sølle penge rækker
    til lidt mer en skatte sjov,
    når ens kone går og trækker
    sådan lidt til husbehov.

    Gulerødder kan hun trække
    op af jordens automat,
    hvor de står i rad og række
    mellem bønner og salat.
    Og hvis jeg er træt og gnaven,
    og det sker jo af og til,
    kan vor muldvarp grave haven,
    hvad den sikkert gerne vil.

    Samson gik og styrted templer.
    Peter Freuchen knak sit ben.
    Ak, mod disse to eksempler
    er min dåd en sølle en.
    Jeg har aldrig dræbt filistre
    eller haft et ben at træ.
    Og når stærke mænd bliv bistre
    går jeg fra Thermopylæ.

    Tiden går og tiden hverver
    store mænd til mandig dåd.
    Jeg, reserven blandt reserver,
    bryder ofte ud i gråd.
    Jeg får nerver og migræne
    blot jeg skær mig på en dolk
    og vil hellere slå min plæne
    end slå løs på pæne folk.

    Hvorfor skal man slå på tæven
    eller bruge tævevold?
    Jeg vil trykke folk på næven.
    Jeg er ingen Tævedor.
    Lad dem tæve på hinanden
    der har tæv behov endnu.
    Jeg vil ikke klinke kanden,
    før jeg ser den er itu!

    Livet er en dejlig gave.
    Jorden er en herlig jord.
    Der er øller i min mave.
    Der står krokus på mit bord.
    Når reserverne skal stille
    for at splitte kloden ad,
    skrive jeg med kruspersille
    verdens mindste heltekvad.

  3. Af Allan Hansen

    -

    https://www.youtube.com/watch?v=CTQOUtLYVLw

  4. Af Allan Hansen

    -

    ” Nu falmer skoven trindt om land og fuglestemmen daler,,,,,,,,,,
    Suppe poesi!
    Ak ja, det er blevet suppe tid, så i dag vil jeg lave min
    berømte Thaisuppe med kokosmælk og kyllingebryst
    finthakket rød & hvidløg, ingefær, paprika, kanel,Gurkemeje
    citrongræs, spidskommen og cayennepeber.
    Bør serveres med et godt glas rødvin, isvand og poesi.
    Evt. et lille drys kærlighed.

  5. Af Allan Hansen

    -

    Om tone poesi:

    https://www.youtube.com/watch?v=QLj_gMBqHX8

  6. Af Erik Carlsen

    -

    Jeg holder meget af Ludvig Bødtchers digtning. Hele han livsfilosofi om at forlade alt, og bare tage til Italien, og LEVE FRI OG UAFHÆNGIG, resten af livet. EC

    Ludvig Bødtcher

    Stambogsblad

    Skjærtorsdag d. 29. Marts 1866

    Naar Livets Sol er ved at dale,

    Da kaster den et Afskedsblik

    Paa Alt, hvad Skjønt og Dybt der gik

    Forbi dens Syn i Aand og Tale,

    Og tager Summen, som den fik,

    Taknemlig med til Himlens Sale: –

    Du staaer blandt mine lyse Minder –

    Jeg saae Dig paa min Vintervei

    Som Kunstens evigfriske Mai,

    Der kjæmper kjækt og Krandsen vinder: –

    Tag Hjertets Tak! og — glem mig ei,

    Naar Jorden for mit Syn forsvinder!

  7. Af Allan Hansen

    -

    OM AT FANGE TANKER MED ET FLUENET.

    Der er noget, der gemmer sig bag mine tanker – noget der aldrig lader sig fange – noget, der ikke har ord.
    Hvis man blot kunne sige sine tanker
    transformerer fra pen til papir
    så kunne man måske få sagt dét – man mener indeni?

    Om at fange tanker med et fluenet:
    – Tanker er skygger af vores følelser og sprog!

    En besynderlig tanke besøgte mig her til morgen.
    Den var mig fremmed og ganske ukendt.
    Jeg havde ikke truffet den før.

    Tålmodigt satte jeg mig ned for at lytte til tankens tanker.
    Den talte om mærkelige guder, som ingen ved hvor bor.

    Men hvor kommer disse tanker fra?
    Hvordan opstår de?
    Og hvor går de hen?

    Tanker er sjælens spejl – en uendelig mosaik af fragmenter, tomhed og uendelig skønhed.

    For at nå til nu´et må man tømme sit sind for tanker.
    Kun i nu´et findes friheden og kun i friheden findes kærligheden.
    Friheden kan ikke fanges – for i så fald er den ikke længer frihed men fange.
    Det, der ikke kan fanges vil altid flyve eller flyde, det er drømmenes hovedpude.

    Da jeg havde lyttet til tankens tanker, stod solen allerede højt på himlen
    så jeg lod den flyve igen og jeg besluttede mig for, at fortsætte min vandring af visdommens lange vej.

    Tankerne kan være svære at forstå – eller misforstå.
    Men uden tanker ville mennesket forgå!
    Det bør du forstå?

    Vi véd mere end vi tror
    og tror mere end vi véd
    ingen har klar besked!

    Vi ser aldrig når vi taler
    og taler aldrig når vi ser
    man ved aldrig hvad, der sker.

    – man kan lave omelet af æg
    men man kan ikke lave æg af omelet!

    A.Hansen

  8. Af Allan Hansen

    -

    En lille novelle om løgnens fødsel.

    Hvornår begyndte mennesket, at lyve for hinanden
    og hvorfor?
    Nuvel, der er ingen der rigtig véd hvor gammel
    løgnen er!
    Men jeg vover i al beskedenhed et lille forsøg.

    Om små og store løgne.

    Nuvel, de små løgne kan man have i lommen, og de glider hurtig ned.
    De store løgne – kender ikke til tid og sted.

    Ved du hvad, der er løgn og hvad – der er sandhed?

    Jo, ser du – engang for meget længe siden var løgnen og sandheden ude at gå en tur på stranden.

    Det var en varm smuk sommerdag med høj blå himmel og fugle sang – pludselig siger
    løgnen til sandheden; kom lad os tage en svømmetur.
    Ja, siger sandheden hvem kommer først og smider sit tøj på bredden og kaster sig ud
    i bølgen blå – men da sandheden ser sig tilbage over skulderen, er løgnen i gang med, at ifører sig sandhedens tøj.
    Siden da har løgnen løbet jorden rundt – længe før sandheden havde fået sko på.

    Sandheden og løgnen bor bag samme dør – og bærer det samme slør…..
    det kan undertiden være svært, at vælge dør eller slør?

    Nuvel, alle snyder lidt på vægten – af den ene eller anden grund.
    Alle mennesker lyver når det sømmer sig.
    Alle mennesker, der påstår det modsatte – er fuld af løgn!

    I gamle dage var en hæderlig mand – en mand, der sagde sandheden (eller næsten hele sandheden).’
    Sådan er det ikke længer – idag er sandheden blevet til en løgn!
    – Man benægter simpelthen kendsgerningerne.
    Spejlet afslører dualismes forhold – måske den samme maske, som i går? ( tiden går).

    Nuvel, en løgn er vel en løgn – stort som småt, er vel lige godt!
    ( blot lidt strøtanker).

    Løgne sælges i bundter, pund eller kilo.
    De fleste af dem kan “man,, ikke se!
    Hele vores samfund (kulturhistorie), er gennemsyret af løgne – på godt og ondt.
    Man bør leve sundt. (…)

    Der findes mange forskellige løgne i alle mulige størrelser og farver
    ,og af forskelligt skind
    de tryllebinder dig – mens de bedrager dit sind.
    Løgne er menneskets maske og bruges i lyst og i nød
    – giv os i dag vores daglige brød.
    Selv guderne må lyve i ny og næ – for at tjene sit daglige brød
    – på nedslidte knæ.

    Der er små og store løgne – også nogle vi godt kan li`
    – den med gud og julemanden lader vi altid slippe forbi.
    Alle lyver, bare sådan lidt til husbehov – eller blot lidt for sjovt.

    Sproget er tankernes legetøj – det skifter fra dur til mol.
    Se, da tager en digter straks sin pen før tankernes spor går koldt.
    Måske har mennesket brug for sine løgne – fordi sandheden er alt for hård?
    løgne kommer – og løgne går. Det er livets vilkår!!!
    Sproget kan også forfører dig med “tryllesang,, som det hed på Sokrates tid
    – den fortæller dig det du ønsker at høre, men er meningsløst inden i.

    Man siger at det var Platon, der lærte mennesket, at tænke (…)
    ( det tænkende dyr).
    Man siger også, at Buddha lærte mennesket, at være menneske.

    Sproget er fyldt med gåder, gåder som vi ikke forstår!
    For hvordan kan vi tale om i går?
    Gåder kommer og går – jeg tror du forstår.(…).

    Løgne er som regel billigt til salg.
    Undertiden er de temmelig dyre og koster dig store efter gebyr.
    Sådan er det også i store eventyr hvor man sætter alting over styr.
    Der er løgne af imorgen og løgne af igår – løgne vi aldrig forstår
    – løgne kommer og løgne går.

    Pave Bonifacius har engang skrevet en bog, der var løgn fra enden til anden.
    Men den solgte vist skide godt – tro jeg nok?
    Man kan tro på dette eller hint – men som regel er sporet – blindt. (…).
    Hvis sandheden ikke findes – se da ville alting være løgn!
    Men sandheden kan du altid finde inde i dig selv. (troen er altid blind).

    De gamle stoiker mente, at man bliver “god,, ved at tænke på det gode, og ond ved at tænke på det onde!
    Nuvel, det kunne lyde indlysende for enhver almindelig cykelsmed – men så enkelt er det ikke!
    For undertiden sover “godhed og ondskab,, i samme seng ( og med hvad – der følger).
    Det kan derfor undertiden være svært at sige hvem – der er hvem.
    Dualismen giver os altid valg og muligheder mellem lys og mørke – godt og ondt!
    Spørgsmålet bliver nu – hvad, der er sundt?
    En verden uden ondskab ville være grusom – for da ville vi ikke kende til kærlighed!
    Herre, giv os idag vort daglige prygl, og måske lidt daglig brød – Amen.

    Det er meget nemt, at snyde hjernen for den sidder jo, indeni og er slet ikke i stand
    til at opfatte det, der foregår “udenfor,,.
    En ting er dog sikker `løgnen, er kommet for at blive, som en del af menneskets
    modersmål – uden løgnen ville mennesket forgå – det kan være svært, at forstå!
    Blot mangle vi en enkelt brik i vores puslespil før tingene falder på plads.
    Hvordan kan vi skelne fra løgne til sandhed?
    – Ved dets logiske substans!

  9. Af AH Andersen

    -

    Hold dig til litteraturen – og langt væk fra både film, politik og moralske kvababbelser. Tak.

  10. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Efterår – jo vel da; men da en noget mørk for ikke at sige depressiv et af slagsen i digtet, Kasper Støvring sætter på. Poesien kan jo være meget smukkere, hvis den ikke drukner i bange anelser og andet i den skala, da solen og fuglene jo kommer igen, og solen egentlig aldrig rigtig går ned; men hvor jorden blot drejer sig i en slags dans rundt om den ,og hvor skyerne da kan blokere på himlen, såvel da som også i vores liv.

    Jeg kender ikke rigtig digteren – men da et fint digt i den skala af menneskets register, men som om mørket ikke vil forsvide for digteren og dermed hans poesi.

    Jeg tror ikke, at det er en mand, der kan skraldgrine – eller ligefrem har prøvet at være ‘død’ af grin, så Støvrings sidste ord om, at det, fordi det er efterår, også er tid til poesi .. den redder ikke noget for mig. Jeg holder faktisk som min mor, jeg engang spurgte, så gerne af både forår og efteråret.

    Og – jeg er faktisk noget afhængig af årstidernes skiften – det siger mig virkelig noget med en sådan variation. Jeg ville savne det utroligt, hvis jeg skulle bo under mere milde himmelstrøg ret rundt. Jeg tror faktisk, at jeg ikke ville kunne holde det ud. Hvis vi bare sådan lavraktisk taler om årstider. Men tak. 🙂

  11. Af Allan Hansen

    -

    Et digt af Joni Mitchell.

    – Om hvor svært, det til tider kan være, at forstå den verden vi lever i!

    (Joni Mitchell) 1970.
    A dur open

    Rows and floes of angel hair
    And ice cream castles in the air
    (D dur open)

    And feather canyons ev’rywhere
    (E7 open)
    I’ve looked at clouds that way

    But now they only block the sun
    They rain and snow on ev’ryone
    So many things I could have done
    But clouds got in my way
    “I’ve looked at clouds from both sides now
    From up and down, and still somehow
    It’s cloud illusions I recall
    I really don’t know clouds at all,,,

    Moons and Junes and Ferris wheels
    The dizzy dancing way you feel
    As ev’ry fairy tale comes real
    I’ve looked at love that way

    But now it’s just another show
    You leave ‘em laughing when you go
    And if you care, don’t let them know
    Don’t give yourself away

    I’ve looked at love from both sides now
    From give and take, and still somehow
    It’s love’s illusions I recall
    I really don’t know love at all

    Tears and fears and feeling proud
    To say “I love you” right out loud
    Dreams and schemes and circus crowds
    I’ve looked at life that way

    But now old friends are acting strange
    They shake their heads, they say I’ve changed
    Well something’s lost, but something’s gained
    In living ev’ry day

    I’ve looked at life from both sides now
    From win and lose and still somehow
    It’s life’s illusions I recall
    I really don’t know life at all
    I’ve looked at life from both sides now
    From up and down, and still somehow
    It’s life’s illusions I recall
    I really don’t know life at all

  12. Af Allan Hansen

    -

    Kommer her:

    https://www.youtube.com/watch?v=bcrEqIpi6sg

  13. Af Allan Hansen

    -

    Joni Mitchell – Best of – den gule Taxi – Sådan!

    https://youtu.be/ZgMEPk6fvpg

  14. Af Allan Hansen

    -

    Efterårets melankoli og eftertanke.

    Efteråret er altid tid til eftertanke, hvor man samler
    nødder og svampe.
    Men man samler også tanker, og tænker på dem, der
    gik bort, så kommer man altid til, at tænke på
    hvornår mit ” nummer,, kommer op – ikke at jeg
    fejler noget, men i min alder kan man nemt falde om på gulvet.
    / jeg har selv et par venner, der gik bort i år)

    Som jeg plejer at sige, når venner og veninder ringer op.

    – Spørgsmål – når hvordan står det til?

    – Jo tak, det går fint – jeg går og forbereder mig på døden.

    Spørgsmål – når er du blevet syg?

    – Nej, men den slags kan jo godt tage lidt tid.

    ( det eneste vi ved med sikkerhed, er, at en dag banker døden
    på din dør,,,,,,,,,,

  15. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Allan Hansen

    Joni Mitchell – now you are talking!

    En af de få singer/songwriters i samme liga som Dylan og Cohen.

    Så hende til koncerten i København i 1983. Fantastisk!

    Som venstresnoet er en af mine yndlingssange naturligvis “For Free”.

    http://jonimitchell.com/music/song.cfm?id=115

  16. Af Allan Hansen

    -

    @ Kære Niels.

    Tusind Tak for linket
    Jeg har det med, at være på de “forkerte,, steder men på det
    – på det rigtige tidspunkt !

    Vi kan bytte med en optagelse, som jeg ikke har
    set/hørt før – god fornøjelse :

    https://youtu.be/4NdsnFZm0X4

    Mvh. Allan Hansen.

Kommentarer er lukket.