Værdikanon, kristendom og danskhed

Af Kasper Støvring 22

 

 

Forfatteren Henrik Jensen kritiserer i dagens kronik den værdikanon, som historikeren Michael Böss har været med til at lave, for det er et top down-projekt. Sådan lyder et af kritikpunkterne. Politologen Søren Hviid har tidligere kritiseret værdikanonen som en slags kulturradikalisme, for den ser bort fra lutherdom som det ene afgørende, hvorfra alle denne verdens gode ting, herunder værdierne, flyder. Men den kulturradikale Anne-Lise Marstrand har også kritiseret værdikanonen – for at være nationalistisk ekskluderende!

 

Så hvad skal man mene?

 

Jeg holder meget af både Henrik Jensen og Søren Hviid, og de har begge mange gode pointer. Men alligevel holder jeg her mest med Michael Böss. Hvorfor?

 

Jeg medgiver, at ”danskhed” ikke kan indfanges af en værdikanon, men dog indkredses. Jeg medgiver også, at protestantisk kristendom er det vel nok vigtigste enkeltelement i dansk kultur, men dermed er alt langt fra sagt. For Böss har ret i, at nationalfølelsen og kristendommen skal ”fyldes ud”, så at sige (det er mine ord, ikke Böss’).

 

En indvending går altså på, at alle gode ting kommer fra kristendom (dvs. protestantisme eller lutherdom). Men se på Sverige, det er også et protestantisk land, men Søren Hviid vil nok medgive mig, at landet er ved at ædelægge sig selv indefra. Protestantismen er ingen beskyttelse.

 

Så kan man indvende, at det netop skyldes, at man – dvs. den herskende klasse – har forladt protestantismen. Men protestantiske kræfter dominerer bærende institutioner, bl.a. kirken, som vi også ser herhjemme med Auken/Holm/Gadegaard-typerne.

 

Så kan man indvende, at de har en forkert tolkning af kristendommen. Ja, meget muligt, man kan også bare sige, at de har en anden tolkning, som man er uenig i (det er jeg selv!). Protestantisk kristendom er netop ikke en lovreligion med skriftlærde, der har monopol på den rette tolkning. Men her kommer ”værdierne” netop ind: De er det, vi kommer frem til, når vi tolker religionen.

 

Så kan man indvende, at ”værdier” jo bare er abstrakte størrelser, det afgørende er kultur og dermed den konkrete praksis. Også helt korrekt. Værdidebatten er, som jeg selv flere steder har argumenteret, en upræcis og lidt diffus måde at tale om danskhed, og den afstedkommer nogle fejlantagelser, f.eks. at vi kan ”vælge” og ”skabe” vores værdier. Det kan man ikke helt sige, de er snarere resultatet af en bestemt praksis, og ofte utilsigtede, positive bivirkninger. Tillid – en af værdierne i kanonen – kan f.eks. være en bivirkning af at gå i kirke, men man går ikke i kirke for at skabe tillid.

 

Det korte af det lange er, at vi ikke kommer uden om at tale om værdier, Jensen og Hviid gør det selv hele tiden og godt for det. Danskhed er også blevet politiseret – jeg ville ønske, at vi kunne have undgået det – og således er vi dømte til at fortsætte denne debat om danske værdier. Debatten er både uomgængelig, vigtig og nødvendig. Men af og til også lidt træls, hvis jeg må sige det på klingende dansk, undskyld, jysk.

 

 

 

22 kommentarer RSS

  1. Af Henning Svendsen

    -

    Et Top Downs syndrom projekt –eller ren og skær Bullshit?-for kristendom med Jul og Påske det er vel det største kendetegn på den vestlige verden –ellers kan denne kulturkanon jo gælde for ethvert skide land Over hele jorden

  2. Af niels thomsen

    -

    Synes HS at man helst skal udtrykke sig så grimt og tarveligt som muligt? Bortset fra det enig i at nu hvor Danmark er truet på sin frihed, fred og eksistens vil kanon’er uden krudt nok ikke hjælpe ret meget. En invasion er i gang, og bevillingerne til politiet, forsvaret og hjemmeværnet bør mindst tredobles. Selvom det selvfølgelig ikke hjælper med flere penge, hvis de fjolles væk til IC-4 fly. Men tag nogle af de MANGE, MANGE milliarder der bruges på indvandring og håbløs “integration”, og flyt dem over til et forsvar og politi som længe er blevet udsultet og misrøgtet på det skammeligste.

  3. Af Anders Højgaard

    -

    Hovedproblemet med humaniora og slig spekulation er, at de som begiver sig ud i det ikke er i stand til at regne efter, om de her ret i deres antagelser. De er baseret på, at tage sig godt ud i snævre kredse præget af tro, mode og dogmer. Det har til formål at dæmpe personlig angst gennem confirmation-bias understøttende ordskvalder. Verden er ligeglad. Den ved ikke engang de eksisterer. Den kværner bare videre.

  4. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Jeg har sjældent læst et mere forvirret og intetsigende indlæg fra Støvrings side end dette gang nonsens, han her disker op med.
    Opremsning af navne (pinlig såkaldt name-dropping) uden substantielt indhold.
    Indeforstået sludder og vrøvl der bider sig selv i halen.
    Tomme postulater omkring protestantisk kristendom der åbenbart skal være kulturbærende værdinormer for det samfund, vi lever i i dag .
    Hvordan?
    Luther som demokratiets og ytringsfrihedens fader?
    Jeg må le.
    De internationale humanistiske idealer det danske samfund først og fremmest bygger på i dag har intet med protestantisk kristendom at gøre.
    Igen, igen og igen. Hvad er danske værdier?
    At begrebet tillid skulle udspringe af at man går i kirke?
    Hvor herre bevares.

  5. Af Kim Sørensen

    -

    Det største problem med den kommende kanon er, at selvmodsigelserne driver ned af væggene. Man har godt nok givet borgerne mulighed for at komme med forslag og stemme på en kurateret liste. Men når alt kommer til alt, er der tale om en liste, hvis udformning reelt har været lagt i hænderne på en lille gruppe mennesker, der alle tilhører den kultur-akademiske elite.
    Derfor er det på grænsen til absurd performance-kunst, at man har sat ting som “plads til forskellighed”, “deltagende folkestyre” og “kort magtbalance” på listen. Hvis de ting reelt er en del af vores fælles kulturelle bevidsthed og erfaring, ville de vel også have været afspejlet i arbejdet med at udforme Bertels nye Danmarkskanon?

  6. Af Flemming Lau

    -

    AKJ.
    Strøtanker:
    De mennesker der for flere tusinde år siden, gjorde holdt i det geografiske område der idag hedder Danmark, så en værdi i de muligheder landet gav dem for at overleve, så de valgte værdien til.
    Sprog er værdi, givet og udviklet indoeuropæisk, germansk, plattysk, nordisk til særegent dansk og det udvikler sig stadig udfra indre og ydre påvirkninger. Vælges til og fra blandt andet pba nødvendighed,. temperament og smag. Hygge fx findes også på tysk og engelsk, gemutlich, cosy. Stemningsfuldt nærvær (i den mørke tid fx) Årstidernes skiften.

    Åndelige værdier. (Liv på marginaler) Nødvendig for tillid og synergi i et alment menneskeligt fællesskab og miljø, fred og tryghed. Personligt, “Mind over matter”, længsel, mental hygiejne, glæde i sorgen. Kristen arbejdsetik. 1000 års erfaring.
    (Liv i velfærd) “Matter over Mind” ca1968 post kristent, Idol, afguds dyrkelse og selvrealisering, indtil belastningen bliver for stor..!
    Begyndende værdiskift, stigning i kriminaliteten, korruption etc.

    Protestantiske Skoler1721 nødvendig for individuel tilvalg eller fravalg af Evangeliet (tro og tillid eller mangel på samme). Internationalt udsyn, dele evangeliet med hedningene. Senere historiefag og identifikation med fællesskabet i landet. Grundlov og demokratiet, pligter og rettigheder, udvikling til ligestilling og velfærdssamfundet!

    Udfra et utal af værdier, har danskerne tilvalgt ovenævnte værdier og gjort dem til sine udfra århundredes erfaring, hvor de har bevist deres kvalitet for en bæredygtig dansk samfunds kultur.
    Er vi ved at smide barnet ud med badevandet ?

  7. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det har sandelig heller ikke været nødvendigt før nu med en mellemøstlig indvandring.

    Andre tilkomne i det danske samfund har fundet ud af det helt af sig selv, fordi de har blandet sig i selskabet fysisk som mentalt! De fleste i hv f..

  8. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det har sandelig heller ikke været nødvendigt før nu med en mellemøstlig indvandring.

    Andre tilkomne i det danske samfund har fundet ud af det helt af sig selv, fordi de har blandet sig i selskabet fysisk som mentalt og vidensmæssigt! De fleste i hv f..

  9. Af Mogens Jensen

    -

    Undskyld kjære Zenia Stampe at vi så gerne vil være danske. Vi vil ikke være røde kommunister, som slår folk ihjel ligesom Stalin og Lenin gjorde. Vi vil ikke være muslimer, som stener kvinder. Vi vil ikke være PK, som ser ned på alle mennesker, som ikke tænker som dem selv. Vi vil ikke kalde vore naboer for nazister og racister så snart de har andre synspunkter end os. Vi vil ikke se vore kvinder bundet ind i sjaler og tørklæder forseglede med sikkerhedsnåle og uden arbejde, som modsvarer deres intelligens.
    Vi vil gerne følge i forfædres spor og fortsætte med at være kristne gerne uden at blive bespottede af folk som dig. Vi vil at kvinder, mænd og børn skal få lov at udvikles og bidrage til samfundet efter evner. Vi vil ikke plyndres af folk, som bare kommer til landet for at udnytte os. Vi vil have fred og demokrati -også for kvinder. Vi vil ud af EU, som har startet krig i Ukraine, Libyen, Syrien, Yemen, Tyrkiet, Mali, Egypten og mange flere steder. Vi vil fortsætte at elske Shubidua højere end PK socialismen.

    Storken er en dejlig flyver
    Koen har et dejligt yver
    Danmark er et dejligt land

    Kornet vokser vildt på engen
    Bonden får sin mad på sengen
    Dansken er en dejlig mand

  10. Af Gert Hansen

    -

    ‘Kristendom og danskhed’?

    Hvor mange etniske kristne danske har idag været i kirke? Såvidt jeg er orienteret, er det ikke religion der præger etniske danske. Det er også klart, at det typisk ikke er kristne gejstlige repræsentanter der mestendels deltager i debatten på et religiøst grundlag. Om etnisk danske debattører muligvis er kristne, er sjældent begrundelse for deres meninger.

    Det er helt åbenbart at europæisk kultur historisk bygger på et judeo-kristent grundlag. Men det gør ikke alle europæere idag, langt fra, til religiøse kristne. Hvad vi i disse år oplever i Vesten, er en konfrontation mellem religion og modernismens europæiske menneskerettigheder. Man kan sagtens være agnostiker eller ateist, og samtidig gå ind for disse menneskerettigheder. Det har man omvendt nogle problemer med, hvis man er tilhænger af en lovreligion. Og det er problemet. Set ud fra et moderne menneskerettighedssynspunkt.

  11. Af Birger Nielsen

    -

    Jeg læser dagligt Berlingerens debatsider. Holder meget af en saglig debat, trods debatniveauet her er meget højredrejet. Kendes dog ikke selv som venstreorienteret. Jeg trættes ofte ved de daglige indslag fra de mange ukritiske kristendomsprædikanter.
    Forleden plagedes igen vi med et INDSPARK fra en Søren HP, som gudhjælpemig også er ph.d. Det er næppe i historie eller religionshistorie. Han skriver:
    “En Danmarkskanon burde kun bestå af én ting, nemlig kristendommen”
    og senere: “… netop fordi kristendommen giver mening og substans til alle øvrige værdier”.

    Hvad har kristendom og Luther eller generelt religion overhovedet med frihed, demokrati og andre værdier at gøre?
    De fleste medlemmer af folkekirken aner ikke, hvem Luther eller fx. evangelisterne er. De kender næppe til trosbekendelsen. Hvorfor skulle oplysningstiden og de udskældte kulturradikale ikke have mindst lige så stor indflydelse på vort danske samfund i dag ?

    Typisk for “højtuddannede” debattører som Hviid, Hauge, Støvring, afdøde M.Holger og alle præsterne, som skriver på Berl. er, at de i den grad er præget af deres naive barndomstro eller af deres stillingbetegnelse.
    Alle præget af deres ukritiske beundring af Grundtvigs og Kierkegaards aldrig svigtende tro på en Gud. At tillægge Luthers og den naive indprentede barnetro så afgørende indflydelse på frihed, demokrati og andre danske nutidsværdier, hvad det så end er, det er at skyde langt over mål.

    Hvis man gider sætte sig lidt ind i religionernes tilblivelse, deres magtposition i historien og deres magtmisbrug, så mister man hurtigt troen på guder, engle, profeter og andre mysterier.

  12. Af j nielsen

    -

    “Konen har et dejligt yver”

    Bosse Hall Christensen lader sin varme Colt. Han sigter med værdikanonen og tar badehætten på.

  13. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Kasper Støvring

    “Jeg medgiver, at ”danskhed” ikke kan indfanges af en værdikanon, men dog indkredses.”

    Sidste gang en politiker forsøgte med en kanon – Brian Mikkelsens kulturkanon – sagde han, at denne kanon var at betragte som en værdikamp – noget det var ved at få projektet til at falde til jorden, indtil han beklagede sine udtalelser.

    Det blev så ændret til at denne kanon skulle være ypperlige ‘kulturpejlemærker’, som alle danskere skulle være bekendt med.

    Eksempler fra de forskellige udvalg:

    1. ARKITEKTUDVALG: Lægeforeningens boliger – Brumleby

    2. BILLEDKUNST: Stalingrad (Asger Jorn)

    3. DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK: Thorvald Bindesbølls livsværk

    4. FILM: Bennys Badekar

    5. LITTERATUR: Klaus Rifbjerg – Og andre historier,

    6. MUSIK – KLASSISK: Vølvens Spaadom

    7. MUSIK – POPULÆR: “Danse i måneskin”

    8. SCENEKUNST: Sort Sol Live

    9. BØRNEKANON: Anders And og den gyldne hjelm

    Ja, tænk på alle de stakkels udannede danskere (og ikke-etnisk danskere), som ikke har disse fantastiske, danske kulturklenodier siddende i rygmarven.

    Ikke underligt, at denne kulturkanon allerede er død og begravet.

    Nu prøver endnu en minister på at gentage successen – bare med danskhed.

    Good grief – som man siger på nydansk.

  14. Af Finn Bjerrehave

    -

    Nu så vi i TVA søndag hvordan Ishøj som nu Muslimsk højborg, hvor lægen i sort telt og hendes små piger også med tørklæde, og tårene kom frem i mine øjenkroge, og er Danmark tabt forever.
    Hvorfor forlanger vi ikke det åbne demokratiske ansigt, altså ligesom maskeforbudet ingen Muslimsk klædedragt i et kristent Danmark, så må vi hellere sige farvel og 59 Muslimske lande skal være et valg.
    Glistrup havde ret. Finn Vig

  15. Af Kim Sørensen

    -

    Birger

    Luther har skam betydet meget for demokrati og de andre frihedsrettigheder, vi nordeuropæere regner som en central del af vores kulturelle og nationale identitet. Et væsentligt element af Reformationen, var spredning af information på de mere jævne borgeres præmisser. Hans tekster blev simpelthen oversat til tysk, ligesom Luther selv stod bag en tysk oversættelse af Bibelen. Dermed blev der sat gang i en dominoeffekt, der ikke alene har formet det, vi i dag kender som Tyskland og det tyske sprog, men også Danmark og de øvrige skandinaviske lande. Så selvom man er en muggen ateist som jeg, må man erkende, at Luther og kristendommen (i.e. protestantismen) bør være placeret helt centralt, i ethvert forsøg på at definere “danskhed” og vores fælles kulturelle identitet.
    Det kan meget vel være, at den gennemsnitlige dansker ikke er bevidst om Luther og hans rolle. Men hvis man skriver ham ud af Danmarkskanonen, må det i bedste fald beskrives som ekstremt historieløst.

    Nu vi er i gang, kan man vel også spejle både den danske folkesjæl og protestantismens askese i et udtryk som “det er ikke så ringe endda”. Hvordan vi så får konditorkagerne og det sønderjyske kaffebord passet ind i den fortælling, må vi tage en anden gang. Men Luther fortjener da bestemt en plads i vores fælles kulturelle erindring.

  16. Af niels Lemche

    -

    ANDERS KIRKEGAARD JAKOBSEN, jeg er ked af at sige, at du tager fuldstændig fejl. Vorss kultur er basalt set grundet på kristen humanisme. Så kan du selv vælge, om du vil lægge vægt på humanisme eller på kristendom, eller vil fordele arven ligeligt. Løber du fra det grundlag, er der kun barbariet tilbage.

    Luther var ikke kristen humanist. Han er for tidlig på den; men det kom til i tiden efter reformatorerne og til fuld udfoldelse i oplysningstiden. Hvis du vil vide, hvad det står for, så læs den amerikanske uafhængighedserklæring.

  17. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Niels Peter Lemche

    Jeg har aldrig skrevet eller påstået, at den kristne humanistiske tradition ikke havde betydning for udviklingen af en tankegang, der førte hen mod udviklingen af det moderne sækulare demokrati.

    Før Luther fandes der kristne humanister, og Luther var bestemt ikke kristen humanist.

    Og før du belærer andre om hvilke forfattere og skrifter, de bør læse, kan du jo starte med at læse Montesquieu.

    Kim Sørensen.

    Lige til din orientering. Det var ikke Luther, der opfandt bogtrykkerkunsten.

  18. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Undskyld slå og kommafejl. Jeg skrev indlægget meget hurtigt.
    Læs sekulære.

  19. Af Birgit Lajer

    -

    Og – dette gammeldanskere eller etnisk danskere – kunne vi ikke blive for disse betegnelser, da vi blot er danskere og dermed danske, hvad deraf følger ved at være opvokset her i landet som tidligere slægter af danskere.

    Så må nytilkomne bære en betegnelse som sådan el dette ny-danskere; men fri os fra at blive kaldt andet end danskere – eller med et dansk foran oprindelig herkomst, som vi fx altid har kaldt dansk-amerikanere mfl.

  20. Af Kim Sørensen

    -

    Anders Kirkegaard Jakobsen

    Nej, og det har jeg hverken påstået eller insinueret 🙂

    Men den nye teknologi spillede en central rolle i Luthers virke og Reformationen generelt, hvorved udbredelsen bogtrykkerkunsten og læsefærdighederne i den brede befolkning fik et ordentligt skub bagi. Han var vel en af de første til at benytte den nye teknologi til massekommunikation?

  21. Af j nielsen

    -

    De danske værdier. Det er svært at sige præcist hvad det er.

    Men det må være godt nok at afrunde til nærmeste hele million kroner.

  22. Af Henning Svendsen

    -

    Humanismen kom for alvor til Danmark da vi afskaffede dødstraffen og den slog helt igennem med Anker Jørgensen der gjorde sosialhjælp til en menneskeret
    Var Luther Humanist? nok ikke med stort bogstav han var jo ikke nogen Jesus men en almindelig dødelig som også kunne havne på bålet
    Vesten fik et stort forspring fra resten af verden!!vi taler om den Jødisk-kristne Civilisation to aberarter der slog sig sammen.
    Vi har nok allesammen lidt jødisk blod i årene og det er måske denne kombination der giver kristendom det store forspring som startede da kirken fik et lods i enden -og en ægte Danmarkskanon skal naturligvis have. Kristendom Øverst på listen Med Jul -Frelsens Hær-himmeleksspessen-ja alle kristendommens goder skal nævnes og ikke give plads til meget andet

Kommentarer er lukket.