Så æd og drik dog!

Af Kasper Støvring 21

 

Som filosoffen Morten Ebbe Juul Nielsen har forklaret i Berlingskes kronik, er sundhedsfanatismen ved at æde os op, så at sige. De elementære glæder fordømmes og forvises som forførende fristelser, og det, der har – eller burde have – værdi i sig selv, såsom et godt måltid, betragtes efterhånden kun som et middel til at nå noget andet. Man skal ikke spise for at nyde, men for at gøre noget nyttigt: for at blive et sundt menneske, akkurat som man – som jeg for nylig læste i en af årets mest skræmmende artikler – skal dyrke sex, fordi det er sundt: Det styrker kredsløbet!

 

Nej! Sagde min gamle morfar altid til alting, og det siger jeg også her. Men supplerer med: Så æd og drik dog! Skal du dø, og det skal du jo, så gør det for egen hånd, havde man nær sagt, for de fleste selvmord begås som bekendt med kniv – og gaffel.

 

Julefrokosten

 

Bordets glæder i december måned er nemlig talrige som himlens stjerner og strandens sandkorn. Fra de mange julefrokoster til juleaften, hvor der sættes trumf på, hvad angår de fede retter. Menuen nytårsaften er mere elegant, men også en del af orgiet. Som med alle orgier træder sansernes fulde kraft i brug, og der dannes billeder i en lind strøm. Lad os se på nogle af dem.

 

Den søde grisebasse elsker vi her på vores breddegrader, så til julefrokosterne diskes der op med frikadeller, flæskesteg og lun leverpostej på masser af friskbagt brød. Francis Ponge: ”Brødets overflade er først og fremmest eventyrlig på grund af det næsten panoramiske indtryk, den giver: som stod man med Alperne, Tauris- eller Andesbjergene mellem hænderne, til fuld rådighed.”

 

Ikke mindst hylder vi silden og den dertil hørende snaps, som Johannes V. Jensen har foreviget:

 

Men nu skælver mit bryst imod snapsen,

Som jeg har skænket mig af den iskolde flaske.

Se den spiller, den ler klart,

Jeg holder den op som en stor levende diamant,

Kornbrændevin, kort sagt, Danmark!

 

Juleaften

 

Juleaften trumfes der med andestegen, selvfølgelig. Anden sættes i ovnen og steger over tre lange timer. Hele måltidet lader sig visualisere ved hjælp af et berømt tableau også hentet fra Jensens billedrige poesi. Hvis det er tilladt at plagiere:

 

Trevlerne i anden rører sig, farer sammen og skælver mod den varme luft i ovnens glødende ild. Anden kommer ud, og man snitter i dens dampende krop, skærer lårene fra, dernæst bryststykkerne, imens det sprøde skind spiller i dejlige brune og røde farver. Det store rygstykke kommer for en dag, knoglerne ligger synlige som buede søjler, og midt i fuglens inderste hule hviler alle sveskerne og æblerne. En tynd væske driver ud af småhuller i de årede vægge, det gule fedt står fra loft til gulv i langelige og drivende klaser.

 

På fadet ophobes Østerlandets frodige, rå farver; æbler gule som Saharas sand, svesker mørke som natten og mælkevejen, rødkålen violet som nordlys på decemberhimlen, alle de ublu farver blomstrer ud på fadet under kokkens skarptslebne kniv. Sovsen i skålen er en kogende, mørkebrun indsø af fedt og kraft fra dyrets indre, og til sidst serveres desserten. Kirsebærsovsen ligger som en stor pøl blod, der smelter sig ned i ris a la mandens hvide sne.

 

Nytårsaften

 

Nytårsaften får man ikke and, nej, det er den elegante bøf, der serveres. Den er rød, og når man spiser den, optager man tyrekraften i sig, som Roland Barthes har forklaret i en famøs analyse af bøffen. Det har at gøre med bøffens rå karakter. Under den let brankede skorpe ligger et gennemvædet, bankende hjerte, som Barthes skriver. Bøffen føles tæt og drøj at skære i, men den er samtidig blød og saftig, fyldig, nærende og enkel.

 

Og så er bøffen ikke blot naturlig, men moralsk. Af temperamenterne er den forbundet med det sangvinske: Den bløder, siger man. Dermed tilbyder bøffen, ifølge Barthes, identifikation for den sangvinske person, for den nervøse yder den kompensation, og bøffen besværger den intellektuelles tørre sterilitet.

 

Nytårsmenuen giver i øvrigt mulighed for at aktivere den sjældneste af måltidets sanser, nemlig følesansen. Det taktile moment kommer frem i forretten, nemlig når man får østers, som man holder i hånden. Den hårde skal åbnes med en kniv, så man kan slubre den geleagtige klump, der smager af saltvand.

 

Vinen

 

Maden er dog kun én ting. Orgiet fuldendes og afrundes altid af vinen. Det er en misforståelse, at man ikke kan more sig uden alkohol, sagde Storm P. – men skyndte sig at tilføje: Det er heldigvis en misforståelse, der sjældent forekommer!

 

Det har ofte slået mig, i hvor høj grad vinen står i forhold til litteraturen, ikke mindst når vinen sanses. Troperne står i kø. Besjælingerne, selvfølgelig, for vinen er jo levende – den åbner sig, den vågner langsomt, den overrasker, eller den taler til dig på en bestemt måde.

 

Men også metaforerne, især sammenligningerne, altså de sproglige billeder med alle deres medbetydninger af associativ art, er påfaldende. Man støder ofte på metaforer i forbindelse med duften af dårlige vine, f.eks. de animalske, som når vinen lugter af komødding eller kostald. Andre metaforer forener det animalske med væskerne, f.eks. våd hund, eller de nøjes med væskerne i kombination med tekstilerne, f.eks. sur karklud, sure sokker og våde sække. Men også det svovlagtige betones af og til i f.eks. brændt gummi eller brændte tændstikker.

 

Man siger i øvrigt, at vinen har krop, f.eks. at den er let som vand eller tung som fløde. Selve duften kaldes vinens næse. Så er vi imidlertid i afdelingen for den type sproglig figur, der kaldes metonymi.

 

Synet af vinen kalder poetiske gloser frem. Vinen har gardiner, siger man, og farven kan være rubinrød og teglstensrød eller ravgylden og strågul. Svinger man sig helt op, bliver vinen en metafor for selve livet, især for dets erotiske sider. Nogle foretrækker kraftige og tunge vine, andre er mere til lette og elegante, nogle til de mørke, andre til de lyse, nogle til røde, andre til hvide, nogle foretrækker unge vine fyldt med frugt, mens andre ønsker sig ældre vine, der er rundere og har flere nuancer.

 

Vinenes dufte er også mangfoldige som livet: bær, kaffe, lakrids, æble, hyld, honning, og tænk på smagen: Er der balance mellem sødme, surhed og bitterhed, er vinen kraftig eller let? Champagnens skum giver i øvrigt den mousserende vin en særstilling blandt vinene.

 

Den stereoskopiske sansning

 

Jo, der sanses, og der kaldes billeder frem. Faktisk sanses der ofte det samme på flere måder. Den tyske forfatter Ernst Jünger har kaldt det en stereoskopisk sansning og beskrevet denne type sansning med følgende ord:

 

”[Den] fremkalder en svimmelhedsfølelse i os, idet vi nyder et sanseindtryk i dybden, som først viser sig som overflade. Mellem forbløffelsen og henrykkelsen ligger en rystelse, der samtidig gemmer på en bekræftelse, som efter et kosteligt fald – vi fornemmer, hvordan sansernes leg bevæger sig sagte som et hemmelighedsfuldt slør, et forhæng foran det underfulde. Ved dette bord findes der ingen ret, som ikke indeholder et lille korn af evighedens krydderi.”

 

Efter orgiet venter kuren. Efter december bliver vi tørlagte. Men indtil da: Æd og drik!

 

21 kommentarer RSS

  1. Af Lisbeth F Sørensen

    -

    Ingen jul uden en Engelsk “christmas cake” http://britishfood.about.com/od/christmas/ss/Step-By-Step-Classic-British-Christmas-Cake.htm

    Og gourmet Italiensk espresso latte til morgenmad, hvori man døber Panettone eller Pandoro!

  2. Af Henning Svendsen

    -

    Juletræet med sin pynt venter på vi får begyndt;-ja træet oplever nu sit livs største event og kan nu gå evigheden i møde og vide at det gjorde en forskel og satte sit præg på verden
    Og vi andre der holder Jul uden kødgryder vi har det på samme måde

  3. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Mad er først og fremmest kroppens og hjernens brændstof.

    Føde for sjælen kan med fordel findes andre steder, for maden er jo kun et par sekunder i munden, men hvis man spiser forkert, fordi man kun fokuserer på smagsoplevelsen, så kan maden efterlade permanente fedtdepoter, der i længden medfører unødvendig lidelse, kronisk sygdom og død.

    Man får et forkert forhold til ernæring, hvis man altid fokuserer primært på smagsoplevelsen. For mig begynder madnydelsen for alvor, når maden fordøjes og giver mig ny energi.

    Unger bliver glade, når forældre giver efter for plageriet og fylder dem med fedt og sukker; men det hævner sig i længden på mange måder. Dét gælder også voksne…

    Som så mange andre, der dyrker meget motion, så spiser jeg en del protein, og ikke særligt meget sukker og fedt – og intet alkohol.

    Det betyder, at jeg aldrig føler den sugende sultfornemmelse, som folk, der spiser usundt, forveksler med sund sult.

    Du ville helt sikkert synes, at den mad, jeg spiser, er ekstremt kedelig, for jeg fokuserer som sagt ikke særligt meget på smagen, men primært på, hvad min krop har brug for. Det skyldes ikke, at jeg på nogen måde er puritaner, for jeg spiser netop sundt, fordi jeg NYDER de reelle fordele, det giver mig.

  4. Af Per Torbensen

    -

    Nytårsaften beskrevet i litteraturen består vel af torsk,laks,østers eller krabber med kold
    hvidvin ad libitum.
    Røde bøffer må være et nyt fænomen,er det beskrevet i den danske litteratur ?

    Eller enig.

  5. Af Allan Hansen

    -

    Det hedder ikke æde – men spise – fy skamme
    dig Kasper…..
    Men ellers har du ret, det handler om motoren
    dvs. mavesækken og skide sækken, hvis ikke de fungere
    og samarbejder – så er du på røven!
    Tao siger et sted, “at mennesket tænker med “maven,,
    og det er ikke svært, at forstå hvad han mener.
    Men der er stor forskel på hvad man spiser, og hvordan
    man tilbereder sin mad: grundlæggende kan man sige
    -masser af frugt, grøntsager,fisk og skaldyr – masser af vand!
    Det kan tage lang tid at lærer, at lave mad ( måske hele livet – man kan
    altid lære noget nyt).

    Af en lille håndfuld råvarer kan man faktisk lave flere forskellige
    retter – i sidste ende handler det om krydderier og hvordan du anvender
    dem. Disse krydderier ( og der er mange: søg selv ), er vigtige for din krop
    og sundhed – husk et lille glas rødvin!
    Sov sundt og længe – husk, at gå med hunden.

    Kærlig Jul,,,,

  6. Af Jesper Lund

    -

    Din kærligste skal holde jul i Polen sammen med hendes søn og polske svigerdatter. De spiser fisk juleaften i Polen. Derfor holdt min kærligste og jeg madmæssigt en “juleaften” i går aftes med andesteg, rødkål, brune kartofler og risalamande til dessert. Det smagte lækkert.

    Resten af julen satser jeg på at spise lige så sundt som jeg normalt plejer at gøre. Hellere være sund, og ikke være overvægtig, fremfor at æde hvad man måtte have løst til uden at tænke på ens helbred.

    Jeg er øvrigt irriteret over at ofte, når jeg tænder for TV-et, står der et par kokke, der fortæller om, hvorledes man tilbereder en eller anden ret. Uanset om det DR1, DR2, DR K, TV2, TV Lorry eller TV Øst.

  7. Af Jesper Lund

    -

    Din kærligste…->Min kærligste…

  8. Af hektor heimlich

    -

    Terror i Berlin -Tak til Merkel, Løkke og Løfven fordi I sov i timen og stædigt holdt fast i jeres sindssyge politik.

  9. Af hektor heimlich

    -

    Til de døde i Berlin, de døde i København, de døde i Nice, alle de 200 døde i Paris: I vil ikke blive glemt. Verdens herskere; Obama, Merkel, Løkke, Løfven, små-hajer som Uffe Elleman-Jensen -alle har de glemt jer, alle disse nuller gør hvad de kan for at feje jer ind under tæppet -men vi andre vil altid huske jer! vi er ikke korrumperede af EU makten!

  10. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Helt utroligt udansk at spise røde bøffer nytårsaften.

    Nu kan vi selvfølgelig heller ikke være sikre på, at Kasper Støvring er ægte dansker.

    Det er der faktisk meget, der tyder på, at han ikke er.

    Først og fremmest denne evige insisteren på det ekstreme, i dette tilfælde sanseløst madorgie.

    Den besindige vaskeægte kernesunde dansker ved jo godt, at der er noget, der hedder den gyldne mellemvej.

  11. Af Erik Carlsen

    -

    LIVING ON THE ROAD MY FRIEND IS NOT EASY.
    Jeg vil ønske en rigtig God Jul til alle de en lige danske mænd, er endnu engang skal jul alene eden vores fælles børn. I Den Danske Slyngel Stats, holder alle vi alene danske mænd, der efter skilsmissen ikke fik ret til, at være sammen med vores kære fælles børn. I den Danske Slyngel stat, får kvinder altid magten og kontrollen over vores fælles børn. Så I må alle sidde alene endnu engang, og drømmen om engang i fremtiden, at kunne se og opleve vores fælles børn.
    EN RIGTIG GOD JUL TIL DEN ENLIGE DANSKE MAND.
    They stone you when you try to make a buck. They stone you and will say Good Luck!
    The stone you and say you are brave. The stone you when you are down in your grave! Dylan
    EC

  12. Af Jesper Lund

    -

    Hektor Heimlich

    Og hvad er så Danmarks bidrag til terrorbekæmpelse? Det er såmænd at undlade at være fuldgyldigt medlem af Europol, men nøjes med at snylte på de andre EU-landes politiarbejde.

  13. Af Joe Mcvey

    -

    Hold da op, der kom jeg næsten til at græde, smukt. Glædelig jul og godt nytår !

  14. Af hektor heimlich

    -

    Hvis vi ikke havde et EU med en gås i form af Frau Merkel i spidsen, ville vi ikke have behov for Europol. Men -godt ord igen- hvorfor ikke sende den lille Zenia Stampe sydpå for eksempel til Berlin, hun er god til at skabe terror -og sikkert ligeså god til at bekæmpe dette slagteri -som nu er helt uden for de forskellige tåbe-regerinngers rækkevide -way out of reach – eller hvad tror i om den lille hår og barmfagre tosses evner?

  15. Af Finn Bjerrehave

    -

    Kalkun Juleaften og den anderledes gode julemad er søsat, og det fede mad er fortid, bagefter snaps i stuetemperatur, og en long-drink er opfundet, og vil fortsat være en af de bedste long-drikke.
    Bedre tider. Finn Vig

  16. Af Allan Hansen

    -

    45 års terror i i Europa!

    Hvem husker ikke den grusomme og blodige
    massakre ved OL 1972?
    Men tyskerne har stadig ikke lært/opdaget eller forstået noget!
    Det var faktisk denne massakre, der fik mig til at forstå, at vi står
    overfor en meget farlig dødskult!!!!!
    Jeg glemte det i nogle år ( havde meget travlt ), men i 1980
    fandt jeg det nødvendigt, at sætte mig ind i de islamiske skrifter.
    Så jeg har læst hele lordet fra A til Z, og jeg skal ærlig indrømme, at
    jeg blev rystet over hvad jeg fandt!
    ” Det blev til en slags “religion – at slå mennesker ihjel!

    https://www.youtube.com/watch?v=mqoJ28-Ol4o

  17. Af Allan Hansen

    -

    45 års terror i i Europa!

    Hvem husker ikke den grusomme og blodige
    massakre ved OL 1972?
    Men tyskerne har stadig ikke lært/opdaget eller forstået noget!
    Det var faktisk denne massakre, der fik mig til at forstå, at vi står
    overfor en meget farlig dødskult!!!!!
    Jeg glemte det i nogle år ( havde meget travlt ), men i 1980
    fandt jeg det nødvendigt, at sætte mig ind i de islamiske skrifter.
    Så jeg har læst hele lordet fra A til Z, og jeg skal ærlig indrømme, at
    jeg blev rystet over hvad jeg fandt!
    ” Det blev til en slags “religion – at slå mennesker ihjel!

    https://www.youtube.com/watch?v=mqoJ28-Ol4o

  18. Af hektor Heimlich

    -

    Merkel ist kaputski. Hun burde have taget sig af EU i stedet for at angribe Putin. Stakkels tossede, halvskøre, megalomane kvinde. Næste gang bliver det nok ikke lastbil, måske giftgas (det kender tyskerne jo) eller radioaktivt nedfald: Den der lever får se.

  19. Af j nielsen

    -

    “Så æd og drik dog!”

    Men se eller gense først: La Grande Bouffe, 1973. For at få appetit.

  20. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Glædelig Jul herfra og Godt Nytår – med eller uden bøf. 🙂

  21. Af Helge Nørager

    -

    Birgit, for en gangs skyld helt enig. 🙂

Kommentarer er lukket.