Den racistiske vittighed er den korteste vej mellem fremmede

Af Kasper Støvring 221

 

 

Krænkelseskulturen har vundet endnu et slag med nedlæggelsen af de satireindslag på DR, der lukkede grove vittigheder ud i æteren – om bl.a. handicappede, ”bøsser” og ”negre”. Og det sidste blev for meget af det gode. Mikkel Andersson har skrevet om affæren her på b.dk, og der var debat i Deadline om emnet med den altid gode Farshad Kholdskid som det lysende eksempel. På hvad? På modsigelsen af den politiske korrekthed – det undertrykkelsesinstrument, der har sendt Nye Borgerliges Pernille Vermund i Facebook-brummen for at skrive om den verserende debat.

 

Lad mig fremdrage et overset perspektiv på den ødelæggende politiske korrekthed, som er fremført af den slovenske filosof Slavoj Zizek. Zizek har argumenteret for, at den progressive anti-racisme er bæreren af den egentlige racisme. Man kan oversætte hans pointe med en omskrivning af det gamle mundheld, som tilskrives en anden stor komiker, Victor Borge: Smilet er den korteste vej mellem to mennesker. Omskrevet lyder det:

 

Den racistiske vittighed er den korteste vej mellem to fremmede.

 

Den racistiske vittighed skaber nemlig en atmosfære af ”shared obscene solidarity”, som Zizek kalder det. Ved at udveksle grove vittigheder styrkes de mellemmenneskelige bånd. Det står i modsætning til den politiske korrekthed, der vil undertrykke den racistiske vittighed og dermed skabe et rum uden frihed, men fyldt med dominans. En undertrykkende, kontrolleret form for racisme, hvor den kølige høflighed, ”respekten”, dominerer – altså modsat den udveksling af såkaldt racistiske vittigheder, der skaber forståelse.

 

I vores aktuelle sag kan man sige, at den politiske korrekthed patroniserer sorte mennesker og forvandler dem på ydmygende vis til ofre, vi skal have medlidenhed med. De kan jo ikke tåle mosten, det, vi andre labber i os, alle de grove vittigheder om andre – og om os selv. Nej, sorte mennesker, dem af en anden ”race”, er sårbare børn, svage mennesker. Det er den politiske korrektheds budskab, og dermed fører kampen mod racisme til, at vi reproducerer racismen eller i hvert fald betingelsen for den. Med en i dobbelt forstand tanke på den verserende debat vil jeg tilslutte mig Searles ord om den sande humor: Den er sort med en smal hvid kant.

 

Præmissen for Zizeks pointe er, at vi mener det godt. Men jeg vil hævde, at selv hvis man ikke mener det godt, men faktisk håner mennesker med en anden hudfarve, så virker de racistiske vittigheder – oftest – afvæbnende på sigt, fordi vittigheden ikke længere er giftig: Hånen forudsætter muligheden for krænkede følelser.

 

Sagen om racistiske vittigheder falder sammen med debatten om udgivelsen af en bog, der viser, at danskerne ligger i bunden af ”det europæiske høflighedshierarki”. Det har at gøre med, at de sociale koder er blevet løsere og opdragelsen friere. Der er meget rigtigt i denne diagnose, også at det har at gøre med forfaldstendenser efter 68’ernes angreb på konformiteten og skammens fordrivelse fra kulturen.

 

Dog har jeg det lidt dobbelt med denne kritik af danskernes mangel på høflighed. Man kan også sige, at danskerne er frimodige, og at frimodighed hænger sammen med tillid og stærk fællesfølelse. Lavtillidskulturer har ofte en højere grad af høflighed. Et anekdotisk eksempel fra min nyligt overståede ferie i Frankrig: Her hersker høj grad af høflighed, men under overfalden er der en enorm, ubehagelig arrogance.

 

Vi ved også, at f.eks. multikulturelle storbyer ofte dyrker en mere “urban” tone. Men det er for det første ikke blot et overfladefænomen, det vidner også om en grundlæggende mistillid og frygt for, hvad frimodig tale kan føre til. I Danmark kan vi altså tåle mosten, fordi vi i bund og grund stoler på hinanden, indgår i et tæt, folkeligt fællesskab.

 

Det har også været min erfaring på internationale konferencer. Her har ofte været en atmosfære af kølig høflighed, af en så høj grad af “passende”, urban tale, at det hele af og til bliver ligegyldigt, intetsigende, fordi frygten for at krænke nogen – og minoriteter er der jo altid mange af – dominerer. Ingen har mod til at sige det, der skal siges. Det bliver helt parodisk nogle gange. “Tonen”, debatten er altså meget fri i Danmark, relativt betragtet.

 

Det er jo også en form for ærlighed, og danskerne er særdeles ærlige, eller sagt på en anden måde: De siger ofte deres mening, og det lyder nogle gange grimt. Omvendt tror man måske, at høflige mennesker er særligt gode eller ”anstændige” mennesker, eller at den kultur, hvor høfligheden trives, har en særlig stærk sammenhængskraft. Men som vi ved: Overfladen forveksles ofte med dybden og omvendt.

 

Høflighedsfraser er en del af hverdagens mikrosociologi, der spejler den store værdidebat i Vesten: Hvor langt strækkes ytringsfriheden, og er det godt med udstrakt ytringsfrihed? Ja, da! Men så skal man også kunne tåle ærlig, “uhøflig” tale og racistiske vittigheder. Uden at dårligt opdragne mennesker og – NB! – dårlige vittigheder skal undskyldes.

 

At balancere på grænselandet mellem det forbudte og det tilladte er, som man siger, i sig selv en kunst.

221 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Bortset fra det – så ved jeg godt, hvem de virkelige lallende idioter er. Nemlig, hele den uvidende bande af tomhjerner – der end ikke forstår de sidste 16-17 års falske historieskrivning – siden 9/11 🙂

  2. Af Niels Peter Lemche

    -

    Gür, det rabler vist totalt nu. Du skulle nok stikke piben ind.

    Tager du Abu Rayhan al-Biruni (973-1048), så er der idag 47.100 hits (jeg har kun 41.500, så det er måske meget godt), men hvis du tager Shakespeare så er der 165.000.000. Goethe har “kun” 42.400.000, og Kant 103.000.000. Sinan har 5.390.000 resultater, men han er også fremragende.

    Ibn Haldun (1332-406) klarer sig ret godt, 448.000 resultater. Men han er også stadig læseværdig — for specialister. Læste under arbejdet med min disputats hans Muqadiima.

    Men du fatter stadig intet, vel?

  3. Af Niels Juul Hansen

    -

    @MEHMET SAMI GÜR

    “Han er bare en litteraturist og en blind idealist.”

    Orhan Pamuk er en helt fantastisk forfatter, som har været med til at sætte tyrkisk litteratur på verdenskortet.

  4. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det er muligt, at Pamuk er “litteraturist” – hvad dét så end er – men han er ikke en nærmest analfabetisk folkemordsbenægter, eller fundamentalistisk antidemokrat – han er en ekstremt dygtig, demokratisk orienteret, intellektuel forfatter, og en forholdsvist frygtløs samfundskommentator.

    Hvis det var Orhan Pamuk – eller en anden tyrk, der tænker som ham – der var blevet valgt som præsident i Tyrkiet, så ville Tyrkiet allerede være et elsket og værdifuldt medlem af EU…

  5. Af Niels Peter Lemche

    -

    NIELS JUUL HANSEN, men Erdogan kan ikke lide ham!

  6. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Hvis det var Orhan Pamuk – eller en anden tyrk, der tænker som ham – der var blevet valgt som præsident i Tyrkiet, så ville Tyrkiet sandsynligvis allerede nu være et elsket og værdifuldt medlem af EU…

  7. Af Niels Juul Hansen

    -

    @R. HARALD KRISTIANSEN

    “Lad Goethes Unge Wehrters lidelser blive en obligatorisk læsning for alle muslimer i Danmark”.

    Hvorfor skulle alle muslimer i Danmark dog tvinges til at læse en bog, som et kæmpestort flertal af etniske danskere ikke har læst eller kender?

    Jeg håber ikke, at du tænker på de mange selvmord, som bogen afstedkom.

    Måske er det de Originale Werther karamelbolcher, du har fået galt i halsen?

  8. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Peter Lemche

    “NIELS JUUL HANSEN, men Erdogan kan ikke lide ham!”.

    Det håber jeg, at han tager som et stort kompliment – ligesom alle de kulturpersoner, som Donald Trump hader.

  9. Af peter kocsis

    -

    Af Niels Larsen – 18. juli 2017 20:20

    “PETER KOCSIS

    Det var ikke en vittighed.

    Det var en ondskabsfuldhed.”

    Racistiske “vittigheder” er heller ikke vittigheder, de er ondskabsfuldheder .

  10. Af Niels Peter Lemche

    -

    NIELS JUUL HANSEN, det er jeg sikker på, at han gør.

  11. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Jeg er skam ingen røvslikker Mehmet og lever skam ikke i en lyserød verden. Var der ikke en snert af kvindeforagt der? Jeg er et hårdt arbejdende menneske. Jeg arbejder sjældent mindre end 50 timer om ugen. Jeg siger tingene lige ud som de nu ser ud fra min side. Det kan du ikke tåle. Tyrkerne havde et valg dengang. Ingen tvang dem til Danmark. Jeg kom også selv af egen fri vilje. Jeg kan sagtens være irriteret på danskere, men jeg gider ikke. Jeg har lært at holde af dem. Min mand er dansk.

  12. Af Mehmet Sami Gür

    -

    AF NIELS PETER LEMCHE – 19. JULI 2017 16:15:

    Kan godt læse og forstå.

    Men forstår du også mit budskab?

    Lidt sjovt du refererer til Mimar Sinan som en framragende videnskabsmand, men er det ikke fordi, at frimurerne i Tyrkiet har/har haft et forlag, der hed ‘Mimar Sinan Dergisi’? Desuden er kraniet til Mimar Sinan stjålet og forsvundet fra hans monument. Det siges, at frimurerne har stjålet hans (Mimar Sinans) kranium. Siger det dig noget hr. Lemche? De er jo også en frimurer med masser af frimurer venner i Tyrkiet?

  13. Af peter kocsis

    -

    Hvorfor svarer Støvring ikke på mit spørgsmål om, at er det i orden at udsprede slibrige vittigheder om hans egne børn på offentlige medier? Han synes jo selv at det er fremmende for menneskehedens udvikling at der bliver udspredt slibrige racistiske vittigheder om børn af enhver anden race end lige den grisefarvede hans egne tilhører.

  14. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Enig L E M C H E. Som jeg tidligere har sagt til.
    G Ü R, rejs hjem, du har hjemve. Dog er det somme tider afstanden, der gør menneskerne (Erdogan) større og bjergene blå. Har svar til Mehmet i filteret. Det blev for langt. Mehmet har fortjent et svar. Der findes en Mehmet, der har skreve bøger, som vejleder muslimer omkring deres liv i Danmark. Tjek hans bøger.

    Lad Goethes Unge Werhters lielser blive en obligatorisk læsning for alle muslimer i Danmark.

  15. Af Mehmet Sami Gür

    -

    AF R. HARALD KRISTIANSEN – 19. JULI 2017 16:36:

    Jeg vidste ikke engang De var en kvinde. Med al respekt for Dem beklager jeg mit sprogbrug.

  16. Af Flemming Lau

    -

    Mujahedinerne i Afghanistan modtog Stinger missiler fra 1983 organiseret af Congressmand Charlie Wilson, til Pakistans efterretningstjeneste ISIS, samme tjeneste der senere stod bag Terror angrebet i Mumbai Indien!

    1988 Sovjet er begyndt at trække sig fra Afghanistan
    Osama Bin Laden opretter Al Aeada 20 Aug. 1988.
    Al Zarqawi kommer for sent og bliver kun reporter.

    1989 Feb. Sovjet er ude af Afghanistan.
    1992 smides Osama Bin Laden ud af Saudi og tager til Sudan. Der smides han ud i 1996 og han tager tilbage til Afghanistan.

    Taliban skabes i Kandahar i Provinsen Helmand, ( pashtunere) rekrutteret fra de pakistanske Madrasser ” Hjernevask skoler” som Pakistan har 70 000 af! De tager magten fra 1994-2001 i Afghanistan!

    1999 Al Zarqawi løslades fra fængsel i Jordan i 1999. Hans gruppe Jund al-Sham forsøger forgæves med terror mod Radisson SAS hotellet i Amman og flygter over Pakistan til Afghanistan. Der får han 200 000 dollars til at lave sin egen trækningslejr i Herat af Osama Bin Laden! Han tager tilbage til Afghanistan for at bekæmpe USA i 2001. Han bliver såret kommer på hospital i Iran. Er involveret i drabet på Laurence Foley.i Amman 2002. Så flygter han til det nordøstlige Irak. 2003 samler han de sovende celler ” Tandklinik Qaidat al Jihad for Bilad al- Rafidayn (Al Aeada Irak) angreb fra Marts 2003. Terror i Irak til 2006 hvor han bombes ihjel!

    Den sunni muslimske gruppe Sons of Irak får våben til at bekæmpe hans terror netværk!

    Rest is historie…!

  17. Af Mehmet Sami Gür

    -

    AF NIELS JUUL HANSEN – 19. JULI 2017 16:27:

    Godt indlæg?

    Tror ikke, at jeg grint så meget i lang tid. Er faktisk ved at dø af grin??

  18. Af Mehmet Sami Gür

    -

    AF NIELS JUUL HANSEN – 19. JULI 2017 16:27:

    Godt indlæg?

    Tror ikke, at jeg grint så meget i lang tid. Er faktisk ved at dø af grin??

  19. Af Rasmus Stavs

    -

    Det slår mig, at vittigheder kun yderst sjældent finder vej til mine cirkler, skønt der er masser af den jordbundne danske humor, som kommer til udtryk i tørre bemærkninger med sarkasme indenfor rimelighedens grænser. Stod det til mig, skulle der ikke være censur af nogen art, og negervitser have fri bane. Så dør de af sig selv, medmindre nogen stiller sig forargede an, for så vil de blomstre. Aldrig har ordet neger været sagt og skrevet så tit som i øjeblikket og det skyldes negerenes egne handlinger.

    Noget helt andet er at tillade kommercielt misbrug af personlige åndsværker, og det synes jeg, at Støvring skulle overveje, om han bidrager til. På Snaphanen har man i nogle dage kunnet læse et verbalt raserianfald over den skinhellige norske blogger Hans Rustad, hvis document.no i nogle år leverede den mest dristige islamkritik, man kunne slippe af sted med i Norge. Siger folk, der ved mere om det end jeg. Ganske diskret er denne blogvirksomhed nu blevet en almindelig mainstream portal med nydelige farvebilleder og alsidigt stof, og ejeren taget til nåde af det småborgerlige etablissement, der tegner landet. Rustad har selv hævdet, at en intelligentsia ikke findes i Norge.

    Så vil nogen nok hævde, at det er al kødets gang, at oppositionen bliver småborgerlig og udvikler et ønske om accept på bjerget. Men det er mere lurvet end som så, for nok har der fundet en hvidvaskning sted, men skidtspanden er bare flyttet til document.dk med dansk redaktør og adresse. Støvring, Jalving, Sørine Gotfredsen og andre danskere er en fast del af det bærende indhold og leverer Rustads smudsindhold, der har sat liv i hans blomstrende forretning og aktieselskab, som kan studeres på proff.no. Han og fruen er i forvejen millionærer og den islamkritiske business styres af en bestyrelsesformand, der er advokat og mangeårig politiker for et parti, der kalder sig liberalt. Der er også en anden advokat, som er medlem af bestyrelsen, og mig bekendt er der tale om et kommanditselskab og juridiske forhold, som man ikke gennemskuer lige med det samme. Der er også tale om en millionforretning, hvor danskere trækker et stort læs og leverer det, som i Norge anses for at være det smudsige. Er det tilfredsstillende af blive brugt på den måde, og får I løn for det? Jeg betragter det som hykleri og ville ikke være tryg ved juraen.

  20. Af Rasmus Stavs

    -

    Niels Peter Lemche. Det er ikke så enkelt med algoritmerne, som du tror. Min gamle mor, der altid har været hjemmegående, brillerer i vores familie med over en halv million hits, når vi taster hendes navn, og ingen kan rigtig forstå det. Man kan ad uransagelige veje blive trukket med ind i en stime. 🙂

  21. Af Niels Peter Lemche

    -

    Gür, et af et diktaturs første ofre er traditionelt frimurerne. Det skete i Stalins Rusland (han havde faktisk været det selv en kort stund) og det skete i Hitlers Tyskland. Det skete i Mussolinis Italien, i Francos Spanien og stort set i alle diktaturer fra det 20. årh. inklusive Saddams. I Tyskland mistede mellem 80.000 og 200.000 livet i koncentrationslejrene. Din “kilde” er vist Zions Vises Protokoller, et russisk falsum fra den zaristiske tid.

    Så nu venter man vel bare, at frimureriet bliver forbudt i Ertdogans Tyrkiet og medlemmerne forfulgt og spærret inde samme nmed så mange andre, f.eks. fra amnesty international!

    Din muslimske storhed ligger i fortiden. Men det er jo den, I må komme ud af, således at Islam ikke fortsat skal fremstå som en lære fra en fjern fortid. Det eneste I opnår er yderligere marginalisering. Der er efterhånden ikke andre end jer selv, der synes om jer.

    Glemte du i øvrigt ikke Jalal ad-Din Rumi (1207-73). Jeg har besøgt hans grav i Konya ikke så få gange. Sufismen er en gren af Islam, som I skulle lægge støre vægt på.

  22. Af Svend Jensen

    -

    Nu har kristendom og islam forsøgt at udrydde hinanden igennem 1400 år. Det synes som topmålet af stupiditet at skulle fortsætte flere århundreder yderligere.

    Her er så et forslag til at afgøre, hvilket system der bør erklæres som vinder::
    Først skal de 2 systemer totalt adskilles i skarpt afgrænsede geografiske områder/regioner.
    Dernæst skal der oprettes et “jerntæppe” mellem de 2 regioner.
    Alle muslimer skal forblive i den muslimske region; alle kristne i deres region. De i den ‘forkerte’ region bosiddende, skal som hovedregel straks vende hjem til deres egen region.
    Ingen krige, samhandel eller støtte – ingen gensidig udveksling af tjenesteydelser og personer – ingen kommunikation overhovedet
    Efter 10 års total adskillelse, skal en uvildig instans, FN, evaluere de 2 regioners resultater og status. Det erklærede tabersystem, forpligter sig til at opgive eller modificere sit system, såedes at det frivilligt underordner sig det vindende system.
    Er der nogen, der i tvivl om, hvilket system der vinder og hvilket der bryder sammen på få år?

  23. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Juul Hansen

    “Din muslimske storhed ligger i fortiden. Men det er jo den, I må komme ud af, således at Islam ikke fortsat skal fremstå som en lære fra en fjern fortid. ”

    Nu er jeg ateist og går ikke så meget op i de forskellige religioner i verden, og jeg mener heller ikke, at de repræsenterer en ’storhed’, men du må da gerne forklare, hvilken speciel kristen ’storhed’ vi har oplevet i de sidste mange århundrede. På hvilke områder har kristendommen været banebydende i moderne tænkning?

  24. Af Niels Juul Hansen

    -

    Ovennævnte indlæg er til Niels Peter Lemche – beklager klodset copy-paste.

  25. Af Mehmet Sami Gür

    -

    Tyrkiet er en retsstat. Det er ikke Erdogans job at forfølge de kriminelle og forrædere i landet. Det står statens domstole for. Så, hvis domstolene findes vidnesbyrder og bevismaterialer nok til at erklære frimurerne som trussel for landets ve og vel og sikkerhed, så vil der selvfølgelig ske noget. Ingen tvivl om det.

    Jeg har også været i Konya for at besøge Mevlana moskeen, museet og Celaleddin-i Rumis monument. Jeg tog højhastighedstoget fra Ankara til Konya. Tog kun 1,5 times transport tid. Der var godt nok mange turister til stede. Eller var det allesammen turister? Det var ikke til at vide…?

    Mevlana var også integreret en dualistisk tilgang i hans sind: I spørgsmål vedrørende dagligdagen var han en rationalist, men i åndelige og mystiske sager, var han en beherskelse af hjerte og følelser. Ifølge ham er den eneste måde at nærme sig absolut væsen er gennem kærlighed, og Guds kærlighed overalt.

    Hvis man elsker en anden at være i Guds navn, ville man finde en vej, der fører til det absolutte. Ifølge ham er alt i universet, idet hver, selv selve sagen – alle er, men udtryk for Gud og der findes i Gud, og som er forenet i den absolutte Væsen.

    Således Mevlana synspunkter er alle eksistenser som en forenet helhed. I en vis forstand kan man kalde hans vision, at af Enhedslistens Bevidsthed. Denne vision Trang Mevlana at transcendere alle forskelle og fordomme, og dannede grundlaget for hans enorme tolerance og hans reelle og dybe humanisme.

    Hans budskab er/var: Kom, uanset hvad du er, så kom alligevel. Alle er velkommen.

    Det siger vi alle ganske almindelige muslimer. Men hvad siger i kristne, jøder og ateister fra vesten?

  26. Af Km R Ols en

    -

    Niels Juul Hansen
    Jeg tror dit spørgsmål hviler på en forkert præmis. Vesten har jo lige præcis udviklet sig enormt i forhold til den muslimske verden, fordi vi langt overvejende har sekulære statsdannelser. At mange af vores største tænkere har været kristne, er en anden sag. Islam derimod har medført, i bedste fald, stagnation og i en del tilfælde egentlig tilbagegang. Se blot på billeder og levnedsbeskrivelser fra Iran og Afghanistan i 1950’erne og så i dag.

  27. Af Km P Olsen

    -

    “Tyrkiet er en retsstat. Det er ikke Erdogans job at forfølge de kriminelle og forrædere i landet. Det står statens domstole for. ”

    Men diktatoren har jo spærret den del af politiet og dommerstanden inde, som er uenig med ham 🙂

  28. Af Flemming Lau

    -

    Niels Juul Hansen.

    “du må da gerne forklare, hvilken speciel kristen ’storhed’ vi har oplevet i de sidste mange århundrede!”

    Forklaringen er enkel og alligevel ubegribelig!

    Gud rakte hånden frem mod menneskeheden med sin enbårne Søn!

    Jesus Kristus Guds Søn betalte for hvert enkelts menneskes synd og skyld!

    HelligÅnden tog over da Sønnen tog hjem! Så nu er vi beskyttet, tilgivet, velsignet og vejledt. I hans navn har vi Ordet,Sakrementerne, Bønnen og fællesskabet til evig tid!

    En storhed i fortid, nutid og i al fremtid! Der har aldrig været noget større under solen, og vi vil aldrig komme til at se tilsvarende ever! Amen!

  29. Af Niels Juul Hansen

    -

    @KM R OLS EN

    “Vesten har jo lige præcis udviklet sig enormt i forhold til den muslimske verden, fordi vi langt overvejende har sekulære statsdannelser. At mange af vores største tænkere har været kristne, er en anden sag. “.

    Exactly my point!

    Det er ortodokse, fanatiske fundamentalister, der misbruger alle religionerne til deres egne perveterede mål.

  30. Af knud elert

    -

    Det er så ubegavet. Der findes kun én menneske-race. Homo Sapiens. Dyret opstod i Eritrea, da den første art af racen rejse sig op på sine ben. Grunden til at hudfarverne er forskellige, er klimaet. Huden ændrede sig da Homo Sapiens spredte sig på jorden. Dengang var der meget jord og mindre vand. Min konklusion er: Vi er det samme venner. Jeg er uendelig træt af at så få individer af racen kendes deres historie. I er dyr venner. I stammer fra Afrika. Lær at elske jeres søstre og brødre, for i det store træk, så er vi alle familie. Vi har fået en hjerne. Der er lang vej igen for at den er optimal for at racen kan overleve, men prøv da at bruge den på at skabe noget brugbart for racen.

  31. Af bent jensen

    -

    Den rødfascistiske og feministiske ensretning af vores samfund siden 1968 har været yderst ødelæggende på alle områder. Demokratiet, familieværdierne, velfærden, friheden, folkesundheden og meget mere er i frit fald. Politikernes samlede flok skader mere end den gavner. Se den korte, newspeak og snaphanen.

  32. Af jakob jørgensen

    -

    Naturligvis har vi danskere ret til racistiske vittigheder. Det er vores land og vi bestemmer her. Vi har ytringsfrihed, og dette skal bevares.

  33. Af Gert Hansen

    -

    Skrevet ovenfor af Mehmet Gür:

    ‘Så, vi kom til Danmark for at give en ekstra boom og indsats til den danske økonomi og velstand, samt det danske velfærd,…’

    Jaså – det var overhovedet ikke for deres egen skyld?

    ‘Jeg får mere respekt af at bevare min moder- kultur og sprog…’

    Respekt – fra hvem? Og hvorfor? Respekt er ikke noget man har krav på – det er noget man kan gøre sig fortjent til. Desværre er det en udbredt misforståelse i vore dage, og specielt hos ummahen – at respekt er noget man kan gøre krav på.

    Utroligt at han kan få sig selv til at skrive det.

    Men det er da en bevis på det store skel, for ikke at sige kløft, der er mellem etniske danskere og visse tilvandrede.

  34. Af Mehmet Sami Gür

    -

    AF KM P OLSEN – 19. JULI 2017 17:56:

    Kupmagerne blev fængslet af politiet igen med arrestordre fra landets domstole og ikke af præsident Erdogan. Alle fra A til Z, som var involveret i kupforsøget, blev retsforfulgt og straffet af landets domstole. Retssagen overfor flere kupmagere fortsætter stadigvæk i dag i nutidens Tyrkiet. Ingen er hævet over loven eller staten. Også hvis der her er tale om politifolk, dommere, advokater, statsanklagere, journalister, akademikere (videnskabsfolk), aktivister osv. Landet er stadigvæk i undtagelsestilstand ligesom Frankrig nu er. Det er ikke nemt. Staten vil gøre alt for at forhindre et nyt kupforsøg. Derfor bør man være ekstra opmærksom på det inden man fyrer løs med kritiske bemærkninger. Den tyrkiske regering forsøger at gøre det i fred, stilhed og uden at genere borgerne i landet. Og det gør tyrkerne i al sandhed langt bedre end franskmændene, hvilket de (tyrkerne) fortjener et stort ris og ros for det.

    Som førnævnt, Erdogan har ikke den magt eller tilbøjelighed til at varetage domstolenes opgaver. Systemet og grundloven tillader det simpelthen ikke. Det gør det heller ikke i den nye vedtagede grundlov.

    Tyrkiet er derfor stadigvæk en demokratisk retsstat med respekt for menneskerettigheder, pressefrihed, ytringsfrihed og internationale aftaler og konventioner.

    Verdensmedierne, inkl. medierne herhjemme overdriver Erdogans magt og viser et helt andet og indviklet billede af Tyrkiet, som ikke har noget med fakta og virkelighed at gøre. Derfor bør man forholde sig kritisk, spørgende og undersøgende overfor mediernes ‘fake news’.

  35. Af Km R Olsen

    -

    Gur
    Man må forstå, at dommerne udstedte arrestordrer på sig selv. Det må siges, at være udtryk for den helt specielle tyrkiske logik.
    Der er ikke empiri for, at det nytter, at diskutere med dig ligeså lidt som man kunne bibringe Komiske Ali faktuel viden.
    Tak for at bidrage til bloggens emne (humor) med dine to udsagn: Tyrkiet er en retsstat. Tyrkiet overholder menneskeretskonventionerne.
    Nu ved jeg, at der rent faktisk findes muslimsk humor 🙂

  36. Af Jens Hansen

    -

    AF R. HARALD KRISTIA NSEN – 19. JULI 2017 16:36
    “Jeg siger tingene lige ud som de nu ser ud fra min side. Det kan du ikke tåle.”

    Hara ld kan ikke tåle at få et svar på hans svineri.
    Alle der giver “Harald” svar på tiltale trues med politianmeldelser og lignende.

  37. Af Niels Peter Lemche

    -

    NIELS JUUL HANSEN, når du tænker traditionelt på religion, så husk, at de repræsenterer magtsystemer. Islam forsøger at kontrollere muslimernes liv og levned fra vugge til grav, herunder også hvad disse mennesker foretager sig og tænker. Den katolske kirke er traditionelt ikke meget forskellig. Tænk bare på dens skriftesystem.

    Reformatorerne gik op imod dette og skabte forudsætningerne for en fri tænkning uden kirkelig kontrol. Der er ikke så lidt anvendeligt hos Luther og de andre reformatorer. Man kan også se deres opgør med magtstrukturerne i afskaffelsen af biskopperne. De blev erstattet af superintendanter, som egentlig bare havde til opgave at overvåge, om præsterne prædikede evangeliet og i det hele taget opførte sig ordentlig.

    Men nu er vi mennesker mennesker, så derfor var det i det meste af 1600-tallet en illusion illustreret ved den lutherske ortodoksis magt i Danmark i perioden. Alligevel, ideen med, at hvert menneske er personlig ansvarlig over for Gud og ikke over for den verdslige myndighed — stadig med ihukommelse af talen om de to regimenter, det verdslige og det åndelige — skabte et råderum for den frie tanke, som bliver afgørende især i de protestantiske landes fantastiske vækst i oplysningstiden.

    Som du ser, så er det ikke kristendommen som religion, det handler om, for hvad er det, vi taler om. Men det er de tanker man gjorde om kirkens betydning for det enkelte menneske. Og det ligger i protestantismens embedssyn. Hvert menneske er sin egen præst.

  38. Af Niels Peter Lemche

    -

    Kasper, selv om du måske er ved at lukke bloggen, så har jeg et svar om protestantismens betydning for det selvstændige menneske i dit filter. NIELS JUUL HANSEN har selv bedt om det.

  39. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Hvorfor diskuterer vi egentlig Mehmet Sami Gür?Han er så inderlig uinteressant. Troen ar taget hans forstand. Han minder mig i den grad om medlemmer af Jehovas Vidner.
    Nej jeg tænkte ikke på bolcher Hr. Niels Juul Hansen. Jeg tænkte på, at Mehmet Sami Gür er dræbende kedelig. Jeg er så inderlig tæt af muslimer og deres evige snak om hvor dårligt de bliver behandlet. Gür det hedder jeg har ikke grinet så meget…..

  40. Af Kim R Ols e n

    -

    Gur
    “Kupmagerne blev fængslet af politiet.”
    I de fleste andre retssamfund, er det dommere, som fængsler.

  41. Af Gert Hansen

    -

    R.Harald Kristiansen:

    Du har fuldstændig ret. Nogle trolde hi-jacker Berlingskes blogs og prøver at afspore debatterne, og samtidig udtrykke deres rablerier hvormed de håber at påvirke visse svage danskeres meninger.

    Nogle gange er det så outreret at Berlingske burde gribe ind, uden dog at gøre det. Det bedste ville være, at vi der kommenterer helt at ignorere deres indlæg, i alt fald hvor sådanne indlæg ikke har noget med sagen at gøre. Evindelige henvisninger til Tyrkiet og Erdogan, uanset bloggens emne, er også utålelige, for slet ikke at tale om åbenlyst fejlagtige informationer om både Tyrkiet og islam, og påstande i bedste ‘offer-stil’ om Vestens ansvar for, at en del lande og befolkninger i MØNA ikke evner at styre sig selv, og skabe sig en fremtid i den moderne verden.

  42. Af Flemming Lau

    -

    Gert Hansen har naturligvis ret, lad os vende tilbage til de “racistiske vittigheder!”

    Hvad kalder man 30 000 rettroende tyrkeres returnering til Tyrkiet..? Godt begyndt !

    Danmark de 1000 Bælters land………bombebælters altså! for nu at se lidt fremad!

  43. Af Rune j

    -

    Af R. Harald Kristiansen – 19. juli 2017 16:36

    Jeg kan ikke se, det er så forbandet svært.

    Race kunne ikke være af mindre betydning, ejheller såmænd hudfarve. Den debat burde være lukket for intelligente mennesker.

    Hvad der ER interessant er, om man kommer hertil med et tankesæt om, at muhammad var det mest perfekte menneske, som nogensinde har levet, og hvis kommandoer skal udføres og handliger kopieres. Et sådant menneske BØR formenes adgang til Danmark for tid og evighed.

    Lad os lige fastslå, at islam IKKE er en race. Det er en terrorist og dødsideologi, hvis hellige skrfiter har mere jødehad end Hitlers Mein Kampf. Således konverterede den irsk/skotske batman AKA ben affleck til islam, og hans hud blev IKKE brun fordi han konverterede.

    Vi har ikke brug for folk, som har dette tankesæt overhovedet.

    Men alle andre, uanset hvor de kommer fra, kristne, ateister, ex muslimer (ex muslimer ISÆR, fordi de ved hvad shariah er), lad os dog få dem ind, hvis de er reelle flygtninge. De ved hvorfor demokrati er vigtigt, og de er vores allierede.

    Danmark er og skal være for dem, som vil.

    Danmark er IKKE for muslimer. Lad dem “flygte” til muislimske lande, hvor de kan få glæde af deres shariah. Der er ikke noget, der er mere fjernt fra dansk demokrati end shariah. De to ting er direkte modsætninger og kan IKKE forenes.

  44. Af peter kocsis

    -

    “Den racistiske vittighed er den korteste vej mellem fremmede”

    Kun for racister, der ikke har andre veje.

  45. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt en stor ros til Kasper Støvring for at holde net trolls ude af kommentarsporet. Man kan være enig eller uenig i kommentarer. Det er jo netop dét der er pointen ved at debattere. Men herligt at være fri for rene debat sabotører – fortsæt den vej 🙂

  46. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Selvfølgelig kan Erdogan ikke lide Orthan Pamuk. Pamuk er et kultiveret menneske og en meget dygtig forfatter. Der var for øvrigt et interview med Pamuk i Information for et stykke tid siden.
    Erdogan bruger religion som spændetrøje for folket. Det forstår Gür ikke. Han er forblændet af despoten.

  47. Af Martin Jørgensen

    -

    En Cafe i Ærøskøbing er blevet anmeldt for racisme, cafeen har formastet sig til at bruge et cafe-logo der forestiller en neger der bærer en kurv på hovedet med kaffebønner.
    Anmelderen føler sig krænket af at blive udstillet og mindet om sine forfædres arbejde i kaffeplantagerne.
    Men undskyld mig , der må da værre en grænse for hvad man kan bruge som argument for racisme.

  48. Af Niels Peter Lemche

    -

    GERT HANSEN, i computerverden hedder det ikke “trolde”, men “trolls”, dvs. “trolle”. Du kan google ordet, og der er en udmærket Wikipedia-artikel, der glimrende gør rede for deres teknik. Det passer som hånd i handske med, hvad vi er blevet udsat for på bloggene.

    Men det er ikke sådan at ignorere dem. Når det er gået værst til, har man skulle lede med lys og lygte efter almindelige debatindlæg. Folk er blevet trætte og er forsvundet. På den måde fungerer trolls ligesom kræftknuder. De breder sig uhæmmet og ødelægger alt om sig. Til sidst har de ødelagt selve bloggen uden at opnå andet end, at de har fået lukket for et forum for dem selv.

    Kasper har god kontrol med det på denne blog. Lad os se, hvordan det går på de andre blogs, der er blevet åbnet i de sidste par dage.

  49. Af Jens Hansen

    -

    AF NIELS PETER LE MCHE – 20. JULI 2017 8:51

    Ja. Kaspar Støvring har haft styr på de tre højreekstremistiske debatspoilere på denne blog.

Kommentarer er lukket.