Høstens poesi

Af Kasper Støvring 12

 

 

Høsten er årets højdepunkt. Planternes korn og frugter er modnede, så de kan høstes og lagres som en kostbar næring til den lange vinter. Høsten står både for fuldbyrdelse og død. Rilkes fine efterårsdigt ”Høstdag” fra 1902 udtrykker på enkel og lavmælt vis denne ambivalens. Digtet lyder i Thorkild Bjørnvigs oversættelse:

 

Tid er det, Herre. Sommeren var stor.

Læg dine Skygger over Solursskiven,

slip Vinden løs paa Markens brune jord.

 

Befal den sidste Frugt at blive moden;

giv den endnu to sydlige Dages Hede,

driv den til Fuldbragthed, jag op fra Roden

i Vinen den sidste Glød, som staar dernede.

 

Den, som er uden Hjem, faar intet mer.

Den, som er ensom nu, bliver ensom længe,

vil vaage, læse, skrive lange Breve,

og gaa uroligt gennem Høstalléer,

mens Blade fyger, og intet ellers sker.
 

Digtets tema annonceres i det første ord i det første vers: Tid. Tid som forandring og tid som fuldbyrdelse. Normalt er tidens gang en forbandelse. Den er forbundet med tab, med at miste øjeblikkets harmoni. ”Verweile doch, du bist so schön.” Men i Rilkes digt er det snarere tidens standsning, der udgør et problem.

 

Første strofe betoner forandringen, deraf anvendelsen af datidsformen: Sommeren var stor. Èn årstid er forbi og en ny står for døren – efteråret. Høsten betegner sommerens afslutning. Denne forandring tager form af en bønfaldelse til Gud om at kaste skygger på soluret og slippe vinden løs på markerne. Tiden er så at sige selv modnet, derfor de indledende konstaterende ord: Det er tid.

 

Tiden har været svanger med forløsning, nu venter noget andet. Naturbillederne på efteråret markerer, traditionen tro, en dødsbevidsthed. Markerne står mørke og golde tilbage efter høsten, vinden slippes løs, hedder det dystert, og de lange skyggers tid forjager den solrige sommer. Nok så vigtigt: Når skyggerne kastes på solursskiven, kan tiden ikke måles. Tiden er med andre ord gået i stå, fuldbyrder ikke længere noget.

 

Tid som fuldbyrdelse er derimod emnet i anden strofe. Også her finder en bønfaldelse sted, nemlig om at modne den sidste frugt, mere præcist vinen, som ikke blot associerer til planternes modning, men til rusen, ekstasen. At overgangen fra sommer til efterår er forbundet med Guds indvirkning, understreges af henvisningen til soluret, der allerede fra gammel tid står i forbindelse med himmellegemerne og den guddommelige, kosmiske orden.

 

Strofe to rummer billeder af naturens telos, dens iboende formålsrettethed: At den rummer en glød, der skal drives frem og op af Gud, så planten modnes til mættende korn eller berusende drue. Derimod rummer den sidste, tredje strofe en henvisning til mennesket. Det understreges af anaforen ”Den” i både første og anden verslinje, og den ubrudte associationskæde får læseren til at forbinde naturen metaforisk med mennesket, der kan antages at have en lignende telos: Også mennesket skal modnes til høsten.

 

Men digtet handler om den, hvor denne fuldbyrdelse udebliver. Dette menneske står ensomt og hjemløst tilbage med refleksionen og et indre, melankolsk og uroligt liv. Høsten er sket, og derfor får den hjemløse ”intet mer”, og den ensomme ”bliver ensom længe”. For tiden går netop ikke længere, fuldbyrder intet, eller sagt anderledes: Tiden er blevet løst fra sin temporalitet.

 

Digtet klinger derfor ud i den tilstand, hvor ”intet ellers sker”. Først med sommerens frembrud af sol åbnes der en mulighed for fornyelse, der bringer den ensomme ud over savnet og tomheden. Indtil da bliver livet en urolig gang gennem høstallér, der lignes ved de visnede blade, der ved løvfald hvirvler formålsløst i vinden.

 

Verberne har en central betydning i den tredje strofe (våge, læse, skrive, gå). Det er ganske vist aktive verber, men formåls-løse, netop fordi ”intet ellers sker”. De betegner en selvkredsende proces. De voksende antal vers i de tre strofer kulminerer i den sidste strofe, der er lang som lange breve og lange høstalléer. Man bemærker også en forskel i farverne og i bevægelsesmønstret. De visnede blade om efteråret står i modsætning til gløden i vinen om sommeren; og bladene falder, ligesom alt andet, der ældes – også mennesket – i modsætning til plantens saft (og kraft), der stiger, ”jag(es) op fra roden”.

 

Rilkes digt fortæller os noget om fuldbyrdelse, om høsten forstået som afslutning på en tidslig proces. Det, der høstes, er den modnede plante, der giver liv, og som derfor gøres til genstand for menneskers bøn. Men der tales i virkeligheden til og om menneskets sjæl: Også den har et telos, som må opfyldes, og sker det ikke, står mennesket uroligt, hjemløst og ensomt tilbage. Der er som bekendt en bestemt tid for alt, således også for livsopfyldelsen.

 

Tal om at kende sin besøgelsestid!

 

Min vandring gennem høstmodne kornmarker i den sene sommer.

 

 

Nogle af mine tidligere indlæg om litteratur (og tilgrænsende emner):

 

Stilistisk analyse af et essay af Søren Ulrik Thomsen

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/05/28/soren-ulrik-thomsens-stil/

 

Om Kingos salme Far, Verden, far vel og Grundtvigs De Levendes Land

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/08/22/kingo-og-grundtvig-mellem-himmel-og-jord/

 

Analyse af Morten Nielsens digt Døden

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/08/29/doden-og-morten-nielsens-dod/

 

Stilistisk analyse af Tom Kristensens essay ”Katedralen”

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2016/06/08/ind-i-katedralen/

 

Analyse af Sarvigs digt Drømmekærne

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/01/31/lille-digtanalyse/

 

Om Kongens fald og klassikerne

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/05/15/hvorfor-vi-skal-laese-klassikere/

 

Analyse af en sang af Bowie

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2016/02/04/bowies-bedste/

 

Om Søren Ulrik Thomsens digt Afsked og et digt af Sophus Claussen

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/11/20/novemberpoesi/

 

Om Grundtvigs sang Langt højere bjerge

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/08/12/geertsen-grundtvig-og-det-saerlige-ved-danmark/

 

Analyse af Sarvigs Frostsalme

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/12/22/dab-og-advent-i-ole-sarvigs-frostsalme/

 

Om Malinovskis digt Myggesang

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/06/03/i-juninatten-dette-digt/

 

Om Yahya Hassans digtsamling

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/11/17/poesi-i-november/

 

Analyse af Villy Sørensens Det ukendte træ

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/10/24/myndighedsproblemet-i-villy-sorensens-gendigtning-af-syndefaldsmyten/

 

Om bl.a. H.C. Andersen, Blicher, Oehlenschläger, Emil Aarestrup

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2016/04/20/saa-laeser-vi/#comment-47833

 

Om Martin A. Hansen og novellen ”Agerhønen”

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2016/04/30/martin-a-hansen-og-gammellivet/

 

Om J.P. Jacobsen og L.A. Ring

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/11/07/naturbilledet-hos-l-a-ring-og-j-p-jacobsen/

 

Analyse af digtet Paaske af Ole Wivel

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/04/19/paaske-om-et-digt-af-ole-wivel/

 

Om T.S. Eliots Four Quartets

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/06/08/pinseilden-hos-t-s-eliot/

 

Analyse af Rilkes digt Efteraar

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/10/10/faldet-i-et-efterarsdigt-af-rilke/

 

Analyse af Trakls digt Forfald

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2016/11/16/efteraarspoesi/

 

Om Botho Strauss’ essay Tiltagende Bukkesang

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/02/08/det-vigtigste-essay-siden-murens-fald/

 

En ideologkritisk analyse af Bornedals 1864

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/10/22/kunst-og-ideologi-i-bornedals-1864/

 

Om danske salmer

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/03/27/den-danske-salmeskat/

 

Om kanonundervisning i skolen

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2015/03/06/kanonundervisning-i-skolen/

 

Om den litterære dannelse

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/10/08/styrk-den-litteraere-dannelse/

 

Om J.P. Jacobsen som ”moderne”

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/09/19/kristendommen-er-et-stillads-ikke-en-stige/

 

Anmeldelsen som genre

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/03/24/den-gode-anmeldelse/

 

Litteratur og teori og Blicher

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/06/04/nar-teori-abner-litteraturen/

 

Forsvar for Danskfaget og litteraturlæsning

http://www.b.dk/kommentarer/et-forsvar-for-litteraer-dannelse

 

Om J.P. Jacobsens ”malende” stil

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2016/06/20/1918/

 

 

12 kommentarer RSS

  1. Af Jens Hansen

    -

    Det blev en god høst.
    På trods af al regnen.
    Men nu medfører al den overflod vel faldende priser.
    Tænker bønderne vel.
    Der er kun problemer.

  2. Af Jan Petersen

    -

    Vel i øvrigt ikke et emne der har den største interesse. Kom igen Kasper, du kan jo godt behandle mere nærværende emner, der får debattører til at reagere 🙂

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Et smukt digt – med let depressiv stemning, at intet mere rigtig er – fordi årstiderne skifter.

    Dette vinterhi er jo til at samle kræfter for naturens vækster, hvor vi ikke har hugget dem ned for fode, og hvor der er samlet frø til næste års vækster, der så kan sås – og årstiderne skifter jo igen.

    Men nogle mennesker er mere afhængige af årstiderne end andre, der kan se livsfylde i dem alle, da vi jo også har mange forskellige gøremål hver i sær.

    Men – i år gav sommeren for lidt sol og for megen regn for de fleste af os, for få strandture, såvel som æblehøsten har slået en del fejl. Sidste år nåede det lige endnu 14 dages tid at være fint sommervejr – men ikke ikke i år. I Søndags havde familien en skøn strandtur som jeg for mig selv håbede kunne gentages mandag og tirsdag – men nul putte. Regn, regn, regn.

    Selv har jeg fx set meget få bier og hvepse, stort set ikke – og meget få edderkopper og stankelben. Dog observeret flere af sommerfuglene.

    Vi er jo vant til mere sommer og varmere forår i april – men ikke i år, så det er da uao ærgerligt. For flere har det været alt for varmt i de sydligere himmelstrøg i år i hv f i sommermånederne, Og vores somre plejer at være givende nok – og jeg plejer ikke at ønske mig andre steder hen i den periode; men de fleste vil nok sige, at vi har da noget til gode her. 🙂

    Dejligt billede af kornmarken.

  4. Af Flemming Lau

    -

    Det er altid godt at der er en der markere årets gang med lidt stof til eftertænksomhed. Personligt er jeg ikke kommet længere end til Maj og det er ved at gå op for mig at den dosis sol, jeg har brug for kan jeg kigge i vejviseren efter. Maj 2018 ligger immervæk langt ude i fremtiden. Men heldigvis har de ældre ikke skulle bekymre sig om hedeslag og det er da positivt.

  5. Af Martin Jørgensen

    -

    Personligt foretrækker jeg Jeppe Åkjær når det er høstpoesi der er på tale- han er efter min mening mere let og lys i sin digtning.
    Tungsind er der så rigeligt af i disse tider.

  6. Af Henning Svendsen

    -

    Høsten kom vel i hus hus
    Og blev vel ikke helt ringe
    Men nu falder prisen vel.
    Der kom vel meget regn
    og Sanglærken blev ikke velbehandlet ‘
    To gange fik den vel reden skyllet bort
    men alligevel er den på sin post og vækker os med vellyd
    og i god tid før solen står op
    Ja Sanglæken er vel et godt billede på Danevang ,snart er den væk og vi andre er vel også på vej,-hvorhen ved ingen ,vi må bare følge: livets dræt og døden

    Men nu falder prisen ve

    Der kom vel meget regn
    og Sanglærken blev ikke vel behandlet
    To gange fik heen vel sin rede skyllet væk
    Menden tager sin modgang ien stiv arm og vel anbragt højt til vejrs vækker den os i god til før solen vel knap nok er vågnet Ja sanglærken er vel nok den sidste Dansker

  7. Af Dan Turéll

    -

    Der er så dejligt ude på landet
    Det er der bare. Det er oplæst og vedtaget.
    Det lærte jeg allerede som barn
    og mange voksne gjorde sig stor umage
    og fik sved på panden for at lære mig det.
    Forældre, lærere, danskbøger, familiemedlemmer
    og avisernes bagsider gentog gang på gang
    hvor dejligt der var ude på landet.
    Man læste tit historier om det.
    Somme tider sang man sange om det.
    Der er så dejligt ude på landet

    På landet har de rigtige pruhheste
    og muhkøer med mælk i og øfgrise.
    Og de gir alle dyrene mad hver dag
    og kæler for dem og klapper dem
    lige indtil de slagter dem.
    På landet har de høns og kyllinger.
    På landet har de kornmarker.
    De har også mange fluer på landet,
    fordi der er så meget lort på landet:
    hestelort, kolort, griselort, hønselort
    som alt sammen bliver brugt.
    Landet er fuldt af lort og af blod.
    Hvis der ikke er et dyr der skal slagtes
    så er der et der skal have unger.
    Så skal koen kælve, så skal hesten fole
    så skal lammet læmme, så skal hønen lægge
    og så skal de allesammen i den sorte gryde.

    Der er så dejligt ude på landet.
    Det er der altså.
    Derude bor landmænd og koner
    i små forskellige landbrugsudlagte zoner
    og de gifter sig og får børn.
    De er rigtig klar til at tage deres tørn.
    Der er så dejligt ude på landet.
    De står i lort og blod til halsen.
    Den rette hylde
    er foret med gylle.
    Så de er meget tættere på det virkelige liv.
    De lever med naturen.
    De er meget kritiske over for den
    og lægger ikke skjul på deres mening;
    men de lever med den og af den
    og de får beskidte hænder af det.

    Der er fuldt af møg og halm og hø på landet
    Der lugter som toiletterne på hovedbanegården
    når de sanker i lo og lade og mejer markerne
    så tofterne står tomme –
    og det gør de ustandselig.
    De har aldrig fri derude på landet.
    Bondemanden han har altid travlt på sin bondegård
    Hver gang han vil have et lille hvil
    er der tusind ting at gøre.
    Men om aftenen når solen er så rød mor
    har de et par timer.
    Far tager ned så tung en bog.
    Far fatter sutterne.
    Mor pusler putterne.
    Væggene lidt skæve står.
    Og dyrene venter i staldene imens
    og er lidt nervøse.
    Man ved jo aldrig om der er en enkelt ræv
    fra folkeeventyrene i live endnu.
    Der er så dejligt ude på landet
    der er kornet /kornet/ og det er solmodent og gyldent
    Og der er plovfurerne – motorveje en miniature.
    Endnu en stund så drær den danske rug
    og Dybbøl mølle maler vel endnu
    og hvede, havre, byg og
    byggegadekærsidylshyghyggebindingsværksstokkeroselykke.

    Der er så dejligt ude på landet.
    Det siger jeg dig edder drønhylemig, makker.
    Sommetider holder de fester og høstgilder
    og karlene og pigerne spiser og danser sammen, du!
    På en meget mere ægte og landlig måde end vi andre kan.

    Der er så dejligt ude på landet.
    Der har vi rod. Der har vi roer og der har vi ro.
    Derfra hvor bacon kommer
    dertil vi tar hver sommer
    for at vende tilbage med tomme lommer.
    Uden landet ingen bøf, ingen skinke,
    intet æg, intet brød.
    Selvom det så er kontorer i byen der afgør
    hvor meget og for hvad og hvor længe den går.

    Der er så dejligt ude på landet
    Så dejligt at man kan arrangere udflugter til det,
    så skolelærere kan vise de stakkels små børn fra byen
    hvordan det rigtige land er.
    Så dejligt at man kan male det
    og hænge det op i en ramme
    i en toværelseslejlighed på Nørrebro.
    Så dejligt at man kan tage billeder af det år ud og år ind.
    Der er så dejligt på landet.
    Engang bestod Danmark slet ikke af andet.

  8. Af Arne Hornborg

    -

    SMUKKE EFTERÅR!
    At skoven trindt om Landet nu falmer,
    smukt digtet i en af Grundtvigs salmer.
    Men falmer er ikke det syn der mig møder,
    jeg synes tværtimod skoven den gløder.
    Arne Hornborg ©
    Typografisk mediegrafiker, forfatter

  9. Af r. vangkilde

    -

    HØSTFESTEN, – ikke at forglemme, som alle de hårdtarbejdende ser frem til med forventning,
    en afslutning på vækst perioden, og et samspil med naturens muligheder for produktion og
    salg af fødevare. ELLER har naturen skabt poesien.

  10. Af Glenn Madsen

    -

    Sandt nok! og vi venter på, at de europæiske befolkninger skal vågne op kende deres besøgelsestid.

  11. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    R. Vangkilde – 10.9. – 2:32

    Det er jo ikke enten eller – begge dele eksisterer for os, hos os – og vi mennesker er jo en del af naturen, så hvis vi ikke er alt for skadede i forhold til det seksuelle, så er vi jo ganske leveringsdygtige udi også poesiens verden.

    Vi lever jo mere eller mindre af begge dele: Høstens gode kår og afkast, dette at så og siden høste. Det gælder også i vores kærlighedsliv, såvel som kunst kan være udtryk for et overskud, når vi pynter og maler vores huse osv.

    Vi skulle måske bruge litteraturen bedre – og blive inspireret af de mere sunde udsigelser om kærligheden, mand og kvinde, fx i en bog : Kærestebogen – 150 kærlighedsdigte” – udgivet på Aschehaug (min udgave er fra 1995 – så måske kun antikvarisk) – af ældre digtere såvel som mere nutidige.

  12. Af Maria Due

    -

    Smukt digt. Jeg kom til at tænke på myten om Demeter og Persefone.

    Septemberluften er tør og boblende champagne, det har jeg altid ment, skøn måned og ligeså oktober med flammende løv og kastanier til at gå med i lommen. Så kommer hyggemånederne og ofte den første sne og julestorme, der har noget storslået over sig. Januar starter vi på en frisk, februar håber vi på tyste snefald og stille lykke og renhed overalt, mens danskerne kører i grøften. Kun marts er en traurig måned. Men med små glade spirer midt i havens elendighed. Findes der noget smukkere end maj i Danmark?

Kommentarer er lukket.