Under loven, uden for evangeliet

Af Kasper Støvring 184

 

 

Det er ikke nok at erkende din synd. Dit liv skal ændres.

 

I dag udkommer Sørine Gotfredsens bog Fri os fra det onde, som jeg iler med at anbefale. Gotfredsen er en af vores bedste kulturkritikere, der beredvilligt leverer utidssvarende tanker – i betydningen: De tanker, tiden mangler. Denne gang kredser tankerne om det onde, om synd og skyld, løgn og kynisme og om, hvordan vi kan møde disse fænomener. Udgangs- og slutpunktet er Luthers lære om Djævelen og Guds frisættende nåde. Djævelen? Hvabehar!? Det lyder som et fantom udklækket af en syg indbildningskraft, som de dødes forestillinger, der hviler som et mareridt på de levendes hjerner, for at sige det med en let omskrivning af Marx’ ord.

 

When they said repent

I wonder what they meant

 

som Leonard Cohen synger. Da vi er i samme boldgade, vil jeg også nævne, at Tidehvervs forlag på torsdag udgiver et digert værk  med en række essays, Jesper Langballe skrev i årene 1971-2008. Bogen har den for dagens indlæg relevante titel: Lov og ansvar.

 

Godtfredsens nye bog har – sammen med en klumme, en anden præst, Marie Høgh, skrev i fredags – plantet nogle tanker i mig om samvittighed, lov og evangelium. Eller med gammeltestamentlige ord: Om den stenede vej fra tugt og bod til soning og frelse.

 

Store ord, ja, men ikke større, end at vi hele tiden falder over dem på vores udsatte gang her på jorden. Vi er ufuldkomne væsener, der gør det onde, selv om vi (siger, at vi) vil det gode. Vi svigter – vores familie, venner, landsmænd, gør det, vi ved, vi ikke skal gøre, eller vi undlader at gøre det, vi ved, vi skal gøre. Marie Høgh gør anliggendet konkret: Du begår utroskab. Du må derfor tage ansvaret for dine gerninger; du må selv bære byrden og undlade at læsse den over på andre, vel at mærke også den, du er utro mod.

 

Det nye tidehverv

 

Der er noget indlysende sandt i den lutherske understregning af menneskets ufuldkommenhed, af den personlige ansvarlighed og samvittighedens betydning. De ord er guld værd, da vi længe har levet i en tid, der forsager synden og lærer, at vi ikke har noget at skamme os over. Store dele af terapikulturen er bygget over denne løgn. ”Udlev dit begær!”

 

Men det er mit indtryk, at vi har nået et tidehverv, hvor man igen kan tale frimodigt om syndsbevidstheden, bl.a. takket være teologer som Langballe, Gotfredsen og Høgh. Faktisk frygter jeg, at der er ved at gå inflation i syndsbegrebet, og i tider med inflation trækker man som bekendt guldet tilbage. Vi skal derfor tale mindre om fejl og mangler og mere om den nåde, der gør det muligt at leve et sandere, friere og bedre liv.

 

”Du musst dein Leben ändern!” Det er tidens egentlige fordring. Vi behøver bare at læse i tidens sygdomskatalog, fortvivlelsens mange fremtrædelsesformer, for at få det bekræftet: angst, stress, depression – det er jo også derfor, en psykologiprofessor som Svend Brinkmann har så stor gennemslagskraft.

 

Men noget skurrer. For faren er, at vi ender i en selvgod moralisme: ”Sådan og sådan skal du leve.” Eller i coachingkulturens konstante forsøg på at optimere mennesket: ”Sådan får du et lykkeligt liv.” Eller vi overhører talen om den selvbesindelse, der ligger i Luthers tanker om den trælbundne vilje. Du kan slet ikke ændre dit liv.

 

”Så, pyt”

 

Når jeg er på vagt over for syndsbegrebets konjunktursvingninger, skyldes det nogle sproglige iagttagelser, jeg er begyndt at gøre mig. Når mennesker fejler og går til bekendelse, er de i højere grad begyndt at sige: ”Jamen, jeg er jo kun et menneske”. Underforstået: En synder. En sand erkendelse, men det er, som om den ledsages af et indre, uudtalt: ”Så, pyt”. Og hvad er det, andet end en efterrationalisering og en undskyldning for at fortsætte med at gøre det onde? Djævelen, der som en stemme fra ukendte regioner hvisker til dig.

 

Den lignelse, der gælder for den nye valplads i vores tid, er altså ikke kun lignelsen om huset, der er fejet og prydet. For skylden, den dårlige samvittighed, er sat. Man er under loven. Man ved allerede, at man er i gang med at ødelægge sit eget og andres liv (medmindre, måske, man holder sin brøde hemmelig for dem). Men man er stadig uden for evangeliet.

 

At tale om at tage skylden på sig og leve sit liv i ansvarlighed er på en måde kun en prolog, en sand og nødvendig prolog, men stadig kun en prolog til det større drama: Hvordan man ændrer sit liv. Hvordan kommer jeg inden for evangeliet og dens lære om den nåde, der forvandler mit liv?

 

Elementært sagt: Det er jo ikke nok at erkende sin skyld, hvis man bliver ved med at begå den samme brøde. Man skal jo også holde op med f.eks. at være utro. Ellers er livet stadig løgn og bedrag, ganske vist et højere bedrag, et dobbeltbedrag: Et bedrag, ikke kun mod andre, men også mod sig selv.

 

Fra at være i den dæmoniske angst for det gode er man med syndsbevidstheden rykket over i angsten for det onde. Men et sidste skridt mangler. Man lytter stadig til den stemme, der tør som træ hvisker: ”Gør det nu bare.” For: ”Du er jo kun et menneske.”

 

Den mere og mere udbredte tale om afmagt og skyld er som synderens, der standser på halvvejen og bliver stående dér. Måske har han – eller hun – ikke modet til at tage det næste skridt, der fører dybere ind i selvopgøret. Måske ved man ikke, hvad man skal. Måske bilder man sig ind, at man allerede er der. Men er det ikke, som om alt det uforløste svæver usynligt i nærheden og bliver ved med at blæse efter dig?

 

Afkald og kald og stand

 

Skriftestolen er nu rykket ind på samvittighedens plads. I det lukkede rum kan du bekende for dig selv, og nu som før kommer syndsforladelsen, blot ikke fra præsten bag skillevæggen; den kommer fra dig selv bag den lille luge. Således går der også inflationen i syndsforladelsen.

 

At leve under loven, men inden for evangeliet, et liv i sandhed og på Guds nåde, kommer i en tid som vores med en høj pris. Det er, blandt meget andet, forbundet med afsavn og afkald. Det ligger i de lutherske ord om kald og stand.

 

Gå glip, skriver Brinkmann i bydeform i titlen på sin nye bog, og som Gotfredsen påpeger, viser det helt tydelig påvirkning fra Luther. Hvis du vil være tro mod din ægtefælle, må du give afkald på lystfyldte, erotiske affærer; hvis du vil være tro mod dine overbevisninger, kan du blive nødt til at give afkald på venskaber, på fred og fordragelighed, måske endda på din karriere; hvis du vil være tro mod dine børn, må du forlade den hedoniske trædemølle og give afkald på alt det, der ellers ser så lovende og spændende ud, oplevelsessamfundets mange lokkende tilbud.

 

Det onde viser sig som skyldfølelse, angst og syndsbevidsthed, ved vi fra Kierkegaard, og vores indsigtsfulde tænker vidste om nogen, at begavede, reflekterende mennesker har en veludviklet evne til selvbedrag. Men de er også hele tiden på sporet af dette selvbedrag, dette ”så, pyt”, der ledsager den dårlige samvittighed. Livet under loven, men uden for evangeliet. De lever uden for alvor at ville det gode. Og det er just en af de højere former for fortvivlelse.

184 kommentarer RSS

  1. Af Flemming Lau

    -

    AKJ.
    Indtil 1973 Leuenberg mødet var man gensidigt udelukket fra nadveren mellem Lutherske og Reformerte!

  2. Af Niels Peter Lemche

    -

    Flemming Lau,

    Men ikke længere!

  3. Af jan ulrik friis

    -

    L emche:
    “JAN ULRIK FRIIS 1933-versionen af Bibelen. Hvad er det for en? Den nuværende Bibel er fra 1992, både Gammel og Ny Testamente, den tidligere havde et Ny Testamente fra 1948 og et Gammel Testamente fra 1931.

    Prøv Wikipedia-artiklen: Danske Bibeloversættelser og bliv klog! ”

    https://da.wikisource.org/wiki/Bibelen%281933%29_Paulus_1._Korintherbrev#Kapitel_11

    Hr L emche er måske en morsom type, men ja noget i den retning jeg gjorde, at på wikisource fandt den sjældne 1933 udgave, som at finde en god årgangsvin, her må du huske at mit svar oprindeligt til Ida Levinsen, hendes eget sprogbrug lagde ligesom op til brug af 1933 udgave.

  4. Af Maria Due

    -

    Jøsses! Hvilken ufredelighed. Før i tiden sagde man, at ingen kan slås som de hellige, og i min salige provstevens version blev det til: ”Præster er de værste.”

    Flemming Lau, du er et venligt menneske, og jeg ved ikke, hvilken kirkelig retning, du tilhører. Skulle jeg vælge, men det er jeg heldigvis ikke nødt til, ville jeg finde det fuldt tilstrækkeligt og ligefrem smukt, hvis man nøjes med at opfatte nadveren som et fælles mindemåltid i den rette ånd.

    Uden at det skal opfattes som et slag under bæltestedet, tror jeg, at Sørine Gotfredsen havde krævet mindre af sine medmennesker, hvis hun havde haft børn og lært sig at gå på kompromis med den ideelle fordring, som man bliver nødt til, når de små arriverer. Jeg troede egentlig, at hun var tidehvervsk, og de må jo synde glade og fro og kan vel ikke andet.

    Hvad pietismen angår, var den et dyrt bekendtskab for Danmark, men efterlod dog Brorsons troskyldige salmer, som de fleste af os trods alt holder af. Ikke mindst juleaften i kirken, hvor børnene pludselig synger så højt, at de kan høres. Der var bare det med de kongelige, og ikke mindst den godhjertede og retsindige Chr. 6., som forgæves og næsten klynkende forsøgte at overtale sine rådgivere til at støtte ham i, at han kunne tage en elskerinde, da nu dronningen var grumme religiøs. Svaret var et ubøjeligt nej, der havde været mere end rigeligt ballade med forgængerens erotiske eskapader og koner til venstre hånd.

    Og så begyndte kongen og dronningen at bygge, og de byggede og byggede og byggede os næsten til statsbankerot, mens alle forlystelser blev afsvoret og teaterlivet døde ud. Hvoraf hele kongeriget kunne lære, at selv dyd kan overdrives og blive for prangende og udmattende.

  5. Af H Nielsen

    -

    Nej, J Nielsen det er er ikke opera. Det er min klare holdning, og ved du hvad…..? Den har jeg faktisk lov til at have, så kan du sådan set hyle og skrige, lige alt det du vil. Jeg forventer såmænd heller ikke, at du forstår mig. Jeg er heller ikke selvmordsbomber, og så lige for en god ordens skyld, så er jeg pæredansk.

    Pompøs, opstyltet og teatralsk, jaaah….. hvad skal jeg sige til det? Jo, nu ved jeg det. Det kan du selv være.

    Når alt kommer til alt, kan du skrive om mig, hvad du vil. Det har du ret til. Jeg har så også ret til, at være fløjtendes ligeglad, og det kan jeg love dig for, at jeg er.

    Når dagen er omme, er jeg sikker på, at vi er enige om en ting, og det er, at vi er uenige.

  6. Af Niels Peter Lemche

    -

    JUF, du røg selvfølgelig lige i fælden. Slå 1933 oversættelsen op, og du kommer ind på projekt Runebergs hjemmeside. Der kan du få denne “1933” oversættelse frem på skærmen, og vupti, hvis du har 1931 oversættelsen ved hånden kan du sammenligne dem, og du vil opdage, at det er den samme oversættelse. Dette gælder Det Gamle Testamente. Mht. Det Nye Testamente er der tale om 1907-oversættelsen. Du kan finde den on-line.

  7. Af jan ulrik friis

    -

    At Hr L emche en lusket type det vidste jeg vel, ligger fælder ud, trænger sig ind på folk og udveksler memoirs, hævder at have den samme Bibel, men ikke de samme gerninger!

    Havde jeg henvist til en 1907 udgave, havde de sidste læsere sikkert søgt sig imod Jyllands-Posten, men nu henviste jeg istedet til en 1933 udgave, og mig bekendt er Jan P og kommentariet her endnu, men hvad kommentariet ikke vidste, og allright jeg kunne ligesågodt have henvist til en 1907 udgave, men Hr L emche er skriftklog og ved besked, men her må vi huske at dommen fra gammel tid er endnu virksom, at ingen af os hverken spiser eller drikker os en dom til, for dommen er aktiv her på den yderste dag, om ikke den hellige ånd fortæller dig at du har et himmelsk håb, spis ikke af brøddet, drik ikke af vinen, for ikke at kommer under dom!

    Kan sammenlignes med russisk roulette, men det stiller man heller ikke op til frivilligt!

  8. Af Niels Peter Lemche

    -

    Stakkels JUF, du har ikke engang format til at indrømme, at du var ude, hvor du ikke kan bunde. Siger noget om den intellektuelle niveau hos folk som dig.

    Dit sidste indlæg er rablende.

  9. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nadveren med dens indoptagelse af Jesus blod og legeme i symbolsk form må jo være et levn eller overtagelse fra menneskets mere primitive tid, hvor man da åd den dræbte fjendes legeme i den forståelse, at så havde man erhvervet sig hans egenskaber, fx styrke og magt.

    Det siges, at det, der styrer magien, er den animistiske tænkemådes teknik, nemlig ‘tankernes almagt’. Til grund her skulle ligge en seksualisering af tænkningen, og derfra skulle deres tro på tankernes almagt stamme med deres urokkelige tillid til muligheden for verdensbeherskelse (at forstå og begribe verden) og deres utilgængelighed for de let indhøstelige erfaringer, som kunne lære dem om menneskets virkelie stilling i verden.

    Ligedan kan det sådant ses i en anselig del hos neurotikeren, hvor seksualfortrængningen ligedan gør en vis seksualisering af tankeprocesserne.

    Her frit skrevet efter Freuds bog: “Totem og Tabu”, hvor er naturligvis står meget mere både før og efter, hvor han her siger:

    “De psykiske følger må i begge tilfælde være de samme, både ved oprindeligt og regressivt opnået libidinøs overbesættelse af tænkningen: intellektuel narcissisme, tankernes almagt.”

    Freud meddeler videre, at:

    “Hvis vi i påvisningen af tankernes almagt hos de primitive tør se et vidnesbyrd om narcissisme ,kan vi vove forsøget på at sammenligne udviklingsstadierne i den menneskelige verdensanskuelse med stadierne i individets libidinøse udvikling. Tidsmæssigt som indholdsmæssigt svarer da den animistiske fase til narcissismen, den religiøse fase til det trin af objektsøgen, der karakteriseres ved bindíngen til forældrene, og den videnskabelige fase har sit fulde modstykke i hin individets modne tilstand, der har givet afkald på lystprincippet og under tilpasning til realiteten søger sit objekt i den ydre verden.

    Forud omtaler Freud, som også i hans bog “Tre afhandlinger om seksualteorien” det for det lille barn naturlige narcissisme og autoerotiske bestræbelser, før det når en alder, hvor det kan række ud efter andre objekter, i e omverden.

    Freud mener, at voksne beholder en del af narcissismen .. det må så skulle forstås i forh til neuroser.

  10. Af Flemming Lau

    -

    Maria Due.
    Ja, fanden har rigtig været løs i Laksegade, ovenpå Støvrings input “under loven, udenfor Evangeliet!” Har det været kønt? Næ! Har det været nødvendigt? Måske! Er der noget alvorligt på spil? Ja da!

    Jeg aner ikke selv hvilken type kristen jeg er, men det er der heldigvis mere lærde der kan fortælle mig, og det er som oftest et lidet flatterende billede der males. I denne falske og plagede verden, må man med næb og klør, holde fast på det man holder ret!
    Jødisk visdom, græsk filosofi, romersk ret og kritisk har formet vesten. Nogle vil indvende, “er det noget at være glad for?” Ja for kvinder børn og svageste blev gjort synlige. I Kristus gik Danerne fra jævnligt at gå besærk, til at være mere” civiliserede”. Men Sodoma og Gomorra sydvest for det døde hav var højt civiliseret, og gik til grunde alligevel fordi man havde glemt det væsentligste her i livet! Taknemmeligheden til Skaberen fra hvem velsignelserne flyder i en lind strøm. Er man i tvivl, kan man bare tage på hike en uge i FEB. Vi glemmer så hurtigt, vi svage og skrøbelige mennesker. Ude af øje…! Hvad angår pietismen så skabte F4 forløberen for den danske folkeskole med sine 240 rytterskoler. I vort område eksisterer 7 af disse stadigt, som annekser el andet til de mere moderne skolebygninger. F4 forbøn på granit er indmuret i væggen på mange af de nye.

    Der nok af vildskud i et menneskes liv, og forbrugt tid kommer ikke tilbage. Men Kristus har tilbudt os skæve eksistenser et sandt liv, gratis! Men det ikke billigt! Det koster vort hårde stolte hjerte! Der skal meget masen og knusen til før “parabolen” vender den rigtige vej og fanger det den skal.

    Når Protestanter står så stejlt på fx nadverens real præsens, er det fordi det er et sakramente, skjult for det menneskelige sanseapparat og som sådan er vi nød til at tage Jesu ord for pålydende, dette er mit legeme og dette er mit blod! Kristendommen er i den “moderne verden” ved at være en anakronisme. Når jeg kommer hjem skulle det gerne være omvendt…! Og undertegnede i en mere fredelig udgave!

  11. Af Niels Peter Lemche

    -

    Ja, Lau, du har stadig ikke forstået, at protestantismen omfatter mere end lutheranerne. Du glemmer calvinisterne og zwinglianerne. Så taler vi ikke om de mange mere eller mere sekteriske bevægelser, der er udsprunget af disse protestantiske retninger.

    Du lyder egentlig mest som en hårdkogt, lutheransk fundamentalist.

  12. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Hvor smukt. Nadveren er et fælles måltid, der skal samle kristne og ikke splitte dem.
    Nu er jeg selv ateist ( ja, jeg skammer mig ikke over ordet), og man kan jo kun håbe på at det fælles måltid, nadveren, indbefatter alle mennesker.
    For i dag ligger forskellen jo ikke så meget mellem kristne og ikke-kristne.
    Forskellen ligger mellem en humanistisk og en ny-nationalkonservativ ideologi, der tager kristendommen som gidsel.
    Vi ateistiske humanistiske indstillede mennesker, vi har tifoldigt mere tilfælles med kristne humanister, end vi har tilfælles med de ny-nationalkonservatives selvudslettende pietistiske synds-lidende bodsgang.
    Giv aldrig op. Kæmp for hvad du har kært, og tilegn dine medmennesker en respekt og en værdighed, du selv ønsker for dig selv og dine børn.
    Giv aldrig op. Glæde og latter er det håb, vi kan bringe videre til fremtidens generationer.
    Ordet, Logos, bringer os mennesker sammen, på trods af individuelle religiøse og ikke-religiøse tilhørsforhold.
    Ordet, Logos, er solens stråler, nattens stjerneklare himmel, der binder os mennesker sammen, i et stjernetæppe så tæt vævet, at ingen, absolut ingen, falder uden for det stjernetæppes mønster.

  13. Af Maria Due

    -

    Amen.

  14. Af jan ulrik friis

    -

    L emche

    “Stakkels JUF, du har ikke engang format til at indrømme, at du var ude, hvor du ikke kan bunde. Siger noget om den intellektuelle niveau hos folk som dig.

    Dit sidste indlæg er rablende.”

    Er sandheden ikke snarere den, at mit sidste indlæg overgik selv Hr L emches forstand?

  15. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    JUF.
    Jo det tør siges. Dit sidste indlæg overgik ethvert menneskes forstand.
    Men det poetiske aspekt i dit indlæg. Tjae. Det skal jeg ikke kunne udtale mig om.

  16. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Mit indlæg fra denne eftermiddag må være gået i filteret ?

  17. Af Flemming Lau

    -

    Lemche. Lyder hårdkogt pietistisk lutheransk fundamentalist, ikke lidt mere sofistikeret?

    Det er egentlig lidt pudseligt at 2 teologer, hvor under en er bekendende ateist, den anden en velrenormeret professor, lader det forvirrede menneske, stå måbende, tvivlede og fortabt tilbage med spørgsmålet:

    Er der nogen der har magt til at tilgive mig der, hvor jeg ikke kan tilgive mig selv…???

    Iøvrigt Lemche, hvad laver Johannitter ordenens logo på Blegdamsgade ?

  18. Af Niels Peter Lemche

    -

    Lau, hvis du ser nærmere efter, er det ikke johanitterordens banner, der flages med.

  19. Af Flemming Lau

    -

    Lemche, det er ikke et flag, det er deres logo indskåret i træ, indendørs som nedenstående, blot omridset af det takkede røde kors. Ridderne havde det hvide takkede kors på sort dragt!

    https://www.google.dk/search?q=johanitterriddernes+logo&oq=joh&aqs=chrome.0.69i59l2j69i57j69i65l3.7378j0j4&client=tablet-android-lenovo&sourceid=chrome-mobile&ie=UTF-8#imgrc=DF3GioWQCp5E2M:

  20. Af Niels Peter Lemche

    -

    Lau, det er stadig ikke et johanitterflag, der bølger over stamhuset på Blegdamsvej. Vil du vide mere, så må du indenfor. Efter en ti til tolv år kan det være, at du har forstået det.

  21. Af Flemming Lau

    -

    Lemche, det må jeg tage til efterretning. Bare underligt at streg tegningen af korset figurer andre steder end blot hos organisationen selv. På den anden side er johanitterne jo også repræsenteret i Dansk Flygtninge Hjælp!

  22. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Flemming Lau.
    Du bliver tilgivet i mødet med den anden.
    Hver eneste dag du møder andre mennesker, bliver du tilgivet.
    Igen og igen.
    Du er en fantastisk person, med meninger, reflektioner og holdninger der er unikke.
    Hold fast ved din tro. Ret ryggen. Vær stolt.
    Du har så meget at byde på.
    Den styrke du besidder, den evne du har til at formulere dig er en del af dig, der gør, at lige meget hvad, så må du holde ud.
    Til det sidste.
    Brug den umådelige styrke og kraft du besidder, til at værne om dine nærmeste. Dine naboer. De mennesker du møder.
    Fortvivl aldrig.
    Du er, fornemmer jeg, et sødt og rart og intelligent menneske.
    Selvom vi er uenige, om stort set alt, så hold ud. Kæmp. Gør, hvad der skal gøres.
    I aften tænker jeg på dig, selvom jeg ikke kender dig.
    Jeg ønsker dig alt muligt godt.

  23. Af Flemming Lau

    -

    Anders Kirkegaard Jakobsen.

    For hulen Kirkegaard, jeg er rimeligt befæstet i min tro, vandrende med tvivlens nådegave. Ikke tvivlen på min Frelser, hans provokerende Nadver og resten af de 3 nådemidler. Næ nej det handler dels om den der ikke ikke er forankret fordi de ikke har ladet sig finde, og som ikke har tvivl og iøvrigt pi… ligeglade. Dels og især for den for hvem virkeligheden lige pludselig hamre ind i ham/hende/hen med 200 km/t og skal finde vejen igennem, og ud på den anden side. For hvem skal efterhånden vejlede denne sjæl…?

    Den person der uagtsomt, i kådhed eller i affekt har skadet sin næste. Ikke blot med ord, som ved et karaktermord, hvor man dog trods alt, kan bede om tilgivelse. Nej
    jeg tænker mere på den ultimative konsekvens, døden!

    Hvor skal en angrende drabsmand gå hen, lige der hvor han ikke kan tilgive sig selv…?
    Den døde kan ikke jo ikke tilgive!

    Hvor troværdig og lindrende er den sjælesorg, der gives denne angrende drabsmand, hvor præsten i et senere regional program, i værste fald undsiger det hun forkynder til trøst, I bedste fald efterlader den angrende i nagende tvivl om, hvor han åndeligt står
    pt såvel som efter endt afsonning…?

    Jeg har respekt for den forkynder og sjælesørger, der besinder sig, pga manglende tro, og søger sin udfoldelse andets steds. Men ikke for den der optager pladsen og lader de nød lidende får fare fra Herodes til Pilatus, med det spinkle håb, at få fred med sin Skaber og dermed i sidste ende sig selv.

  24. Af Flemming Lau

    -

    PS go’nat med Himlens hær som garant.

  25. Af Maria Due

    -

    Ja, sådan kan man også se på det. Mit udgangspunkt er dog anderledes og det samme, som da jeg i 1992 skrev til en nær slægtning, at nu stod vi i de kommende år overfor at skulle gå på akkord med vor egen moral i det nye samfund, som politikerne trak ned over hovedet på os.

    Han troede mig ikke, men ikke desto mindre er det kommet dertil, at mange i dag mærker, at vi er ved at miste noget dyrebart for altid og uden at få noget dyrebart igen. Noget fundamentalt værdifuldt er blevet uansvarligt soldet op, og det er for altid. Nye krige er endda et løbende diskussionsemne. Europa er begyndt at ruste sig til forsvar, og det er denne gang en lang mental og pinefuld proces, fordi vi troede, at vor verdensdel havde vundet freden, mens andre derimod mener, at vi befinder os i “krigens hus”, hvilket vore ledere ikke har villet se i øjnene.

    Historikeren Michael Böss var tidligere en af Berlingskes bloggere men skriver nu klummer i JP. Forleden fortalte han om sit besøg i Bruxelles’ nye store og kostbare museum for EU og om, hvilken negativ oplevelse det havde været. Bl.a. var kristendommen og dens betydning næsten usynlig i beretningen om Europas historie. Dette viser en underlig sjælløs og gold tænkemåde, som Michael Böss som den sensitive historiker han er, opfangede.

    En anden historikere med alle antenner ude er Henrik Jensen, der hører til JP’s bedste skribenter, og han tog stafetten op men forsvarede, at man har lov til at skifte standpunkt. Han ymtede også om, at Niels Lillelund i sin weekenklumme var gået for hårdt til Uffe Østergaard. Men kun lidt, lod det til, da Jensen selv med bitterhed skrev om, at Østergaard som Jean Monnet professor havde været “sandwichmand” for EU, dvs. betalt propagandist for det helvede, vi frygter forestår – og indtil videre i hvert fald for det store tab vi har lidt, da vi mistede den homogenitet, som Østergaard omsider har indset betydningen af. Lillelund skrev om, at når et æg er slået ud og er blevet til et spejlæg. kan man ikke få det tilbage i skallen, og hvis man blot lader det ligge bliver det ulækkert.

    Sov nu godt og lad være med at pine jer selv mere i dag. I morgen er der atter en dag. Det gælder også ham, der vil slås og dig Flemming Lau. Sov min ven, inden du skriver mere.

  26. Af jan ulrik friis

    -

    Kirkegaard.

    Det var egentligt slet ikke min mening at være poetisk i mit indlæg af 13:37, om du nogensinde har set mine andre indlæg er jeg jo ikke ligefrem en poet!
    Men budskabet i alt sin storhed : vidundeligt, selv om orderne faldt imellem Tidsler, medgiver jeg “det poetiske aspekt !”

    Ser nemlig at budskabet deler vandene, de vandene der i forvejen er delte, forstår de skriftlærde tager sig til hovedet, bemærkede du ikke selv den luskede type?

    Er det ikke her at de skriftlærde går fejl, at vandene deler sig, at vi nu er langt længere fremme på tiden, og at timen er sen!

    Bestemt ikke hensigten at stå som staklen der ikke kunne bunde: “Stakkels JUF, du har ikke engang format til at indrømme, at du var ude, hvor du ikke kan bunde. Siger noget om den intellektuelle niveau hos folk som dig. Dit sidste indlæg er rablende.”

    Derimod ligefrem vidunderligt, “poetisk aspekt” om du vil, for nu er vi inde på den yderste dag, opstandelsen er ikke langt borte!

    Er det ikke her de skriftlærde går fejl?

    Dengang Luther levede var det helt almindelige dage, havde Luther levet den dag idag tænker han ville give mig ret, at nu er vi inde den yderste dag!

    Vi er langt langt længere fremme på tiden end de fleste overhovedet kan forestiller sig, og timen er sen!

  27. Af Flemming Lau

    -

    Maria Due.
    Det hjalp med lidt søvn. Man bliver hurtigt vanskelig når man er for træt. Året ’92 er for mig en bitter sweet milesten. Muren var faldet, Tyskland genforenet og EU fik grundlaget til fornyet integration, jo det gik godt. Men den tikkende bombe i form af Damaskus erklæringen ’74, udlændingeloven af ’83, Inkorporationsloven af ’92, Barcalona erklæringen af ’95, OIC’s menneskerettigheder ’97, blev ikke dækket af medierne. Da Beate Winkler og Poul Nyrup så begynder med sine observations agenturer mod racisme, begynder en underlig mavefornemmelse at brede sig

    9/11 var en krigserklæring for de næste 30 år. Da Rocco Buttiglione bliver vraget til EU kommissionen fordi han var kristen, står det klart at der er en ubalance. Aske Roje fra nobelpris instituttet, begynder også at blive skeptisk overfor tonen, der bliver anlanlagt overfor kritikkere af unionens vildskud. Schengen var en god “ide” indtil det viste sig, at EU hverken havde vilje eller evne til at håndhæve EU’s ydre grænser!

    Derudover står vi overfor et Kina som i dette århundrede vil kræve at overtage USA’s rolle som verdens leder. 1. Hvilke værdier står de for, og er det derfor ønskeligt at de overtager rollen? Og 2. i den transitions proces, vil USA lade den gøre de, uden sværdsslag?

    Håb det bedste, frygt det værste!

  28. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Tro er ikke sund og naturlig eksistens, den er falsk og netop et fantom, og folk ikke alene påduttes – men tvinges at hylde deres energier ind under denne, så de lider. Skyld og skam, generthed og manglende tro på sig selv formes af en kristendom, ligedan angst og dårlig samvittighed, såvel som det onde, som med Djævlens vold og magt en tro på en sådan størrelse) fremfor den enkeltes naturlige eksistens – og det lige fra barnsben. hvorfor mange sidenhen lider, fordi de netop er blevet fremmede for sig selv, hvor de forsøger at frigøre sig.

    Ofte med svære odds imod sig, når der samtidig skabes svære både mentale og legemlige lidelser på grund af fejle forvaltninger af eksistens, det enkelte menneskes drifter og dermed energier.

    Men – heldigvis ser det fortsat ud til, at vi mennesker ikke lader os dominere så totalt, at vi mister grebet om virkeligheden og vores selvvalgte liv.

    Det kan anbefales at forsøge at anskaffe sig:

    “ABC i eksistentialisme” – ca. 50 s – af dr.phil., psykoanalytiker Sigurd Næsgaard (1883-1956) – et slags forsvar for det enkelte menneskes ret til at udfolde dets natur og påpegning af årsager til vore mange lidelser, deriblandt ideologierne.

    Han siger bla, at Søren Kierkegaard faktisk etablerede en eksistentialisme og med andre ting også, hvorfor denne blev overset, og hvor han skadede sig selv med kristendommen. Men Næsgaard blev inspireret af denne eksistentialisme, der skulle afvise enhver idealisme.

    Vi tåler nemlig ikke denne fjernstyring med også pligt og tvang. Det blive vi nemlig ofte syge af.

    Næsgaard har ligedan skrevet en “Psykoanalyse af Søren Kierkegaard”, hvis værker og skrivestil han faktisk beundrede – pånær kristendommen så at sige – og naturligvis andre trosretninger og ideologier i det hele taget, der ikke stillede mennesket frit, så det mistede sin naturlighed, sit naturlige udgangspunkt og dermed drifternes sunde forløb., hvor disse så fik såkaldt fejle baner at løbe i. Og – det er det, der gør os syge.

    Hvor vi mister hvert enkelt menneskes egentlige potentiale, hvor skulle afløses af at ville. Pligt og tvang. Det er faktisk også en titel på en af hans bøger. De skal desværre nok søges antikvarisk – el via bibliotek.

    I sidste ende et sundt samfund.

  29. Af Flemming Lau

    -

    Anders Kirkegaard Jakobsen.
    Jeg tror at vi grundliggende ønsker det bedste for vore med medmennesker,, og såmænd også for vore modmennesker, vore uenigheder til trods. Men er det realistisk at mennesket nogensinde kommer til at opleve et religions frit samfund, eller en religions fri verden…?

    Eksistentialisten Kierkegaard harmes over kirke- statsammenblandingen. og individdets manglende higen efter et levende personligt forhold til Kristus, som han betegnede som ren tradition. Fra midten af det 20′ århundrede, har vi stort set levet i et sekulariseret samfund. Har det betydet fravær af religion…? Det mener jeg ikke. Tværtimod! Alt hvad det postkristente menneske går op i qua deres arbejde. hobby, spiser, mangel på spiser, new age, shamanisme og alverdens indtog af andre gamle ideologier er jo også religion. Et stor religiøs supermarked, og holdningen “hvad syntes selv.”

    De vestlige samfund er idag som en Jumbo jeg, der lige akkurat holder sig i luften, på de flygtige dampe, fra det der engang var drivstoffet. Kristendommen var det der gav bånd, og fællesskab om livet, glæden, sorgen, synd skyld og skam, samt befrielsen fra dette ved Tilgivelsen. Som N. Poulsen tidligere har understreget, så mangler vi om noget, Hyrder der gider varetage omsorgen. Som det er idag minder det om de jyske føre holdere som prøver at fjern sikre flokken med high Tek, mod ulven. Og når det slår fejl, er det bare ærgerligt, fårene betaler prisen med rædsel og grusom død!

  30. Af P Christensen

    -

    Jeg vil gerne kaste lidt investering i et biotek-selskab
    der forsker i at finde en kur mod den cerebrale sygdom religion.
    Så vil menneskeheden være på rette vej.
    i stedet for nutidens dødsspiral som de rabiat-religiøse tosser holder os i.
    Og den frigjorte plads i hjernen kan bruges til noget konstruktivt.

  31. Af Flemming Lau

    -

    Ja fx til at til tilbede goe gamle Stalin.

  32. Af Jens hanSe n

    -

    AF FLEMMING LAU – 21. SEPTEMBER 2017 19:00
    “Ja fx til at til tilbede goe gamle Stalin”

    Ja.
    Eller som de ti sædvalige højreekstremister på disse blogs.
    Tilbede goe gamle hitler.

  33. Af R. Harald Kristiansen

    -

    På DR K var der fornyligt en udsendelse om Stalins forbrydelser mod eget folk. Den bliver genudsendt med jævne mellemrum. Den er seværdig. De to ledere, Stalin og Hiltler er to af verdens største massemordere. Stalin vinder dog med antallet af døde. Stalins mor ville, at hendes søn blev uddannet til præst. Han droppede ud af præstestudiet for at hellige sig myrderierne, som foregik i årtier. Han var i øvrigt uden uddannelse.

    Nu vil Alex(engelsk) Ahrendtsen(halvtysk) og DF fjerne støtten fra alle uddannelser, der bærer et engelsk navn. Lad os ikke betale hans løn, før han har ændret sit navn til dansk retskrivning. Alle fra DF bør tage danske navne, ellers blive smidt ud af partiet. Andet ville være forkert. Alex til Aleks f.eks.og han har fået sig et nyt efternavn. Vi kan ikke have alt dette tyske skidt i dansk. Jeg ville foreslå ham, at kalde sig Thor Holgersen.

  34. Af Niels Peter Lemche

    -

    R. HARALD KRISTIANSEN, og hvad så med Messersnitzel? undskyld, Messerschmidt? Tyskernes vigtigste jagerfly under krigen hed jo Messerschmidt. Det kan man da ikke kalde sig som politiker!

Kommentarer er lukket.