Under loven, uden for evangeliet

Af Kasper Støvring 184

 

 

Det er ikke nok at erkende din synd. Dit liv skal ændres.

 

I dag udkommer Sørine Gotfredsens bog Fri os fra det onde, som jeg iler med at anbefale. Gotfredsen er en af vores bedste kulturkritikere, der beredvilligt leverer utidssvarende tanker – i betydningen: De tanker, tiden mangler. Denne gang kredser tankerne om det onde, om synd og skyld, løgn og kynisme og om, hvordan vi kan møde disse fænomener. Udgangs- og slutpunktet er Luthers lære om Djævelen og Guds frisættende nåde. Djævelen? Hvabehar!? Det lyder som et fantom udklækket af en syg indbildningskraft, som de dødes forestillinger, der hviler som et mareridt på de levendes hjerner, for at sige det med en let omskrivning af Marx’ ord.

 

When they said repent

I wonder what they meant

 

som Leonard Cohen synger. Da vi er i samme boldgade, vil jeg også nævne, at Tidehvervs forlag på torsdag udgiver et digert værk  med en række essays, Jesper Langballe skrev i årene 1971-2008. Bogen har den for dagens indlæg relevante titel: Lov og ansvar.

 

Godtfredsens nye bog har – sammen med en klumme, en anden præst, Marie Høgh, skrev i fredags – plantet nogle tanker i mig om samvittighed, lov og evangelium. Eller med gammeltestamentlige ord: Om den stenede vej fra tugt og bod til soning og frelse.

 

Store ord, ja, men ikke større, end at vi hele tiden falder over dem på vores udsatte gang her på jorden. Vi er ufuldkomne væsener, der gør det onde, selv om vi (siger, at vi) vil det gode. Vi svigter – vores familie, venner, landsmænd, gør det, vi ved, vi ikke skal gøre, eller vi undlader at gøre det, vi ved, vi skal gøre. Marie Høgh gør anliggendet konkret: Du begår utroskab. Du må derfor tage ansvaret for dine gerninger; du må selv bære byrden og undlade at læsse den over på andre, vel at mærke også den, du er utro mod.

 

Det nye tidehverv

 

Der er noget indlysende sandt i den lutherske understregning af menneskets ufuldkommenhed, af den personlige ansvarlighed og samvittighedens betydning. De ord er guld værd, da vi længe har levet i en tid, der forsager synden og lærer, at vi ikke har noget at skamme os over. Store dele af terapikulturen er bygget over denne løgn. ”Udlev dit begær!”

 

Men det er mit indtryk, at vi har nået et tidehverv, hvor man igen kan tale frimodigt om syndsbevidstheden, bl.a. takket være teologer som Langballe, Gotfredsen og Høgh. Faktisk frygter jeg, at der er ved at gå inflation i syndsbegrebet, og i tider med inflation trækker man som bekendt guldet tilbage. Vi skal derfor tale mindre om fejl og mangler og mere om den nåde, der gør det muligt at leve et sandere, friere og bedre liv.

 

”Du musst dein Leben ändern!” Det er tidens egentlige fordring. Vi behøver bare at læse i tidens sygdomskatalog, fortvivlelsens mange fremtrædelsesformer, for at få det bekræftet: angst, stress, depression – det er jo også derfor, en psykologiprofessor som Svend Brinkmann har så stor gennemslagskraft.

 

Men noget skurrer. For faren er, at vi ender i en selvgod moralisme: ”Sådan og sådan skal du leve.” Eller i coachingkulturens konstante forsøg på at optimere mennesket: ”Sådan får du et lykkeligt liv.” Eller vi overhører talen om den selvbesindelse, der ligger i Luthers tanker om den trælbundne vilje. Du kan slet ikke ændre dit liv.

 

”Så, pyt”

 

Når jeg er på vagt over for syndsbegrebets konjunktursvingninger, skyldes det nogle sproglige iagttagelser, jeg er begyndt at gøre mig. Når mennesker fejler og går til bekendelse, er de i højere grad begyndt at sige: ”Jamen, jeg er jo kun et menneske”. Underforstået: En synder. En sand erkendelse, men det er, som om den ledsages af et indre, uudtalt: ”Så, pyt”. Og hvad er det, andet end en efterrationalisering og en undskyldning for at fortsætte med at gøre det onde? Djævelen, der som en stemme fra ukendte regioner hvisker til dig.

 

Den lignelse, der gælder for den nye valplads i vores tid, er altså ikke kun lignelsen om huset, der er fejet og prydet. For skylden, den dårlige samvittighed, er sat. Man er under loven. Man ved allerede, at man er i gang med at ødelægge sit eget og andres liv (medmindre, måske, man holder sin brøde hemmelig for dem). Men man er stadig uden for evangeliet.

 

At tale om at tage skylden på sig og leve sit liv i ansvarlighed er på en måde kun en prolog, en sand og nødvendig prolog, men stadig kun en prolog til det større drama: Hvordan man ændrer sit liv. Hvordan kommer jeg inden for evangeliet og dens lære om den nåde, der forvandler mit liv?

 

Elementært sagt: Det er jo ikke nok at erkende sin skyld, hvis man bliver ved med at begå den samme brøde. Man skal jo også holde op med f.eks. at være utro. Ellers er livet stadig løgn og bedrag, ganske vist et højere bedrag, et dobbeltbedrag: Et bedrag, ikke kun mod andre, men også mod sig selv.

 

Fra at være i den dæmoniske angst for det gode er man med syndsbevidstheden rykket over i angsten for det onde. Men et sidste skridt mangler. Man lytter stadig til den stemme, der tør som træ hvisker: ”Gør det nu bare.” For: ”Du er jo kun et menneske.”

 

Den mere og mere udbredte tale om afmagt og skyld er som synderens, der standser på halvvejen og bliver stående dér. Måske har han – eller hun – ikke modet til at tage det næste skridt, der fører dybere ind i selvopgøret. Måske ved man ikke, hvad man skal. Måske bilder man sig ind, at man allerede er der. Men er det ikke, som om alt det uforløste svæver usynligt i nærheden og bliver ved med at blæse efter dig?

 

Afkald og kald og stand

 

Skriftestolen er nu rykket ind på samvittighedens plads. I det lukkede rum kan du bekende for dig selv, og nu som før kommer syndsforladelsen, blot ikke fra præsten bag skillevæggen; den kommer fra dig selv bag den lille luge. Således går der også inflationen i syndsforladelsen.

 

At leve under loven, men inden for evangeliet, et liv i sandhed og på Guds nåde, kommer i en tid som vores med en høj pris. Det er, blandt meget andet, forbundet med afsavn og afkald. Det ligger i de lutherske ord om kald og stand.

 

Gå glip, skriver Brinkmann i bydeform i titlen på sin nye bog, og som Gotfredsen påpeger, viser det helt tydelig påvirkning fra Luther. Hvis du vil være tro mod din ægtefælle, må du give afkald på lystfyldte, erotiske affærer; hvis du vil være tro mod dine overbevisninger, kan du blive nødt til at give afkald på venskaber, på fred og fordragelighed, måske endda på din karriere; hvis du vil være tro mod dine børn, må du forlade den hedoniske trædemølle og give afkald på alt det, der ellers ser så lovende og spændende ud, oplevelsessamfundets mange lokkende tilbud.

 

Det onde viser sig som skyldfølelse, angst og syndsbevidsthed, ved vi fra Kierkegaard, og vores indsigtsfulde tænker vidste om nogen, at begavede, reflekterende mennesker har en veludviklet evne til selvbedrag. Men de er også hele tiden på sporet af dette selvbedrag, dette ”så, pyt”, der ledsager den dårlige samvittighed. Livet under loven, men uden for evangeliet. De lever uden for alvor at ville det gode. Og det er just en af de højere former for fortvivlelse.

184 kommentarer RSS

  1. Af Niels Larsen

    -

    Jeg er tro mod min overbevisning gennem mange år – for øvrigt på helt logisk vis påvist af Stephen Hawking for et par uger siden på BBC Earth – at universet er opstået helt spontant nøjagtig samtidig med, at tiden/rummet begyndte.

    Ifølge den teori er der INTET før universets opståen, da tiden og rummet ikke eksisterede – og der er således heller ingen tid/plads til en overjordisk “guddom”, som kunne skabe universet.

    Religion er løgn fra ende til anden.

  2. Af Tom F. Nielsen

    -

    Apropos djævelen, så opstod den første Muhammed-krise som bekendt, fordi Salman Rushdie skrev en roman, hvor de såkaldte “sataniske vers” indgik.

    De sataniske vers, der satte tre gudinder ved Allahs side, blev slettet igen fra koranen, fordi de angiveligt var inspireret af satan.

    Man siger traditionelt, at Allahs budskab blev overgivet til Muhammed af ærkeenglen Jibriil/Gabriel, men det er en påstand, der ikke har nogle skriftlige kilder; ånden, der talte til Muhammed er navnløs, og kunne lige så godt være satan.

    Ville Gud fortælle sin egen profet, at det er lovligt, at tvinge småpiger til ægteskab, og udsætte småpigerne for efterfølgende, systematisk ægteskabsvoldtægt?

    Eller, ligner det ikke satans stil mere?

  3. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Larsen

    Her er vi enige – religion er opium for folket.

    Apropos Kasper Støvrings henvisninger til Martin Luther, så må det glæde ham, at Luther døde for så mange år siden.

    I dag ville han aldrig få indrejsetilladelse til Danmark.

    Selv de mest hadefulde imamer kan ikke hamle op med Luther, når det drejer sig om ‘hatespeach’ og antidemokratiske holdninger.

  4. Af Jesper larsen

    -

    “When they said repent
    I wonder what they meant”

    Som Leonard Cohen sang, “there is a crack in everything, that’s how the light gets in”..Men hos Støvring og Sørine omfavner kun det mørkeste sind. Religionens ondskab..Ha–det, falsk-e statistikker mv. ……..—

  5. Af Arne Nielsen

    -

    Det er temmeligt håbløst med disse blogs. Jeg havde et indlæg om ateisme til Sørine Gotfredsens blog om Det grusomme Rettighedsvæsen om sømdagen, men det kom først på om mandagen, midt inde imellem en masse andet materiale, med sikkerhed for, at det så aldrig bliver læst. Men måske har vi biragsydere misforstået det hele? Skal vi bare være taknemmelige for, at avisen overhovedet lægger spalteplads til vore skriverier?

  6. Af Jesper Lund

    -

    Jeg giver kun et lille bidrag til Læger uden Grænser. Så pyt, jeg er kun et menneske.

  7. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Arne Nielsen

    Jeg er ofte kritisk overfor Kasper Støvring, specielt når det drejer sig om flygtninge og indvandrere, men han er til gengæld den eneste blogger, der giver plads til alle synspunkter, hvilket giver meget spændende diskussioner – og nok også er grunden til, at hans blog har flest deltagere.

    Den ros skal han have.

    PS Jeg har også mange bloggere mistænkt for at censurere kritiske indlæg alternativt lægger dem på efter flere timer/dage, så de med sikkerhed ved er de ‘drukner’ i debatten.

    Sølle!

  8. Af jørgen jensen

    -

    “Forklaringen” om at alting opstod spontant af ingenting, er jo ingen forklaring. At rummet, tiden, stoffet og naturlovene opstod/blev skabt, er gåden over alle gåder. Alle der påstår at de har gennemskuet hvad der skete, eller som påstår at den moderne videnskab har klarlagt forløbet, har ikke forstået universets undere og har ikke forstået hvor uhyre gådefuldt det hele er.

  9. Af Kim Meiring

    -

    “Du kan slet ikke ændre dit liv.”

    Det er et absurd udsagn, der er indlysende forkert, når det siges så generelt.

    Som man siger, så er lykken at vide, hvad man kan ændre, og hvad man ikke kan ændre, så man ikke finder sig i unødige problemer og ikke påtager sig for umulige opgaver.

    For vi kan selvfølgelig ændre vor virkelighed – faktisk bliver menneskeheden hele tiden i stand til, at ændre mere og mere, fordi vor samlede viden om virkeligheden hele tiden vokser, og bliver stadigt mere avanceret.

    Vi lever i en helt anden virkelighed, end vor forfædre gjorde, netop fordi oplysningen har givet os viden til, at gøre tingene på en anden og bedre måde.

    Vi har overvundet vor “selvforskyldte umyndighed”, ved hjælp af den kritiske fornuft, i stedet for at nøjes med de religiøse dogmer, der ofte ikke har meget med virkeligheden at gøre.

    Jeg er på igen måde Luther-ekspert, men han troede vel ikke ligefrem på “prædestination”; at man er født til en bestemt skæbne, og at man ikke selv kan påvirke sin skæbne.

    Han mente vel blot, at arvesynden kan ingen løbe fra, hvilket blot betyder, at vi ikke er “messiasser”, men blot fejlbarlige mennesker, der ofte er i vore drifters vold, og ofte tager fejl.

  10. Af Arne Nielsen

    -

    Jørgen Jensen, du har da helt ret i, hvad du skriver, og det skal du have, at du er i stand til at undre dig. Sådan starter al videnskab. Men dertil er at føje, at længe før du kommer til universets oprindelse og nærmere natur, skal du gennem en skærsild af teoretisk fysik, som i sig selv nok kan tage modet fra den kækkeste. Det værste er i og for sig alle de, som ikke finder anledning til at undre sig det mindste, og som tager alt i verden for givet, og som slet ikke ser, at der er ganske meget at forstå. Mysterierne gemmer sig i alt det dagligdags, og her kunne jeg i og for sig oprulle mange af dem, men hvorom alting er, det moderne verdensbillede stiller store fordringer til alle, som har ambitioner om at nærme sig det. Jeg kan kun opfordre til at søge mere oplysning.

  11. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det var dog noget af en ‘ny trældom’, vi her bliver indviet i.

    Vi er nu engang mennesker og ikke guder i nogen henseende, og det er evident, at vi ikke kan overholde de gode fortsætter som de 10 Bud.

    Eller kærlighedsbudskabet om at elske sin næste som sig selv: Et menneske kan nu engang ikke afgive mere varme end det selv har modtaget. Ganske som en kakkelovn der naturligvis ikke kan afgive mere varme – end den er forudsat i antal af kul.

    Det er mængden, der afgør det.

    At håbe på en Guds nåde inden for evangeliet i stedet for – det må så være egen indbildningskraaft: at naturigvis er jeg tilgivet.

    Så – hvad er forskellen, hvis vi må erkende, at en Gud kun er et begreb, som nogle mennesker tyr til og har behov for at tro på eksisterer. Altså forskellen fra det mennesker, der ifølge Støvring siger: Ah, pyt – jeg er kun et menneske.

    Det er jo sandt, så vi skal også se til, at vi faktisk kan tilgive os selv. Og på den måde komme videre.

    Det kan alle ikke, da vi har vores såkaldt menneskelige mekanismer der styrer os i forhold til den givne programmering af det enkelte menneske, som kan indeholde såvel fortrængning som tvangsprægede handlinger, der må gentages. Derfor kaldes det tvang.

    Og – hvad skal vi gøre med folks hæmninger, så de kan leve et friere og mere givende liv. Ikke forstået som noget uhæmmet…at bare jeg har lyst til også at skade andre, så skal jeg have lov til det.

    Der samtidig megen moral og tvang, der netop fra det kristelige gennemsyrer og gennemsyrede vore forfædres liv og ødelagde en del for dem.

    Så ledes er megen moral falsk moral i kristendommen, i forhold til menneskets ønske om at ytre sig. Støvring nævner utroskab – det er ikke ensidigt forkert, men kan give dårlig samvittighed, selv om det er den enkelte, der udøver utroen, der måske svigtes af en uformående partneren. Blot et eksempel her.

    Hvis vi tror, at religionen gør folk lykkelige, så er vi ganske galt på den, fordi vi ikke tager menneskets konstitution i betragting, hvordan angst dræber sjæle og skyld dræber initiativ for mennesket selv og udenfor dette i samfundet, fordi angst for autoriteten og dennes straffe overskygger sunde initiativer, giver dårlig samvittighed og mindsker menneskers mulighed for lykke og dermed at blive lykkelige. Kort sagt.

    Vi modarbejder os selv og kan måske i kortere øjeblikke finde lidt lykke – men vores indretning af samfund stræber efter det modsatte med krav, der er falsk moral, således at vores naturlige og medfødte mekanismer for et godt liv bliver ødelagt.
    Vi tiltror ikke mennesket ret meget godt og vi sætter hårdt ind overfor vors børn, hvilket avlet aggression , som siden fører til også krige.

    Vi vil det gode – og kender os selv så dårligt, at vi ikke formår at lytte for at ændre til en mere givende barndom for vores børn, så skulle vi til at forstå vores liv med kun kristne tanker om dit og dat,, så vil det være tilbageskridt, selv om nogle vil befinde sig vel med den slags indskrænkinger i livet.

    Vi vil så meget- men vores modstand/e er for store, så vi nærmest ses at skulle leve af ånd alene, skal vi tro Støvring og Gotfredsen, som han her nævner.

    Fri os fra det onde – og det er indbefattet en religions tro på, at man bare kan forlange dit og dat af folk, og så bliver det sådan og sådan. Det kan man ikke – de færreste vil lade sig fjernstyre af disse ideer i e sådan udstrækning, at det ødelægger dem på sjæl og legeme i værste fald.

    Så – fri os rent ud sagt for de t onde, hvor det optræder som det gode – og slet slet ikke er det.

    Læs dog engang “Kulturens Byrde” og se, hvad det er, vi bilder os ind – uden at vide a shit!!! Fordi der også er noget, der psykologisk hedder: Modstand.

    At forstå: Vi siger ét og vil så gerne det ene eller det andet i lykke-øjemed for også at bedre vort samfund; men modstand for indsigt er for stor, hvorfor vi får status quo og kan jamre til evig til og så skifte med eller uden en gud foroven.

    Det er håbløshedens ideologi!

    Så se dog for H…… at komme videre fremfor at martre folk og fæ samt jer selv med religionens dyder mig her der, hvor den ikke er velkommen for mennesket, såvel som jeg i hv f kan få den opfattelse, at man ikke aner om kærligheden før kristendommens indtog.

    Den har eksisteret til alle tider – ellers havde vi som menneskehed ikke overlevet!

    Så – med også denne udmelding fra Støvring nu, så burde fx “Kulturens Byrde” være pligtlæsning. Fordi det bliver heller ikke bedre ved at besynge ældre tider og dens religions hærgen. Læs dog tragedierne Pontoppidan forsøger at fortælle os med nogle af hans skikkelser eller karakterer i hans noveller og romaner.

    Forsøg dog at konkludere, selv om man sidder midt i religionens arne og lutrer sig – også betalt af det offentlige. Og – fri os for en dogmatisk højrefløj inden for religion – uanset hvilken.

  12. Af Jan Petersen

    -

    Jeg har ikke lige nogen speciel mening om dette KS blogindlæg, men hele teksten til Leonard Cohen sangen The Future er bestemt værd at læse. Findes bl.a på dette link:
    https://www.azlyrics.com/lyrics/leonardcohen/thefuture.html

  13. Af Birger Nielsen

    -

    De evindelige stupide udsagn om, at ateister skulle være nihilister, kommunister, fascister og andet ondsindet godtfolk, dukker fra tid til anden op på disse blogs.

    Er det ikke korrekt, at alle børn er født uden tro ?
    Er det ikke korrekt, at religion er noget, som bliver påtvunget naive sjæle ?
    ER det ikke korrekt, at alle disse oldtidsreligioner er opstået for mange mange år siden, hvor videnniveauet var minimalt, og hvor folk søgte simple forklaringer på livets spørgsmål ?
    Er det ikke korrekt, at det var religøse magtmennesker, som gav simple svar.
    Er det ikke korrekt, at alle religioner bygger på gamle legender, mysterier, overtro og vrøvl ?
    ER det ikke utroligt, at stadig i 2017 findes der så mange mennesker, som stadig er troende?

    Hvorfor skal almindelige mennesker, som ikke tror på guder, engle, profeter, spøgelser og fanden og hans pumpestok, stadig udskældes som suspekte.

  14. Af Line Poulsdatter

    -

    Det er mildest talt ikke en selvfølgelighed, at vi har lov til, at “tilgive os selv”; den form for terapeutisk individualisme er faktisk en ret ny foreteelse – især for kvinder.

    En synd er ikke blot et traume, som man blot kan vifte bort selv; det er en synd mod andre, og mod Gud, som kræver deres tilgivelse.

    Omkring år nul var det stadig en stor, socialt ødelæggende synd, for en kvinde, at blive gravid udenfor ægteskabet. Det var hor, som ifølge præsterne dømte kvinden til social fortabelse og et evigt efterliv i Helvede.

    Hvorfor tror du ellers, at Maria følte hun var tvunget til, at lyve om, hvem der havde gjort hende gravid?

    Andre ville aldrig have tilgivet hende, eller have accepteret, at hun “tilgav sig selv”, og derfor var hun næsten tvunget til at lyve, for at blive accepteret socialt.

  15. Af Arne Nielsen

    -

    Birger Nielsen, du har så evigt ret, og jeg synes selv, at jeg finder den religiøse tankegang alt for firkantet. Jeg må henvise til mit indlæg i Sørine Gotfredsens blog om Det Grusomme Rettighedsvæsen.

  16. Af Maria Due

    -

    “vores indsigtsfulde tænker vidste om nogen, at begavede, reflekterende mennesker har en veludviklet evne til selvbedrag. Men de er også hele tiden på sporet af dette selvbedrag, dette ”så, pyt”, der ledsager den dårlige samvittighed. Livet under loven, men uden for evangeliet. De lever uden for alvor at ville det gode. Og det er just en af de højere former for fortvivlelse.”

    Og så døde han. Ingen ved hvorfor. Blot, at på det tidspunkt var de mange penge, der havde finansieret hans livsførelse, brugt op. En velstående mands møjsommeligt opsparede formue blev spænderet af en angsthærget neurotiker. Eller som et gammelt ordsprog siger, efter en samler kommer ofte en spreder. Det kan sagtens være, at Kierkegaards forfædre vidste mere om lykke, end han gjorde i sin på mange måder forkælede og selvoptagede afsondrethed som flanør til livet. Det ældste maleri af Regine tyder heller ikke på, at hun fandt lykken, da hun gik under “loven”, eller hvad hun nu gjorde. Hun ser tung og frustreret ud.

    Hvem ved, måske manglede de begge evnen til at finde lykken, i de glimt, den nu en gang byder sig til, for ingen svæver jo rundt i idelig lykke, og penge spiller kun en lille rolle i den sammenhæng. Men sig det ikke til en venstreorienteret, for man skal ikke tage livsløgnen fra et menneske. Helt nærliggende er det også at tro, at Kierkegaard havde seksuelle problemer.

    Jeg kommer til at tænke på en universitetsforelæsning, hvor den senere biskop Jan Lindhardt, der var gift flere gange og havde mange børn, mødte afslappet op i et par gamle fløjlsbukser, som i hvert fald ikke strammede. Han talte for en fyldt sal om eros og agape og det nære slægtsskab mellem ordene lykke og løkke og så ud til at være i sit es. En løkke er jo noget, der holder sammen på noget andet. Det lå således i luften, at lykke er sammenhæng, og for egen regning vil jeg tilføje afgrænsning.

    Det er en frygtelig modedille, at vi partout skal favne det hele, at idealet er det altfavnende, og at alt er lige gyldigt. Det forekommer mig, at den europæiske debat i øjeblikket kæmper for at befri sig fra denne tvangstanke, kald den socialistisk eller konservativ kristendom, og i stedet slå en løkke om noget vi kan leve og overleve på.

    At gå under loven i Kierkegaards tunge, tunge konservative forstand kan aldrig blive løsningen, men en afgrænsning er på mange områder bydende nødvendig. Som tidligere satser jeg på den liberale tankeverden og håber på en renæssance for det personlige ansvar. Blandt andet i form af en ægte ordentlighed, der praktiserer stilfærdig hensyntagen. Problemet består som altid i at forhindre, at det ordentlige undgår at blive løbet over ende af alle Karl Smarterne med deres konstante brolægning af vejene til elendighed.

  17. Af Jan Andersen

    -

    Bi r g er og andre ateister kan have ret et stykke hen ad vejen. Men deres agressive ateisme er usympatisk, og når de taler om kristnes og andre ikke-ateisters naivitet og stupiditet, har de nok ikke forstået at det hele ikke er så enkelt som de forestiller sig. Iøvrigt tyder bir gers indlæg på andre blogs, at han er langt ude på venstrefløjen. og at hans realitetssans ikke er helt på toppen.

  18. Af Ib Kyv

    -

    Jomfru Maria var selvfølgelig ikke jomfru, så kirken blev grundlagt på en løgn.

    Den korte periode i den katolske kirkes historie, som vi kender som Saeculum Obscurum, eller “Den mørke Middelalder”, har et noget saftigere navn på engelsk, hvor perioden kaldes for “the pornocracy”.

    Perioden startede med, at den femtenårige Marozia Theophylacti blev pave Sergius d. III’s elskerinde…

  19. Af Jens HANSEn

    -

    Naturligvis eksisterer der ingen gud.
    Djævelen gør muligvis.
    Sørine Godfredsen har jo udtryks en stor forståelse for breiviks gerninger.
    Gad vide om hun nævner det i sin bog.
    Men lad dog de godtroende have deres forskellige typer overtro i fred.
    Gud og jesus er ikke svaret.
    Allerhøjest et spørgsmål.

  20. Af Birger Nielsen

    -

    Hvoraf slutter Jan A., at jeg skulle være venstreorienteret. Vrøvl.
    Jeg betragter ekstreme politiske ideooigier på samme måde som religioner.
    Jeg hylder værdier som omtanke, nysgerrighed, sund fornuft og pragmatisme.
    Befri mig for visioner og luftkasteller.

  21. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos bloggens emne en artikel fra Kristeligt Dagblad :

    https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/hvorfor-bliver-man-egentlig-religiøs

  22. Af H Nielsen

    -

    Det må jo glæde Birger Nielsen, Niels Juul Hansen og andre i dette kommentarspor, at når Danmark bliver muslimsk, og der går såmænd ikke så mange år, før det sker (en 10-15 stykker vil jeg tro). Så vil samtlige bekendende kristne (mig selv inklusiv) i dette land blive halshugget. Så der går såmænd ikke så lang tid, før i kan komme af med os. Så har i da noget at se frem til.
    Mvh H Nielsen

  23. Af Birger Nielsen

    -

    Rolig nu H. Nielsen, så galt går det nok ikke, for så mister jeg jo også hovedet.
    Jeg tror heller ikke det vrøvl.

  24. Af H Nielsen

    -

    Vent du nu bare og se Birger Nielsen. Flere områder i Danmark er allerede blevet overtaget af islam. Nørrebro, Gellerup-parken, volsmose, løjethøje og man kunne blive ved. Og det er sket uden den mindste modstand fra de dovne danskere. Hizb uth Tahrir holder møder forskellige steder i København, og der kan ikke engang mønstres en moddemonstration. Trods det, at der bla prædikes had mod jøder, og spredes antidemokratisk propaganda. Men, når to danske skatteydere der samtidig er medlemmer af et politisk parti, har den frækhed at bevæge sig ind på Nørrebro. Så kan folk sandelig nok komme op af stolene, og der går ikke lang tid, før de bliver smidt ud af Nørrebro med hovedet først. Når en demokratisk islamkritisk forening formaster sig til, at lave en demonstration på Nørrebro eller i Gellerup parken, er man heller ikke sen, til at reagerer med diverse kasteskyts, det være sig sten og flasker.
    Mvh H Nielsen

  25. Af P Christensen

    -

    Jo mere religiøst bevidst, jo mindre djævelsk ?
    Kig omkring og se hvor kulrede i hovedet mange (især stammende syd for Alperne)
    er pga religion.
    Tænk hvis hjernen ikke havde den fejlkonstruktion, der gav plads til religion.
    Så var Jorden et betydeligt mere fredeligt sted.

  26. Af Niels Larsen

    -

    Interesserede kan for øvrigt følge Stephen Hawking i morgen aften kl. 20:45 på DR K.

  27. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Luther var tysk. Man skal huske, at vi har arbejdskraftens fri bevægelse, indenfor EU. Han havde nok fået lov til at komme til DK.
    NJH har nok ret med censuren, især hos Tom Jensen, derfor har TJ få deltagere. Nogle prøver, at designe deres blogs.

    Kun at tro, at det onde findes, mærkes altid hos de mennesker, der ikke mener at det gode findes. Hos dem mærker man ofte ondskaben.

  28. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Bevægelighed skulle der stå.

  29. Af Maria Due

    -

    “Tænk hvis hjernen ikke havde den fejlkonstruktion, der gav plads til religion.
    Så var Jorden et betydeligt mere fredeligt sted.”

    Det er en meget overfladisk konklusion. Du skulle hellere spørge dig selv, hvorfor religion findes. Da du jo ikke tror på en gud, går jeg ud fra, at du som udgangspunkt er enig i, at religioner er menneskers opfindelser. Hvorfor tror du, mennesker opfinder religioner og klamrer sig til dem langt ud over, hvad du og jeg kan se det fornuftige i? De dør for deres religion, dræber for den og lader den ødelægge liv deres eget inklusive. Hvorfor gør mennesker det, tror du?

  30. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt lidt om hvordan gode gamle Sigmund Freud betragtede religion:
    “The Future of an Illusion (German: Die Zukunft einer Illusion) is a 1927 work by Sigmund Freud, describing his interpretation of religion’s origins, development, psychoanalysis, and its future. Freud viewed religion as a false belief system.”
    https://en.m.wikipedia.org/wiki/The_Future_of_an_Illusion

  31. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Line Poulsdatter – 14:32

    At tilgive sig selv er de færreste forundt, så hvorfor ikke give dem en håndsrækning med en sådan ‘opdagelse’ for nogen, så de ikke behøver at martre sig unødigt. Det er ud fra en forståelse af en konkret og ofte ganske dagligdags problematik, i vore dage.

    På en jomfru Marias tid var det sikkert andet – og det er i øvrigt en myte, at hun skulle være Jesu moder og dermed ligefrem guds søns.

    Men – vi er ikke længere tilbage i tid end på Henrik Pontoppidans, da han skrev en af sine noveller:

    “Det store Spøgelse”, hvor en ung kvinde, der er i huset i en præstegård er ude at gå tur med sin nyligt forlovede, og hvor de endnu ikke har ladet det fortælle officielt. Hun har lader et vindue i præstegåden stå åbent; men da hun vender tilbage, så er det lukket. Hun kan ikke gå til sin forlovede, der bor sammen med en anden karl, og hun er bange for sin far, så derfor kan hun ikke gå til sine forældre, og hun er bange for præsten i præstegården, hvor hun tjener, hans reaktion. Hun ender derfor med at tage sg eget liv! Grusomt jo for noget så naturligt.

    Pontoppidan fortæller så, at præsten, der forretter begravelsen et par dage efter “som altid talte mildt og kærligt, og som efter eget udsagn: ikke hørte til disse mørke Fordømmelsesprædikanter, er i enhver Synders grav ser en Nedgang til Helvede. Ikke desto mindre.” … hvorimod han talte meget om Syndsbevidsthedens forfærdelige gru. Med en skånsom Hentydning til den ulykkelige Piges sidste Lidelsesdage søgte han at levendegøre for sine Tilhørere det Helvede, Menneskene skabte sig i deres Hjerter ved Ulydighed mod de guddommelige Love, mod den indre Stemme, der var Guds egen Røst, og som alene kunne værne os mod at fare vild.”

    Tak for kaffe!

    Efter mine begreber forsynder pigen sig kun fordi samfundet er så inficeret med det religiøse – og pigen i novellen har egentlig ikke forsyndet sig; men ifølge den strenge religiøse indvirkning, så har hun, hvorfor dette ligefrem kan lede til et menneskes selvmord.

    Det unge par havde forelskede som de var, gået og talte om, at det nu var på tide at købe ringe. Den unge kvinde Grete havde ment, at forlovelsen skulle være lidt hemmelig endnu, da hun var bange for egnens andre unge kvinders misundelse.
    Så derfor vidste præstens heller intet om dette forhold, må vi forstå.

    Men – selvfølgelig havde hun været forskånet, hvis hun havde ladet være og ikke ladet præsens tro, at hun var på sit kammer.

    En sådan i og for sig uskyldig ting kan gøres til skyld og skam og ligefrem med præstens ord smidt ned i graven! Ingen forståelse.

    I vore age ville næppe nogen ikke sige: Tilgiv dig selv, du har ikke gjort noget forkert – og den øvrige husstand med præst og alle andre ville kunne forstå hendes ønske om at møde sin kæreste efter arbejdstids ophør. Såvel som dette at gemme lidt på den for dem dejlige hemmelighed, at de var blevet forlovet.

    Det må være angsten for, at nogen skulle have fundet hende utugtig i den tids regelsæt med religionen som øverste myndighed i slige spørgsmål hos rigtig mange familier. Vel også af angst for graviditet uden for et ægteskab osv. Så – der an være nok af fordømmende ord omkring en så uskyldig handling hvor det også kan tiltros dette forfærdelige ord som utugt i forh til to elskende.

  32. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos Sigmund Freud 1927 udtalelse om religion som – ” a false belief system ” – passer det som fod i hose med vor dages “politisk korrekte tro” på såkaldte menneskerettigheder som verdens frelse. Begge dele pure magthaver skabt – fake shit !

  33. Af Helge Nørager

    -

    Det var dog en masse fordomme om andre mennesker.

    Måske verden ville være bedre hvis mennesker ej spildte deres tid på tanker om andres fejl.
    Og i stedet arbejdede for at forbedre det som kan forandres, deres egne gerninger.

  34. Af Niels Larsen

    -

    MARIA DUE: “Hvorfor tror du, mennesker opfinder religioner og klamrer sig til dem langt ud over, hvad du og jeg kan se det fornuftige i?”

    Det kan der være forskellige årsager til.

    Èn af de væsentligste er sandsynligvis indoktrinering fra en helt ung alder, så det så at sige bliver en integreret del af opvæksten at være overbevist om halløjets rigtighed – og at undlade at stille spørgsmål i den forbindelse.

    En anden årsag kan være mangel på selvtillid/oplevelse af nederlag, så religion overtages som en slags sjælelig sutteklud.

    En tredje årsag kan være pres udefra, så man må (hykle sig til) overbevisning om troens sandhedsværdi.

  35. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due – 15:02 og 18:04

    Godt skrevet.

    ———-

    @ Kasper Støvring – jeg respekterer naturligvis, at du og andre er troende i religiøse henseende; men vi kan altså ikke løse vores menneskelige problemer ved at gå tilbage til, populært sagt: en fuser. Det gælder fsv al tro religiøs som mere filosofisk med eller uden en gud foroven; men der er af mennesker både oplevet og påpeget så megen falskhed i den slags gemakker, at det har skadet mennesker ud over al sund fornuft, såvel som mange har betalt med et langt ringere liv.

    Det kan så være troens betingelser – og nogle kan finde trøst og fred med sådant. – Men vi kan ikke gå tilbage til gammelt, hvor de i hv f er kendt ubrugeligt og skadeligt.

    @Jan Petersen – 18:21

    Også – men sværere end “Kærlighedslivets psykologi – En illusions fremtid” er Freuds “Totem og Tabu”; men opfattes som sværere igen, hvis man ikke har en længere indføring ii psykoanalysen. Så vanskeligere at fatte. Men – et godt bud også på forhold til også religion – og en dybere forklaring, vist i “Kulturens Byrde” på, hvad det egentlig er vi kristne gør, når vi siden hylder en sønne-religion mm.

  36. Af Martin Jørgensen

    -

    Enhver bliver salig , ja ligefrem beruset, i sin tro.
    Hvor der bygges en kirke, der bygger fanden en kro- så man kan vel godt tillade sig at konkludere , at Gud og fanden går hånd i hånd.

  37. Af Jan Petersen

    -

    Lad os da endelig få Freud “totem and taboo” på banen også. Her et Wikipedia link, evt interesserede kan selv Google videre eller gå på biblioteket.

    https://en.m.wikipedia.org/wiki/Totem_and_Taboo

  38. Af Erik larsen

    -

    Hvorfor skal ALLE blogs handle om at de andre er dumme. Bloggere bestillrr ikke andet end at svine andre til på deres blogs. Hvad er formålet? – det er ubegavet, uinteressant og barnlig læsning.

  39. Af Gert Hansen

    -

    ‘Jomfru Maria var selvfølgelig ikke jomfru…’

    Næ, det lyder underligt.

    Nogle mener, at ‘jomfruen’ er opstået p.g.a. en dårlig oversættelse til græsk, og egentlig blot skulle have oversat til ‘en ung pige’. Det giver jo mere mening, gør det ikke?

    På den anden side er de tre monoteistiske religioner svært sexual forskrækkede, så en ‘ubesmittet’ undfangelse falder i tråd hermed.

    Jeg hælder nu mere til den dårlige oversættelse.

  40. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Kl. 17.59 skulle der have stået bevægelighed.

  41. Af Gert Hansen

    -

    ‘Det onde viser sig som skyldfølelse, angst og syndsbevidsthed, …’

    Det er ren masochisme. At tænke sig, at nogle stakkels værgeløse børn indoktrineres med noget sådant. Eller andre indoktrinerede religioner, for den sags skyld.

    Heldigvis kan Christopher Hitchens opleves på internettet.

  42. Af Niels Peter Lemche

    -

    Bortset fra Maria Due er der vist ingen, der har læst, hvad Støvring skriver, men alle mulige fordomme og meninger om religion får frit løb.Det her handler vel egentlig ikke om religion, men om det at være et menneske på godt og ondt.

    Det er vel også derfor, at Kierkegaard fik så stor betydning for filosoffer som Sartre, der vist ikke var særlig religiøs …. vel snarest tværtimod.

    Mit forslag: Prøv at læse, hvad Støvring faktisk skriver.

  43. Af Jan Petersen

    -

    Her i øvrigt et glimrende eksempel på det – at være et menneske på godt og ondt – tilsat lidt fake religion. En artikel på DR.dk:

    “Fremadstormende frikirker i Ghana kombinerer gamle religioner med big business
    Løfter om penge får ghanesere til at skifte den traditionelle kirke ud med kristne sekter og mirakelpræster.”
    http://www.dr.dk/nyheder/udland/fremadstormende-frikirker-i-ghana-kombinerer-gamle-religioner-med-big-business

  44. Af Maria Due

    -

    Gert Hansen: “Nogle mener, at ‘jomfruen’ er opstået p.g.a. en dårlig oversættelse til græsk, og egentlig blot skulle have oversat til ‘en ung pige’. Det giver jo mere mening, gør det ikke?”

    Jo, det gør det, og tidligere kaldtes ugifte piger og kvinder i alle aldre for jomfruer, hvad enten de var det eller ej. Var de det ikke, hang de på den, som Uffe Østergaard siger. Der er også forbløffende mange norske og svenske sæterpiger, der i tidernes løb er blevet besvangret af helligånden. Det har man næppe troet på, men nogen har trods alt prøvet at hjælpe, selv om pigerne var skandaliseret og ikke så sjældent led så meget under det, at de ikke magtede at leve videre. Helligånd eller ej. Som Birgit Hviid Lajer har skrevet om. Men heldigvis ses det da ikke så sjældent i de gamle danske kirkebøger, at velsituerede folk stillede op som faddere for de “uægte børn”. Al det med skandalerne er vi da heldigvis med tiden kommet over, og det var ikke vha. kristendommen. Indenfor islam hærger det stadigt, men for de fleste af os er et barn et barn og alle ægte. Det var i øvrigt i århundreder det mest almindelige på landet i Danmark, at man efter trolovelsen flyttede sammen, og at brylluppet blot var en senere formalitet med en gravid brud. Danske kirkebøger vrimler med gravide brude og ugifte mødre. :))

    Martin Jørgensen: “Hvor der bygges en kirke, der bygger fanden en kro”.

    Ja da, Lucifer er en falden engel.

  45. Af Mehmet Sami Gür

    -

    I kan skrive og læse så mange bøger lige så tosset I har lyst til…

    Det nytter alligevel ikke noget, da drivkraften bag vestens storhed ikke længere er det samme som før. Derfor er det kun ‘utopisk’ at forvente at modtage den store ‘gennemslagskraft’, som I længe har gået og drømt om.

    Vesterlændinge har udslettet alle andre civilisationer end sig selv.

    Med rennesscance og med videnskabelige, politiske, kulturelle og industrielle revolutioner har vesterlændinge skabt ‘en moderne hedensk vesten’.

    Med kolonialistiske og imperialistiske erfaringer har vesterlændinge ramt hele menneskeheden negativt.
    Den samme vesten har ødelagt og frarøvet menneskehedens opsparing og rigdom af civilisationer, kulturer og kilden til alle disse – tanke og religioner.

    Hvorfor?

    For at forherlige og velsigne ‘MAGTEN’.

    Men man er kommet til vejens ende, fordi den såkaldte magt har forvandlet hele jordkloden til et stort helvede.

    Men hvorfor havde vesten brug for at ophøje materielle midler til formål at have magt og producere mere magt?

    Den vestlige civilisation bestod af (grænseløs) magt.
    Alle tænkelige revolutioner blev bakket op af vesten til formål at forherlige den grænseløse magt.

    Vesten havde brug for at forherlige og ophøje magten og midlerne til at producere mere magt.

    Hvorfor?

    Bingo!

    Selvfølgelig for at sætte farten ned af Islams udvikling og for at stå op imod den islamiske civilisations uundgåelige og uimodståelige udbredelse.

    Paven og kirken regnede mennesket ikke for noget og mente derfor ikke, at mennesket havde noget at skulle have sagt og af den grund var kirken ikke istand til at standse udbredelsen af den Islamiske civilisation.

    Derfor var vesterlændinge nødt til at sætte kirken og kirkens Gud til side.

    Kirken præsenterede ikke en eneste mulighed for ideen om ’sandheden’ og ’skaberen’ (Gud) for menneskets frie vilje.
    Som resultat begyndte vesterlændinge at føle ontologisk mistillid, fordi kirken ikke kunne levere varen.

    Et menneske, et samfund og en civilisation kan ikke have en permanent (konstruktiv og sund) levetid, hvis de lider af en ontologisk mistillid. Det mener de fleste eksperter og filosoffer.

    Mennesket havde brug for selvtilliden. Men hvordan skulle vesterlændinge opnå selvtilliden?

    Hvordan og hvorledes og hvor skulle vesterlændinge finde den ægte selvtillid henne?
    Ved at tilbede midlerne til at eje, kontrollere og magte over selve magten.

    Det var Francis Bacon og Rene Descartes, stifterne til den videnskabelige revolution og modernismen, der ledte hele menneskeheden til afgrundens ide-rand om ‘magt’ begrebet.

    Bacon sagde, at ‘viden’ er selve ‘magten’.

    Descartes hvorimod sagde, at vesterlændinge skulle være herre over naturen.

    Jeg beder venligst jeres opmærksomhed; her er der altså ikke et mål om at opnå viden, men selve magten via viden som middel!

    Vesterlændinge har først koloniseret naturen før mennesket og verden.
    De (vesterlændinge) har udvundet magt af naturen og bagefter har de perverst gjort naturen til deres slave.

    Konklusionen her er, at mennesket i vesten har mistet sandhedens og skaberens ide som det tomme / sekulære / moderne menneske. Og af den grund har mennesket i vesten som et levende væsen i ontologisk mistillid har fundet en midlertidig vej til løsningen ved at sprede og udbrede den epistemologiske sikkerhedsforståelse.

    Til slut har det betydet, at mennesket i vesten har tilbedt og ophøjet materielle goder, samt videnskabelige og teknologiske fund og opdagelser til formål at opnå den endegyldige og grænseløse ‘magt’. For her var der slet ikke at tale om at bruge videnskaben og teknologien for menneskets ve og vel og sundhed og fremtid og spirituelle formål. Nej, overhovedet ikke.

    Derfor blev mennesket i vesten ‘magtens’ slave og af den grund er (social) darwinismens jungle love gældende i hele verden og fodres af vesterlændinges verdens elite-system.

    Desværre er der idag mange intellektuelle, som går ind for sandhedens uværdighed, sandheden ifølge dem eksisterer ikke og påstande som ethvert menneske har sin egen sandhed er nok de mest tragiske at være vidne til, fordi sådan som det ser ud nu, så har disse såkaldte intellektuelle ikke en eneste sandhedens ide at præsentere.

    Sandheden er,

    at historien og arkiverne ikke skriver et eneste ord om, at ‘magten’ har besejret ’sandheden’.
    Uanset hvad, hvis der er en livsstil og religion, der omfavner og beskytter alle uagtet baggrund og præsenterer og leverer sandhedens ide og sandhedens skaber til mennesket med omhu, respekt, retfærdighed – sjælelig og spritiuel kærlighed, så er det i al sandhed Islam og muslimerne.

    Derfor har vesten efter alle mulige forsøg jeg ved ikke hvor mange (tusinde) år ikke været istand til at tæmme og besejre ånden af Islam og muslimerne. Og det er ovenikøbet i en tid, hvor vesten er overlegen i næsten alt fra A til Z. At være overlegen i alt er åbenbart ikke nok til at besejre sandhedens hjerte(r).

    Som førnævnt en magt, som er afhængig af magten bliver til sidst magtens offer. Præcist ligesom Faraoens Ægypten, Romerriget osv.

    Historien skriver ikke om, at ‘magten’ har besejret ’sandheden’. Historien får en mening, hvis den bliver ophøjet under vingerne af ’sandheden’ og ikke ‘magten’.

    Magten ødelægger og sandheden bygger op.
    Magten udsletter og sandheden skaber.

    Historien har faktisk vidnet til det hele…

  46. Af Gert Hansen

    -

    Maria Due:

    ‘ Hvorfor gør mennesker det, tror du?’ Spørger du.

    Jeg mener P. Christensen giver svaret: ‘Tænk hvis hjernen ikke havde den fejlkonstruktion, der gav plads til religion.’ Omend du kalder det en ‘overfladisk konklusion’. Det er jeg ikke enig i.

    Se på hvordan mennesket er ved at destruere sin egen art. Eksemplerne er legio, og Stephen Hawkins giver ikke menneskeracen 100 år mere. Jeg er, i al beskedenhed, enig med ham.

    Biologien viser mangfoldige eksempler på dyrearter (hvortil jeg naturligvis henregner mennesket) som fra naturens hånd viser sig at være fejlkonstruerede, og derfor går deres undergang imøde. Det kan eksempelvis være udvikling af legemlige ’skavanker’, herunder diverse organer, som er uhensigtsmæssige for artens overlevelse. Når menneskeracen går sin (formentlig) selvskabte undergang imøde, skyldes det, at det fra naturens hånd er udstyret med et organ det ikke kan styre, nemlig hjernen. (Man kunne for den sags skyld godt sige to organer, medregnende dem til forplantning). Det turde være overflødigt at give eksempler, der er mangfoldige hvoraf visse religioner blot er eet eksempel, herpå. Det er alt sammen en del af evolutionen, som jeg nok skal vare mig for at kalde meningsløs. Jeg kan blot ikke se ‘meningen’, og har intet behov for at lede efter den.

  47. Af M.S. Carstens

    -

    OT?,
    men hvor finder borlige medborgere debatrum for de dybe problemer vi står i, når helbredet sviget og en hel kommune endnu ikke har reageret på, at handicappede og problematiske syge, nu skal kunne rummes og tages vare om, af et “team” af fagligt underfrankerede i ældreplejen, fra udekørende til visitator, som alle kun har e´t i sinde:
    at holde borgeren på tvangsindlagt idiot niveau længst muligt, for at bevarer egen, ofte selvbestaltede status, sikre løn og ynkelige status i systemets hellige rækker?

    Hvor er alle bloggerne, i de dybe spørgsmål om, hvordan det går den enkelte/de mange derude, som måske ikke lige kan svare på de store filosofiske spørgsmål, men som filan danse mig må kæmpe en daglig og aldeles opslidende kamp, mod alle de, skattebetalte pampere, fra uudannet hjemmehjælper til en visitator, som på en urgammel sygeplejerske uddannelse, hver i sær vil nedkæmpe borgeren, for at beholde sin, ikke fagligt, optjente status i Lidenlund, og dermed sikre sin fortsatte ikke-fortjente lønseddel?

    Det er fint nok, at tage de store spørgsmål op, som kendt her på sitet, men hvis man glemmer at få fokus på de jordnære realiteter, ude hvor livet må/skal leves under uoptimeret, skattebetalte medløbere af “jeg skaffer mit med albuerne” , så er det måske igen udtryk for fenomentet:
    Jeg melder mig igennem med mit, scorer på det og lader resten af, underbefolkningen, sejle sin egen sø.

    Debatterne er efterhånden røget op, både til venstre og højre, i en liga, hvor man nærmest skal være raketforsker, teolog, akademiker eller NGOer, for blot at melde sig med et lille pip, fra dagens relative verden , på alle lavpraktiske, ubonede, gulve, ude hos Hr. og Fru Danmark, som netop står i uønsket hverdag til halsen,

    Overordnede temaer er gode, men de mister på befolkningens pondus, når der konsekvent skøjetes hen over almene danskere og de dybe problemer de står i i hverdagen.

  48. Af M.S. Carstens

    -

    Kære Kasper Støvring ;

    er det dig elle andre, der styrer kommentarerne til din blog?

    Tidligere følte jeg netop at du var åben, men nu må tvivle?

  49. Af M.S. Carstens

    -

    Må vist tage til efterretning, at der bliver sorteret ganske systematisk her på sitet,
    så alle er vi da til grin for egen tid, og egentlige oprigtige ønske om en åben og ærlig debat.
    Men, men, sådan kan man jo også holde pøblen beskæftiget, mens man selv tjener sig, fedt og godt.
    Kære Kasper Støvring ;

    er det dig elle andre, der styrer kommentarerne til din blog?

    Tidligere følte jeg netop at du var åben, men nu må tvivle?

  50. Af Jan Petersen

    -

    Bortset fra det, så er historieskrivningen vel rimelig analog til dagens fake news “nyheder”? Den vindende part – i en eller anden konflikt – skriver dén historie (vinklet, manipuleret og fordrejet efter sejrherres ønske). Dagens aktuelle “nyheder” vinkles, manipuleres og fordrejes også efter vor tids magthaver klasses ønsker. De eneste – der holdes udenfor, hvad der virkelig foregår – er befolkningen! Men hvad pokker rager egentlig også – folkestyre – befolkningen!

Kommentarer er lukket.