Under loven, uden for evangeliet

Af Kasper Støvring 184

 

 

Det er ikke nok at erkende din synd. Dit liv skal ændres.

 

I dag udkommer Sørine Gotfredsens bog Fri os fra det onde, som jeg iler med at anbefale. Gotfredsen er en af vores bedste kulturkritikere, der beredvilligt leverer utidssvarende tanker – i betydningen: De tanker, tiden mangler. Denne gang kredser tankerne om det onde, om synd og skyld, løgn og kynisme og om, hvordan vi kan møde disse fænomener. Udgangs- og slutpunktet er Luthers lære om Djævelen og Guds frisættende nåde. Djævelen? Hvabehar!? Det lyder som et fantom udklækket af en syg indbildningskraft, som de dødes forestillinger, der hviler som et mareridt på de levendes hjerner, for at sige det med en let omskrivning af Marx’ ord.

 

When they said repent

I wonder what they meant

 

som Leonard Cohen synger. Da vi er i samme boldgade, vil jeg også nævne, at Tidehvervs forlag på torsdag udgiver et digert værk  med en række essays, Jesper Langballe skrev i årene 1971-2008. Bogen har den for dagens indlæg relevante titel: Lov og ansvar.

 

Godtfredsens nye bog har – sammen med en klumme, en anden præst, Marie Høgh, skrev i fredags – plantet nogle tanker i mig om samvittighed, lov og evangelium. Eller med gammeltestamentlige ord: Om den stenede vej fra tugt og bod til soning og frelse.

 

Store ord, ja, men ikke større, end at vi hele tiden falder over dem på vores udsatte gang her på jorden. Vi er ufuldkomne væsener, der gør det onde, selv om vi (siger, at vi) vil det gode. Vi svigter – vores familie, venner, landsmænd, gør det, vi ved, vi ikke skal gøre, eller vi undlader at gøre det, vi ved, vi skal gøre. Marie Høgh gør anliggendet konkret: Du begår utroskab. Du må derfor tage ansvaret for dine gerninger; du må selv bære byrden og undlade at læsse den over på andre, vel at mærke også den, du er utro mod.

 

Det nye tidehverv

 

Der er noget indlysende sandt i den lutherske understregning af menneskets ufuldkommenhed, af den personlige ansvarlighed og samvittighedens betydning. De ord er guld værd, da vi længe har levet i en tid, der forsager synden og lærer, at vi ikke har noget at skamme os over. Store dele af terapikulturen er bygget over denne løgn. ”Udlev dit begær!”

 

Men det er mit indtryk, at vi har nået et tidehverv, hvor man igen kan tale frimodigt om syndsbevidstheden, bl.a. takket være teologer som Langballe, Gotfredsen og Høgh. Faktisk frygter jeg, at der er ved at gå inflation i syndsbegrebet, og i tider med inflation trækker man som bekendt guldet tilbage. Vi skal derfor tale mindre om fejl og mangler og mere om den nåde, der gør det muligt at leve et sandere, friere og bedre liv.

 

”Du musst dein Leben ändern!” Det er tidens egentlige fordring. Vi behøver bare at læse i tidens sygdomskatalog, fortvivlelsens mange fremtrædelsesformer, for at få det bekræftet: angst, stress, depression – det er jo også derfor, en psykologiprofessor som Svend Brinkmann har så stor gennemslagskraft.

 

Men noget skurrer. For faren er, at vi ender i en selvgod moralisme: ”Sådan og sådan skal du leve.” Eller i coachingkulturens konstante forsøg på at optimere mennesket: ”Sådan får du et lykkeligt liv.” Eller vi overhører talen om den selvbesindelse, der ligger i Luthers tanker om den trælbundne vilje. Du kan slet ikke ændre dit liv.

 

”Så, pyt”

 

Når jeg er på vagt over for syndsbegrebets konjunktursvingninger, skyldes det nogle sproglige iagttagelser, jeg er begyndt at gøre mig. Når mennesker fejler og går til bekendelse, er de i højere grad begyndt at sige: ”Jamen, jeg er jo kun et menneske”. Underforstået: En synder. En sand erkendelse, men det er, som om den ledsages af et indre, uudtalt: ”Så, pyt”. Og hvad er det, andet end en efterrationalisering og en undskyldning for at fortsætte med at gøre det onde? Djævelen, der som en stemme fra ukendte regioner hvisker til dig.

 

Den lignelse, der gælder for den nye valplads i vores tid, er altså ikke kun lignelsen om huset, der er fejet og prydet. For skylden, den dårlige samvittighed, er sat. Man er under loven. Man ved allerede, at man er i gang med at ødelægge sit eget og andres liv (medmindre, måske, man holder sin brøde hemmelig for dem). Men man er stadig uden for evangeliet.

 

At tale om at tage skylden på sig og leve sit liv i ansvarlighed er på en måde kun en prolog, en sand og nødvendig prolog, men stadig kun en prolog til det større drama: Hvordan man ændrer sit liv. Hvordan kommer jeg inden for evangeliet og dens lære om den nåde, der forvandler mit liv?

 

Elementært sagt: Det er jo ikke nok at erkende sin skyld, hvis man bliver ved med at begå den samme brøde. Man skal jo også holde op med f.eks. at være utro. Ellers er livet stadig løgn og bedrag, ganske vist et højere bedrag, et dobbeltbedrag: Et bedrag, ikke kun mod andre, men også mod sig selv.

 

Fra at være i den dæmoniske angst for det gode er man med syndsbevidstheden rykket over i angsten for det onde. Men et sidste skridt mangler. Man lytter stadig til den stemme, der tør som træ hvisker: ”Gør det nu bare.” For: ”Du er jo kun et menneske.”

 

Den mere og mere udbredte tale om afmagt og skyld er som synderens, der standser på halvvejen og bliver stående dér. Måske har han – eller hun – ikke modet til at tage det næste skridt, der fører dybere ind i selvopgøret. Måske ved man ikke, hvad man skal. Måske bilder man sig ind, at man allerede er der. Men er det ikke, som om alt det uforløste svæver usynligt i nærheden og bliver ved med at blæse efter dig?

 

Afkald og kald og stand

 

Skriftestolen er nu rykket ind på samvittighedens plads. I det lukkede rum kan du bekende for dig selv, og nu som før kommer syndsforladelsen, blot ikke fra præsten bag skillevæggen; den kommer fra dig selv bag den lille luge. Således går der også inflationen i syndsforladelsen.

 

At leve under loven, men inden for evangeliet, et liv i sandhed og på Guds nåde, kommer i en tid som vores med en høj pris. Det er, blandt meget andet, forbundet med afsavn og afkald. Det ligger i de lutherske ord om kald og stand.

 

Gå glip, skriver Brinkmann i bydeform i titlen på sin nye bog, og som Gotfredsen påpeger, viser det helt tydelig påvirkning fra Luther. Hvis du vil være tro mod din ægtefælle, må du give afkald på lystfyldte, erotiske affærer; hvis du vil være tro mod dine overbevisninger, kan du blive nødt til at give afkald på venskaber, på fred og fordragelighed, måske endda på din karriere; hvis du vil være tro mod dine børn, må du forlade den hedoniske trædemølle og give afkald på alt det, der ellers ser så lovende og spændende ud, oplevelsessamfundets mange lokkende tilbud.

 

Det onde viser sig som skyldfølelse, angst og syndsbevidsthed, ved vi fra Kierkegaard, og vores indsigtsfulde tænker vidste om nogen, at begavede, reflekterende mennesker har en veludviklet evne til selvbedrag. Men de er også hele tiden på sporet af dette selvbedrag, dette ”så, pyt”, der ledsager den dårlige samvittighed. Livet under loven, men uden for evangeliet. De lever uden for alvor at ville det gode. Og det er just en af de højere former for fortvivlelse.

184 kommentarer RSS

  1. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Ja Lucifer beskrives først som den onde i middelalderen i Dantes, Den guddommelige komedie og senere i John Miltons, Det tabte paradis. Aurora var hans moder.
    Protestanter er fulde af tanker om skyld og skam. Et glimrende værktøj til at holde sig selv og andre nede. Det har vi Nordboer så gjort, alt imens katolikkerne har skriftet sig til eller købt sig syndsforladelse. Det giver forskellige liv og levned.

  2. Af Maria Due

    -

    Gert Hansen skrev: “Jeg kan blot ikke se ‘meningen’, og har intet behov for at lede efter den.”

    Jeg opgav allerede som teenager, men nøjes med at kalde mig agnostiker. Så er der plads til en overraskelse af de helt store og til forståelse for, at andre føler sig trøstet af deres kristendom. Islam er imidlertid en ideologi, der bygger på en udspekuleret herskerteknik, som jeg har været nødt til at sige fra overfor. Skønt der sikkert er muslimer, som forstår at sortere det værste fra og at leve sammen med ikke-muslimer. Men det ligger i sagens natur, at en from praksis af islam ikke i længden kan forenes med en moderne vestlig tænkemåde, og derfor har jeg skrevet, som jeg har men betragter stort set stafetten som givet videre og modtaget af stærkere hænder.

  3. Af M.S. Carstens

    -

    Nå ja, min oprindelige kommentar kommer vel først på, måske, engang i løbet af tirsdagen, hvor den stille og elefant bliver listet ind, i gammel række, hvor den så står at se, men længst er ude, af normal tidsforløb, for kommentatorer?

    Kan det være rigtigt, i et medie som vist scorer ret højt på den skattebetalte mediestøtte?

  4. Af Flemming Lau

    -

    Det slår mig, hvor lav kurs Jesu tilgivelse står for det “perfekte” menneske. Der var faktisk engang, hvor man var sammen om livet, synden, skylden og døden. Kærligheden af idag, har byttet om på indholdet så Eros står før agape og selv agape er fuld af betingelser.

    Er trodsigheden mod evangeliet, blot det rationelle menneskes naturlige reaktion mod at sætte medlidenhed før lidenskab..? Er det angsten for at blive bundet og forpligtet af det der møder os på vores vej gennem livet..? Er man bange for at spilde den korte tid, vi har her på jord og hvad er det i givet fald, man er bange for at gå glip af?

    Spørgsmålet er: Hvor ond eller hvor alvorlig skal et menneskes skyld være, før det begære Jesus tilgivelse, for at få fred i sindet..?

    Tror man virkeligt, at man ved at holde sig på sikker afstand af den personificerede ondskab i skikkelse af fx Brevik, Adolf og andre, nok ikke får brug for tilgivelsen?

    Der en del forargelse at spore i nogle af ovenstående kommenterer. Det er meget sigende at Jesus, ofte efter han har givet menneskeheden en provokerende fordring, “Salig er den som ikke forarges på mig!”

  5. Af Jesper Lund

    -

    Niels Peter Lemche
    Jeg forstår ikke hvad Kasper Støvring skriver. Den livsanskuelse, som kommer til udtryk i hans indlæg, må være forbeholdt en lille kreds.

  6. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos “lille kreds” . . . Google diverse religiøse fiksfakserier – toppen af det pyramidespil hedder . . . udnyttelse af mindreårige – eller på almen dansk – pædofili. Velbekomme!

  7. Af Gert Hansen

    -

    Maria Due:

    Kristendommen var, heldigvis, blevet stækket i vor kultur i Europa. Desværre blev vi derefter udsat for en anden påvirkning af anden religion, som er af et andet tilsnit. Og så kunne vi begynde forfra. Desværre anede den herskende klasse ikke hvad de havde med at gøre, ser det ud til, og det er kun så småt nu, efter fyrretyve år, ved at gå op for den.

    Jeg ser ikke problemet med islam som et spørgsmål om kristendom, dertil er kristendom som religion i Europa for betydningsløs, men som islams problem med den moderne verden repræsenteret ved Vesten. For at gøre det endnu mere kompliceret, er islam i splid og strid med sig selv. Mobiltelefoner og computere – ja tak; demokrati, menneske- og frihedsrettigheder – nej tak. Det bliver et langt århundrede.

  8. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Renaissance (renæssance, sådan staves ordet på dansk) betyder genfødsel på fransk, Mehmet Sami Gür, ordet refererer til “genfødsel/nyfortolkning” af antikken. Kender du renaissanceperioden/renæssanceperioden? Sjældent har der været skabt så mesterlig kunst og arkitektur, som i renæssancen. Man videreudviklede perspektivet i billedkunsten. Et menneske, som ikke kan se skønheden i andet end egne helgenbilleder, er måske ikke så uoplyst et menneske. Du nævnte engang i en af dine tekster Palmyra/Tadmor ørkenbyen i Syrien, som blev indskrevet på UNESCO’s Verdensarvliste i 1980. ISIS morede sig med at sprænge den i stykker, den er nemlig opført før 570 efter Kristus og faldt derfor ikke i deres smag. Noget gammelt skidt opført af romerne bl. andet. Hagia Sophia i Istambul var oprindelig en byzantinsk kirke. Minareten er opført senere. Romerne byggede også i Tyrkiet. Nu er det ikke sådan, at jeg ikke finder arabisk arkitektur fantastisk. Det synes jeg og det findes der mange eksempler på. Du skal bare lære at sætte pris på flere ting. Det er ikke sådan, at jeg kun forherliger islandske tørvegåde fremfor renæssancen, selvom de falder fantastisk smukt ind i landskabet. Hver ting til sin tid og sted.

    Din beskrivelse af pavemagten forekommer mig fantastisk tæt på beskrivelsen af nutidige muslimske landes religiøse overhoveder.

  9. Af J Nielsen

    -

    “Jeg forstår ikke hvad Kasper Støvring skriver. Den livsanskuelse, som kommer til udtryk i hans indlæg, må være forbeholdt en lille kreds.”

    Jeg er tilbøjelig til at være enig.

    Forsøget på at tillægge en ret særpræget og personlig opfattelse af tilværelsen almen gyldighed er selvhøjtideligt, højtravende og bedrevidende. Det er sekterisk tænkning.

    Mennesket skaber guden i sit billede, og placerer dermed sig selv på en piedestal. Samtidigt med at man således ophøjer sig selv, forsøger man at bilde sig selv og alle andre ind at det modsatte finder sted.

    I religionen er der kun svar. Der er ingen spørgsmål. Denne fattigdom gælder hvad enten man abonnerer på gud, hans ældre bror, eller hans lidt yngre fætter.

  10. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Kasper Støvring

    “Du må derfor tage ansvaret for dine gerninger”.

    Selvfølgelig – det er en almengyldig sandhed. Det behøver vi ikke religioner til at fortælle os. Det vidste civilisationer længe før kristendommen.

    “When they said repent
    I wonder what they meant”.

    Leonard Cohen havde med vilje lavet det til en sang, man kunne danse til – i modsætning til Luthers opslag i Wittenberg.

    “Store dele af terapikulturen er bygget over denne løgn……det er jo også derfor, en psykologiprofessor som Svend Brinkmann har så stor gennemslagskraft”.
    “Gå glip, skriver Brinkmann i bydeform i titlen på sin nye bog, og som Gotfredsen påpeger, viser det helt tydelig påvirkning fra Luther.”

    Også dette er en almengyldig sandhed, som civilisationer længe før kristendommen og Luther erkendte. Det virker på mig, som om Sørine Gotfredsen er ret misundelig på Brinkmann, fordi han har været i stand til at åbne folks øjne for denne sandhed, som den kristne kirke ikke har kunnet adressere med held.

    “Der er noget indlysende sandt i den lutherske understregning af menneskets ufuldkommenhed, af den personlige ansvarlighed og samvittighedens betydning.”
    “Det onde viser sig som skyldfølelse, angst og syndsbevidsthed”.

    Ikke enig. For mig står ondskab som noget vi ser i sociopater, der har fået deres empatiske nerver skåret over (og de kan desværre ikke repareres), og det kendetegnes netop ved fraværet af skyldfølelse, angst og syndsbevidsthed (“Grab them by their pussy”, som Trump sagde).

  11. Af Finn Larsen

    -

    Hun siger grundliggende bare at hvis du er et menneske, der har meget ondt i dig, så bliv troende og hør ikke på alle de falske profeter der tuder dig ørene fulde om medmenneskelighed og god opførsel. Underkaster du dig herren kan du bare slå dig løs med al din ondskab. I øvrigt mener hun at alle mennesker er onde. Prøver nogen at spille gode er det nærmest gudsbespottelse og utålelig selvovervurdering i stil med “wir schaffen das” . Kun herren kan det gode. Prøver du selv at spille god ligestiller du dig med herren og det er den værste forbrydelse et menneske kan begå..

  12. Af Niels Juul Hansen

    -

    @H. Nielsen

    “Det må jo glæde Birger Nielsen, Niels Juul Hansen og andre i dette kommentarspor, at når Danmark bliver muslimsk, og der går såmænd ikke så mange år, før det sker (en 10-15 stykker vil jeg tro). Så vil samtlige bekendende kristne (mig selv inklusiv) i dette land blive halshugget. Så der går såmænd ikke så lang tid, før i kan komme af med os. Så har i da noget at se frem til.”

    Hvis du og ligesindede tror, at I alle bliver halshugget indenfor de næste 10-15, så kan jeg bedre forstå jeres fremmedfrygt.

    “So, first of all, let me assert my firm belief that the only thing we have to fear is…fear itself — nameless, unreasoning, unjustified terror which paralyzes needed efforts to convert retreat into advance”.

    Franklin D. Roosevelt

  13. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Finn Larsen

    “Prøver du selv at spille god ….”.

    Man kan vel godt bestræbe sig på at leve et ordentligt og medmenneskeligt liv, uden at det behøver at være skuespil.

    Hvad er din egen erfaring?

  14. Af kurt larsen

    -

    Religion er for hjernedøde mennesker. En mand som bor oppe i himlen, i kan tale med når i folder jeres hænder. TAG JER SAMMEN !

  15. Af Svend Jensen

    -

    @MEHMET SAMI GÜR – 18. SEPTEMBER 2017 22:08
    “….Sandheden er, at historien og arkiverne ikke skriver et eneste ord om, at ‘magten’ har besejret ’sandheden’. Uanset hvad, hvis der er en livsstil og religion, der omfavner og beskytter alle uagtet baggrund og præsenterer og leverer sandhedens ide og sandhedens skaber til mennesket med omhu, respekt, retfærdighed – sjælelig og spritiuel kærlighed, så er det i al sandhed Islam og muslimerne.”

    Hr. Gür bruger mange ord på at fortælle, at han hader det kristne Vesten. Hans panegyrik vil bevise at den eneste og sande religion er islam. Fint nok i et demokrati.
    Problemet er imidlertid, at islam ikke er en religion – det er en organisatorisk magtstruktur udviklet til militære formål i 800-tallet af arabiske krigsherrer. Moskeer og minareter var oprindeligt militære forposter med vagttårne.
    Islams religiøse overbygning blev naturligt stukket ind som et instrument til militær disciplinering af tropperne. Nyeste forskning har påvist dette.

  16. Af Niels Larsen

    -

    GERT HANSEN – 18. SEPTEMBER 2017 23:44

    Ja, man kan kun forbande vore politikere langt væk for deres afsindige svigt.

    Nu havde vi lige så godt som fået smidt religion på Historiens Mødding – og så introducerer politikerne det islamiske vanvid.

    Forbandet være de politikere til evig tid!

  17. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Personligt betragter jeg religion som idioti, der modsiger sund fornuft, og som kun hører hjemme i en utopisk drømmeverden!
    Men det er muligvis godt, at have drømme, som beskyttelse mod en hård og realistisk verden!
    Så fred være med jer, fakta benægtende drømmere, der får lidt trøst gennem jeres religiøse overbevisning!

    Det er faktisk synd, at Jesus ikke åbnede et bank konto, hvor han satte en shekel ind til menneskehedens hjælp, i det nuværende århundrede, for så havde vi alle været millionærer!
    Mvh.
    Mvh.

  18. Af Niels Peter Lemche

    -

    MARIA DUE – 18. SEPTEMBER 2017 20:48, det er ikke en dårlig oversættelse af stedet i Esajas 7,14; men en ret tendentiøs oversættelse fra hebraisk betula til græsk parthenos. Stedet hos Esajas er stadig lige så gådefuldt som, da det blev oversat til græsk. Men ellers har Uffe Østergaard ret: Den unge, ugifte pige var enten jomfru eller død. Eller en hore.

    Jeg har hørt, at på landet i Holland i gamle dage, måtte unge piger ikke sove med vinduet lukket. Når resultatet så viste sig, så smækkede man de unge sammen i kirken. De fornuftige bønder mente jo, at det ville være dumt at gifte par, der ikke kunne få børn.

  19. Af Jesper Lund

    -

    Jeg savner en rimelig konsistent livsanskuelse, som ikke bygger på religion. Jeg har da selv en form for livsanskuelse byggende på humanisme og politisk venstreorientering. Men jeg må indrømme, at min grundlæggende livsanskuelse er noget diffus.

    En rimelig konsistent livsanskuelse, der ikke bygger på religion, og som er let at forstå, så den ikke er forbeholdt en lille kreds, efterlyses!

  20. Af Maria Due

    -

    Niels Peter Lemche, jeg har fået blandet Uffe Østergaard ind i noget, som han ikke har ansvaret for. Forleden udtalte han, at hvis vi ikke kan få indvandrerne gjort til lutheranere, hænger vi på den, og den vending er siden blevet gentaget mange gange i medierne. Men hvorfor ikke fortsætte med Esajas 7,15, for der flyder poesien på det lifligste:

    “Surmælk og Vildhonning skal være hans Føde, ved den Tid han ved at vrage det onde og vælge det gode”.

  21. Af Svend Jensen

    -

    @NIELS JUUL HANSEN – 19. SEPTEMBER 2017 0:54
    “So, first of all, let me assert my firm belief that the only thing we have to fear is…fear itself — nameless, unreasoning, unjustified terror which paralyzes needed efforts to convert retreat into advance”.

    Roosevelt blander ‘frygt’ sammen med ‘angst’. Frygt er en følelse, som kan opstå i forbindelse med udsættelse for ‘reel fysisk trussel’. Angst er en følelse, som ikke nødvendig har en fysisk årsag, men opstår ved frygtlignende forestillinger i hjernen af indbildte farer.
    Alt hvad Roosevelt gør er at konvertere frygt til angst, fordi han har brug for et smart ordspil for galleriet – ” fear only fear itself”.
    Det er ligervis hvad religionernes præsteskaber lever på – at injicere en blanding af skam, skyld, frygt og angst i almindelige menneskers følelsesliv. I stedet kunne himlens gesandter bruge deres talenter på at bibringe folk et sundt fornuftigt forhold til virkeligheden; uden brug af uvirkelige virkemidler.

  22. Af Maria Due

    -

    “So, first of all, let me assert my firm belief that the only thing we have to fear is…fear itself — nameless, unreasoning, unjustified terror which paralyzes needed efforts to convert retreat into advance”.

    Det citat er et tragikomisk valg, Niels Juul Hansen, kunne dårligt være værre. Det indgik i Roosevelts første tiltrædelsestale i marts 1933, hvor depressionen havde været på sit højeste Men trods bedringer i økonomien fortsatte den jo, og først i 1940 kom den amerikanske produktion op på det niveau, den havde i 1929. Samme år som Roosevelt blev præsident, blev Adolf Hitler kansler i Weimarrepublikken og derefter Führer i Det 3. rige. Resten af Europa virkede kraftesløst og konfliktsky, kom derved længere og længere mod afgrunden, og krigen begyndte. Angrebet på Pearl Harbour blev en kendsgerning og dermed krigen i Stillehavet og 2. Verdenskrig. Atombomberne ligeså. Så jo, amerikanerne havde al mulig grund til at frygte fremtiden, men jeg er nu ikke den, der bebrejder Franklin D. Roosevelt, at han satte mod i folk.

  23. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg ved ikke, nu jeg har læst Støvrings oplæg til debat igen, om han selv er klar over, hvad han skriver og ‘går med til’ eller ‘ind for’.

    Nemlig forsagelse i højeste nærmest højeste potens, når han indlemme både Sørine Godtfredsen og hendes nye bog samt psykologen Svend Brinkman, der nu med sit mådehold blandes ind i at skule stemme overens med Luther, hvilket siger en del om Brinkmans personlighed, hvis dette er korrekt, omend han kan have en pointe i, at vi – i hv f for en periode – må vælge og prioritere børn, hvis vi har valgt at blive forældre – og så vente med flere el i hv f alt for mange udskejelser i den mere kulørte og underholdende verden samt vores interesser i større omfang.

    Det behøver man ikke at blande kristendommen ind i, da folk selv kan tænke og fnde ud af det. Nogen ender dog med at gå ned med at ville nå for meget osv. – men..men..denne overinstans med også en Kierkegaard er ikke til vor tid mere og vores liv. Vi er kommet videre i viden:

    Og – har fattet, at man kan ikke helbrede med kristendommen, altså hvad religion har ødelagt for et menneske med skam, skyld og fortvivlelse, mismod og dårlig samvittighed. Det er jo selvmodsigende – og bør blive bevidst for de mange, at det er løgn, tabt liv og forsagelse på flere fronter med fortsat skyld, skam og fortvivlelse om ikke at have været god nok.

    Selv et mindste ‘arh pyt’, det skal ikke være mennesket forundt.

    Coaching må ikke optimere et menneske i forh til sit arbejde eller andet, selv om coaching ikke er terapi. Terapi må altså være af det onde – kun alt inden for et evangelium, der ikke tager egtl højde for menneske tog dets indretning, det må gælde.

    Det er sekterisk, fordømmende, uetisk og langt fra favnende – og dette med religioner: Er du ikke med mig så er du imod mig. Og – det må man for nogen ikke være og slet ikke, hvis vi skal købe den tanke om nåde fra en højere instans – eller i hv f håb om. Så langt ude er det egentlig.

    Jeg tror, at et af mine indlæg fra i går er gået ud – men Sigmund Freuds “Kulturens Byrde” er heldigvis forstået og har vundet indpas i også litteraturen, hvor den i Amerika blev noget ‘fortyndet’ , et udtryk jeg læser i Bruno Bettelheims bog: “Freuds Wien og andre essays”, hvor der henvises til en amerikansk litteraturkritiker, som tidl var marxist; men siden forstod, hvad Freud mente og derfor kritiserede, hvad jeg her må forstå som den amerikanske light-opfattelse af Freuds budskaber (for langt at komme ind på – men tildels rigtig, hvis man har forstået, at der ikke findes en dødsdrift – men at der er tale om en aggressionsdrift, der af mennesket både kan vendes udad og indad mod mennesket selv, såvel den som alle andre drifter kan fungere både sundt og neurotisk, det sidste forstået som nedbrydende).

    Men -mit ærinde her er at oplyse om denne forståelse af Freud, som er udmærket formuleret her i bogen -udover at nævne, at Freud med hans værker mente, at man måtte henholde sig til (overvejende) at anvende denne viden om menneskets natur FOREBYGGENDE – altså i opdragelsen.

    Det er nemlig alt for nemt at kyse et barn og opdrage ved at give et skyld, skam generthed osv. – og ikke mindst angst, fordi det er totalt afhængig afopdrgerne, og det er mere end rigeligt brugt af tidligere tiders forældre og deres egen store afhængighed af en religion/er. Det er evident og kan ikke benægtes – medmindre man har en helt anden dagsorden: at fortsætte disse rædsler for mennesket. Det er nemlig årsagen eller en del af årsagerne til menneskets både mentale og fysiske dårlige tilstand.Og – skulle Brinkman være med på denne sekteriske vogn, så kan han ikke bruges til hjælp for mennesker, kun som en eller anden teoretiker, der hiver alle mulige gamle filosoffer i land hvor folk og andre, som jeg, er kommet videre i både tanke og handling samt ikke mindst viden.

    Sætningen fra bogen er:

    “Denne intense overbevisning om selvets eksistens adskilt fra kulturen er, som kulturen udmærket ved, dens ædleste og mest generøse resultat.”

    Det er med henvisning til Freuds bog: “Kulturens Byrde”, hvor jeg lige har citeret fraLionel Trillings essay og altså at forstå, at selvet konstant er i opposition til kulturen. Og – at det er det, litteraturen handler om, og at kulturen ikke er almægtig (og – med mine ord heller ikke skal kunne ses at være det/blive det, fordi vi så ikke kan udvikle og forstå verden og os selv endnu bedre). Og yderligere fortælles det, at denne frigørende idé (af Freuds undersøgelser) :

    “Den lader os formode, at der er en rest af menneskelig kvalitet, hvor elementær den end kan være, tjener til at stille kulturen under kritik og hindrer den i at blive absolut.”

    Det m stort set gælde alle samfund, vil jeg tro, at mennesket dog har en vis selvstændighed i sig endnu til afgørelse om, hvorvidt noget er godt eller ligefrem ondt – men hvor de mange ikke er forundt at kunne gøre oprør.

    Det er det, vi med også vores demokrati og frigørelse i øvrigt siden også stavnsbåndets ophævelse har bestræbt os på, at se fremad og smide ud, hvad der er neurotisk hæmmende for mennesker , og hvor vi ikke er nået langt nok endnu heller i vores samfund, fordi mennesket stadig lider.

    Desuden påpeges det i bogen, at:

    “Men ingen anden profession har selvfølgelig haft så lang eller så intim en forbindelse med psykoanalysen som litteraturen … Det store bidrag, han (Freud) har givet til vor forståelse af litteraturen, stammer ikke fra, hvad han siger om litteraturen selv, men fra hvad han siger om menneskets natur: han viste os, at poesi er selve sindets konstitution iboende; han så, at sindet i dets hoved-tendens, netop havde en poesi-skabende evne … ”

    Men – nok få i DK er egentlig i stand til at anvende Freud.

    I det citerede anvendes ordet ’selvet’ fremfor ‘Jeg-et’, som for mig at se ellers er Freuds anvendelse i forhold til det enkelte menneske – personligheden. Og – jeg vil nævne, at der er sket yderligere siden Freud, hvorfor han kan opfattes som gammeldags- men han er stadig udgangspunktet med såvel barneseksualiteten og ødipuskomplekset. Mvh BHL

  24. Af Birger Nielsen

    -

    Hvorfor citerer folk til stadighed fra de hellige skrifter som G.T, koranen og Nye Test. , når det er almindeligt kendt, at disse “værker” er fiktive skrifter opfundet til lejligheden, og som generelt har haft en negativ indflydelse på menneskehedens udvikling.
    Tænk hvor langt frem i udviklingen vi havde været, og hvor mange krige vi havde været foruden, uden disse “hellige” fiktive historier og leveregler.

  25. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Maria Due

    “Det citat er et tragikomisk valg, Niels Juul Hansen, kunne dårligt være værre.”

    Hvis det Roosevelt siger er korrekt – så kan det ikke være et dårligt valg.

    Du foretrækker måske ‘angst æder sjæle’?

  26. Af Niels Peter Lemche

    -

    JESPER LUND, egentlig gør du og alt for mange andre her for meget ud af religion. Tager vi nu folkekirken og ulejliger sig til at lytte til forskellige præsters prædikener, vil man nok opdage, at det, de beskyldes for, kun gælder en del af dem, i hovedsagen de missionske, som jo stadig kun er en mindre del af præsteskabet. De fleste præster fortæller deres menigheder om det at leve ordentligt. Man læser en tekst fra evangelierne op, og den dygtige præst — og det er de fleste — fortæller så om relevansen af den pågældende tekst for os i vores daglige liv. Din humanisme er nok ikke særlig forskellig fra den kristne humanisme, hvor forskellen først og fremmest kommer frem i de tilfælde, hvor den kristne humanisme begynder at slå folk i hovedet med Bibelen … men så er den nok ikke humanisme længere.

    Men det er tydeligt, at ikke så få af dem, der optræder på bloggene, har hentet deres forestillinger om religion og det religiøse alle andre steder end der, hvor det praktiseres.

  27. Af Ida Levinsen

    -

    Under nadveren forekommer den såkaldte transubstantion, hvor vinen på magisk vis, og i bogstavelig forstand, forvandles til Jesus’ blod.

    Den lille, tørre kiks forvandles, til en bid af Jesus legeme, som ved at trylleslag.

    Nadveren er med andre ord det rene hokus-pokus; et udtryk, der også stammer fra nadverens besværgelse af vinen og kiksen – “Hoc est Corpus”…

    De kristne æder med andre ord deres for længst afdøde profet, bid for bid, og drikker hans blod.

    At de vil være det bekendt – Jesus var en rar mand, der kun ville andre det bedste!

  28. Af H Nielsen

    -

    Niels Juul Hansen.

    “Fremmedfrygt” Må jeg være fri? Jeg har aldeles ikke nogen fremmedfrygt, så var jeg nok stukket af for længe siden. Jeg agter at blive i mit elskede fædreland, og forsvarer det til det sidste. Og hvad en eller anden tilfældig President for et historieløst indvandreland engang har udtalt, er mig lodret ligegyldigt.

    Mvh H Nielsen

  29. Af Svend Jensen

    -

    @IDA LEVINSEN – 19. SEPTEMBER 2017 10:53
    “… – Jesus var en rar mand, der kun ville andre det bedste!…”

    Er I.L. nu også sikker på det?
    Han sagde jo, at hvis du blev stukket et par flade på siden af hovedet, skal du vende den anden kind til; åbenbart for at få flere. Så længe det bliver ved et par flade, går det nok; men hvis du skal have en hånd hugget af, er det måske ikke i din bedste interesse at får den anden hånd hugget af.
    Han sagde også, at du skal give kejseren hvad kejserens er. Det er en pivåben invitation til kejseren om at plyndre dig til skjorten; at det er til dit bedste, står ikke helt stjerneklart.
    Kort sagt, manglede den rare mand praktisk kendskab til den sociale virkeligheds verden; dog egeninteressen har det med at styre de rare forkynderes adfærd. Deres verbale anstrengelser går mest på at hverve proselytter til den virkelig eneste og sandeste tro af dem allesammen.

  30. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Måske var den kristne nadvers symbolske kannibalisme oprindeligt et opgør med fortidens primitive religioner, og især med religiøse ritualmord.

    Afrikanske animister tror den dag idag, at de får en fjendes “mana”, ved at spise hans kød, og det går især ud over børn, der bliver født som albinoer.

    Men nu har FN endeligt tænkt sig, at behandle spørgsmålet – der afholdes en konference om emnet i Geneve 21-22 september 2017.

    Uddrag fra “Bringing the shocking issue of witchcraft under the UN spotlight”, Phys.org 18. september, 2017:

    “Trade in albino body parts is big business in certain countries with the ‘going rate’ around £75,000.

    Witchcraft-related beliefs and practices have resulted in serious violations of human rights including beatings, banishment, cutting of body parts, and amputation of limbs, torture and murder.

    There are thousands of cases of people accused of witchcraft each year globally, often with fatal consequences, and others are mutilated and killed for witchcraft-related rituals.

    Women, children, the elderly, and people with disabilities and people with albinism, a genetic disorder which impairs the ability to create pigment in the body, are particularly vulnerable.

    In the last decade, 528 attacks on people with albinism have been reported in 28 countries.

    Now a team, led by Lancaster University, have enabled the shocking issue, which includes ritual killings, to come under the microscope for the first time at international level.

    A UN Witchcraft and Human Rights Expert Workshop will take place at UN headquarters in Geneva on September 21 and 22 with a multi-agency approach.”

  31. Af Niels Peter Lemche

    -

    IDA LEVINSEN, nu er der en hel række forskellige opfattelser af nadveren. De reformerte taler ikke om noget under, men om symbolværdien. Luther ville vist ikke anerkende en fysisk forvandling af vin og brød.

    I øvrigt kan det godt være, at Jesus var en rar mand; men du kan ikke bare vælge ud i fortællingerne om ham efter forgodtbefindende. Evangelierne (Mattæus, Markus og Lukas — fortællingen findes ikke hos Johannes) lader det være Jesus selv, der udtaler nadverordene, og hvor langt, de går tilbage, kan man få et indtryk af hos Paulus (1 Korintherbrev 10,16; 11,23-26).

    Men som sagt, præcist hvad der menes med ordene, kan man diskutere fra nu af og til tidernes ende. Der er en kort og klar artikel herom på Wikipedia.

  32. Af Niels Peter Lemche

    -

    H NIELSEN nå og hvordan vil du så forsvare det? Men hårde ord om andre, eller er du soldat, f.eks. hjemmeværnssoldat, så du kan gøre det med våben i hånd. Er det bare brændevinsfusel?

  33. Af jan clausen

    -

    Hvis ateisterne (som de selv påstår) er mere intelligente end de kristne, er det da mærkeligt at ateistiske regimer altid ender i kaos, uretfærdighed, fattigdom, tyranni og elendighed. Her i Danmark er der nu rekorder i skandaler, skilsmisser, vold, mord, hjemmerøverier, voldtægter, hjemløshed og svigt overfor patienter, gamle, børn og unge. Politiet kan ikke længere følge med, og henlægger voldssager, og på hospitalerne sker der flere og flere “utilsigtede” hændelser som fører til unødvendige lidelser og dødsfald. Osv.

  34. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jesus ses opfattet som en rar mand. Det er ganske andet – og hvad nadveren angår, så er det symbolsk ment for en slags samhørighed; men for andre at se den rene kannibalisme en ældre literat, jeg engang kendt, og som i 1980’erne engang forærede mig nogle bøger, og hvor han i en af dem underskrev sig som ‘den sidste brandesianer). Han turnerede gerne hver søndag til en af de stedlige kirker og ‘anmeldte’ så gudstjenesten efterfølgende i en lokal radio. Et behageligt menneske – men lidt speciel i også dette at dyrke sin sundhed, som det nu fungerede for ham.

    Men – der er en nogle bud, en masse forhistorisk at hente i Freuds “Totem og Tabu” i forh til forskellige ofringer igennem de historiske tider, ofringer i også andre samfund end vores og betydningen af dette om at dele et måltid mmm.

  35. Af Maria Due

    -

    Niels Juul Hansen.
    Jeg ved ikke, hvad du mener, muligvis noget i samme dur, som Marianne Jelved, hvis ahistoriske historiesyn JP med god grund har harceleret over i den senere tid. I øvrigt ser jeg, at fortalere for muslimsk ungdom nu har givet Uffe Østergaard fingeren, men der var næppe nogen her, der tvivlede på, at de ville gøre det, og at de nu føler sig stærke nok til at indrømme, at kursen er sat mod civilisationssammenstød. De mange tørklæder i gadebilledet har forlængst sendt det signal eftertrykkeligt.

  36. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jesus ses opfattet som en rar mand. Det er ganske andet – og hvad nadveren angår, så er det symbolsk ment for en slags samhørighed; men for andre at se den rene kannibalisme. En ældre literat og forlagsejer, jeg engang kendte, og som i 1980’erne forærede mig nogle bøger, og hvor han i en af dem underskrev sig som ‘den sidste brandesianer’. Han turnerede gerne hver søndag til en af de stedlige kirker og ‘anmeldte’ så gudstjenesten efterfølgende i en lokal radio. Et behageligt menneske – men lidt speciel i også dette at dyrke sin sundhed, som det nu fungerede for ham, hvorfor jeg i nyere tid har spekuleret på, om Pontoppidans sundhedsudsagn i “De Dødes Rige” omkring nye tider på Favsingholm mon skulle være en Dr. Hinhede. Altså dette Wellerske system, der nævnes. Nå, blot en tanke. Måske er der også en Dr. Weller i virkeligheden da.

    Men – der er en nogle bud, en masse forhistorisk at hente i Freuds “Totem og Tabu” i forh til forskellige ofringer igennem de historiske tider, ofringer i også andre samfund end vores og betydningen af dette om at dele et måltid mmm.

  37. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Niels Peter Lemche.

    Så troen er selektiv.
    Hvor interresant.
    Tag en indkøbsvogn og gå gennem det religiøse supermarkede.
    Du bestemmer selv, hvad du lægger ned i vognen.

    Jesper Lund.

    Det enkelte menneske er et suverænt mål i sig selv.
    Tilegnelsen af dine medmennesker, som suveræne enkeltindivider, er et begreb der hedder tilegnelse.
    At du tilegner andre mennesker en mulighed og en værdighed som frie og individuelle mennesker, hvor al etik og moral udgår ud fra ønsket om det bedste for dine medmennesker.
    Den tradition, stoicismen, er ældre end kristendommen, og er udgangspunkt for den europæiske humanisme.
    Der har affødt demokrati, distributiv retfærdighed og respekten for forskellighed.

    Jeg er ikke religiøs.
    Jeg kan intet bruge af Gotfredsens “knæl ned og bed og vær taknemmelig for det lidt du har”.

    Havde det ikke været for den fælleseuropæiske humanisme, ville Gotfredsen som kvinde slet ikke have været præst i dag.

    Vi mennesker har en stakket og kort tid her på jorden, inden vi dør.
    For når man er død, er man død, og så eksisterer man ikke mere.

    Tilegn dig dine medmennesker og lad os prøve på at få det bedste ud af vores jordiske liv i samhørighed, fredelig sameksistens, åben dialog og respekt for dem, det måske ikke er helt som os selv.

    Giv aldrig op, Jesper Lund. Du er et fantastisk menneske.

  38. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Kasper Støvring.

    Selvfølgelig(?) er jeg ikke enig med dig.
    Men du forvalter din blog-side eksemplarisk.
    Tusind tak for det.

  39. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Maria Due

    “Niels Juul Hansen.
    Jeg ved ikke, hvad du mener, muligvis noget i samme dur, som Marianne Jelved, hvis ahistoriske historiesyn JP med god grund har harceleret over i den senere tid”.

    Jeg har prøvet at forholde mig til Støvrings indlæg m.h.t. ondskab, frygt, Luther, Gotfredesen og Brinkmann. Jeg beklager naturligvis, hvis du efter læsning af mine indlæg ikke ved, hvad jeg mener.

    Derimod fatter jeg ikke, hvorfor du blander Jelved, JyllandsPosten og unge, ubehøvlede indvandrere ind i denne diskussion. I stedet for at gisne om, hvad jeg mener, så er du meget velkommen til at spørge ind til mine indlæg, hvis du mener, at de skal have en kommentar med på vejen..

  40. Af Niels Larsen

    -

    H NIELSEN – 19. SEPTEMBER 2017 11:53

    Helt og aldeles enig.

    NIELS PETER LEMCHE – 19. SEPTEMBER 2017 12:25

    Jeg er skam klar til at gøre det med våben i hånd om nødvendigt – og jeg har adgang til værktøjerne. Spørgsmålet går udelukkende på, om vi når dertil i min/din levetid – at tidspunktet kommer er der ikke skygge af tvivl om.

    Som Maria Due skriver: “De mange tørklæder i gadebilledet har forlængst sendt det signal eftertrykkeligt.”

    There can be only one (culture)! for at citatforfalske fra en film (husker ikke hvilken).

  41. Af Niels Larsen

    -

    Dette fra Muslimsk Ungdom i Danmark viser med al ønskelig tydelighed, at muslimer er malplacerede i den vestlige verden – og følgelig bør sendes tilbage til de muslimske taberstater: http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9882369/den-muslimske-ungdom-svarer-uffe-oestergaard-assimilation-er-fuldstaendig-udelukket/

    Det kan kun opfattes som en krigserklæring til vort sekulære system.

  42. Af P Christensen

    -

    “Alle mulige fordomme og meninger om religion får frit løb” skriver en læser.
    Kritik af religion er ikke fordomme, men fakta.
    Hovedparten af “religion” omhandler ikke egen ro og selvtilfredshed,
    men om magt og manipulation.
    På det punkt bør religion kaldes ved sit rette navn, demagogi eller politisk ideologi.
    Desværre har man i menneskerettigheder og lovgivning hævet “religion”
    over kritik.
    Utvivlsomt ved kraftigt lobbyarbejde fra de “religiøse”.

    Derfor skal vi slet ikke “globaliseres” med sådanne religioner.
    Det bliver den vestlige civilisations udslettelse.

  43. Af Hans Larsen

    -

    Jo Sørine beskæftiger sig med store og væsentlige emner. Fx X-factor, Wozniackis lette påklædning, Nadia Nadims manglende danskhed.mm
    Hvornår har damen skrevet noget positivt om nogen?

  44. Af Flemming Lau

    -

    Ida Levinsen. 10:53

    Det er altid interessant, at se hvad folk finder sjovt.
    Jamen så lad os bidrage til morskaben!

    To af de tre nedenstående påstande er falske, hvilke?

    1. Der var engang hvor jøder brugte blod fra kristne børn i deres Passover Matzos!
    2. Jesus Kristus var en profet!
    3. Jesus sagde engang: “Den, som æder mit kød og drikker mit blod, han bliver i mig,
    og jeg i ham!”

  45. Af Niels Peter Lemche

    -

    ANDERS KIRKEGAARD JAKOBSEN – 19. SEPTEMBER 2017 13:58
    Niels Peter Lemche.

    Så troen er selektiv.
    Hvor interresant.
    Tag en indkøbsvogn og gå gennem det religiøse supermarkede.
    Du bestemmer selv, hvad du lægger ned i vognen.

    Jamen, AKJ, sådan er det jo, og vær du glad for det. Så ender du ikke på bålet for at have kætterske meninger. Men ikke så få bloggere udtrykker sig så lidenskabeligt mod religion, at man skulle tro, at de havde noget fra deres barndom at overvinde.

  46. Af Niels Peter Lemche

    -

    ANDERS KIRKEGAARD JAKOBSEN – 19. SEPTEMBER 2017 13:58
    Niels Peter Lemche.

    Så troen er selektiv.
    Hvor interresant.
    Tag en indkøbsvogn og gå gennem det religiøse supermarkede.
    Du bestemmer selv, hvad du lægger ned i vognen.

    Jamen, AKJ, sådan er det jo, og vær du glad for det. Så ender du ikke på bålet for at have kætterske meninger. Men ikke så få bloggere udtrykker sig så lidenskabeligt mod religion, at man skulle tro, at de havde noget fra deres barndom at overvinde.

  47. Af Jesper Lund

    -

    Anders Kirkegaard Jakobsen
    Tak for svar. Jeg håbede også at du ville svare, da du jo heller ikke må have en religiøs livsanskuelse.

    Din beskrevne livsanskuelse passer fuldstændig til min opfattelse af min egen livsanskuelse. Jeg vil læse lidt om stoicisme,

  48. Af JENs HAnsE N

    -

    AF NIELS LARS EN – 19. SEPTEMBER 2017 14:56
    “Jeg er skam klar til at gøre det med våben i hånd om nødvendigt – og jeg har adgang til værktøjerne. ”

    Disse højreekstremistiske buksemariusser.
    Hold øje med dem PET.

  49. Af Flemming Lau

    -

    Den tyske Krim stat melder om 25 venstreorienterede anslag og 1 højreorienteret i årets første 8 måneder af 2017.

  50. Af Maria Due

    -

    Niels Juul Hansen.

    Du forholdt dig også til Franklin D. Roosevelt, og det kommenterede jeg på. Er der tale om unge ubehøvlede indvandrere, når de siger totalt fra til Uffe Østergaards og andres krav om assimilation, hvordan kunne nogen egentlig forvente andet? To af de mest profilerede midaldrende muslimske stemmer her på Berlingske og andre steder har allerede gjort det samme, og flere kommer givetvis til. I Kristeligt Dagblad kan vi lige nu læse:

    ”Det er forkert at fokusere på assimilation,” siger debattøren Ahmad Mahmoud. “Jeg er generelt meget træt af, at det bliver enten-eller,” siger folketingspolitikeren Yildiz Akdogan.”

    Hvor arrogant og blasert. Om dette emne skrev jeg allerede i JP’s Blogs, da Akdogans permanente udgangspunkt angiveligt var, at hun ikke ville skrive om religion, og det alligevel var det emne, hun kredsede om på en tvetydig måde, som hun kombinerede med så mange af de mest slidte socialdemokratiske floskler, at selv socialdemokrater må have våndet sig. Hendes både-og har altid været meget lidt overbevisende. Det gjorde fx indtryk på mig, at hun på bloggen omtalte sin mors arbejde med at rense fisk, da hun kom til Danmark. Som om det var noget forfærdeligt ydmygende og langt under hendes værdighed. Jeg har det meste af livet haft nogle meget gode venner i “ydmyge” job i Skagen og kender desuden fra min tid indenfor bedriftssundhedstjenesten til arbejdspladser, som dem Akdogan ikke fandt gode nok til sin mor. Det gjorde mig slet og ret ondt at læse, hvad hun skrev. Da den ene af mine venner omkring det tidspunkt fik ødelagt lungerne og døde pga. arbejdet på ishuset på Skagen havn, som var det eneste, han kunne få, fordi der ikke mere var brug for alle grovsmede i byen, skrev hans kone til mig, at livet ikke er retfærdigt, og det kan jeg kun give hende ret i. Den tunge kierkegaardske teologi kan ikke bruges i sådanne tilfælde, men den har fat i begrebet angst, der som Svend Jensen skrev, er noget ganske andet end frygt, og typisk martrer meget selvoptagede kunstnere, der bruger angsten som brændstof i en sofistikeret livsstil.

    Jeg synes, at islam spiller meget på både angst og frygt og magt, og når det er sådan man vil have det, er kombinationen af vor kultur og islamisk kultur ulykkelig set fra vor eftergivende side. Nogle af dem, der har bidraget mest til ulykkerne er flertallet af biskopperne med al deres modbydelige skyld og skam og sammenblanding af religion og politik. I den sammenhæng har topfigurerne i Københavns stift været langt fremme i skoene, tidligere også Kjeld Holm i Aarhus og nu en trojka mellem Ribe, Haderslev og Viborg. De har i løbet af forbløffende kort tid fået ødelagt meget for Folkekirken, og jeg tror ikke, at det nogensinde vil kunne bygges op igen, for de har skabt et had, som vil vokse og kæmpe for at fratage Folkekirken sin særstilling. På den anden side tvivler jeg ikke om, at mange præster udfører et nødvendigt og godt arbejde med deres sjælesorg.

Kommentarer er lukket.