Merkel skaber et nationalkonservativt Europa

Af Kasper Støvring 111

 

 

Angela Merkel er genial. Intet mindre! Og her har jeg og mange andre taget fejl og kritiseret Tysklands kansler, Europas stærke kvinde, ja, den frie verdens sande leder for at ødelægge ikke bare Tyskland, men også Europa og den frie verden. Godt nok har sære røster råbt i ørkenen om det modsatte. Men jeg er tungnem, som min gamle socialistiske professor engang fortalte mig.

 

Men hør nu bare historien:

 

Merkel voksede op under kommunismens tyranni og blev derfor en stærk nationalkonservativ. I DDR fik hun også lejlighed til at studere elendighedstesen: Det skal gå galt, før det kan blive godt. Merkel indså med tiden, at Europas konservative partier er alt for fodslæbende, så hun besluttede sig for at skabe en revolution, der kunne få nationalkonservatismen til magten. Slut med slap moderation, endeløse forhandlinger og virkningsløs pragmatisme.

 

Merkel opdagede også, at det ikke er snak – det, gamle Marx kaldte fortolkninger – men derimod begivenheder, der forandrer verden. Og en ægte, omkalfatrende begivenhed skal komme pludseligt, dramatisk og med stor intensitet.

 

Derfor åbnede hun grænserne for en masseindvandring uden sidestykke. Over en million migranter fra Mellemøsten og Afrika ankom alene det første år. Terror og voldsbølger fejede hen over kontinentet, så vælgerne begyndte at interessere sig for de højrenationale partier, de såkaldte populister.

 

Merkel sørgede nu for, at de højrepopulistiske partier kunne få jordskredssejre ved valgene. I Tyskland lovede hun, at der aldrig ville opstå et stort parti til højre for hendes eget parti, CDU, og at man derfor hverken skulle give indrømmelser til højrefløjen eller tage den alvorlig. Man skulle lade den være, med andre ord. For ”der er intet alternativ til Merkel”.

 

Da migranterne skulle fordeles, så byrden kunne udlignes, revolutionen gå i sig selv, og man bare kunne fortsætte i samme fodslæbende spor, stod Merkel stædigt fast på, at ingen lande, heller ikke de Østeuropæiske, kunne slippe for at tage deres andel af migranterne. Ingen pardon!

 

Alt sammen medvirkede til, at der endelig blev bygget store grænseværn, ja, alle lande i Europa ikke blot forsvarede deres nationale grænser, men byggede dem op. I Østrig fik stærkt nationalkonservative partier langt over halvdelen af alle stemmerne, og det mest liberale parti, De Grønne, blev totalt udslettet (til trods for, eller netop, som Merkel udmærket vidste, fordi landet fik en liberal præsident).

 

Da Storbritanniens premierminister David Cameron ville forhandle om en løsere forbindelse til EU, satte Merkel også foden ned. Det kan der ikke blive tale om, overhovedet. For det ville igen ødelægge revolutionen. Så den totale afvisning førte til nul aftaler, og resten er historie: Brexit og et svækket EU.

 

Resultatet: Højrepopulismens fremvækst, grænsernes genetablering og nationalstaternes genrejsning, kort sagt: nationalkonservatisme. Nu kan Merkel så trække sig tilbage og efterlade en stolt arv til Tyskland, Europa og den frie verden. Men prisen var høj. Sådan må det dog være, så kan I lære det! Tænker Merkel og ser frem til sit otium.

111 kommentarer RSS

  1. Af Helge Nørager

    -

    Hej Niels, tak.
    Så er der grundlag for dialog, måske vi slet ikke er så forskellige, selv om det er en skræmmende tanke. 🙂
    Flemming, it takes one to know one.
    Og tak så er jeg ikke helt Palle alene i verden

  2. Af Flemming Lau

    -

    J. Hansen.
    Jeg har ligesom den fornemmelse, at venstrefløjen er alt for beskeden, når vestens kapitalisme skal anklages. Du skal jo huske at alle der er døde på jorden de sidste 200 år, i en eller anden forstand, er kapitalismens skuuld. Vi taler ikke om sølle 250 mio næ nej det er snarere muullioner af milliarder, der ofret på dollarens og frihedens alter!

    Og Global Research’s beskrivelse af den Ungarske opstand i ’56, er ligeledes særdeles underholdende..! I kommunistisk optik er massakre fra deres hånd blot en “tragedie!”
    Tror pokker at russisk musik, er så melankolsk. Man skal vist være masochist for at bo i et lande, der i den grad samler på “Tragedier” som totalitære lande.

  3. Af Orla Guude

    -

    @JENS HANSE N – 23. OKTOBER 2017 17:26
    “Kapitalismen har ca. 250 millioner menneskeliv på samvittigheden.”

    Kapitalisterne er de rene amatører:
    Det islamiske rædselsregimente i Indiens periode (1500-1700) med muslimske moguler som diktatorer, krævede omkring 250 millioner indere livet.
    Nu fortsætter de i Europa.

  4. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Kære bloggere, er forbrydelsen ikke lige stor, hvis man har myrdet 1, eller 1000000???
    Mvh.

  5. Af Orla Guude

    -

    Har du myrdet 2 personer, er forbrydelsen dobbelt så stor, som hvis du har myrdet én person!
    Som regel er motiv mindst lige så interessant og relevant som selve gerningen. Til forskel fra de andre dyrs verden, hvor man skarpt opdeler mellem dem der æder andre og dem der bliver ædt.
    Religiøst betingede mord er vistnok sjældne hos andre dyr; hvilket klart beviser at andre dyr er langt mere civiliserede end homo sapiens.

  6. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Ja.
    Forbrydelsen er ligeså stor, om man har myrdet en, to eller en million.
    For ondskaben er en snigende gift, der kryber ind i dit hjerte.
    Ondskaben er selvtilstrækkelighed, egoisme og troen på en selv og ens nærmeste som målet og meningen med livet.
    Ondskaben er retfærdiggørelsen af midlet, der helliger målet.
    En snigende gift, hvor du siger “lad bådflygtninge dø, så de næste ikke søger mod Europa”.
    Som Merkel har sagt: Kommer de over havet, står de og banker på, skal vi så skyde dem?
    En forbrydelse kan aldrig undskylde en anden forbrydelse.
    Om du dræber en eller en million.
    Ondskaben er blevet hverdag for dig, et miljø, hvor det der før var godhed, langsomt er blevet til ondskab.
    Opstået ud af egoisme, selvtilstrækkelighed og ensrettethed.

  7. Af Flemming Lau

    -

    Anders Kirkegaard Jakobsen.
    Fra ondskabens sump vokser mange slyngplanter. Den mest i øjenfaldende er den fortsætlige krænkelse og voldsudøvelse mod den sagesløse, blot for at skade.Borgerlig straffelov 244. Voldsudøveren eller ofret, hvem er næsten..? Det er ihvertfald ikke voldsudøveren blot fordi han har siddet forkert på potten som barn!

    Så der der vanrøgten, den fortsætlige undladelse af at hjælpe et menneske i nød, af simpel ligegyldighed. Borgerlig straffelov 253. Manglende næstekærlighed.

    Nu står vi så i en situation, at ulandene “sender”deres overskud af mennesker til vesten med henblik på at det forrenter sig. Hvis det koster 30 000 Kr at få en person til vesten, og som sjældent har nogen forudsætninger er det en stor økonomisk byrde der venteraf værtslandet! 30 000 svarer til mindst 300 000 i hjemlandet Filippiner tal og måske det dobbelte i Afrika. Man kan etablere meget for 600 000 i Danmark. Hvor ansvarligheden…?

    Vesten har gennem ikke mindst FN sikret vaccine programmer, og fødevare programmer. Det var vist ikke meningen, at at hjælpen skulle ramme en i nakken som en anden boomerang. Slet ikke når respektive landes korruption tages i betragtning!
    Overhovedet ikke når der kun er afgrundsdyb foragt for vore vore værdier og de mennesker der gennem et langt liv har knoklet for et velfungerende velfærdssamfund. Daggamle bleer og tomme køkkener og istedet vaccum pakket mad og indespærring at de ældre på plejecentret, i stedet for lige i det mindste at køre dem ud på terrassn.

    Den bedste hjælp er hjælp til selvhjælp!

  8. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg finder ikke, at nogensinde har fået et svar på en læsning for Merkel, HVAD Merkel kunne have gjort – og hvordan sende denne 1 mill tilbage med det vuns. Grækenland og Italien kunne ikke stoppe dem, så menes der, at hun så bare kunne lukke grænsen ?

    Var det en reel mulighed for hende eller hvemend i hendes sted som leder af Tyskland ?

    Hvad forhindrede hende så.

    Jeg opfattede hende blot magtesløs, hvorfor hun var tvunget til at sige: “Wir schaffen es” i stedet for – og vel også med nogen baggrund i den tyske fortid med jødeudryddelsen?

  9. Af John Laursen

    -

    Den frie vestlige verdens national-konservative patrioter er de eneste der har set og forstået hvad der er vor tids altoverskyggende problem og trussel og de er de eneste der har løsningen på det. Lederne af Visegrád-landene og Østrig og Amerikas Præsident Donald Trump er fyrtårnene der viser vejen i det kulsorte mørke der indhyller os, i den onde tid vi lever i.
    Præsident Donald Trump er en national-konservativ patriot, blændende intelligent og vidende, som kæmper den gode kamp, for gode mennesker. Han er vor tids Winston Churchill.

  10. Af Flemming Lau

    -

    Det er muligt at syrerne overraskede Merkel, men der er stærke kræfter i Tyskland der ønsker ,”replacement” af den tyske befolkning. En af parlamentsmedlemmerne i Forbundsdagen, Von Berg fra die Linke, udtalte vedrørende at tyskerne i de 3 største byer var ved at være i undertal, “und dass ist gut so, dass ist gut so!” Merkel var iøvrigt rasende på Østrig fordi de skærpede grænsekontrollen. Og på kritik af CSU er hun kun gået med til at gå fra 250 000 til 200 000 indvandrere om året.

  11. Af jan ulrik friis

    -

    Carl-E P “Kære bloggere, er forbrydelsen ikke lige stor, hvis man har myrdet 1, eller 1000000???”

    Det vil Merkels forsvarsadvokat sikkert også hævde, at der ikke her er tale om et folkemord!!!

Kommentarer er lukket.