Indvandrere i Danmark udsat for positiv psykologi

Af Kasper Støvring 213

 

Lad os se positivt på det! Det råd følger vi gerne. Det er jo vigtigt at være opbyggelig i en kold tid. Nu har vi data fra Danmarks Statistiks årsrapport Indvandrere i Danmark, der netop er udkommet.

 

Data, kendsgerninger, tal, dokumentation, hvad skal vi bruge dem til? De lyver jo. De misbruges. Vi kender vittigheden om statistikeren, der druknede, da han ville krydse en flod, der gennemsnitligt var 10 cm. dyb. Og vi bruger statistik som en fuld mand bruger en lygtepæl: Ikke for at blive oplyst, men for at have noget at støtte os til. Ikke? Men ok, lad os bare bide til bolle og få det bedste ud af det.

 

Demografi.

 

Det er måske det mest opløftende i rapporten. Endelig er Danmark på vej til at blive multikulturel, endelig ser det ud til, at vi får den etniske og kulturelle diversitet, vi så længe har længtes efter. Endelig bliver danskernes grå leverpostejmasse udskiftet med den farverige, arabiske gade.

 

Kriminalitet.

 

I rapporten kan vi læse, at 42 % af alle ikke-vestlige indvandrere årgang 1987 er blevet dømt efter straffeloven. Bemærk, at der kun er tale om straffeloven, altså nogle af de groveste forbrydelser. Dertil kommer de andre overtrædelser. Desuden er det langt fra alle, der begår kriminalitet, der også dømmes. Først skal handlingen anmeldes, så skal forbryderen pågribes, og der skal fældes dom. Mørketallet er meget højt. Vi ved også, at mandlige efterkommere fra Somalia begår næsten otte gange så meget voldskriminalitet som befolkningsgennemsnittet blandt mænd.

 

Men tøv en kende! Figurerne viser, at vi bare skal korrigere yderligere, f.eks. for køn, kultur, religion, og hvad vi ellers kan finde på, så bliver vi alle ens. Vi er jo alle mennesker, ikke? Desuden er kriminalitet stort set bare et ungdomsfænomen. Vi har jo alle været oprørske engang. Vær dog lidt large. Ikke?

 

Offentlig forsørgelse.

 

Ja, det halter, men kun lidt, og desuden har mange indvandrere flygtningebaggrund, derfor kan de ikke passe et job og opdrage deres børn, så de med tiden kan passe et job. Jo, jo, indvandrere fra f.eks. Sri Lanka, Chile og Vietnam har også flygtningebaggrund, og de klarer sig meget bedre. Men det er jo ikke det samme. Krige i Afrika og Mellemøsten er værre. Ikke?

 

Uden for beskæftigelse og uddannelse.

 

Det samme kan siges om uddannelse. Der er strukturelle problemer i systemet, der ikke tager højde for en anden indlæringskultur hos indvandrere og efterkommere. Det hele tager tid, og se på grafen: Der er kommet færre uden for beskæftigelse og uddannelse, men der er kommet flere blandt danskere, så på et tidspunkt vil udlændinge overhale danskerne.

 

Karaktergennemsnit.

 

Det samme ses her. De kvindelige efterkommere stormer ind på uddannelserne og har næsten overhalet alle andre grupper. Næsten. Og selv om de fleste klarer sig rigtig dårligt i grundskolen, så skal de nok ende med at få en rigtig god universitetsuddannelse. Ikke?

 

Se bare på Sverige. De er også på vej. Det siger David Trads selv. Sverige er totalentreprisens velsmurte land, hvor den sociale ingeniørkunst hele tiden fejrer nye triumfer. Intet problem er for stort til at blive løst. For nylig installerede svensk politi således mikrofoner, der kan opfange skrig, nødråb, eksplosioner, knusning af glas og skud fra ghettoerne og sende dem direkte til en politicentral, så der kan handles og én gang for alle sættes en stopper for balladen. Svenske kvinder er jo blevet et eftertragtet bytte for voldtægtsmænd, så nu har politiet også arrangeret joggingture med politiledsagelse. Genialt!

 

Fagre, nye verden – hvis du bare tænker positivt.

 

 

 

213 kommentarer RSS

  1. Af Kasper Støvring

    -

    Til alle: hold jer venligst til emnet. Personfnidder slettes.

  2. Af Jan Petersen

    -

    TAK – Kasper Støvring 🙂

  3. Af Flemming Lau

    -

    Jan Petersen.

    Det er blot en disput mellem to gamle koldkrigere, der har opdaget at kampen mod det totalitære, ikke er slut endnu. Gammel vin på nye flasker.?

  4. Af Jens Hansen

    -

    AF KASPER STØVRING – 30. NOVEMBER 2017 21:02

    Tak.
    Det burde du nok have gjort fra begyndelsen.
    Da de første personangreb begyndte.

  5. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt måske lidt udenfor denne blogs specifikke emne, men dog stadig indenfor emnet. Nemlig – diverse svindel, humbug og bedrag på nettet – hvilket vel også inkluderer . . . fake navne, net trolls og debat sabotører . . . der sætter folks almene tillid til hinanden på spil. Læs denne artikel fra DR.dk:

    “Professor: Svindel på nettet udfordrer den unikke grad af tillid i Danmark
    Digitalt svindel og bedrageri er stigende danskerne imellem, og det underminerer vores tillid til hinanden.”
    https://www.dr.dk/nyheder/penge/kontant/professor-svindel-paa-nettet-udfordrer-den-unikke-grad-af-tillid-i-danmark

  6. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Jan Petersen

    Jeg er 100% enig med dig.

    Jeg har i en menneskealder været involveret i salg og marketing i store, internationale firmaer, både herhjemme og det store udland, og nøgleordet i al samhandel er tillid, både på kort og lang sigt.

    “You can fool all the people some of the time, and some of the people all the time, but you cannot fool all the people all the time”.

    Abraham Lincoln

  7. Af M.S. Carstens

    -

    Tillykke NIELS JUUL HANSEN – 30. NOVEMBER 2017 9:22:
    du plumpede lige ned i segmentet, der tror, at pengene kan bruges to gange.
    Men det kan de ikke, sålænge der står SKAL foran enhver invaderendes rettigheder og KAN foran vores !

  8. Af Niels Juul Hansen

    -

    @M.S. Carstens

    En sand historie.

    En ung svensk kunstner drev sin familie til vanvid, så de gav ham en stor pose penge og sagde, at han skulle rejse til København, hvor han skulle tage første skib til Amerika – og blive der.

    Det gjorde han ikke. Han blev i Nyhavn indtil alle pengene var drukket op, hvorefter han rejste hjem til familien i Sverige. De blev chokerede og sagde, at var alle pengene væk.

    Nej, svarede han, de er ikke væk. Det er bare nogen andre, der har dem.

  9. Af Jan Petersen

    -

    Så nøgleordet i almen kommunikation er vel også, at man ved, hvem man kommunikerer med. Gu’ ved, hvad “M.S” og Carstens – egentlig står for? Jeg hader bare al det eventuelle navne fake shit. Oplys da for pokker hele navnet korrekt! Jeg hedder i øvrigt Jan Petersen – helt ærligt – og korrekt 🙂

  10. Af M.S. Carstens

    -

    @ JUUL HANSEN – 30. NOVEMBER 2017 15:50:

    Hvorfor får flere “flygtninge” i Danamrk asyl, end f.sks, Frontex procentvis kan anerkende som reelle flygtninge?

  11. Af Niels Juul Hansen

    -

    @M.S. Carstens

    Det må du tale med Frontex og Inger Støjberg om. Det er ikke noget, jeg har indflydelse på.

  12. Af M.S. Carstens

    -

    Undskyld:
    Fru Carstens, Thy,
    uden fjæsbog, født i Odense opvokset i Århus, levet min grønne ungdom i Viborg, stiftet familie i Thy, boet 6 år i andet EU land, ……..
    Var der mere JAN PETERSEN – 30. NOVEMBER 2017 22:12 ville vide, eller har han bare totalt overset:
    KASPER STØVRING – 30. NOVEMBER 2017 21:02
    Til alle: hold jer venligst til emnet. Personfnidder slettes.?

  13. Af Jan Petersen

    -

    WOW, i øvrigt et ret intelligent svar:
    “Det må du tale med Frontex og Inger Støjberg om. Det er ikke noget, jeg har indflydelse på.”

    Se, det er jo hele pointen. Ingen af os her styrer det show. Det gør politikerne. Hvis vi vil have anden form for politik, må vi vælge andre politikere. Ren logik – for selv perlehøns 🙂

  14. Af Jan Petersen

    -

    Bortset fra det, så svarer en “Fru Carstens fra Thy” på Berlingske blogs vel lidt til – at finde en nål i en høstak. Stort set ingen – rigtige kvinder – og da slet ikke kl 22:40 om aftenen 🙁

  15. Af Henning Svendsen

    -

    Det er sjovt at høre vores Proffessor der nu efterlyser konstruktive løsninger
    Men fra den Røde anstalt I København har han siddet som bedrevidende og skrevet smædebreve mod Glistrup andre der advarede
    Vores Proffessor har læsts verdenshistorie og konstaterert det samme gennem alle tider-!at Nationalstaten kan ikke udrydes den dukker op igen som en korkprop i vandet og EU er jo bare den sidste i rækken af Galeanstalter der trodser alle erfaringer og desuden det mest beskidte og korrupte foretagende som verden har set

  16. Af Svend Jensen

    -

    I England skal der nu indføres love, som kriminaliserer kritik af islam.
    Hvis en englænder kommer med ytringer, som af en hvilken som helst person opfattes som hån, spot eller blot afvisning, kan den ‘krænkede’ blot anmelde den ytrende til politiet.
    Det er herefter politiets opgave, at vurdere om den ‘krænkede’ på nogen måde har lidt skade på sin sjæl – vurderingen alene baseret på ‘ofrets’ påstande.
    Er dette efter politiets vurdering tilfældet, har den ytrende gjort sig skyldig i “hate speech” og derfor hjemfalden til fratagelse af sin ytringsfrihed samt drakoniske straffe i rigelige mængder.
    Man tror det er løgn.
    Skulle noget sådant vanvittigt indføres her i Danmark, vil jeg opfordre til civil ulydighed ved offentligt at fremsætte ytringer, som er egnede til at hensætte ytringernes målgruppe i fornærmet tilstand. Det bliver nok lidt besværligt at straffe en stor del af landets befolkning og i hvert fald ikke uden visse konsekvenser.
    Læs og lyt til den berømte englænder Pat Condells rapport om sagen.

  17. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Svend Jensen
    Selvfølgelig skal det være forbudt at fremsætte svinsk nedsættende bemærkninger i det offentlige rum, og selvfølgelig skal det kunne straffes, så det kan mærkes, også – og måske især – i Danmark.

    Ligeså selvfølgeligt er det, at det klientel, der rent terapeutisk har behov for svinske udladninger, kan komme af med dem et sted, hvor ingen andre behøver at komme, f.eks. her på bloggen eller lignende steder. Syge mennesker skal ikke straffes – de bør hjælpes.

    Offentlige betalingstoiletter er en hindring for det mest naturlige sted at aflevere den slags.

  18. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Svend Jensen

    Ja, i Storbritannien forsøger man at undgå at skabe splittelse i befolkningen. Det gælder både den konservative regering og oppositionen.

    Det er grunden til, at Theresa May måtte fortælle Donald Trump, at hans hadefulde twitter er uacceptabel, og den britiske ambassadør i Washington måtte give følgende besked til Det Hvide Hus:

    “British people overwhelmingly reject the prejudiced rhetoric of the far right, which seek to divide communities & erode decency, tolerance & respect.”

    Det er ikke uden grund, at jeg kalder Kasper Støvring og hans rygklappere for grøftegravere. Jeg har boet mange år i England (og Skotland), og jeg deler fuldt ud den britiske befolknings holdning.

  19. Af Niels Larsen

    -

    NIELS JUUL HANSEN: “Ja, i Storbritannien forsøger man at undgå at skabe splittelse i befolkningen.”

    Muslimerne forekommer det i høj grad modvirker det forsøg…

  20. Af Glenn Madsen

    -

    @ JENS HANSEN – 30. NOVEMBER 2017 11:55

    Svaret er lidt sent, men har du nogensinde bevæget dig rundt i København? Det lyder ikke sådan. Multikulturen bliver påtvunget os, det er ikke noget vi har valgt. Det blev planlagt tilbage i 80’erne eller tidligere, det eneste problem de havde var hvordan man skulle få folk til at aksepterer det.

  21. Af Glenn Madsen

    -

    @NIELS LARSEN.
    “Muslimerne forekommer det i høj grad modvirker det forsøg…”
    Det er rigtigt!
    Man undgår splittelsen ved at give dem det de beder om.

  22. Af Svend Jensen

    -

    @JØRGEN VILLY MADSEN – 1. DECEMBER 2017 10:15
    Det kun de færreste danskere/englændere, som forstår islamiske sprog. Danskerne/englænderne er derfor afskåret fra at reagere på de utvivlsomt mange nedsættende ytringer, der fremsættes fra migrantsiden.
    Ytringer såsom ‘danskersvin’, ‘vantro køtere’, ‘ludere’, “jeg kn…er din mor” og lignende invektiver.
    Gæt hvilken gruppe i England der skal fratages ytringsfriheden når nogen ‘krænkes’. Gætter du rigtigt, vinder du en spadseretur til Ungarn, men kun til grænsen.

  23. Af niels peter lemche

    -

    NIELS JUUL HANSEN , men det er vel egentlig kun et led i den almindelige stadig voksende modstand mod at tale ondsindet om andre mennesker på grund af deres opkomst, handikaps. Man tager åbenbart i England dette problem alvorligt ligesom i Sverige. Som sædvanligt har man i Danmark ikke forstået betydning af, at behandle andre mennesker ordentligt, herunder at tale ordentligt om dem.

    Men det er klart, at en del af de typer, der huserer på bloggene, bliver kede af det. Man kunne synes, at “officielle” blogs som Berlingerens og tilsvarende burde gå forrest.

    I øvrigt må man vel nærmest betragte Trumps tåbelige twitterudtalelser som forsøg på at fjerne fokus fra det, der virkelig bekymrer ham: De undersøgelser, der er mod ham og hans folk for at være gået russernes ærinde. Det er simpelthen støj, ligesom balladen med kæmpebabyen i Nordkorea.

  24. Af Glenn Madsen

    -

    @ JENS HANSEN igen med rettelser.

    Svaret kommer lidt sent, men har du nogensinde bevæget dig rundt i København? Det lyder ikke sådan.
    Landsbyen? Selv den mindste flække har fremmede.
    Multikulturen bliver påtvunget os, det er ikke noget vi har valgt. Det blev planlagt tilbage i 80’erne eller tidligere, det eneste problem de havde var, hvordan man skulle få folk til at akseptere det.

  25. Af jENS hA nsen

    -

    AF GLENN MADS EN – 1. DECEMBER 2017 11:21
    “JENS HANSE N – 30. NOVEMBER 2017 11:55
    Svaret er lidt sent, men har du nogensinde bevæget dig rundt i København?”

    Til din venlige orientering, så opholder jeg mig udenfor Danmark ca. elleve måneder om året.
    Jeg er dog yderst velorienteret angående de særlige danske forhold.
    Igennem udenlandske aviser.
    Da jeg ikke betragter danske medier som kritiske, lødige og veldukomenterede.
    Til din sikkert behagelige overraskelse, så kan jeg bekræfte, at jeg ofte bevæger mig rundt i København.
    I Kastrup Lufthavn for at være konkret.
    Dette område forkommer mig at være fredeligt og roligt.
    Multikulturelt?
    Uden tvivl.
    Og dette synes ikke at give anledning til bemærkninger.
    Jeg håber, at jeg hermed har besvaret din henvendelse sagligt og fyldestgørende.

  26. Af Gert Hansen

    -

    Rygtet siger, at der planlægges en lov der forbyder al kritik af Dansk Folkeparti.

    Derved undgås det, at der opstår splittelse i befolkningen som følge af hadefulde ytringer mod anderledes tænkende.

    Det ville være en lov der ville være ethvert forbenet diktatur værdig. Retten til at blive krænket og fornærmet må selvsagt overtrumfe tale-, og helst også tanke-frihed. Omend de sidste stadig er lidt svært, men det skal nok komme med tiden. Er der nogen der mener.

  27. Af Niels Larsen

    -

    NIELS PETER LEMCHE: “Som sædvanligt har man i Danmark ikke forstået betydning af, at behandle andre mennesker ordentligt, herunder at tale ordentligt om dem.”

    Så er du ude med fake news igen.

    Vi giver blot muslimerne svar på tiltale og forsøger at få dem til at forstå, at de bestemt ikke er velkomne i Danmark.

  28. Af Gert Hansen

    -

    Nåh nej, jeg havde misforstået noget.

    Det er istedet DF der skal forbydes, sammen med alle andre kritikere. Nogle steder (der åbenbart er forbilleder) hugger man halsen over på den slags misædere, men det skulle ikke her være så vidtgående. Ikke i første omgang, i alt fald.

    Hitler, Stalin, Mao, Pol Pot m.m.fl. har nok vidst hvad det drejede sig om.

  29. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Peter Lemche

    “I øvrigt må man vel nærmest betragte Trumps tåbelige twitterudtalelser som forsøg på at fjerne fokus fra det, der virkelig bekymrer ham: De undersøgelser, der er mod ham og hans folk for at være gået russernes ærinde. Det er simpelthen støj, ligesom balladen med kæmpebabyen i Nordkorea.”

    Donald Trump ejer ingen politiske (eller menneskelige) kvalifikationer.

    Det er ufatteligt, at så mange mennesker, både i USA og herhjemme, kan se gennem fingrene med, at manden er en narcissistisk sociopat og patologisk løgner.

    Det ligger i republikanernes DNA at der skal indføres massive skattelettelser (især for de rigeste), men at de alene af den grund accepterer en total håbløs person som Donald Trump som præsident, siger en del om det moralske niveau i amerikansk politik.

    At vi herhjemme ikke fatter, hvordan han kunne blive præsident skyldes, at vi ikke har forstået, hvor meget en stor del af amerikanere virkelig hader Hilary Clinton.

    Joe Biden ville have slået Trump med begge hænder bundet på ryggen!

  30. Af Gert Hansen

    -

    Det er et ønske scenario for enhver despotisk diktator (eller forsamling, der kan sagtens være flere/mange) in spe, at forhindre kritik af ham/dem og hans/deres ideologi og styre.

    Derfor findes noget sådant altid i ethvert diktatur, og straffes på forskellig måde, oftest ret hårdhændet, således at enhver kritiker bringes til tavshed, og derved ikke længere fremstår som en trussel mod diktaturet. Ud over straf er der også forebyggende indført en form for terror af befolkningen, således at eventuelt ’svage sjæle’ ikke skulle få ‘utidige’ idéer.

    I Europa er de indfødte generelt flinke mennesker, der nødig vil gøre fremmede utilpadse og fornærme dem. Det er derfor en god idé, da den forekommer uskyldig, at få diktaturet indført lige så langsomt og gradvist, ved at henvise brug af ‘dårlig tone’ støttet af en lov til forhindring af ‘hadsk tale’. Når fælden så klapper, er der ingen vej tilbage, og diktaturet har sejret.

    Det er der tydeligvis folk der venter på, og der kan henvises til mangfoldige steder hvor det allerede findes.

  31. Af Svend Jensen

    -

    En væsentlig begrundelse for den franske revolution var opnåelse af ytringsfrihed. I USA gav det sig udslag i den første tillægsparagraf til landets grundlov:
    “Congress shall make no law … abridging the freedom of speech, or of the press; or the right of the people peaceably to assemble, and to petition the government for a redress of grievances.”

    Bemærk at tillægsparagraffen er den første og dermed vigtigste. Ytringsfriheden er simpelthen grundlaget for ethvert demokratisk system.
    Begrænser en regering den frihed for ikke at såre de sarte følelser hos de i landet bosatte udlændinge, er man ude på et skråplan, der giver folket ret til hård modstand mod regeringen.
    At kulturfremmede udenlandske indtrængere i deres medbragte kultur underkaster ytringer en religiøst dikteret censur, bør på ingen måde påvirke værtslandets regering til at kopiere de udenlandske indtrængendes diktatoriske hæslige vaner.
    Skal demokratisk sindede etniske danskere tåle herboende imamers og andre autoritære udlændinges voldsomme kritik af danskernes livsform, må de forvente at få betalt tilbage med renters rente.
    Udlændinge er ikke en særlig beskyttet dyreart. Kan de ikke acceptere demokratiets grundvilkår, som det forefindes i Danmark, er de mere end velkomne til at rejse til et mere autoritært land. Der er rigeligt af dem.
    Den der underkaster sig islam, fraskriver sig dermed demokratiet som styreform.

  32. Af Niels Larsen

    -

    SVEND JENSEN – 1. DECEMBER 2017 14:50

    Enig. Vi skal ikke undertrykke vore holdninger for at tage hensyn til udlændinges sårede følelser.

    Dette land er danskernes. Ikke udlændingenes. Og efterkommerne skal der heller ikke tages specielle hensyn til. DE må indordne sig under VORE normer.

  33. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Larsen

    “Vi skal ikke undertrykke vore holdninger for at tage hensyn til udlændinges sårede følelser”.

    Der er selvfølgelig en grund til, at der findes en ventil på en trykkoger.

    Og så længe det foregår på berlingske blogs, som kun et forsvindende lille antal flygtninge og indvandrere interesserer sig for, så er der grænser for, hvor stor betydning fremmedfjendske indlæg kan have.

  34. Af jeNS haNSen

    -

    AF NIELS LARSE N – 1. DECEMBER 2017 15:35

    Naturligvis har Niels Lars en og hans ligesindede på denne blog deres ytringsfrihed.
    Og holder de sig inden for lovens grænser, når de udtaler sig, så ville mange naturligvis væmmes,
    Men de er I deres gode ret til at udtale sig.
    Og ingen af dem er jo så småt begavede, at det koster en tur i byretten.

  35. Af Svend Jensen

    -

    @JENS HANSEN – 1. DECEMBER 2017 16:10
    Det er glædeligt at se hvorledes Jens Hansen langsomt fatter essensen af ytringsfrihed. God fremgang!
    J.H. væmmes tydeligvis ved nogle demokraters udøvelse af deres ret til ytringsfrihed, men accepterer dem. Sande demokrater elsker til gengæld ikke islams politiske excesser, da de klart overskrider demokratiets grænser.
    Nu mangler Jens Hansen blot at overbevise sine sarte muslimske blomster om, at uenighed ikke behøver at føre til vold, religiøs fordømmelse og danskerhad, blot fordi danskerne foretrækker demokrati med ytringsfrihed frem for det alternative politiske islam.

  36. Af jeNS haNSen

    -

    Svend Jensen har fortsat problemer med at læse.
    Så længe han holder sig inden for lovens rammer, så har han jo sin ytringsfrihed.
    Men han må være fosigtig.
    Det er jo fortrinsvis DF segmentet som dømmes efter racisme paragraffen.
    Men intelligensen lyser jo ud af Svend Jensens indlæg. Så mon ikke SJ klarer frisag.

  37. Af Jan Petersen

    -

    Her i øvrigt en glimrende artikel om den muslimske forråelse af Danmark, incl link til video:

    >>Fremtrædende muslim: Det er danskernes skyld, at “masser af unge muslimer” deltager i bandekrigen <<
    https://denkorteavis.dk/2017/hisb-ut-tahrir-imam-det-er-vestens-skyld-at-unge-muslimer-organiserer-sig-i-bander/

  38. Af Niels Larsen

    -

    NIELS JUUL HANSEN & JENS HANSEN

    Jeg giver ikke udtryk for andet end hvad der forventes af os i muslimske lande.

    Og jeg har lært, at det går bedst med “lige for lige”!

  39. Af jeNS haNsen

    -

    AF NIELS LARS EN – 1. DECEMBER 2017 18:09
    “Og jeg har lært, at det går bedst med “lige for lige”!”

    Jeg går ind for dialog.
    Og for at løse de problemer der evt. måtte være.
    Og hjælpe de flygtninge som vi selv er med til at skabe.
    Niels Larsen mener åbenbart, at de muslimske lande er tilbagestående.
    Og mener at vi bedst løser problemerne, hvis vi agerer på samme måde.
    Så meget for vores demokrati, menneskerettigheder, ytringsfrihed og oplyste samfund.
    Formørkelse er vejen frem. Fordi andre måske er det.
    Siden 2001 har Danmark gjort alt for at gøre tilværelsen så uudholdelig som muligt for flygtninge og indvandrere.
    Det er der ikke kommet noget godt ud af.
    Slet ikke hvad angår integration.

  40. Af Asger Juul-Sørensen

    -

    Så mangler Hr. Hansen bare at forklare den uhyrlige overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne blandt 2. og 3. generatiinsindvandrere.
    Men det er nok også de helt almindelige hårdtarbejdende danskere, som knokler for at betale bøllernes oberførselsindkomsters, skyld?
    Og Hansen: At du ikke oplever Danmarks problemer i lufthavnen eller langt ude på landet betyder ikke, at de ikke er der!

  41. Af Jan Petersen

    -

    Vel i øvrigt helt OK at gentage dette indlæg:

    “Af Kasper Støvring – 30. november 2017 21:02
    Til alle: hold jer venligst til emnet. Personfnidder slettes.”

  42. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt et blogindlæg på JP.dk, der faktisk er værd at beskæftige sig med:

    >> En svensk lektor destruerer ideen om multikulturalisme
    Udtalelsen: “Det er en mærkelig situation når Trump er en af de eneste der forsøger at forsvare det moderne samfund”, var blot en af flere af de markante synspunkter som kom til udtryk i mit interview (på engelsk), med den svenske lektor og forfatter Göran Adamson.<<
    https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/jalehtavakoli/ECE10076487/en-svensk-lektor-destruerer-ideen-om-multikulturalisme/

  43. Af Flemming Lau

    -

    Tavakoli er som oftest god for et ramsaltet indlæg. Der er heldigvis flere og flere der har svært ved at se det progressive ved dette kollektive selvmordsforsøg. Det er ikke kun fagre nye verden, men kvalificeret sindsyge!

  44. Af Gert Hansen

    -

    Jan Petersen:

    Tak for linket. Du har ret, det er værd at beskæftige sig med.

    Göran Adamson er tydeligvis een af de alt for få svenskere der tør sige sandheden. Jeg ser i øvrigt frem til at læse hans bog ‘The Trojan Horse’.

  45. Af M.S. Carstens

    -

    Dette link må fremstå, som resultat af indvandrerenes positive, psykologiske, rygklappere

    https://da.gatestoneinstitute.org/11462/tyrkiet-islamiserer-danmark

    Hvor længe skal det fortsætte?

  46. Af Orla Guude

    -

    Mange danskere påstås at lide af islamofobi og xenofobi.
    Her er en positivliste over de mest almindelige fobier blandt indvandrerne:
    Eleutherofobi
    Ergofobi
    Heresyfobi
    Hypegiafobi
    Judeofobi
    Metathesiofobi
    Nudofobi
    Phronemofobi
    Prosofobi
    Staurofobi

  47. Af Jan Petersen

    -

    M.S. Carstens , i øvrigt et glimrende indlæg til en anden interessant artikel – lidt a la tidligere nævnte . . . . “The Trojan Horse” 🙁

  48. Af M.S. Carstens

    -

    Jan Petersen – 1. december 2017 22:20 :

    Helt enig!

  49. Af Christian Hedegaard

    -

    Jeg har brugt størstedelen af mit liv med at bevæge mig rundt i verden på min arbejdsgivers anvisning, og jeg kan roligt sige at den muslimske del af denne verden ikke har noget positivt at bidrage med til vores del. Jeg møder til gengæld folk med et menneskesyn, som ikke er foreneligt med det vi kender. Der er ikke nok spalteplads her til at nævne de uforenelige sider af islam / ikke-islam, der findes, men der er mange. Hvis folk mener at kampen er mellem hvid og mørk, tager de fejl. Kampen er mellem det Danmark vi alle husker og elsker, og det Danmark som fremtiden for nuværende byder os.
    Vi er nødt til at værne om de værdier, som har skabt dette land, og de kommer ikke fra muslimske lande.

Kommentarer er lukket.