Stephen Bannon og kritikken af den terapeutiske stat

Af Kasper Støvring 122

Stephen Bannon er ude. Ude af Det Hvide Hus, hvor han i en periode virkede som rådgiver for Trump, og nu også ude af Breitbart, hvis chef han var indtil for få dage siden. Hvis man mener, at ideer betyder noget i politik, må man begræde Bannons fald, og hvis man mener, at de ideer, Bannon repræsenterede og forsøgte at gøre til politik – spørgsmålet om national suverænitet, herunder standsning af illegal indvandring, afståelse fra aktivistisk interventionisme i udenrigspolitikken samt kritik af frihandel og forsvar for amerikanske arbejdspladser – så må man begræde det endnu mere.

 

Stephen Bannon er blevet dæmoniseret i den stærkt kritisable dækning af amerikansk politik siden Trumps valgsejr. Men ret beset trækker hans ideologiske tænkning på en længere tradition, som man kan være enig eller uenig i, men som er vigtig at forstå, hvis man gerne vil have et mere sagligt perspektiv på den politik og de strømninger, intellektuelt såvel som folkeligt, der præger verdens endnu mægtigste land. I dette relativt sjældne interview var Bannon selv inde på sit projekt.

 

Denne intellektuelle tradition er selvfølgelig flersidig, men den angår som et af hovedpunkterne en populistisk kritik af det, man kunne kalde den terapeutiske stat, ”the managerial state” eller ”the administrative state”. Denne type stat, der ikke er et særligt europæisk, men vestligt fænomen, hører ind under det, man ofte henviser til, når man taler om ”the establishment” eller bare ”eliten”. Det kan omfatte flere ting, men denne karakteristik dækker nogle af de vigtigste forhold:

 

Den terapeutiske stat, eller mere kritisk: formynderstaten, bliver til inden for rammerne af den moderne forvaltede stat, der grundlægges i det tyvende århundrede. Denne stats særkende er, at den er et elitestyre, der på mangfoldige måder griber ind i borgernes liv. Den terapeutiske stats raison d’etre baserer sig på den ideologi, at videnskaben ikke blot skal løse menneskets praktiske problemer, men også dets psykiske problemer.

 

I denne type stat får altså ikke kun juraen og socialvidenskaben, men også især den psykoanalytiske og reformpædagogiske ekspertise en central betydning. Løsningen på menneskers problemer – altså hvordan det bliver statens opgave at skabe ikke blot et retssamfund, men et velfærdssamfund – bliver en rationel samfundsindretning ved hjælp af utopisk social ingeniørkunst. Det gælder som sagt ikke kun i USA, hvor man kunne hævde, at denne type stat paradoksalt nok ikke er slået så stærkt igennem som i f.eks. Danmark og de skandinaviske lande. I Danmark findes en beslægtet kritik af formynderstaten og victimisering hos bl.a. Søren Krarup, Henning Fonsmark og historikeren Henrik Jensen.

 

De konservative kritikere af den terapeutiske stat peger på et særligt misforhold, som gør sig gældende i det moderne liberale demokrati. De spørger, om det er liberalt at lade sociale ingeniører rekonstruere menneskets sjæl gennem terapi? Og om det er demokratisk, at politikerne ser sig berettigede til at konstituere et særligt liberalt folk?

 

For at sige det skarpt, så søger den terapeutiske stat at dekonstruere den folkelige (populistiske) orden. Kort sagt skyldes denne nedbrydning: 1) velfærdsstatens bistandsprogrammer, 2) de ideologiske angreb på den borgerlige kultur, 3) de stadig mere omfattende krav om særbehandling af minoriteter, der fremføres under sloganet ”pluralisme” (et emne, der fylder en del i J.D. Vances omdiskuterede bog Hillbilly Elegy) 4) forsøget på at resocialisere befolkningen i en stærkt ladet demokratisk ideologi (”demokratisme”), der bygger på progressive værdier som fremskridtsvenlighed, åbenhed og fordomsfrihed og 5) tendensen til at sygeliggøre regimets kritikere.

 

En af de konservative kritikere af ”the managerial elite” er den amerikanske tænker Paul Edward Gottfried, der fremsætter sin kritik i bogen After Liberalism: Mass Democracy in the Managerial State fra 1999. Gottfried er elev af Christopher Lasch, der i bogen Eliternes oprør fra 1993 ikke taler om ”the managerial elite”, men om ”The New Class”, der repræsenterer en liberal kultur. Om den nye klasse skriver Gottfried:

 

“[The New Class] resists community or any fixed identity, be it ethnic, religious, or gender, that does not offer material or sensual reward. It also scorns any appeal to the collective good that does not benefit individual interest […] What are called New Class attitudes refer to the configuration of ideas linked to the modern administrative state. Two presuppositions for that regime are the mass democratic identification of government with both social planning and material benefits and the prevalence of a pluralist worldview.”

 

Fra at have været en politisk filosofi, der beskytter individets selvbestemmelse, er liberalismen ifølge Gottfrieds bog blevet en apologi for et totalitært velfærdssystem, eller mere præcist: for social ingeniørkunst, hvormed eksperter i den terapeutiske stat fører kulturkamp imod traditionelle overbevisninger (ekstreme udslag er venstreradikalismen på de amerikanske universiteter). Værdier knyttet til familie, lokalsamfund, kristendom og konservatisme udskammes som ”fordomme”: racisme, misogyni, homofobi, xenofobi og andre sjælelige sygdomme. I stedet træder multikulturalismens ”respekt” for progressive, partikulære værdier relateret til især køn og race. Deraf nutidens bizarre krav om ”safe spaces” og aggressiv identitetspolitik under slogans som feminisme, ”Black Lives Matter” og ”Gay Rights”.

 

Det lyder – netop – sympatisk, men resultatet er ikke frisættelse og gensidig anerkendelse. Det er derimod minoriteter, der barrikaderer sig bag deres dogmer og kræver særrettigheder. Altså victimisering, offergørelse, hvormed borgere bliver til klienter. Det minder lidt om det, Allan Bloom skrev i Historien om Vestens intellektuelle forfald, der blev udgivet for tredive år siden.

 

Løsningen for Gottfried er populismens forsvar for det decentraliserede civilsamfund og opgør med det etablerede systems politisk korrekte undertrykkelse af ”den menige mand”, eller med Clintons ord: ”the deplorables!” Gottfried skriver:

 

“What made such a plan seem workable was that for the early pluralists and their multicultural descendants society would have fewer and fewer traditional groups. The kind of pluralist society that Dewey and Kallen envisaged would go beyond rooted ethnic communities. It would become the evolving creation of “free” individual participants, setting goals under scienti?c direction and having their material interests monitored by a “conductor state.”

 

Karakteristisk for det terapeutiske regime er bestræbelsen på ikke blot at skabe formel ligestilling mellem individer, men også mellem forskellige grupper. Denne pluralisme skal bringes til veje gennem bekæmpelse af fordomme. Borgerne skal omskoles til følsomme mennesker, ”sensitivity-training”, som det hedder på amerikansk. Bestræbelsen på at eliminere menneskers fordomme etablerer ifølge Gottfried et kontrolsystem af statslige forvaltere og terapeuter, der overvåger det sociale liv og i længden arbejder på at ødelægge det civile samfund med dets traditionelle kultur og loyaliteter.

 

Christopher Lasch er efter min mening en endnu bedre kritiker end Gottfried. Lasch skriver i Det eneste sande paradis fra 1991 om en forskergruppe under ledelse af den tyske filosof Adorno, der i midten af 1950’erne udførte en storstilet analyse af almindelige amerikanske borgeres værdier og mentalitet. Denne populisme blev analyseret af forskergruppen i værket med den sigende titel The Authoritarian Personality. Dette videnskabelige arbejde er karakteristisk for det terapeutiske regime og et eksempel på en elitær oplysningsideologi. Ved at identificere fordomme som ”en social lidelse” blev politiske begreber erstattet med medicinske begreber, og kontroversielle spørgsmål blev henvist til klinikken frem for til politisk debat i det offentlige rum.

 

Som Lasch skriver: ”Således blev ’modstand mod samfundsforandringer’, ’traditionalisme’ og fravær af evnen eller tilbøjeligheden til ’aktivt at kritisere eksisterende autoriteter’ per definition noget patologisk. Tendensen til at forstå politiske spørgsmål ’i moralske snarere end sociologiske kategorier’ kom ligeledes under mistanke. En opfattelse af verden som en jungle, troen på strengt adskilte kønsroller, en ’rigid’ seksualmoral, en ’straffende’ og ’moralistisk’ børneopdragelse og en ’klamren sig til eksisterende kulturelle normer’ var tegn på det autoritære ’syndrom’ og kunne derfor affejes uden nogen debat for og imod selve standpunkterne, og uden at overveje den mulighed, at mange mennesker for eksempel kunne have gode grunde til at ’opfatte omgivelserne som truende og farlige’ eller til at afvise en afslappet middelklasseholdning til forældredisciplinen.”

 

I det terapeutiske regime er magtrelationerne skjulte. Magten camouflerer sig som en slags almen hensyntagen, der fremstår upartisk og i alles interesse, og som sigter på tilfredsstillelse af individuelle behov, ikke mindst behovet for selvudfoldelse. Men dette mål er uendeligt, og derfor kan det terapeutiske regime udvide sig i det uendelige. Det understøttes via aktiviteter som terapi, offentlig bistand, særrettigheder, og enhver modstand mod dette regime bliver betragtet som chikane eller patologisk reaktion (jf. sygeliggørelsen af Trump og Bannon, som Søren Hviid Pedersen er inde på i afslutningen på mandagens P1-debat). Anvendelsen af ekspertise, som den Adornos gruppe stod for, viser, at videnskabens og fornuftens autoritet fastholdes. Men det er i form af tendentiøs lærdom, der medfører udstødelse af anderledes tænkende og undertrykkelse af politisk ukorrekte tanker.

 

Modsætningen mellem det terapeutiske regimes politik og det populistiske syn på temaer som indvandring og positiv særbehandling er allerede kommet for dagen, og i flere vestlige lande er politikken da også blevet ændret som en konsekvens af populismens frembrud. Men derfor er modsætningen derfor desto mere afslørende: Problemet er ganske enkelt kommet frem.

 

Men det problem, der stadig består, er, at det terapeutiske regime er et magtsystem, der har den offentlige sektor bag sig, og derfor er i stand til at overtage befolkningens loyalitet. I hvert fald store dele af den, nemlig dem, der modtager offentlig bistand, nyder godt af multikulturalismens rettighedspolitik eller er bundet til velfærdsinstitutionerne. Staten skal også her først og fremmest være omsorgsfuld. Det terapeutiske regime er desuden magtfuldt, fordi det er bakket op af medier og eksperter.

 

Stephen Bannon er ude. Men det er kritikken af den terapeutiske stat på ingen måde. Den har været synlig i mindst 30 år og er kun blevet stærkere siden Laschs bog. Den vil også have momentum i fremtiden, og det vil, er mit bud, også sikre en plads til Bannon.

 

122 kommentarer RSS

  1. Af Niels Larsen

    -

    Shithole countries…

    Den betegnelse vil jeg godt godtage om lande, hvor befolkningerne får så mange unger, at de dør af sult, hvis ikke andre lande sender store mængder af hjælp.

    Og om lande, som producerer økonomiske flygtninge nærmest på samlebånd.

    For ikke at tale om lande, som styres af afsindige despoter a la Mugabe, som befolkningen tillod at sidde mindst 20 år for længe.

    Så nej, Afrikanske Unions medlemmer, I har bestemt ikke krav på nogen undskyldning!

  2. Af jeNs haNsen

    -

    https://www.information.dk/moti/2018/01/carsten-jensen-kollaboratoers-bekendelser?lst_mst

    Ingen skriver sandheden bedre end Carsten Jensen.
    Han er fornuftens stemme.
    Han beskriver hvorfor Danmark sank ned i et sort udemokratisk hul.

  3. Af Janus Mcmanus

    -

    Ih ja, sikke en sandhedsapostel – der er vist flere lande i verden, der har gravet sig ned i et meget dybere og sortere hul end Carsten Jensens overblik er stand til at bedømme – men der er vel også en grænse for hvor mange mavesure kommentarer, han kan frembringe!!!!

  4. Af jan ulrik friis

    -

    Trump har i virkeligheden slet ikke de store de tunge problemer som eksempelvist Danmark, vi står overfor alverdens farlige radikale islamistiske vælfærdsflygtninge den samlede godheds og våbenindustri, EU planen en destruktion af EU’s nationalstater, og vores folkevalgte er nærmest selvmordskandidater, i passivitet helt bevidst går efter selvdestruktion!

    Her og nu vil det rigtige være at udvise 0 tolerance overfor islam, dette er nemlig en alt eller intet situation!

    Trump har helt andre selvskabte problemer, han kunne i virkeligheden istedet spille golf dagen lang var bestemt at anbefale, men Trump skaber helt egne selvkonstuerede problemer, en egen narresut, ligesom konen i muddergrøften går Trump nu efter verdensherredømme, imperialisten Trump ved end ikke at han allerede er sat skakmat!

    Trump kan advare Danmark – Sverige – Tyskland – EU landene alt det han vil: “Its a shithull over there!” Trump gyser når han ser den islamiske magtovertagelse af Vesteuropa, vesteuropæerne gyser, men Trumps advarsler til EU landene falder på det døve øre, EU lande som Tyskland – Sverige – Frankrig & Merkel-Macron ændrer aldrig kurs, de vil aldrig erkender at den islamiske “berigelse” fra start en grueligt fejl, en dødelig fejltagelse!

    Tiden løber også ud for Danmark!

    Den islamistiske trudsel kan vi ikke bare sidde overhørig, den truer nu Danmark med etnisk udrensning af det etniske danske folk, islam ligefrem rekruterer på internettet, opfordrer fra moskeer og minereter, Danmark undermineres i helsides dansk finanserede annoncer i arabiske aviser, lover islamisterne hvad vi danske aldrig får eller fik løftet om, opfordrer radikale muslimer en indvadering af Europa, ligefrem opråb fra islamisterne om at dræbe de vantro i deres eget land,dusinvis af video’s på internettet, råbende imam i Jerusalem opfordre til ved islamistisk yngel, ved formering at erobre Europas territorium, der opfordres til at dræbe de vantro!

    Det er tid at udvise 0 tolerance overfor islam.

    Hvor længe vil Danmark sidde trudslen fra islam overhørig, islamisterne er alt alt for mange, en milliard nye islamister er på vej, vi må beskytte det danske folk, vi kan endnu nå at beskytte Danmark, at hjælpe os selv, at stoppe dette digebrud inden undergang!

    Men pas nu på, dette er en fælde udlagt af islam og godhedsindustrien, dette er EU planen den fulde destruktion af nationalstaten, regeringen vil med sikkerhed dumpe i fælden med hovedet først, i godhedsindustriens navn mene at Danmark gør en god gerning, en “salomonisk løsning” ved at slå barnet ihjel!

    Danmark bevæger sig imod tyske og svenske og franske tilstande, imod det totale anarki og kaos, tiden løber simpelhen ud for Danmark!

  5. Af Ida Magnussen

    -

    Tak til Kasper Støvring for info om fænomenet Den Terapeutiske Stat. Interessant at læse. Angående kommentaren fra Janus McManus om Carsten Jensens mavesure ytringer, vil jeg anbefale læsning af mandens fire sider lange indlæg i Information, lørdag 13. Januar.
    Selvretfærdighedens ypperstepræst spreder selvretfærdig gylle. Kors, hvor er den mand hyklerisk.

  6. Af Orla Guude

    -

    @JENS HANSEN – 14. JANUAR 2018 8:07
    Den rigtige læsning af Carsten Jensen.
    Toneangivende danske intellektuelle (Carsten Jensen) har igennem snart halvandet årti ignoreret de unge mandlige muslimers råhed. Hver gang nogen løftede røsten for at protestere mod muslimernes hadretorik, der altid på den mest monotone vis havde vantro som sit mål, var de der med deres pegefinger: I er fjender af multi-kulti kalifatet! Den såkaldte ytringsfrihed var i deres øjne den vestlige civilisations fjende nr. 1.
    Men måske var de, der forsvarede danskerne mod en voldsom invasion, der aldrig indskrænkede sig til sproget alene, ikke fjender af tonen, men blot fjender af den venstreekstreme populisme, hvis verbale amokløb de fandt det nødvendigt at give et svar på.

  7. Af jeNs haNsen

    -

    AF ORLA GUUDE – 14. JANUAR 2018 14:17

    Skrevet af en “Orla Guude” som gør grin med holocaust i andre indlæg.
    Godt vi har Carsten Jensen til at modgå den slags.

  8. Af Niels Larsen

    -

    Denne mærkværdighed, som kendes som Carsten Jensen, forundrer stadig.

    Hvordan er det muligt gang på gang for ham og hans disciple, herunder Jens Hansen, at nå til et resultat, som er præcis 180 grader fra sandheden?

  9. Af jeNs haNsen

    -

    AF NIELS LARSEN – 14. JANUAR 2018 15:43

    Ja. Det er uden tvivl 180 grader fra det som Niels Larsen betragter som “sandhed”.

  10. Af jeNs hanSen

    -

    Carsten Jensen er Danmarks moralske stemme.
    En af de få som er tilbage.
    I Danmark og udenfor Danmark løfter han sin røst.
    Smukt og veltalende taler han de sorteste kræfter, som vi har kendt i Danmark, midt imod.
    De magthavere som har ødelagt Danmark moralsk, de får velvalgte og knubbede ord med på vejen.
    Det ville se endnu sortere ud for Danmark, hvis vi ikke havde personer som Carsten Jensen.
    Og Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
    De er anstændighedens, fornuftens, tolerances og fremtidens stemme.
    De udstiller den danske intolerance, krigsliderlighed, ensrettethed og ikke mindst det danske hykleri.
    De taler på alles vegne.
    Uden personer som disse ville Danmark være fortabt.
    Menneskeligt og moralsk.
    I Europa har vi nu haft fred i 70 år.
    Takket været EU og fremsynede politikere.
    Men de sorteste kræfter som Europa har kendt siden 1945, de vejrer morgenluft.
    Racismen, nationalismen og fascismen skyder frem i Europa endnu engang.
    Vi har brug for mennesker som Carsten Jensen og Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
    Som et bolværk imod de sorte kræfter som endnu engang skyller hen over Europa.
    Og de teatralske, højlydte og hysteriske stemmer fra højrefløjen.

  11. Af Niels Larsen

    -

    Det hysteriske står du og de øvrige venstresnoede vist for, hr. Hansen. 🙂

  12. Af jeNs hanSen

    -

    AF NIELS LARSEN – 14. JANUAR 2018 16:30

    Næ.
    Der er et andet Danmark end den formørkede, forbitrede, frygtsomme, fremmedfjendske, manipulerende og populistiske højrefløj.

  13. Af Orla Guude

    -

    Carsten Jensen er snæversynets ypperste imam. Han forsvarer brutalt til enhver tid alle de unge mandlige udenlandske fodsportsfolks uindskrænkede ret til at møde op i Danmark med store gabende tomme lommer, til at fylde samme lommer med danskeres skattepenge, for derefter at sende rovet til de shitholes, hvorfra de ved menneskesmugleres uselviske menneskekærlige bistand rendte af gårde.
    Aldrig vil man kunne høre samme helt Carsten the Jensen, ynke eller beklage de berøvede danske skatteslavers undertrykte dumpe klager og protester mod plyndringstogternes udøvere.
    Befolkningsudskiftinger er tidens trendy EU dikterede mode.
    Elitens socialreale “Counterstrike” game spilles med kristne som de onde og muslimer som de gode.
    Globalisternes samt femtekolonnernes indtogsmarch med frontbannerets overskrift “Den dag vi bliver mange nok!” dukker frem fra det slimede kælderrum, med Carsten Jensen og Annelise Marstrand hujende ved sidelinien.

  14. Af Flemming Lau

    -

    Orla Guude.
    Apropos Støvrings og nu Jalvings fokus på Eurokommunismen i dag!

  15. Af Jan Petersen

    -

    “Apropos Støvrings og nu Jalvings fokus på Eurokommunismen i dag!” Et blogindlæg der bestemt er værd at læse:

    ” Eurokommunismen er stærkere end nogensinde
    Da Berlinmuren væltede og Sovjetunionen sank i grus, blev den revolutionære venstrefløj frisat snarere end besejret.”
    https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE10200953/eurokommunismen-er-staerkere-end-nogensinde/

  16. Af Flemming Lau

    -

    Jan Petersen. Tak so myket. Jeg kunne simpelthen ikke få linket igennem.

  17. Af B. Mortensen

    -

    Hr. Støvring
    “spørgsmålet om national suverænitet, herunder standsning af illegal indvandring, ”
    Gælder det med tilbagevirkende kraft?
    Skal det betyde, at alle indvandre fra Asien, Europa og tidligere slaver fra Afrika skal sendes hjem til deres oprindelige lande?
    Alle på nær indianerne er migrantter, i USA…..
    ps. Hvad tror du folk med penge vil sige om det når de ikke længerer kan få billig arbejdskraft fra Mexico eller udnytte de fattig flygtninge de ved er illegale????

  18. Af Jan Petersen

    -

    Flemming Lau, velbekomme – men, der er formentlig . . . desværre ingen . . . der læser det alligevel. Passer ikke rigtig ind i private “lommeulds filosofier” her 🙁

  19. Af Flemming Lau

    -

    Jan Petersen. Nej desværre! Jeg mener at du engang henviste til det “sorte kabinets” planer. En kommentatorerne Jan Aage Jeppesen er inde på De Gaulles overvejelser om et super Europa der skulle udkonkurrere USA og det tidl Sovjet. Hvad foregår der i hovederne på Europæiske politikkere, bare de får lidt magt…? Pinligt!

  20. Af Henning Svendsen

    -

    Den grimmeste Terapeut af alle er kirken ,den blev stækket for mange år siden men blander sig alligevel og altid med Løkke og EU i spidsen!- Jesus kommer højst ind på en tredieplads
    Kirken udfører sit undergravende arbejde ved hjælp af en masse underorganisationer herunder DR som nærmest er kirkens Flagskib
    Så folk der går i kirke de er enten idioter eller Terapeutisk hjernevasket
    Vi har to unge Konservative der skrivet på Bloggen og de vil bevare kirken ja endda udbygge den ?også de er allerede Terapeutisk hjernevasket
    Den kristne verden har kun at håb tilbage og det er USA og næste Atombombe den skal have sigtekornet mod galeanstalten i Mellemøsten
    Ellemand med sin broder vil helre rette sigtekornet mod Rusland og andre vil pege på Nordkorea og den terapeutiske hjernevask vil nok gå af med sejren–medmindre Jesus kommer tilbage og stiller sig bag Præsidenten i USA sammen med Marie.

  21. Af jan ulrik friis

    -

    Henning Svendsen 8:47
    “Kirken udfører sit undergravende arbejde ved hjælp af en masse underorganisationer herunder DR som nærmest er kirkens Flagskib”

    Ja det er afskyeligt, en hån imod den sande Gud!

    Ja en gåde hvorfor de danske styrker står i Estland, men fjenden står i Danmark, det danske folk er lagt ud som kanonføde!

    Henning det er rigtigt nok at Jesus kommer, det er vi mange der venter på, og ja effektivt rydder op i alt jævelskab.

    Men inden da, skal vi helt ned igennem sølet af regulær ondskab som forudsagt, dette bliver ikke en fornøjelsestur, vi får at se hvordan alt går af helvede til, når mennesker fornægter den sande Gud, Sverige et godt eksempel når ondskaben tager overhånd, det vil blive syneligt for enhver hvor tåbelige verdens ledere er, havde vi bare i timen gjort som Kong Salomon der lagde hele magten og æren i den sande Guds hånd, i tro holdt Guds bud, er det forbundet med et løfte at vi som nation bliver rigeligt velsignet i overflod, og intet ondt kan nå os.

    Danmark 2018 står meget dårligt til i passivitet counting down, om timen Jesus dukker op, det danske folk nedprioriteret, landet stander i våde, regeringen blevet ondskabens lakajer, fylder systematisk landet op med regulær jævelskab den falske den onde ideologie de falske guder, holder befolkningen hen i løgn i pladder, underdrejet i våbenindustri og falsk ondskabsfuld godhedsindustri, folket lagt ud som skatteslaver af islam, Jesus har allerede bebudet at han vil fjerne de der ødelægger landet, Jesus har allerede bebuddet disse falske profeter og falsk religion alt bliver udslettet!

    Trump er en disse falske profeter, hans død er allerede udførligt beskrevet og forudsagt i detaljer i skriften!
    Henning du ligesom spørger om: “Jesus kommer tilbage og stiller sig bag Præsidenten i USA” ? Det vil aldrig ske, for Præsidenten af USA’ død er allerede beskrevet i detaljer, en frygtelig en grufuld død, USAs militære nederlag er allerede forudsagt i skriften, allene deraf ved vi at Danmark pt må tage fuld afstand fra USA deres imperiale drømme som er en direkte hån imod Gud, at ikke Danmark lider samme frygtelige skæbne som USA!

    Danmark må i timen kalde sine danske styrker hjem fra Østfronten i et forsvar af Danmark, og kun i et forsvar af Danmark, fjenden den onde ideologie står nemlig allerede i landet!

    Vi må fornægte ondskaben, og kaste den ud af Danmark, rense landet, at ikke ondskaben tager overhånd, at ikke alt bliver ondskab, at ikke vi selv bliver forkastet og fornægtet af Gud!

Kommentarer er lukket.