Det er begivenheder, der ændrer verden

Af Kasper Støvring 234

 

Har vi helt glemt at diskutere vores unge iraker, der forleden angreb et ungt par med en økse? Han har angiveligt plejet forbindelse med den radikale islamisme. Det var vist et rent held, at vi ikke fik en ny Krudttønde-terrorist.

 

Hvorfor diskuteres dens slags tilfælde ikke længere? Af samme grund som vi ikke diskuterer nye tilfælde af tilvandret vold: Fordi vi vænner os til det; vi tilpasser os de forringede livsvilkår. Når vandmiljøet ødelægges, vænner vi os til at købe vand på flasker. Når vores sociale miljø forurenes, vænner vi os til at have betonklodser og militær i gaderne, ”sensitive områder”.

 

At vi vænner os til de forandrede vilkår betyder også, at der ikke handles, som der burde. Ok, der sker stadig skred engang imellem. I hvert fald retorisk. Socialdemokraternes nye udspil vil ikke ændre det store i politikken, spår jeg. Nu som før er det konventioner, der står i vejen. Og dem vil man vist ikke ændre ved. Men det nye udspil vil og har allerede ændret meget, retorisk set. Det har rykket grænserne for, hvad man kan sige.

 

Men det er altså ikke retorik, ikke samtaler og indlæg som dem, jeg har skrevet flere tusinder af i tidens løb, der ændrer noget. Det, der ændrer noget, er derimod begivenheder. Migrantbølgen i 2015 er en sådan begivenhed, og den har rykket Socialdemokratiet i retning af et nyt, klarere syn på indvandringens konsekvenser og villighed til at tage midler i brug, der for bare få år siden forekom utænkelige.

 

Et tegn på, at vi har at gøre med begivenheder, er, at vi knytter billeder til dem. Som hundredvis af migranter, der vandrer op ad motorvejene. Eller som de styrtende tvillingetårne, en af de helt store begivenheder. Faktisk har der fundet tre store begivenheder sted i min levetid: Murens fald, terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammedkrisen.

 

Det er altså begivenheder, ikke ideer, der forandrer verden. Det betyder ikke, at ideer er ligegyldige, for det er de rette ideer, der afgør, om begivenheden får den betydning, den bør have. Der er f.eks. stor forskel på, om islamiske terrorangreb eller Muhammedkrisen tolkes som en reaktion på vestlig aggression eller diskrimination, en uanstændig tone osv. – eller tolkes som et vidnesbyrd om, at fjenden er trådt tilbage på scenen og har erkæret os krig.

 

Man kan sammenligne frembruddet af en begivenhed – for en begivenhed er altid noget, der bryder frem og ind i vores tilvante verden og gennembryder den – med et slør, der rives itu. En åbenbaring eller apokalypse, som man kalder det i det religiøse sprog. Bag sløret ser man den virkelige verden. Det kan være skræmmende, sjælerystende og kan forvandle dig, måske endda ødelægge dig. Derfor ser man i visse helligdomme, at det egentlige, væsentlige er gemt væk bar et forhæng, et slør, og kun særligt indviede har adgang til det allerinderste i templet eller kirken. Almindelige mennesker må leve i illusionen for at bevare fatningen.

 

Hvad så vi, da forhænget blev revet itu i 2001? For nogle vidner blev forhænget måske bare trukket til side et kort øjeblik, inden det igen blev trukket for, og de kunne slumre videre. Omfortolke virkeligheden. Men hvad så vi andre? Eller: Hvad så jeg selv, der fik mig til at forstå min egen konservative ånd? Jeg så netop verden, som den er, med al dens fjendskab, risici, usikkerhed, midlertidighed, forgængelighed. For også vores egen civilisation er skrøbelig, endelig, og en dag forsvinder den i tidens malstrøm.

 

Dette er, hvad jeg kalder den konservative indsigt, som jeg altså selv fik adgang til, eller som jeg blev klar over, at jeg allerede rummede som slumrende ide, da terrorangrebet i USA den 11. september 2001 brød ind i mit liv. Jeg så det i min lejlighed på direkte tv, da det skete. Det var et seismisk jærtegn. Alle kan jo huske, hvor de var, da det skete. Også dét er et tegn på, at vi står over for en autentisk begivenhed.

 

Tiden er elastisk, som Niall Ferguson har skrevet. Begivenheder fordeler sig som punkter på tidens elastik. I 90’erne var elastikket spændt helt ud: Der var langt mellem begivenhederne. Efter 2001 slappedes elastikket, og vi oplevede mange begivenheder inden for få år. Terror i New York, Madrid, London, Nice, Bataclan, Krudttønden og Utøya, vi fik Muhammedkrisen, overgreb på kvinder i Køln og på piger i Rotherham, migrantbølgen og flere andre begivenheder.

 

Mit indtryk er, at tidens elastik kan blive endnu mere slapt. Og nok også vil blive det.

 

234 kommentarer RSS

  1. Af j. haNsen

    -

    Berlingske Tidende 14.11.1999.

    Rederen og Besættelsen
    Våbenfabrikken Dansk Industri Syndikat var mere end villig til at handle med tyskerne under Anden Verdenskrig. Med skibsreder A.P. Møller som storaktionær solgte virksomheden våben til tyskerne i Danmark, den solgte våben til selve Tyskland, og den solgte våben til Tysklands allierede. Fortrolige undersøgelser efter krigen viste, at Dansk Industri Syndikat under besættelsen – stik mod den officielle forklaring – gik uden om regeringen for at tjene penge.
    af Olav Hergel, Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen

    Grav selv i kældermørkedet.

  2. Af Jens Hansen

    -

    Gert Hansen skriver, at Anders Lassen var mytterist.
    Så var de 6000 danske søfolk som arbejdede i allieret tjeneste måske mytterister?
    Der var jo også tilsvarende typer som mente, at frihedskæmperne var terrorister.

  3. Af Gert Hansen

    -

    Niels Larsen:

    Du må lide af erindringsforskydning. A.P. Møller sendte stående ordre til sine skibe om at de skulle søge neutral havn. M.a.o. hverken til britisk eller tysk havn. Se Ove Hornbys bog ‘Ved Rettidig Omhu’ og Chr. Tortzens ‘Krigssejlerne’ o.a. Dispositionen over rederiet skibe overgik samtidig til A.P.M.s fætter Isbrandtzen i New York, altså i det på den tid neutrale USA.

    Ø.K., derimod, bad sine skibe gå til allieret havn.

  4. Af Maria Due

    -

    Niels Peter Lemche.

    Tak for tipset om Frances Yates, som jeg aldrig har læst noget af. Men jeg ved godt, at der i renæssancen var intelligente mænd, der syslede med noget, det kunne være dødsens farligt at tale for højt om. Lorenzo de’ Medici havde en fætter, der samlede nogle af dem om sig, og de menes at have beskæftiget sig bl.a. med den jødiske kabbala. En af dem var faktisk Botticelli, men det har du så vel læst, der var en særdeles skarpsindig herre, og hvis malerværksted var samlingssted for mænd, der diskuterede politik. Han var glemt i mange år og blev genfundet i victoriatiden, som tillagde ham et noget sødladent image, som han ikke er tjent med. Det vil bestemt interessere mig at læse om elizabetanerne, og at Shakespeare skulle have interesseret sig for det okkulte, vidste jeg ikke, men der er jo meget, vi ikke ved om ham. Hamlets store monolog synes at være højaktuel, driver man med strømmen, eller orker man at gå imod den?

    Ulf Timmermann.
    Jeg synes også, at jeg har haft dansk landbokultur tæt på. Da alle mine bedsteforældre blev født på landet, havde jeg som barn en masse familie på gårde i Østjylland, som det var herligt at besøge. Jeg trivedes vældig god med den djærve og selvsikre tone, der især herskede i min farmors familie, og selv om mine forældre blev byboere kunne jysk dialekt dukke op i en kærlig version i familiesproget, så at lille blev til bette og dreng til knejt osv. Jeg har det i øvrigt ligesom dig, jeg er ikke noget politisk menneske, har aldrig været medlem af et parti, men jeg synes, at jeg har fået noget med fra den gamle danske landbokultur, som jeg ikke vil give slip på, skønt deres religion, ligger det tungt med. At sidde i kirken og synge med på salmerne kan alligevel være dejligt. 🙂

  5. Af niels peter lemche

    -

    NIELS LARSEN, men har du aldrig tænkt på, at de helte, vi helst husker, er dem, der faldt. Hvor mange husker egentlig de danskere, der fik Victoriakorset under den 1. Verdenskrig?

    Thomas Dinesen måske, men Jørgen Christian Jensen, nej vel. Var dog blevet australsk medborger i 1914, men var født i Løgstør.

  6. Af B. Mortensen

    -

    Hr. Larsen

    “Så er JENS HANSEN igen ude med notorisk løgn: “Da Danmark blev besat af Tyskland var Anders Lassen forhyret på et Maersk Skib.
    Han tilhørte den del af besætningen som, i modstrid med rederiets ordre, forlangte at man sejlede til en allieret havn.”
    Maersk gav faktisk ordre til at sejle til allieret havn – og hvis det ikke var muligt, så neutral havn, men fremfor alt ikke til en aksehavn.
    Samme reder betalte også af egen lomme for 5.000 maskinpistoler til den danske styrke i Sverige.”

    Tillad mig at tilføre, at han gav ordre til at gå i neutral havn, ikke allierede..
    Han støttede Højgaard gruppen der var tæt på at begå statskup..
    https://books.google.dk/books?id=br_Qhok5bo8C&pg=PT23&lpg=PT23&dq=M%C3%A6rsk+og+allierede+havn+1940&source=bl&ots=45MEzyvwi-&sig=tKJwA2NMgvDe-ah2SSYQJMY0BPs&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwi8tJjV9svZAhUDBywKHVC-BvMQ6AEIXDAI

  7. Af Gert Hansen

    -

    Jens Hansen:

    Find selv ud af hvad begrebet ‘mytterist’ dækker.

  8. Af Niels Larsen

    -

    GERT HANSEN – 1. MARTS 2018 21:05

    Du har ret. My bad.

  9. Af Flemming Lau

    -

    ØK og DFDS havde ingen forholds ordre til sine fartøjer da Danmark blev besat modsætning til Lauritz rederiet. AP Møller gav sin ordre 2 timer før besættelsen. Et sted står at via New York kontoret, så skulle de søge allieret havn. Et andet sted at de skulle søge neutral, tysk eller italiensk havn. Jf Anders Lassen er der vist ingen tvivl om sidstnævnte. AP Møller kom da også til at betale klækkeligt efter befrielsen!

    Omkring mytteri så gjaldt krigens love også i 1940. En soldat skal kun adlyde en lovlig tjenestelig ordre, så Lassen gjorde intet forkert, slet ikke set i relation til den senere forholds ordre, “Aldrig mere en 9 april!

    Det var landets politikkere og centraladministrationen med departements chef Hemmingsen i spidsen, der havde mistet det moralske kompas og optrådte som værnemagere. AP Møller var en central spiller og havde meget i klemme, men betyder det at man ikke skal stå fast i stormen…? 5000 maskinpistoler til den danske brigade i Sverige var et sølle aflad. Og brigaden var savnet af SOE efter den 29-81943.

    Der er nogen der påstår at det måske var meget godt at Anders Lassen ikke kom hjem igen. De eneste der kunne være glade for det, var de pinger der forrådte Danmark og det er ikke pudsigt at historien gentager sig den dag idag!

  10. Af R. H. Kristiansen

    -

    Botticelli er og har vist aldrig været glemt af nogen. Hans Venus’s fødsel, blandt andre værker, kan ses i Uffizierne i Firenze. Et fantastik temperamaleri. I Firenze kan man også se Brunelleschis dobbelte kuppel. Det er spændende at gå imellem de to skaller, dog lidt smalt, kan dog anbefales. Han var i øvrigt oprindelig gulsmed og urmager. Han arbejdede ligeledes med perspektivet, det gjorde også flere renaissancemalere og tyske Dürer (den yngre) også. Dürers far var guldsmed, som kom fra Ungarn og han fik med sin kone 18 børn og tre blev voksne, heraf Dürer den yngre. Han kan også ses i Uffiziere blandt andre steder. For alle de multikulturforskækkede kan det siges, at hele området omkring Firenze, Venedig, Ravenna, Norditalien og det østlige Italien er smækfyldt af en fantastisk kulturel blanding af Østen og Europa og meget andet.

  11. Af Ulf Timmermann

    -

    Støvring, vil gerne vende tilbage til det med dit “vestlige livssyn”, lyder næsten som du er på vej til at springe ud af skabet som “identitets-politiker”, ja det her med “identitetspolitik”, som ikke mindst feminismen har udviklet sig til. Og faktisk næsten fra dag ét meldte ud med, at den var. Og herfra er der jo ingen afstand til entydige “danske værdier” og “dansk menneskesyn”. Det hele er “holisme”, går op i en højere enhed uden indre modsætninger, paradokser, tidsepoker o.s.v. En ny totalitarisme, set med mine øjne. Ved selvfølgelig godt, at denne “Drang” i høj grad er drevet af indvandringen, som er blevet – debatten omkring den – altings “herskerring”, altings mål og med, men det vil jeg ikke overgive mig til. Og dermed heller ikke til vores egne dumheder og uforstand. Der er “en verden uden for den mur”, for nu at parafrasere lidt.

    Hører ikke til dem, der får stivkrampe af, at nogen mener, at Danmark er bærer en “Kristen Kultur” eller er et “Kristent Land”. Overhovedet ikke. Men, har selvfølgelig noget imod, at den Protestantisme, som jeg selv skylder en del, ophøjes fra religion til ideologi, som jeg mener skete, som noget gennemgående i al fald, da 500-året for Luther’s Opslag blev markeret forgangne år, bl.a. i form af det helt “store scoop”, hidkaldelsen af Francis Fukuyama, ham med “Historiens Afslutning og Det sidste Menneske”, som hovedvidne. Måtte stå helt af. På den anden side set, han kan ligeså lidt som du tage noget fra mig.

    Er der nogen afstand hos dig, Støvring, når du taler om “vestligt livssyn” og så “kristent livssyn”? Er der tale om “holisme” her, i dit univers? Den modsætningsløse, paradoksfri identitet, totalitarisme? Naturligvis vil du kunne tale og skrive din sag oppe fra dit fyrtårn, så højt, at du ingen berøring har med og ingen udsigt til menneskene “dybt nede”.

    Okay, Danmark er et protestantisk land, så “frei” for katolikker, de romerske af slagsen, at Danmark er landet med i procent færrest katolikker i verden, noget nær, færre i procent end i Kina, hvor jeg “politisk ukorrekt” bor, færre end i lande og områder tilhørende den kinesiske kulturkreds og i dens periferi, ja end i noget asiatisk land. Fortsat i procent. For ikke at sammenligne med de mange lande, der er underlagt “Monroe-doktrinen”.

    Måske, i modsætning til dig, holder jeg dog også af at trække på min livsefaring, og hvis et “vestligt livssyn” er entydigt er vel et “kristent” også? Og også trickle-down effekten af dette/disse “livssyn” ned til “det menige folk”, helt entydig altså. Men, det svarer ikke til min erfaring, husker Kristendommen/Protestantismen som yderst fragmenteret, da jeg var barn og ung i “lokalsamfundet”, vi havde det hele. De “jubelglade” Grundtvigianere, Indre Mission, Pinsemission, Jehovas Vidner – og flere endnu, som jeg enten har glemt, hvad hed, eller aldrig fandt ud af, hvad de bekendte sig som/tilhørte. Og, hvor de lidt mere alvorlige af dem mente, at dem, der ikke tilhørte egen retning eller bekendelse, havde misforforstået det hele og var dømt til “evig fortabelse”. Findes skam altsammen endnu, “derude” eller “nede”, alt efter behag.

    Men især nu om dage, i “Nutids Morgenrøde”, er der flere, både i og uden for de religiøse lejre, må dreje sig on ungefähr 6.000 ialt, der har fået påtrykt titlen “debattør” på deres “business card”, og som slås bravt indbyrdes om “danskernes sjæl”, om ikke andet end så for at beholde ét eget ben i rampelyset, deres “næringsvej”, så længe som muligt. Her i bladet eller hisset.

  12. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt lidt tekst om Anders Lassen. “The Danish officer was ordered to lead a raid that would give the impression that a major landing was being undertaken.” Altså et false flag. I øvrigt var WW2 eet stort fedt iscenesat false flag. Ikke just noget der – efter min mening – kvalificerer til en medalje !

  13. Af jEns hANSen

    -

    AF JAN PETERS EN – 2. MARTS 2018 7:33
    “I øvrigt lidt tekst om Anders Lassen. “The Danish officer was ordered to lead a raid that would give the impression that a major landing was being undertaken.” Altså et false flag.”

    Uha.
    Sådan bør gentlemen ikke opføre sig.
    Det var ufint at snyde tyskerne på den måde.
    Det var nok derfor, de skød Anders Lassen.

  14. Af niels peter lemche

    -

    Ak ja, Jan Petersen, er du sikker på, at du ikke selv bare er resultatet af en konspirationshypotese? Sidder du lukket inde bag døre og kommer aldrig ud, men får fastfood bragt til din dør? Diverse TV-serier gør sig lystige over din type, egentlig harmløse; men med hovedet skruet helt forkert på. Eller som min salige far plejede at sige: Med omvendt roterende fis under kasketten.

    Og så det med bare tilnærmelsesvis at holde dig til en blogs emne …. glem det!

    Det er faktisk synd for dig.

  15. Af Ulf Timmermann

    -

    Personfnidder igen, Lemche.

  16. Af Jan Petersen

    -

    De par krigsliderlige klaphatte her på bloggen der har læst alt om WW2, ville formentlig skide i bukserne af skræk – i samme øjeblik et live skud blev affyret. Ret patetisk 🙁

  17. Af Niels Larsen

    -

    NIELS PETER LEMCHE – 1. MARTS 2018 21:22

    Kun de helt outstanding helte huskes i generationer.

    Læs: dem, der tævede svensken! 🙂

  18. Af John Laursen

    -

    Èn stor begivenhed i den nyere Danmarkshistorie bør huskes – d. 29. August 1943.
    Under den forrige besættelse af Danmark 1940 – 45, fik den danske befolkning én 29 august 1943, hvor samarbejdspolitikken stoppede og erstattedes af kampen for Danmark, kampen for frihed, kampen for ret. Får den danske befolkning under den nuværende islamiske besættelse af Danmark, én 29 august? Forhåbentlig.

    Nej til islam i Danmark og til dens verdensomspændende krig ( jihad ) mod ikke-muslimer; muslimernes infiltration via bl.a. kædeimmigration og femte-kolonne aktiviteter i lande og kulturer hvor de ikke hører til men som de ønsker at erobre og besidde. Selvfølgelig vil de ikke integreres i bytte-objektet, for så opnår de jo ikke hvad de vil.
    Væk med kollaboratører og 5. kolonne-virksomhed!
    Danmark er for dyrebart, for værdifuldt til at blive kastet i grams til fjendtligsindede personer med onde hensigter, overladt til deres for godt befindende, uhørte provokationer, anarki og kaos – globalisering.

    En nation er ikke bare et spørgsmål om geografi, men summen af dens folks rødder, historie og kultur, love, fortjenester og opnåede resultater, levevis og traditioner, religion; dét som dens folk har skabt og er hengivne overfor og som er livskvalitet for den. En nation og dens kultur kan ikke overleve uden en beslutsom, handlekraftig vilje til at forsvare sig og uden den si som en landegrænse er.

  19. Af Gert Hansen

    -

    Flemming Lau:

    Hvis det at bemægtige sig et skib, med trussel om voldanvendelse om nødvendigt, for at føre skibet til et krigsførendes lands havn (Bahrain der var britisk kontrolleret), mod rederiets og kaptajnens ønske, ikke er mytteri, så ved jeg ikke hvad det er.

  20. Af niels peter lemche

    -

    Når v i søger rundt kan man også nævne oktoberkrigen, der brød ud 6 OKT 1973 og den første oliekrise. Vi bevægede os fra en utrolig højkonjunktur uden arbejdsløshed og direkte ned i et uføre, med enormt stigende energipriser, der drænede samfundet for midler.

    Virkelig en af de lejligheder, hvor man taler om et før og et efter, hvilket må være det vigtigste kriterium.

  21. Af Finn Bjerrehave

    -

    Jens Hansen, Anders Lassen led martyrdøden, nemlig fuld af Amfetamin prøvede Anders Lassen personligt at nedkæmpe 5 Yyske maskingeværstillinger, hvor det lykkedes med at nedkæmpe 2 stk. og martyrdøden i Italien blev en kendsgerning.
    Rettelse det var under englandskrigene 1801-1814 i 1807 Englænderne prøvede at brænde København af, og stjal vores gode flåde, men senere vores gode Bacon ven, men fakta, Englænderne har skadet Danmark mere end Tyskland.
    Historiens kedelige afsløringer. Finn Vig

  22. Af Niels Larsen

    -

    FINN BJERREHAVE

    Mon ikke tabet af hertugdømmerne overgår tabet af flåden, som alligevel var forældet 50 år senere?

  23. Af Niels Larsen

    -

    NIELS PETER LEMCHE – 2. MARTS 2018 11:56

    Helt enig. I ’72 kunne man sige jobbet op om formiddagen og finde et nyt om eftermiddagen.

    I ’74 skulle man være heldig at få et job.

  24. Af Flemming Lau

    -

    Gert Hansen.
    Har du fattet mindre end intet af lektien efter krigen..? Man kan ikke gemme sig bag en ulovlig given ordre. Hele retsopgøret handlede om udsagnet “Vi fulgte bare ordre!”
    Krigen havde allerede varet i 6 måneder, da Danmark blev besat og overtagelse af skibet, havde bare været kontrabande og konfiskation i de allieredes navn. Kaptajnen skulle være sejlet brittisk havn.

    Men hvis man har mistet sit moralske kompas som den tids teknokrater havde, så er det klart at man var åben for at give nazisterne yderligere skibstonnage. Intet under at vor tids største trussel, har fået lov til at udvikle sig til den situation vi har i bla Danmark idag…! Man skal kende træet på frugterne..! Matt 7:16.

  25. Af Finn Bjerrehave

    -

    Niels Larsen ,ok historien har mange faldgrubber, men folkestemningen vandt og 1920 blev slutspillet.
    Tak. Finn Vig

  26. Af Finn Bjerrehave

    -

    Prolog, Englandskrigene 1801-1814 . gjorde at vi tabte Norge som havde været under Dansk konge siden 1397.
    Historien som aldrig slutter. EU vores sikre havn. Finn Vig

  27. Af Gert Hansen

    -

    Flemming Lau:

    Jeg har prøvet, uden held åbenbart, at forklare dig ovenfor hvad der var lovligt og hvad ikke.

    Du insisterer på at udlægge loven som du synes den skal udlægges, d.v.s. i eftertidens ulidelig klare lys og i sejerherrenes, og det er jo altid de sidstnævnte der ’skriver loven’. Derfor kaldte højesteretssagfører Henriques Danmark for ‘et juridisk galehus’ ved retsopgøret.

    Hvis tyskerne havde vundet krigen, var Lassen og de øvrige mytterister blevet dømt, og formentlig henrettet, som landsforræddere. Da tyskerne som bekendt tabte krigen, er de derimod helte. Dine efterrationaliseringer giver jeg ikke meget for.

  28. Af Jens Hansen

    -

    AF GERT HANS EN – 2. MARTS 2018 13:49
    “Hvis tyskerne havde vundet krigen, var Lassen og de øvrige mytterister blevet dømt, og formentlig henrettet, som landsforræddere. Da tyskerne som bekendt tabte krigen, er de derimod helte.”

    Som mange af frihedskæmperne blev henrettet? Frihedskæmperne kendte risikoen.
    Ca. tyve procent af de søfolk som sejlede under allieret tjeneste omkom.
    Det som Anders Lassen og andre søfolk som var forhyret i danske skibe forholdte sig til, det var at Danmark var blevet besat af Tyskland.
    Ingen er mytterist, fordi de ikke ønsker at arbejde for en besættelsesmagt.
    Derfor var den eneste mulighed at søge til en allieret havn.
    Søfolkene efterrationaliserede ikke.

  29. Af niels peter lemche

    -

    GERT HANSEN, nu havde det ikke været så let for tyskerne at henrette Anders Lassen. Han var jo allerede død. Oprigtig talt tror jeg ikke, han spekulerede så meget derpå. Hans opgave var jo at være med til at forhindre, at tyskerne vandt.

    Det har intet med efterrationaliseringer at gøre. Der var faktisk mennesker, der som Churchill forstod, at nazismen repræsenterede det ultimative onde. Og hv is man skulle have været i tvivl i 1940, så var tvivlen viftet til side i 1945.

    Og Jens Hansen argument er fuldstændig korrekt, om end det blev lidt forpludret under samarbejdspolitikken.

    Og med hensyn til “juridisk galehus”, så læs lige Ditlev Tamms disputats omretsopgøret. Galehuset opstod, fordi de radikale m.fl. havde afskaffet dødsstraffen inden krigen, lige som i dag. Det betyder, at hvis noget lignende sker, skal galehuset igang igen.

  30. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos Yom Kippur War i 1973, her et interessant link til eventuel interesserede:

    Enigma: The anatomy of Israel’s intelligence failure almost 45 years ago
    https://www.brookings.edu/research/enigma-the-anatomy-of-israels-intelligence-failure-almost-45-years-ago/

  31. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Hvorfor bruge tid på at beskæftige sig med ældgamle ligegyldige krige, som alle kun har mere eller mindre forvrængede opfattelser af afhængig af, hvem man synes at skulle holde med, og hvilke historiske værker, man har læst. Ingen kender i dag sandheden. Vi står midt i indledningen til nye krige. Lad os koncentrere os om dem. Historien kan ikke bruges til noget.

    USA opruster, Rusland opruster, Nato opruster, Kina opruster og minsandten om ikke også Danmark opruster. Vi vil være ligesom de andre. At vi er lidt til grin, spiller åbenbart ingen rolle. Hvorfor gør vi det? Kan vi bare ikke lade være? Det er åbenbart ikke tilfældet. Der er ellers nok at tage fat på, når det gælder nutiden og især fremtiden.

    Vi har en fremtid – det må vi have. Eller er det der, man svælger i fortiden – fordi vi ikke tror på en fremtid. Er den for uhyggelig?

  32. Af Gert Hansen

    -

    Jens Hansen:

    Der var intet der forhindrede de 16 i at blive landsat i Bahrain, og melde sig til britisk krigstjeneste. Men de ville kapre en fremmeds aktiv (rederiet A.P. Møllers), tankeren, som de ville have med. Det er pirateri.

    Men OK, hvis man mener at alt er tilladt og at det er op til enhver at gøre som det passer vedkommende efter dets personlige udlægninger af lov og ret i en krigslignende situation ), så har du og Lau ret. På det tidspunkt var Danmark ikke i krig men neutral, om end det 9.4.40 blev besat af een af kombatanterne. Da den anden part senere vandt, kom det således til at bestemme eftertidens dom.

    Det synes jeg afgjort var godt, men det var ikke det der affødte denne diskussion, og det er en helt anden sag.

    Jeg har den største respekt for de danske søfolk der sejlede i allieret krigstjeneste, og mener at de og deres indsats er blevet skammeligt undervurderet og negligeret af det danske officielle og uofficielle samfund. Specielt i forhold til de såkaldte frihedskæmpere der myldrede frem overalt den 5.5.45. (Det betyder ikke, at der ikke var nogle landkrabber der fortjener al ære og respekt for deres indsats under Besættelsen). Jeg vil påstå at sømændenes indsats og faremomenter var betydelig større end langt de fleste frihedskæmpere. Det skyldes måske at om end Danmark er en søfartsnation med stolte traditioner, er langt hovedparten af befolkningenr totalt uvidende og uinteresserede i søfart. Det er også en anden sag.

  33. Af Frank Wulff

    -

    Det behøver ikke at være store begivenheder der ændre verdenen.

    F.eks. er der noget der tyder på at en ny høj told på importerede produkter i USA medfører at man i EU m.fl. laver tilsvarende høj told på produkter fra USA.
    Og at det på sigt kan medføre handelskrig,

  34. Af Gert Hansen

    -

    Jørgen Villy Madsen:

    At kalde 2. Verdenskrig for en ‘ligegyldig krig’ er nok at strække den lidt.

    At man nu forbereder en ny krig, og gør hvad man kan for at forberede befolkningerne på den, så de til sidste tror at det ikke kan være anderledes, har du da ret i. Som jeg tidligere har givet udtryk for, skyldes det uden tvivl de militærindustrielle komplekser, kombineret med almindelig menneskelig dårskab, som den altid har været.

    Jeg så at en vis herre havde været ude og sige, at jordens befolkning burde være omkring 2,5 mia. (Og ikke de 11,2 mia. vi er på vej til i dette århundrede iflg. FN medium prospects). Efter det er en udtynding påkrævet. Og skal såmænd nok komme under een eller anden form. Krig, epidemi eller noget helt tredie. Nogle mener, at krige om vand, er uundgåelige, og visse steder så småt allerede er igang. Ellers skal der nok være nogen, der kan finde på andre undskyldninger.

    Bortset fra det, så har man altid diskuteret historie, og det betyder ikke, at man ikke kan have tanker om fremtiden. Også de ‘uhyggelige’.

Kommentarer er lukket.