Sneens fygende vintervise

Af Kasper Støvring 71

 

 

Så faldt sneen endelig. Den nåede lige at falde, inden det blev forår. Og nu ligger den der, som et minde om vinteren, som den bør være. Det kalder på en besyngelse.

 

Vi kender sneen i stigende og faldende intensitet – som fygesne, bygesne, frostsne og tøsne. At sneen har mange former bør ikke undre, da vores land er et grænseland mellem frost og tø. Det har formet et ambivalent sindelag i det danske folk. Men det er sjældent, at der er snestorm i Danmark. Når der så endelig er!

 

Som med andre naturfænomener lærer vi et og andet af sneen. Men hvad?

 

Der er intet, der kan falde så blidt og tyst som sneen. Det skulle da lige netop være intet. Altså døden. Jeg tænker på det, når jeg ser den nyfaldne pulversne, der ligger så fint over det bølgende landskab som et nystrøget liglagen, der er lagt nænsomt over den dødes krop. Eller når jeg går ture på søens bundfrosne isgulv, der kan være dækket af et tykt, blåligt snetæppe og ligne en ørken af sne under de tunge, lavtliggende skyer.

 

Det er den hvilende natur, ånden, der endnu ikke er vågnet, romantikerne forestillede sig i det sneklædte landskab. Som på et maleri af det sovende vinterlandskab af J. C. Dahl med danske motiver, oldtidens gådefulde stendysser og de spredte, enligt beliggende bondehuse i det sydsjællandske landskab.

 

I en skyfri nat med snedække, når luften kommer til os fra det sibiriske fastland, kan kulden være så hård, at den føles levende. Den bider, suger og drikker, hvis man er så uheldig at få sneen på huden, og den kan svitse og slibe og ætse og skolde. Frosten slår ihjel, den udpiner, fortærer og lægger sig som mos på sit bytte. ”Fald aldrig i søvn i snedriverne!”, som min mor formanede, når jeg skulle hjem fra en våd bytur.

 

Jeg lærte at frygte sneen i mine unge år, den tid, hvor man kommer til skelsår og alder og for første gang gør sig sine livsvigtige erfaringer. Jeg havde netop fået kørekort og skulle nu tilbagelægge en længere strækning fra Randers til mit hjem. Jeg var nær aldrig nået frem i snestormen. Det begyndte med lav snefygning over vejene. Men efter få kilometer var jeg omgivet af den store, stejlende hvide tomhed. Det var som med jesuiternes ord: ”Praerit figura hujus mundi”. Denne verdens former forsvandt.

 

Snetykningen udgjorde et vildtvoksende vintervildnis, som truede med at tage mig. Jeg så, bogstavelig talt, ind i et stort, hvirvlende intet.

 

Det var skræmmende. Men det mærkelige er, at der også var noget befriende i denne tilstand uden de velkendte pejlemærker, som altid lagde fantasien i lænker, det formynderi, jeg altid skulle adlyde. Jeg forbinder denne vinterlige erindring med min første opdagelse af, at jeg skulle dø.

 

Det bedste sted at opleve det blide og tyste snefald er ikke for ingenting på en kirkegård. Du ånder den klare frostluft, mens du vandrer i gravenes by, indhyllet i et åndeagtigt blegt skær, som når haloen en kold vinterdag står med sin runde ring om solen. En glorie af stråler og krystaller. Her i de dødes have hersker et isnende dødstille. Det eneste, du hører, er den frostfine sne, der knirker, når du går. Og når solen stråler lavt mellem gravene, ser du, at sneen er ren og kysk og lyser som et perletæppe over kirkegården.

 

Sent på dagen er det selve sneen, der synger mig til ro med sin fygende vintervise. Så vil jeg glide ned i søvnen og forsvinde ind i det sidste mørke.

 

Friedrich: Vinterlandskab med kirke 1811. Den vandrende har smidt krykkerne og sidder med ryggen mod klippestenen og front mod grantræet, det kristne symbol, imens den gotiske katedral tårner sig op af tågen.

71 kommentarer RSS

  1. Af Niels Juul Hansen

    -

    Smuk vintervise, Kasper Støvring! Det kan du bare.

    Trumps ‘vintervise’ efter sne og bidende kulde:

    “- Måske kunne vi godt bruge lidt god, gammeldags global opvarmning, som vores land – og ingen andre lande – var på vej til at betale billioner for at beskytte os imod. Tag godt med tøj på!”

    Han har flere gange kaldt klimaforandringer et kinesisk fupnummer.

  2. Af niels peter lemche

    -

    Altså Kaspar, det er en rigtig københavnerblog.

    Det er overhovedet ikke poetisk, når sneen er væltet ned heroppe hele formiddagen og en lastbil lige er kørty fast lige uden for gården, med en traktor kaldet til hjælp, og man selv skal afsted til København i morgen tidligt til et vigtigt ,møde.

    Det er som Emir Feisals bemærkning til Lawrence i Lawrence of Arabia, da han taler om en af de der englændere, der elsker ørkenen.Vi arabere elsker ikke ørkenen, vi er bare nødt til at leve i den.

  3. Af Kasper Støvring

    -

    Niels, hov, hov, jeg bor altså på landet. Og nu skal jeg en tur i skoven under den dalende sne!

  4. Af niels peter lemche

    -

    OK, Kaspar, jeg bor i 200 meters højde øvert på Linderødsåsen: Der er intet mellem os og Rusland, så vi får det hele i hovedet. Og at gå i skoven (30 meter fra gadedøren), det er umuligt. Sneen går til livet.

    Men nyd turen.

  5. Af Niels Larsen

    -

    Som man køber, Lemche, så ligger man! 🙂

  6. Af Finn Bjerrehave

    -

    Lemche kom til Odsherred , kun små snefnug, men bidende koldt, og PSO skatten gløder i skat, og regeringen får penge i kassen, og det vrøvl med PSO skatten er væk er først i 2022, og vi bliver altid snydt.
    I sne står kun skat i skjul. nemlig vores spurve har rovfuglene forlængst ædt. Finn Vig

  7. Af Flemming Lau

    -

    Hvis man ikke partout skal ud, så bliv hjemme i varmen. På den anden side, er der noget der er mere skønt end at have været ude i kulden, og så komme ind og nyde en Irish coffee foran pejsen ?

  8. Af Jens Hansen

    -

    Er lige kommet hjem fra en tur ude i naturen.
    En dykker tur i Svendborg Sund.
    I våddragt.

  9. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Flemmeng Lau

    “er der noget der er mere skønt end at have været ude i kulden, og så komme ind og nyde en Irish coffee foran pejsen ?”

    Ja.

    En dobbelt Irish coffee!

  10. Af Jens Hansen

    -

    AF NIELS JUUL HANS EN – 2. MARTS 2018 13:49

    Eller en Riga balsam.

  11. Af Allan Hansen

    -

    ” Nu falmer skoven trist om land og fuglestemmer daler,,,,,,,,,,
    Suppe poesi!
    Ak ja, det er blevet suppe tid, så i dag vil jeg lave min
    berømte Thaisuppe med kokosmælk og kyllingbryst
    finthakket rød & hvidløg, ingefær, paprika, kanel,Gurkemeje
    citrongræs, spids kommen og cayennepeber.
    Bør serveres med et godt glas rødvin, isvand og poesi.
    Evt. et lille drys kærlighed.

  12. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    En sen aften stod jeg nede i byen – ikke en bil, og sneen dalede lige så stille – alt var hvidt, vejbanen, cykelstierne. Og – ikke et øje. Så smukt – såvel som sneen, der lå på fortovet var sprød og glitrende som diamanter. Himmelsk – må jeg sige, så pragtfuldt, indtil en fejemaskine kom til cykelstien lige overfor, så sort asfalt lige dér. Hvad skulle det nu til for.

    Jeg har dog aldrig sammenlignet snedækket over markerne og med gårdene milevidt fra hinanden også som et – var det liglagen på jorden, Støvring skrev. Det var dog noget dystert, så det fortrænger jeg straks igen da – men god tur/e fortsat i sneen og naturen nu. 🙂

    Ikke rigtig sne endnu i det nord-sjællandske – men kulden savner vi skam ikke. Men egtl skønt, fordi himlen kan være så blå som en forårsdag, så bilder jeg mig lidt det ind og tænker på April md og 10 C på plusskalaen i stedet for, i hv f forleden da jeg skulle i byen og ventede på bussen, og solen skinnede så smukt i lidt nær stiv kuling.

    I går lagde jeg lidt ud til fuglene – ikke én eneste i sigte, og i morges var brødet ikke væk – men vandet i fuglebadekarret var frosset til igen, så .. hvor er fuglene, selv de store af dem ??? Pist væk – og for nogle dage siden, før kulden, så hørte jeg ellers skovduerne så dejligt igen.

    Og – det var før sneen og kulden nu og til LEMCHE:

    Hvor koldt har i det nu eller har haft det i kuldegrader og vindstyrke ???

    Støvring – du må da selv have lidt billeder fra din egn nu af alt det, du ser nu .. 🙂 ?

  13. Af Maria Due

    -

    Riga Balsam?

    Måske har jeg fortalt den før, men min historie passer så godt til den unge Støvrings farlige kørsel i snestormen, ganske alene i elementernes rasen, så I må hoppe den over, hvis I har læst den før.

    .Det var i påsken og på fjeldet. Gamle venner mødtes i en hytte, og der blev drukket tæt. Til sidst kom det hjemmebrændte frem. Min mand holdt sig tilbage, han havde som altid givet sig selv en insulinindsprøjtning om morgenen og vidste, hvad han kunne tåle af mad og drikke afstemt efter mængden af insulin. Dum mandfolkesnak, og han blev overtalt til at smage den hjemmebrændte og mere til, men det så ud til at gå godt, uden at han havde tabt for meget ansigt.

    Vi var de eneste, der ikke boede i hytten, og da vi skulle hjem, gik det også først godt, nedad over et skrånende landskab, en brat li. Min nordmand strøg af sted i fin stil med mig på slæb som hende danskeren, der ikke havde samme skielegance. Så kom vi ud på skarre, et islag og gik pludselig begge på hovedet i sneen, der var omkring tre meter dyb. Jeg mærkede, hvordan mine ski sad fast i pigtråden på et hegn langt under overfladen, og der var ikke andet at gøre end at forsøge at få dem af. Det krævede et større gravearbejde. for at råbe på hjælp var omsonst, der var ingen i nærheden, og nordmanden så lykkelig ud og meddelte, at nu ville han sove.

    Det var en vidunderlig stjernenat, og jeg var nødt til at slå ham, mens jeg også fik gravet hans ben fri og løsnet skiene. Spørg mig ikke, hvordan vi kom det sidste stykke ned til vores egen hytte, jeg har så at sige ingen erindring om det, men det var noget med at kure og trække, synke dybt ned, mave sig op igen og holde min mand vågen. “Slår du mig”!, jamrede han forbløffet.

    Den tur tog lang tid, og jeg havde endnu ikke fået varmen, da gemalen frisk som en havørn, eller måske bare en god skuespiller, vågnede, tændte op i komfuret, forsvandt ud i sneen, fandt skiene og stegte bacon til vores spejlæg. Vi talte aldrig om, hvad der sket, og sønnike, der var meget lille blev ikke forældreløs.

    Den nat var der også en mærkelig kontrast mellem det, der foregik, og den store skønhed på himlen og fjeldet.

  14. Af niels peter lemche

    -

    BIRGIT HVIID LAJER, 10 til 15 grader + vinden, dvs. det føltes som mellem 20 og 25 minusgrader.

  15. Af Flemming Lau

    -

    Maria Due.
    Med alt det du har oplevet, og sluppet godt fra må man kalde dig for en rigtig “Tomboy.”

    For mit eget vedkommende, har det i mange år været slut med at friste Herren. Normalt har en kat 9 liv. Jeg har opbrugt det dobbelte og går nu med livrem, sele og “krykke”.Men som ung har jeg oplevet Norge ved vintertiden. Pragtfuld blå himmel om dagen og kraftig stjernehimmel ved nat. Efter en dag på ski skulle ned i poolen på hotellet. Efter en tur i sauna åbnede vi glasskydedøren og skulle ud og ligge os i sneen. 3 skridt til højre var der en stor dyne af sne som ville ligge mig i. Problemet var bare at sneen dækkede over en 2 m dyb klippe spalte som jeg gled ned i. Uhav det var koldt i bar røv… Fra da af nød jeg den sikre kolde bruser.

  16. Af Jens Hansen

    -

    AF MARIA DUE – 2. MARTS 2018 15:08
    “Riga Balsam?”

    Riga Balsam er sandelig ikke hjemmebrændt.
    Firmaet som fremstiller denne ædle drik har eksisteret siden 1772. Hvis jeg ikke husker helt forkert.
    I henhold til Museumslederen på Marstal Søfartsmuseum, så kan man med fordel nyde denne drik, hvis man lider af tømmermænd, dårlig ryg, ondt i knæet, gigt eller kærestesorg.
    Alle skavanker forsvinder som dug for solen.

  17. Af Else Marie Arevad

    -

    Der er ingenting i verden så stille som sne,
    når den sagte gennem luften daler,
    dæmper dine skridt,
    tysser, tysser blidt
    på de stemmer, som for højlydt taler.

    Der er ingenting i verden af en renhed som sne,
    svanedun fra himlens hvide vinger.
    På din hånd et fnug
    er som tåredug.
    Hvide tanker tyst i dans sig svinger.

    Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.
    Tys, du lytter, til det tavse klinger.
    O, så fin en klang,
    sølverklokkesang
    inderst inde i dit hjerte ringer.

  18. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Jens Hansen

    Ja, Riga Balsam er den vigtigste drik i skipperbyen Marstal. Har fået den tilbudt hver eneste gang ved mine utallige besøg i byen.

  19. Af Maria Due

    -

    Så lærte vi noget om Riga Balsam og dens fortræffeligheder. 🙂

    Nej, Lau, slet ikke en tomboy og ville gerne have undværet mange af mine oplevelser.

  20. Af Jens Hansen

    -

    AF MARIA DUE – 2. MARTS 2018 19:23
    “Så lærte vi noget om Riga Balsam og dens fortræffeligheder. ”

    Hvis Marie Due er mere til det hjemmebrændte og fuselfyldte, så er der vel også dem som kan belære hende om fortræffelighederne ved dette.

  21. Af Maria Due

    -

    Hør nu her, Jens Hansen, kvinder får ikke tilbudt hjemmebrændt af nordmænd på fjeldet. Vi forventes at slæbe mændene til køjs. 🙂

  22. Af Jens Hansen

    -

    Kære Kasper Støvring.

    Jeg kan ikke helt blive klog på din debat politik.
    Nogle gange sletter du uskyldige indlæg.
    Nu er et indlæg indsat fire gange.

  23. Af Flemming Lau

    -

    Maria Due.
    Negative oplevelser som man absolut kunne have været foruden…? Ja især når man er nær ved at himmle pga smerte og udmattelse. Idag er jeg skunte så kålhøgen at jeg tror at jeg kan klare alting selv endsige skal. Jeg har min “krykke” lad komme hvad der vil!

  24. Af R.H. Kristiansen

    -

    Jeg husker en vinter hvor fjorden frøs til. Isen var meget tyk. En trawler var strandet et stykke ude på fjorden. Nu kunne vi børn gå hele vejen ud til dette rustne skib og spændende var det at gå på opdagelse i det forladte skib. Nogle dage senere kom tøvejret, som skabte tusindvis af flydende isplader på fjorden. Ispladerne udgjorde en fantastisk legeplads og vi fandt på at løbe rundt fra isplade til isplade langt ud på fjorden. Det er en af de sjoveste dage, jeg kan huske fra min barndom. Det vi foretog os var selvfølgelig ganske farligt, men det tænkte vi ikke på, før en af de store drenge faldt i vandet mellem to isflager helt ud ved skibet. Hans mor kom fra Tisted, en fantastisk sød kvinde, der havde en isbutik i byen. Jeg husker hendes gammeldags is med kokos og flødeskum. Det var nyt for os at spise is med flødeskum. Tilbage til den store dreng, han var en stærk knægt og blev selvfølgelig hjulpet op af det iskolde vand af os andre, op på en isflage igen og vi stoppede legen, så forstandige som vi var.

  25. Af Erik Carlsen

    -

    Jeg har været Malaga. Det var et chok at komme hjem til kulden. Nu vil jeg finde ud af om jeg skal bo i Spanien eller i Grækenland, på Hydra ligesom Leonard Cohen Men jeg kan nok ikke købe et hus dernede for 1000 US$ ligesom Leonard var heldig at kunne gøre. Oven i købet for lånte penge. Heldige Leonard.
    EC

  26. Af Martin Jørgensen

    -

    Nu hvor kyndelmisse i år har slået sin knude overmåde hvas og hård.
    Er det værd at erindre sig teksten i St St Blichers ” Det er hvidt herude” der også rummer længslen efter at vinteren slipper sit tag og løsner den bundne jord.

  27. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Erik Carlsen

    Hvis du vælger Hydra, kan du sælge bilen. 🙂

  28. Af Jesper Lund

    -

    Jeg har to dage i træk løbet en morgentur i en snedækket Frederiksberg Have. Parkens stier bliver heldigvis ikke ryddet for sne, så parken fremstår som et naturligt snelandskab. Mine løbeture i parken året rundt giver en nuanceret indtryk af årstidernes skiften. I morgen vil løbeturen foregå i et MTB-spor i Lille Hareskov. Her er omgivelserne så lidt mere naturlig natur.

  29. Af Niels Juul Hansen

    -

    Mine daglige ture er rundt om Lyngby Sø eller Bagsværd Sø – eller begge. Skønt at se de skiftende årstider – nu alt dækket i sne.

  30. Af Bo Eriksen

    -

    Når det er så koldt som nu damper det når min hund og jeg lægger en dej udenfor i det gode vejr.
    Det er skønt er det, super skønt.

  31. Af Gert Hansen

    -

    Erik Carlsen:

    ‘ Det var et chok at komme hjem til kulden.’

    Kalder du det her kulde? Jeg fløj engang fra Bangkok i 30 graders varme, og landede kl. 0500 i Kastrup i minus 20 grader. M.a.o. en temperaturforskel på 50 grader på 12 timer. Og jeg var selvfølgelig i tyndt ’sommertøj’, efter godt tre ugers rejse i troperne, og jeg havde endnu tre-fire timers rejse fra Kastrup i kulden foran mig.

    Utroligt i øvrigt at se, hvordan en smule sne og tre-fire graders kulde kan få nogle til at flippe helt ud, som om der er tale om en naturkatastrofe. Men det er måske yngre mennesker?

  32. Af Glenn Madsen

    -

    I love snow, and all the forms
    Of the radiant frost;
    I love waves, and winds, and storms,
    Every thing almost
    Which is Nature’s, and may be
    Untainted by man’s misery.

    Fra ‘Rarely, rarely comest thou’ af Shelley.
    Jeg dropper oversættelsen.
    Interesserede kan læse hele digtet her:
    http://www.bartleby.com/333/692.html

  33. Af Maria Due

    -

    Dejligt, dejligt digt af Shelley, som jeg har holdt af i mange år.

    På dansk synes jeg, at Martin A. Hansen har beskrevet det danske vintervejr på kærligste vis, og i hans kristne myte “Agerhønen” kan man sige, at en snestorm ligefrem spiller en hovedrolle.

    Danmark har et godt klima, det er bare et spørgsmål om at klæde sig på efter vejret og sætte pris på variationerne.

  34. Af Martin Juvenale

    -

    After the next liberation of Denmark from i…., (modified Will. S.):

    Now is the winter of our discontent
    Made glorious summer by this sun of liberty;
    And all the crowds that lour’d upon our land
    In the deep bosom of contempt buried.
    Now are our brows bound with victorious wreaths;
    Our bruised arms hung up for monuments;
    Our stern alarums changed to merry meetings,
    Our dreadful marches to delightful measures.
    Grim-visaged war hath smooth’d his wrinkled front;

  35. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Peter Lemche

    Tak for svar – men som barn var jeg 3 gange i Norge sammen med andre, lidt ældre unge mennesker og 2 lærere, der egenhændigt havde annonceret med disse ture. Det havde mine forældre så set, så i første omgange blev jeg sendt af sted med en 3-4 år ældre kammerat, der dengang boede under os.

    Vi fik da fortalt, at det var 20 C minus – men kun føltes som 10 C minus. Ganske rigtigt. Og – det omvendte af nu her i DK og altså hos dig i Sverige.

    Jeg mener at vide, at det er, når luften er tør, at dette ‘omvendte’ indfinder sig, så der må være godt fugtigt i luften hos dig – eller er jeg helt galt på den ?

    Samme kammerat, der var en høj fyr, byggede en meget stor snehule til os, som vi faktisk kunne komme fint ind i – i hvf hans lillebror og jeg. Herligt – at det var moderne dengang.

  36. Af Finn Bjerrehave

    -

    Tak for fygesne og isnende kulde fra min Berlingske siden 1953.
    En kold tid. Finn Vig

  37. Af jeNS hanSEn

    -

    AF BIRGIT HVIID LAJER – 3. MARTS 2018 15:42

    Det er korrekt, at kulde føles langt mere ubehageligt, hvis luftfugtigheden er høj.
    Men i vores nordlige områder falder luftfugtigheden normalt, når temperaturen falder.
    I subtropiske områder kan man godt blive udsat for minus grader og samtidig en høj luftfugtighed.
    Det føles ubehageligt.

  38. Af jeNS haNsen

    -

    AF BIRGIT HVIID LAJER – 3. MARTS 2018 15:42

    Hvis man kigger på Molliers diagram for vanddamp.
    Så turde spørgsmålet være afklaret.

  39. Af Per Torbensen

    -

    Smuk naturbeskrivelse Kasper af vinteren,den skal opleves i sit fulde drag og nydes ligesom de 4 årstider som musik og litteratur har bidraget med i flere hundrede år.
    Sisimiut med minus 25 grader var som en sommerdag , modsat København idag med blot 5 minusgrader, fugtig indtil marv og ben-fugtig frost kontra tør frost.
    Det hvide landskab er måske svært,at forholde sig til ,Freud og andre havde Deres definitioner
    på dette fænomen og dette kan ikke udelukkes helt.
    Herge forfatteren til tegneserien Tin Tin ,fortæller at Tin Tin i Tibet blev tegnet og udviklet i hans mest forfærdelige periode i Hans livs tristesse .(sne).

    Men så kom den næste i serien- foråret-Castafiores juveler ,den bedste humoristisk set, han

    blev hjemme på Møllenborg og tog kampen op.

  40. Af Ib Kyv

    -

    Visse-vasse, unge mand. Alt dette digt-halløj har gjort dig overfølsom og introvert, og dét har du åbenbart ikke kun godt af:

    Tre dage med en smule puddersne, og så begynder du at jamre, som en gammel, livstræt mand, og tænke på evige vinter…

    Men der har jo næsten ikke været nogen vinter i år; i år har vi haft den varmeste dag, der nogen sidnde er målt i januar, og der er plusgrader på Nordpolen.

    Du har tydeligvis brug for, at komme ud i sneen og bruge din krop. Grib moutainbiken, og kør en lang tur i vinterskoven, så er du i godt humør igen.

  41. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jens Hansen – tak for oplysningen – det må så blive en anden dag, og jeg ser det smukke billede, Støvring giver os i sin artikel her, også bruges på denne side om Molliers diagram om luftfugtighed.

  42. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    I øvrigt:

    Rart med ligefrem pusterum på Støvrings blog med hans digteriske kunnen. 🙂

  43. Af jeNS haNsen

    -

    AF BIRGIT HVIID LAJER – 4. MARTS 2018 9:04
    “Rart med ligefrem pusterum på Støvrings blog med hans digteriske kunnen.”

    Helt enig.
    Fremmedfjentligheden og højreekstremismen bliver rigeligt omhandlet på mange andre blogs.

  44. Af R.H. Kristiansen

    -

    Vinteren er dunkel i Danmark. Regnen dominerer vinteren. På landet varierer farverne fra mørkebrun til lysebrun. Byens farver varierer lidt på de pudsede og malede bygninger, ellers dominereres farveskalaen af røde og gule mursten sodede til, asfalten og nogle steder af brolagte gader. På landet har vi skovens graner og fyretræer i mørkegrønne farver. Og så har vi det, der lyser op i vores sind, himmelen og havet i alle variationer fra blå, grå, grøn til sort. Når sneen daler ned, iklædes landet en smuk hvid dragt. Sneen lyser sindet op og dækker alt det, der ikke er smukt. Træerne bliver iført glitrende kjoler og i byen bliver tagene hvide og lyset, som vi savner kommer lidt igen og skumringen bliver lysere. Sneen er en kortvarig fornøjelse i byerne, for nu dominerer de grå og de brune farver igen. Nu er det kun kulden, der gør forskel og ind imellem den blå himmel.

  45. Af R.H. Kristiansen

    -

    Rettelse
    fyrretræer

  46. Af Martin Juvenale

    -

    Winter lament, (modified Will.S.):

    To be, or not to be, free of islam, that is the question:
    Whether ‘tis nobler in the mind to suffer
    The slings and arrows of outrageous occupation,
    Or to take arms against a sea of mullahs
    And by opposing end them. To die—to sleep,
    No more; and by a sleep to say we end
    The heart-ache and the thousand jihadist shocks
    That Danes are heir to: ‘tis a consummation
    Devoutly to be wish’d. To die, to sleep;
    To sleep, perchance to dream of liberty—ay, there’s the rub:
    For in that sleep of death what dreams may come,
    When we have shuffled off this mortal coil,
    Must give us pause—there’s the respect
    That makes calamity of so long occupation.
    For who would bear the whips and scorns of sharia,
    Th’mullah’s wrong, the proud imam’s contumely,
    The pangs of dispriz’d multi-culti, the law’s delay,
    The insolence of mosqual clerics, and the spurns
    That patient merit of th’unworthy takes,
    When he himself might his quietus make
    With a bare bodkin?

  47. Af Flemming Lau

    -

    Sådan en kold raptus, som vi er ude for nu havde vi også i 1980, 85 og 93. Men omkring den 15 marts kommer der et brag af et forår, hvis vi skal give os af med at spå. Til gengæld var der ingen rigtige somre de år. Men pyt, de var ikke så dårlige som sidste sommer.

  48. Af Martin Jørgensen

    -

    Vi fejrer forårets kommen, sang de små erantis og hvirvlede rundt på de grønne skøjter . Rundt og rundt, så de grønne blade stod som vifter om ørene på dem

    Der er ingen grund til at varme bænken, når foråret byder op til dans.

  49. Af Maria Due

    -

    ::-) Martin blev inspireret af diskussionen i Støvrings foregående tekst.

    En anelse mindre trist skrev ungersvenden Sophus Claussen i 1887 om årstiderne i et mindre forgiftet miljø end Shakespeares, hvor en guldalder var ved at rinde ud ved “Hamlets” tilblivelse ca. 1601, og religionskrigen lurede lige om hjørnet.

    “Døgndrømme

    Hvad blev der tilbage, som Tiden randt,
    som Luftslot-Buerne sprængtes og svandt?

    Nu er det Vaar, mod det straalende blaa
    gyldengrønt Træerne knoppede staa.

    Lidt Hede, og nu hænger bladene dødt;
    snart skal de spragles med Efteraarsrødt.

    — Sommer og Vinter, Høst og Vaar!
    Kan Lykken fængsles — se Tiden gaar …?

    Hav, kun Hav, uden dvælende Trøst;
    Døgndrømme, Døgndrømme, bring mig en Kyst!

    Nej, borte er Drømme, borte er Dage.
    Jeg kan ikke standse, maa stadig drage …

    Sus hen da, Bølger i Tidens Rum!
    Jeg fanger Jer Pragt, mens I løses til Skum.”

  50. Af Jan Petersen

    -

    Lidt ligegyldig ævl om “Sneens fygende vintervise” er vel en OK adspredelse fra dagligdagens barske virkelighed – så fred være med de dagdrømme. 😉

Kommentarer er lukket.