Så nær, og dog så fjern

Af Kasper Støvring 160

 

En epifani

 

Vi kommunikerer med alverdens virtuelle venner, vi aldrig har mødt. Vi rejser til fremmede lande, vi har oplevet mange gange før. Vi ser nyheder om krige blandt folkeslag, vi aldrig havde skænket en tanke. Og vi spiser eksotisk mad, hvis smag vi dog for længst har vænnet os til.

 

For nogle er globaliseringen den virkeliggjorte utopi om den globale landsby. Jeg synes, den er rædselsfuld. Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide at rejse, og jeg er også på Facebook, holder af indisk mad og er optaget af borgerkrigen i Syrien. Men kommunikationsmidlerne, transportmulighederne, den multikulturelle basar og fjern-synet (med bindestreg) gør det paradoksalt nok svært at få et eksistentielt forhold til alle disse ting.

 

Det fjerne rykker tæt på, men forbliver underligt abstrakt. Verden forekommer os bekendt, uden at vi virkelig kender den; den er endelig slået med lighed, som Adorno skrev.

 

Men sådan var det ikke helt i gamle dage. I min ungdom rejste jeg med interrail tværs gennem Europa og var til sidst havnet i Syden. En dag havde jeg siddet i solen på en bar ved Adriaterhavet og drukket egnens gode vin. Mod aften var det så, at jeg blev vidne til det mest forunderlige og fremmedartede skue af sol, ild og lys, jeg nogensinde havde set.

 

Jeg sad lidt hævet over havet på et gammelt fæstningsanlæg og iagttog solnedgangens guld og gløden. Gennem en dis af kraftigt lysende kromgule farver viste der sig på utydelig vis noget, jeg skelnede som nogle både på havet og fjerne mure og tårne fra en by, der lå og bryggede langt ude i solbranden.

 

Himlen og havet var ladet med stråler fra solen, som hang der et fritsvævende bål højt oppe og dampede hele den lummerhede atmosfære gylden. Hvor havet sluttede og himlen begyndte var umuligt at afgøre, for selve synet antog karakter af ét stort, lysende uendelighedshav. Så fuldkomment havde lyset bemægtiget sig denne fjerne verden, jeg sad midt i, at alting syntes på nippet til at blive opløst i det åbne ildsvælg i himlen.

 

Det var et lys, jeg slet ikke kendte fra Norden, hvor nætterne om sommeren er anderledes blege. Der var så stille og højtideligt i luften i denne solnedgangsstund, hvor dag blev til nat, og hvor månen var på vej op derude, imens den på ejendommelig vis dryssede myldrende lysblink af kølige, blålige farver over havet.

 

Jeg blev ikke alene opløftet af det sublime syn, men også forundret. Det var netop ikke en af dens slags lykkelige oplevelser, hvor man ligesom får verden igen ved at opleve den på ny, når vanen brydes, og man pludselig for alvor får øje på det, der ellers er så velkendt i sit hjemlige dagligliv. Det var noget andet.

 

En følelse af at være tæt på, at få hold på noget, der i samme moment er forsvindende langt væk.

 

Når det fjerne forbliver fjernt, men bliver nærværende i fantasien, er vi tæt på det, Walter Benjamin kalder det auratiske: ”Et sælsomt spind af rum og tid: den enestående fremtoning af noget fjernt, hvor nær det end er.”

 

Men globaliseringen ophæver auraen og gør alting bedragerisk nært. Det er nok derfor, jeg savner min ungdoms rejse dengang i oldtiden i 1993.

 

Den besynderlige procession af små både bevægede sig langsomt gennem vandet mod den flimrende by i horisonten, der havde fået et rødgult skær af sunken sol. Den fjerne by syntes forvandlet til et forunderligt, himmelsk citadel. For det forekom mig, at ikke blot bådene, men selve byen slet ikke havde forbindelse med jorden og dens faste tyngde. Det var, som om den var født ud af havet og hævet op til et svævende luftsyn af en anden, en ny verden. En gylden stad i himlen!

 

En utopi, med andre ord, og hvis globaliseringen er den negative utopi, måtte dette altså være den positive. Og det hele foregik lige neden for mig, men alligevel uendelig langt ude, i et gådefuldt intetsteds.

 

Så nær, og dog så fjern.

 

 

Note: En epifani er et teologisk udtryk for en guddommelig åbenbaring. Jeg anvender dog udtrykket i en sekulariseret forstand, hvor det henviser til en pludselig tilsynekomst, en genfortryllelse eller indsigt i ofte hverdagslige sammenhænge. Jeg har oplevet eller lært noget, der forekommer vigtigt, men præcis hvad, det er, er straks vanskeligere at sige. Det gådefulde er en del af genren.

160 kommentarer RSS

  1. Af Kasper Støvring

    -

    Jesper, Nu var det før globaliseringen, cirka, men i øvrigt irrelevant, for at bo er noget andet end at rejse billigere, hurtigere, behageligere, oftere – det hele i en slet uendelighed af det samme ,som Hegel ville sige. OG som jeg vil sige om den dystopiske side af globaliseringen.

  2. Af Jesper Lund

    -

    Niels Lemche
    Mobiltelefonen har en afbryderknap. Den skal være off i en biograf. Den bør den også være i mange andre situationer enten for at være nærværende, ikke forstyrre andre eller for selv at indleve sig i omgivelserne. Personligt undrer jeg mig over løbere med headset i ørene. Jeg vil hellere være dus med himlens fugle på min løbetur, f.eks. lytte til årstidens nattergalesang.

  3. Af Kent Andersen

    -

    Kasper Støvring: Jeg bemærker, at du i dit indlæg aldrig taler om mennesker. “Den globale landsby”, og det at være “international”, handler udelukkende om mennesker. Du har boet i Afrika, USA og Tyskland. Ok. Har du personlig kontakt med folk fra Afrika, USA og Tyskland? Det er det relevante spørgsmål. Hvis ikke, så har du i min bog ikke oplevet Afrika, USA, Tyskland – og den globale landsby. Den globale landsby oplever man naturligvis ikke, hvis man ikke bruger den nye teknologi, og bevæger sig derhen (mentalt).

  4. Af Jesper Lund

    -

    Kasper Støvring
    Hvornår blev verden globaliseret i din forstand? Det må være efter dine længere ophold i Afrika, USA og Tyskland.

  5. Af Niels Lemche

    -

    KENT ANDERSEN, det er da nogle ultimative krav, du kommer med. Jeg har undervist både i Sydafrika og Tyskland som gæsteprofessor, kender adskillige mennesker personligt stort set fra hele verden; men kender jeg verden af den grund?

    Hvis du med globalisering ville sige, at vi alle skal være ens, at forskelle skal smelte sammen i den globaliserede landsby, har du ikke forstået meget– men det er nok heller ikke det, du mener. Det er ikke helt tydeligt, hvad du mener. Men ingen kan hævde, at vi idag ikke ved, hvad der sker rundt om i verden. Problemet er, at vi i ringe grad forstår, hvorfor det sker. Et andet problem er, at da vi ikke forstår, hvorfor det sker, fortolker vi begivenhederne ud fra, hvad vi selv mener om det. Det hedder eurocentrisme. Dvs, vi dan ner os et billede af det frem mede, hvorefter vi fortolker det fremmede i det billede, vi allerede har skabt af det. Et klassisk eksempel er orientalismen, som Edward Said så skarpt og præcist beskrev.

    Egentlig tror jeg, at Kasper Støvring blot ville fortælle om berigelsen ved at være på udflugt, og det kan, som andre har sagt, være i fremmede lande, men lige så godt på en løbetur i en park i København, eller på et museum foran et maleri, eller i en bog, eller i et teater eller opera, ja, hvor som helst.. Egentlig handler det hele om evnen til at lade sig begejstre af noget, at tage det ukendte op og bearbejde det hos sig selv. Om vi helt forstår, hvad vi har at gøre med, er egentlig mindre vigtigt — og sjovt nok, det her er meget postmoderne.

  6. Af Jesper Lund

    -

    Niels Lemche
    Hvorfor blander Kasper Støvring begrebet globalisering ind i sin fortællng om berigelsen ved at være på udflugt? Endda som noget rædselsfuldt.

  7. Af Maria Due

    -

    R. H. Kristiansen, din beretning om din bedstemor og om at ligge på isen og se på nordlys virker autentisk og bider sig fast som billeder.. Måske fordi jeg selv har haft nogle skønne oplevelser i stjernenætter på skøjtebaner. Jeg var som barn medlem af en skøjteklub, som overrislede den tidligere gårdsplads til ladegården til Aarhusgaard. Jorden menes at have været ejet af biskop Peder Vognsen af Hvideslægten, der skænkede den til kronen, hvorefter den kom til at høre under lensmanden, som en overgang var Marie Grubbes far. Det tænkte vi nu ikke så meget på, det var mere de tilbagevendende problemer med gamle skøjter, der ikke ville sidde fast.

    I øvrigt kan jeg ikke se, hvorfor alt skal handle om mennesker. Vi er mange, som er fuldt tilfredse med at være i naturen eller i ferierne vandre rundt i spændende byer og se på det, de kan byde på af kunst og kultur og at sludre lidt med dem, træffer ind i, hvor vi bor og når vi handler. Jeg har altid haft et stort behov for mulighed for stunder at være alene, og det er ikke fordi, jeg er asocial. Jeg voksede op i et stort gammel hus og en stor familie, og efter middagen gik vi for det mest hver til sit og mødtes igen til aftenkaffen. Under middagen og aftenkaffen blev der til gengæld snakket og diskuteret meget. Hvis en ung mand på interrail ikke kan drikke sig lidt tipsy i lokal vin og drømme sig væk i en smuk solnedgang uden at skabe forargelse, hører alting da op.

  8. Af Niels Larsen

    -

    En vandretur på stierne omkring og i Grand Canyon kan også anbefales for de eftertænksomme og andre med sans for naturens storhed. Specielt er solopgangen med dens spil i klipperne med farver fra de gyldne og gule med overgang til det purpurrøde et fantastisk syn. Både fra kanten og fra flodbredden ca. 1,6 km nede fra kanten.

    Fortsæt med Bryce Canyon med de monumentale søjler og fantastiske klippeformationer og derpå videre til the Rockies i Colorado. Slut af med en tur i Smokey Mountains i Tennessee.

    Efter den rejse føler man sig ydmyg – og har fået et indblik i epifani’en! (Hvis det må være en ateist tilladt at udtrykke sig således).

  9. Af Niels Lemche

    -

    JESPER LUND, det gør han på rygraden.

    NIELS LARSEN, det tror jeg nok, at du må. Det var jo der, bloggen begyndte, betagelsen over det mirakel (og heri heller ikke noget religiøst), som vores verden er.

    Og derved har Kasper fået skabt en bog som et hvilested, hvor alle kamnphanerne kan opleve, at vi egentlig er ens.

    Så kan vi starte forfra med at rive hovedet af hinanden i morgen.

    (men der må være nogle trolde, der sidder foran computeren og river sig i håret).

  10. Af Kasper Støvring

    -

    Jesper, fordi globaliseringen er med til at gøre os blaserte.

  11. Af Kasper Støvring

    -

    Kent, selvfølgleig har jeg da været i perosnlig kontakt. Det er jo det, der kendetegner den virkelige verden, modsat globaliseringens virtuelle.
    Nå, men jeg tror, du spiller dum. Men jeg vil gerne anbefale Safranskis bog “Hvor meget globalisering tåler mennesket”, der berører mange af disse ting.

  12. Af Jesper Lund

    -

    Min kæreste og jeg har planlagt en 6 ugers sejlferie primært i Limfjorden. Vi kommer fra København, så vi besøger lige Anholt på vejen til fjorden. Jeg er da rejselysten, men hvorfor bruge tid på at rejse til det fjerne fjerne, når det nære fjerne kan give lige så store oplevelser.

    Min kæreste kan godt lide at rejse til det fjerne fjerne. Hun kunne godt tænke sig gense Cuba, så det kan være vi senere på året rejser dertil. Man skal jo skynde sig at besøge Cuba inden landet kommer til blive en “slet uendelighed af det samme” pga. normaliseringen af forholdet til USA. Det er jo ærgerligt, hvis Cuba kommer ud af sin fattigdom. For så har vi europæere jo intet “autentisk” at opleve.

  13. Af Jesper Lund

    -

    Kasper Støvring

    “Jesper, fordi globaliseringen er med til at gøre os blaserte.”
    Blaserte? Det må gerne uddybe.

  14. Af Jan Petersen

    -

    Kan i øvrigt kun anbefale, hvis der er et ord/udtryk, man ikke forstår, så:

    Google f.eks – hvad betyder blasert – svar på f.eks ordnet.dk

    Betydninger – utilbøjelig til at blive begejstret eller imponeret over noget; sløvet over for indtryk

    😉

  15. Af Maria Due

    -

    “Blaserte? Det må gerne uddybe”

    Det har jeg allerede gjort. Lad være med at spilde andre menneskers tid.

  16. Af Jesper Lund

    -

    Jan Petersen
    Det havde jeg netop gjort, men inden min lange kommentar blev færdig, fik jeg lukket browseren og væk var kommentaren!

  17. Af Jesper Lund

    -

    Maria Due
    Spilde andre menneskers tid? I bund og grund spilder vi hinandens tid ved at deltage i debatter på b.dk. En af globaliseringens negative konsekvenser.

  18. Af Niels Larsen

    -

    NIELS LEMCHE

    Ja. Faktisk rart med en helle. Og godt at opdage, at vi stadig kan både begejstres og opføre os pænt overfor hinanden.

    (Men troldene har det uden tvivl svært!)

  19. Af Niels Lemche

    -

    NIELS LARSEN, en anden god ting at sige om denne blog: Man kommer ikke langt med emnet uden at have tænkt sig godt om, før man skriver. Det er også noget af en ændring, ogbemærk, jeg hænger ingen ud, vi er vist alle lige skyldige.

    Så som pædagogisk forsøg må man sige, at Kasper Støv ring har ramt plet.

  20. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos – at tænke sig om, ikke taste for hurtigt og bruge en stavekontrol . . . . kan vel også udlægges som en epifani (guddommelig åbenbaring). 🙂 Ingen specielle nævnt. 😉

  21. Af Niels Lemche

    -

    JAN P. “Ingen specielle nævnt”, vist ikke særlig godt dansk. Det er den med glashuset igen igen.

    Men forslag “ingen specielt nævnt” “ikke nogen specielt nævnt”. Det sidste er nok det bedste.

  22. Af Niels Larsen

    -

    NIELS LEMCHE

    Absolut en god ting. Måtte vi alle lære af det!

  23. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt kan jeg se, at Lemche stavekontrol nu virker. Det er da perfekt 🙂 Bortset fra det så mener jeg stadig, at man godt kan skrive “Ingen specielle nævnt” – underforstået “Ingen specielle (navne) nævnt”. Men jeg er da til enhver tid parat til en sproglig epifani (guddommelig åbenbaring), hvis nogen kan bevise det modsatte? 😉

  24. Af Niels Lemche

    -

    JAN PETERSEN, der er bare dårlig dansk. Så du fik ikke nogen åbenbaring i denne omgang.

  25. Af Jesper Lund

    -

    Det, som har forvirret mig, er Kasper Støvrings brug af ordet globalisering. Som det fremgår af hans tillægskommentarer. mener han med globalisering vores mulighed for at rejse udenlands på ferie som nu er tæt på at være uindskrænket.

    Jeg er så uenig med ham i hvornår denne form for globalisering startede. Han mener åbenbart at den først startede i slutningen af 1990-erne. Jeg mener den tog sin spæde start i 1957, hvor de første 26 Spies-gæster med tog drager til Mallorca. I de efterfølgende år bliver flere og flere danskere sendt på charterferie. I slutningen af 1960-erne var jeg som 15-16 årig selv på charterferie til Gran Canaria. Her var sløvheden for indtryk af kultur og natur allerede i gang. Det drejede sig om grisefester og en udflugtstur med bus, hvor man stod ud af bussen, hvis man gad, for at se på en bananplantage.

  26. Af Jan Petersen

    -

    ” der er bare dårlig dansk ” – i øvrigt meget enig. 😉

  27. Af jan sørensen

    -

    Du lever tilsyneladennde i en helt anden tid, Kasper.
    Men du må da pinedød forholde dig til virkeligheden i dag.
    Ikke på dine skjønne ungdomsminder.

  28. Af R.H. Kristiansen

    -

    Med den teknik vi blandt andet bruger her, er det svært at forestille sig , at vi ikke på en eller anden måde bliver mere ens. Vi bombarderes med de samme nyheder, med facebook, Twitter, digitale aviser/nyheder. Vi læser flere sprog og kan læse flere udenlandske aviser. 2 milliarder mennesker er på facebook. Vi finder de samme oplysninger og de samme beskrivelser på internettet. Algoritmer gør, at vi bliver mere sporet ind på, hvad søgemasinen ønsker for os. Vi har ingen indflydelse på det, der influerer os. De store aktører bestemmer for os. Vi tror selvfølgelig, at vi er helt frie. Søgemaskiner kan forekomme mig farlige for vores demokrati og noget, der kan kontrollere os akkurat som en tro kan styre masserne, hvis det bliver brugt bevidst. For vi kan nemt blive vildledte. Troen på, at alt findes i søgemaskinerne er nok ganske forloren. Bygningskulturen bliver mere ens. Kædeforretningerne findes over hele verden, som der blev rigtigt påpeget før.Tjenester som Netflix og HBO mm. gør at vi ser det samme, med små variationer. Jeg så en kroatisk serie for et stykke tid siden. Den lignede og lignede ikke danske tv serier, det var interessant at se skuespillere fra et tidligere østeuropæisk land. Kun ved at søge meget bredt bliver vores oplysninger fra søgemaskinen større.

    2. Verdenskrig havde ekstrem national indflydelse på et lille land som Island. Først blev landet okkuperet af UK og senere kom amerikanerne. Gradvist flyttede landbobefolknngen til hovedstaden for at arbejde for “kanerne”. Hele hovedstadsområdet var en kondyke og boligmangelen var stor. I Danmark skete det samme og var nok startet før krigen. Det var nærmest som en folkevandring. Det samme skete i mange lande. Det kan vi godt genkende.
    Mennesker flytter fra et land til et andet, somme tider på grund af fattigdom, krig, kærlighed, uddannelse somme tider af eventyrlyst.

    Internettet og de store IT aktører har haft mindst ligeså stor indflydelse på verden, som de store krige. Selvfølgelig kan man ikke sammenligne de menneskelige offre, som de store krige har forvoldt, med denne tids digitale æra, men ændringen er stor i alle lande. Noget er godt andet er dårligt. Globalt er det i hvert fald.

  29. Af R.H. Kristiansen

    -

    Der skulle nok have stået vildledt?

  30. Af R.H. Kristiansen

    -

    Rettelse
    søgemaskinen

  31. Af Jesper Lund

    -

    R.H. Kristiansen
    Vær opmærksom på at den 25. maj. træder helt nye EU regler for persondata i kraft, og det betyder, at alle virksomheder fremover skal have samtykke til at gemme dine personlige oplysninger. Samtidig kan du med de nye regelændringer til enhver tid bede en virksomhed om at slette dine data, hvis du vil.

    Min kæreste går meget op i det. Hun fandt frem til at google f.eks. har gemt nøjagtige oplysninger om vores sejlrute for vores sejlferie sidste år. Vi behøver ikke selv at holde rede i vores sejlrute. Vi kan bare kigge i googles logs:-) Det bliver nu muligt selv at styre hvor meget virksomhederne må gemme af oplysninger om os. De skal have eksplicit samtykke før de må gemme oplysningerne.

    Det er godt vi har EU til at beskytte vores integritet, så vi ikke bliver magteløse ofre for globaliseringen af personinformation.

  32. Af Jan Petersen

    -

    Så nær, og dog så fjern – tilsat . . . . En epifani . . . . lyder vel lidt a la gamle 68 hippier på speed. Ser frem til et lidt mere relevant indlæg. 😉

  33. Af R.H. Kristiansen

    -

    Jesper Lund
    I dag viser det sig, at Facebook selv gemmer nogle af dine indstillinger, efter at du har slettet dem. Jeg tror det var i DR jeg læste det i går aftes. Det er f.eks. I forbindelse med de reklamer brugere, der er på Facbook har søgt. De oplysninger kan du slette, men Facebooks egen indstilling gemmer en kopi og den kan du ikke slette. Du må kalde mig Mads, hvis ikke Google og Microsoft også gør det samme. Hvis du f.eks. går ind på Google, eller Microsoft vedrørende søgning, så skal du aktivt ind for at slukke for mange videregivne oplysninger og de dialogbokse er udformet således, at du ikke ved hvad der i virkeligheden bliver slettet. Det burde faktisk være således, at alt er tomt, når du køber computeren og du selv slår de ting til du vil acceptere, at andre får indsigt i. F.eks spørger Google dig, om du vi lade dem lette søgning for dig og have den funktion slået til. Hvis man ikke gør det tager søgningen længere tid. Hvis du gør det, ved de også meget om din færden og kan sælge det i reklameøjemed mm. Der er meget at tjekke for en forbruger og alle er ikke omhyggelige eller vidende om IT. Jeg husker at du fortalte om, at du har arbejdet med IT. Det er en fantastisk fordel. Jeg kan tegne i Revit, AutoCad, arbejde med hele Adobepakken, Exel, Word og et utal af andre programmer, men jeg er ikke så dygtig som en uddannet IT person, der ofte kender kender noget om sikkerheden. Jeg ved bare, at hvis jeg tegner noget nyt design, så slukker jeg for Wi Fi forbindelsen og gemmer oplysninger på en ekstern harddisk. Jeg bruger tjenesterne lidt på skift og sørger for at f.eks. mine broswerdata bliver slettet, så godt jeg kan. For ca. et år siden ændrede Microsoft deres dialogboks og gjorde det meget sværere at vide hvilke f.eks. browserdata, adgangskoder etc. blev fjernet og i hvilken grad. Der er så mange penge i skidtet, at de vil kunne sno sig, ligegyldigt hvad vi gør, men lovgivning er vigtig. Der burde faktisk lovgives om, hvordan deres dalogbokse vedr. personsikkerhed bliver udformet og det burde være ens på alle tjenester. Det er så spørgsmålet om stater, der gerne vil vide noget om deres borgere, ville gå med til den slags ensretning i personsikkerhed. De ville så muligvis bruge de netbaserede kriminelle og deres surfen rundt på det mørke internet, som en undskyldning for at vide mere om alle os alle. Bliver desværre nød til at arbejde nu. Hvis du svarer og det ikke bliver slettet p.g.a. manglende relevans, læser jeg det senere.

  34. Af J Nielsen

    -

    “For nogle er globaliseringen den virkeliggjorte utopi om den globale landsby.”

    Hvor alle kender alle.

    Jeg ser først og fremmest globalisering som et begreb relateret til markedet. Nedlæggelse af lokale markeder, fremkomst af et globalt.

    Der findes ikke længere isoleret handel og produktion i nævneværdig udstrækning. Enhver aktør skal forholde sig, om ikke endnu på global skala, så ihvertfald på kontinental. Lovgivningen er indrettet på at befordre denne tendens.

    Isolation fører til speciation. Inden for biologien vil det sige nye arter. Inden for vores art vil det sige nye kulturer.

    Globalisering fører derimod til udryddelse. Kulturelt set betyder det, at hvor man end rejser hen, støder man i højere og højere grad på mere af det samme. Forskellene udviskes. Ser man en rejsebog fra forrige århundredskifte er det slående hvor forskelligartet verden var. I dag er det slående hvor ensartet verden er blevet.

    Globaliseringen har vindere og tabere. Der er folk der ser deres verden forsvinde. Der er kulturer der går til grunde.

    Utopien tilhører vinderne. Som i ethvert lotteri er det et forsvindende mindretal.

  35. Af Niels Lemche

    -

    NIELS LARSEN m.fl, nu handler det her om epifani, åbenbaringer, specielle oplevelser, så hvis I vil have syn for sagen, nemlig kapitalens ligegyldighed over for mennesker, så tag en tur til Versailles og se på slottet. Derefter forstår man den franske revolution bedre. Problemet har altid været der. Bibelen er fuld af udfald mod uretfærdig rigdom. Faktisk er der klart et fattigdomsideal i begge testamenter. Og hvad har Bibelen at sige om mammon, pengenes “gud”?

    Men det ligger vist i den menneskelige natur: Nogle samler på tændstikæsker, andre på mønter — gangbare eller fortidige, nogle samler på land. Det er sådan set ikke problemet.

    Problemet med rigdom er, når den bliver målet i sig selv. Men læg mærke til historien: Når forskellene på rig og fattig bliver for stor, så hugger man hovedet af de rige, for de er få og kan ikke blive ved med at forsvare sig. Derfor skulle man, hvis man vil opstille nogle øjenåbnere, noget, der kan fungere som åbenbaringer (epifanier) for de rigeste, ja, så skulle man en skultur i bronze op foran alle børser i verden. Motivet skal være … en guillotine.

    (jeg kan ikke huske, om jeg har foreslået det før)

  36. Af Jesper Lund

    -

    R.H. Kristiansen
    Globaliseringen af vores personlige oplysninger er da i høj grad relevant for bloggens emne. Den er jo en konsekvens af vores anvendelse af de moderne kommunikationsmidler-og veje.

    Jeg har arbejdet i et specielt IT område, så jeg ved ikke særlig meget om, hvad der foregår bagom internet. Min kæreste har lidt kendskab til den nye datalovgivning. Hendes egen erfaring er, at i hvert fald google begår lovbrud, da det netop er svært at finde af, hvilke indstillinger, man har accepteret. Det halter med princippet om at man eksplicit skal acceptere, hvad google må gemme af ens oplysninger. Jeg må indrømme at jeg ikke selv har gidet sætte mig ind i mine egne indstillinger.

  37. Af Niels Lemche

    -

    Larsen, godt forslag:

    Og så kunne man have udskiftelige figurer i guillotinen, så at sige dagens politiker! Det bliver noget af en åbenbaring!

    Usmageligt? Da ikke noget i sammenligning med, hvad der ellers bydes på “inden for murene”.

    Men det er alt sammen tænkt i stil med romernes memento mori, at der på vognen bag triumfatoren stod en mand, der hele tiden skulle viske i hans øre: Husk, du er dødelig!

  38. Af Maria Due

    -

    “Inden for den sidste uge har undertegnede besøgt tre lande. Qatar, Oman og nu Sydafrika.
    Er på vej til Tyrkiet. Nok derfor at undertegnede ikke finder ligegyldige betragtninger så interesante.”

    Deri er du igen enig med Jan Petersen og Preben – alias Far Jensen, alias Bent og mange flere. Og så er det, at jeg funderer over, hvorfor I mon ulejliger jer med at skrive om det?

    Hvilket jeg nævner, fordi bloggens og Berlingskes blogforums udvikling i det hele taget har fået mig til at tænke på de mange og hede diskussioner om trykkefrihed, der fulgte i kølvandet af Muhammedtegningernes offentliggørelse. De blev bragt i et erklæret liberalt blad, som indenfor den seneste uge har været ude i en ny mediestorm, fordi chefredaktøren har meddelt, at det ikke er foreneligt med bladhusets regler, hvis medarbejderne møder på arbejde i shorts.

    Den efterfølgende forargelse var tæt på at udkonkurrere “dagens Trump”, og det skrev bladets kulturredaktør Palle Weis i går et yderst relevant indlæg om i avisen . Det er jo heldigvis stadig sådan, at det er arbejdsgiveren, der bestemmer påklædningen på arbejdspladsen, og i dette tilfælde at den ikke skal ligne en campingplads. Således er det heldigvis også Berlingske og den enkelte blogger, der bestemmer, hvad bladets debatforum må bruges til, men den balancegang har man indtil for nylig ikke gjort meget ud af.

    Resultatet har vi alle erfaret, og når der så endelig er en blogger, der griber ind og begynder at slette, råbes der op om censur. Men det er ikke censur af meninger at gribe modererende ind og slette det hav af vulgariteter, der har druknet de fleste debatter i de senere år. Det er sabotagen, der er censur, hvorimod modereringen er en reminder om rimelighed, og at frihed skal forvaltes under ansvar.

    Dette er Flemming Rose muligvis uenig i, men selv om dette ikke er en gudsbenådet åbenbaring,er det i hvert fald en dyrekøbt erfaring, og den har været længe undervejs.

  39. Af Kent Andersen

    -

    Kasper Støvring – 17. maj 2018 16:10:

    “Kent, selvfølgleig har jeg da været i perosnlig kontakt.”

    Dvs. det var i fortiden? Det var på dine rejser du havde disse “personlige kontakter” med udlændinge. Nu er du hjemme i Danmark igen, det er hverdag, og nu skal der skrives om oplevelserne med disse fremmede mennesker.

    Udlandet er ikke fortid for folk, der mentalt set rejser og oplever den global landsby. Endnu et indlæg, der afslører din manglende erfaring og viden med “den globale landsby”.

  40. Af Maria Due

    -

    Martin Jørgensen – 18. maj 2018 18:37
    “En hilsen fra balkonen eller er det epifani der forvirrer mit sind, når jeg læser kommentarerne fra de to ældre herrer som har domineret bloggen med deres utallige indlæg og åbenlyse glæde over at have scenen for sig selv.”

    Sådan har jeg ikke læst tråden, den har tværtimod glædet mig.

    Det er min erfaring, at mirakler sker. Små og store, og at det blot er et spørgsmål om at være opmærksom for at opleve dem. At de udebliver, når vi mest af alt ønsker dem, er ikke noget bevis for deres ikke-eksistens, og her kommer en meget lille beretning om et af dem. For mig kan vi sagtens kalde det gudgivet, og har man kendskab til den danske skat af sange og salmer vil man genkende underet i det små, i dette tilfælde i en østvendt vindueskarm.

    Blandt de mere feminine tiltag i nyere dansk erhvervsliv findes virksomheder, der handler med planter og frø og for en rørende beskeden fortjeneste formidler nænsomt emballerede havedrømme Fra en af dem fik jeg foræret nogle frø fra en latyrus, der efter sigende skulle være alle latyrus’ moder og i besiddelse af en særlig intens duft, der gik tabt ved den videre forædling. Som det ofte anbefales med frø som af latyrus, der kan være vanskelige at få til at spire, lagde jeg halvdelen af frøene i blød i lidt vand og var helt klar over, at der skulle de højst ligge et døgn, for ellers ville de være kassable, som det altid understreges i vejledningerne. Her skete der imidlertid det, at jeg glemte frøene i en uge, hvorefter almindelig fornuft burde have fået mig til at smide de små slimede og opløst frø ud. Men det kunne jeg ikke nænne og proppede dem i stedet i en urtepotte.

    Der er nu gået tre dage. I aftes så jeg til min forbløffelse, at fire små spirer havde mast sig op i urtepotten, i morges var de fem centimeter høje, og her i aften er de knap 10 centimeter og har to små grønne blade på toppen. I sandhed et vidunder af uventet livskraft, som meget af det, der i disse dage vælter op i naturen og vore haver og er en overvældende smuk gave.

  41. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due – 19:31

    Til dit sidste afsnit, så har jeg samme erfarin gi år med nogle få af mine store fræ egtl til franske anemoner. Jeg havde nogle få i vel 5 års tid to steder hos mig – men i enkelte år kom s ku nogle af bladene og s slut; men efter disse dræbesnegles ankomst har je været til påpasselig, da de åd fx nogle skønne valmuer jeg et år havde køb og andet .. men nu står min potte med de franske anmoner i fin vækst højere oppe, så jeg i går turde putte 3 mere i samme potte, udendørs.

    Jeg købt dem på Nivaagaards malerisamling, da jeg så udstillingen nu med Blomster-Jensen, som den danske maler kaldes – så fantastisk – og jeg skal derop igen og sammen med familien se parken med de mange rhododendron også i år. Den var helt fantastisk sidste år.

    Fil lige en melding fra Louisiana med smukt billede af parken der lige netop nu – en masse rhododendron i flere farver.

    Det er åbenbaringer – men Blomster-Jensen er helt fantastisk, hans malerteknig – ubegribeligt at nogen kan så naturtro i gengivelsen. Der har allerede være omkring 20.000 besøgende til udstillingen nu.

    Det kan være ren epifani. 🙂

    Smukke steder at tage til – faktisk året rundt. Kan anbefales.

  42. Af bent jensen

    -

    Til st øv ri ng: Dit debatoplæg handler om åbenbaringer og om globaliseringen, som du finder rædselsfuld. Når man så skriver om globalisering, sletter du med påstand om at man har skrevet uden for emnet. Men det var jo ikke tilfældet. Du virker ellers som en kultiveret mand, men hvorfor manipulerer og c en su re rer du så på den måde, at du under underlige påskud skjuler lange og seriøse indlæg om samfundet? Det er da tarveligt og ubehøvlet at lade folk bruge lang tid på at bidrage til dine debatter, og så bare holde dem for nar. Hvorved du er med til at håne ytringsfriheden og folkestyret.
    Det kan du ikke være bekendt.

  43. Af Maria Due

    -

    Birgit Hviid Lajer. Det var vinter, da vi var på Nivaagaard for at se den formodede Bellini, en tankefuld ung venetianer med blikket rettet mod noget ukendt og med en pragtfuld blå baggrund, der blev til vha. pulveriseret lapis lazuli. Mine forældre havde et billede fra Blomster-Jensens skole dateret året efter hans død. Tre lyserøde rosenknopper og nogle hvide blomster, som jeg ikke husker, hvad er, malet på mahogni. Desuden krakmandler. Det er ikke godt at vide, hvad billedet symboliserer., men det hvisker et eller andet 🙂 Tror jeg vil forære den nye ejer den bog, der er blevet udgivet ifm. udstillingen, som han sikkert ikke har hørt om.

  44. Af jan ulrik friis

    -

    Enig med Bent, og syntes heller ikke fair at mit lange indlæg af igår fredag 18:50, nu er blevet slettet?
    Min lange rejsebeskrivelse fra min rejse ind i Sverige her april/maj 2018.

    Min tårevædede beretning om et Sverige der nu er ved at lukke og slukke, for det er vel ikke betingelsen at en rejsebeskrivelse nødvendigvist i alt sin naivitet skal være postkort-positiv, om ikke den må vise skyggesiden!

    Jeg undlod endda beskrivelsen af min afstikker til Malmø, det får være en anden “god” gang!!!

    Jeg kan ikke lukke øjnene for virkelighedens Sverige i forfald, jeg så det med egne øjne, og jeg kan ikke lave om på virkeligheden, skyggesiden af det postkort Sverige eksempelvist Lemche her forsøger at fremstille for den undrende den chokerede verden udenfor, der overhovedet ikke fatter hvad Sverige har gang i ?

    En rejse ind i Sverige 2018 er hårrejsende, men vel ikke fair at derfor slette mine rejsebeskrivelser, min beretning fra skyggesidens Sverige, det svenske folk, om sang og latter der nu forstummer!

    Kasper om mit indlæg af fredag 18:50 er gået helt tabt, gensender jeg gerne mit indlæg om du vil, min rejsebeskrivelse fra et skyggesidens Sverige i forfald!

  45. Af Niels Lemche

    -

    JUF,

    dine fantasier om Sverige kan du beholde for dig selv. Har lige kørt gennem det skånske landskab i Østerlen. Det er ikke nemt at se, hvor forfaldet er henne.

    Så, Kasper, fint at du sletter det ligegyldige og perverterende. Du må også gerne tage dette svar væk.

  46. Af Niels Lemche

    -

    Og nu inden tæppefald: Det enestående ved den oplevelse, som Kasper Støvring beskrev i sit blogindlæg, v ar en engangsoplevelse. Den kommer aldrig tilbage, fordi den er sammensat af så mange forskellige ting.

    Her gælder, at vi virkelig ikke kan bade to gange i den samme flod. Dette skulle nok have været understreget også af os andre i debatten.

    Der er blevet længere mellem aha-oplevelserne, når man rejser, netop fordi de nu er der i så stort tal, at man ikke bemærker dem længere, men er blevet mæt.

    Det er sådan overalt i det moderne overflødighedshorn. Jeg pralede forleden af min samling af Der Ring-indspilninger. Jeg har tolv ialt, samlet over en lang årræke som vinyl, C D, DVD og video. Og sønniken grinte lidt og foreslog Spotify, som ikke sagde mig noget specielt; men han talte 72 indspildninger af Ringen op. Så hvis viikke kan få oplevelser som Kasper Støvrings, er det fordi vi er overmættede af indtryk.

  47. Af Anne Marie Jacobsen

    -

    Jeg fik en åbenbaring hvergang jeg kørte gennem Amerika. Nu var det 4 gang jeg gennemførte en sådan tur og hvergang den samme fattigdom uanset hvilken stat. Tænk hvor rige de kunne være hvis de bare havde lært at dele. Jeg havde de største forventninger til Amerika den første gang men fik en Jacob Holdt lige i ansigtet. Amerikanerne var utrolig gæstfrie når man først fik brudt isen og fortalt man kom fra Danmark. Det var dog kun de færreste der viste hvad Danmark var og befandt sig i det kolde nord. Når man forventer og håber man ser det bedste et land kan tilbyde og opleve en natur vi ikke selv kan byde på, ja så blev jeg både forfærdet og betaget. En åbenbaring kaldte jeg det.

  48. Af Helge Nørager

    -

    Jeg skrev engang, at mange “ser uden at se”.
    For de indtryk der rammer bevidstheden er kendte indtryk, kun afvigelser fra “normal” billede giver en respons til den højere bevidsthed.

    Derfor går mange igennem deres by eller omgivelser uden at se de mange små detaljer, det hele drukner i stress og jag.

    Kan genkende mange de oplevelser som andre har beskrevet i denne blog, men de sidste år er jeg nok mere begyndt at træne mere i at iagttage de nære ting.

    Når jeg dagligt går kattes madskåle rene, går det mig stadig trist at opleve alle de dyr som er døde i vandskålen, dens glatte sider er åbenbart ikke til at komme op af.
    Alle de helt små insekter der er samlet i de rester af tørkost der er skubbet ud af skåle, som jeg forsøger at undgå at feje op sammen med affald.
    Kattes skåle danner en hel lille egen verden.
    Og svært at undgå at blive trist når “gud” kommer med kosten og er altødelæggende for mange små dyr,
    Solen skinner og det er ikke helt så koldt mere, hvilket er godt.
    Men igen føler ofte at vi “ser uden at se”.
    Og her kan for mange indtryk måske være en årsag, som med virker til at vi bliver immune og reagere ikke på stimuli længere i form af krav om politiske forandringer.

  49. Af Kasper Støvring

    -

    Lemche, du skriver mange rigtige ting, men jeg vil gerne føje til, at det særlige, jeg prøvede at indfang i min lille tekst, var det, der er knyttet til det auratiske, den besynderlige vekslen mellem det fjerne og det nære på én og samme gang.

  50. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Så nær, og dog så fjern og så fuldstændig ligegyldig. Luk bloggen – den keder.

Kommentarer er lukket.