”Hvor der er liv, er der Long”

Af Kasper Støvring 137

Dengang, der var rigtige reklamer til, fandtes der en berømt plakat for cigarretten ”Long” prydet af et foto af den berømte popmusikerduo Nina & Frederik og ledsaget af teksten: ”Hvor der er liv, er der Long”.

 

 

Unægtelig et noget besynderligt slogan for cigaretter. Der er noget ironisk, måske noget komisk-naivt over den gamle reklame fra en helt anden tid, for 1000 år siden. Nu ved vi jo bedre, og det er vi på bedste demokratisk vis enige om. For cigaretter gør livet kortere, ligesom cigarettens liv selv er kort sammenlignet med cigaren og piben. Men i virkeligheden gemmer der sig et helt andet perspektiv i reklamen, som har at gøre med selve cigarettens væsen.

 

Cigaretten er forbundet med begæret, derfor hører det til myten, at der ryges efter mad og sex. Cigaretten lover øjeblikkelig tilfredsstillelse af et fysisk behov, selv om den altså er kortvarig.

 

Skønt cigaretten notorisk er forbundet med kræft og derigennem med sygdom og død, hører den alligevel til begærets, sultens, domæne: Med ligegyldigheden, der nærmer sig trods, over for sundhed og alskens oplysningskampagner, og bliver man afhængig, er det med cigaretten som med døden: Den står fjendtlig over for det sunde liv.

 

Frederik blev nogle år efter i øvrigt myrdet med to skud i hovedet på sin lystyacht…

 

Jeg så en cigaretrygende mand til en fest engang og kom til at tænke på salmens ord om en liden askebolig.

 

Han stod i det mørke hjørne i et sort jakkesæt med hvid skjorte. Lyset i rummet kom fra spotlys i gulvet. Manden var altså oplyst nedefra og op, så især to ting i hans krop trådte frem: Hænderne og ansigtet, der lyste op på den mørke baggrund og fik gullig, ligbleg farve. Manden stirrede tavst hen for sig i festens mylder og larm, og hans blik mødte i få sekunder mit.

 

Det var smerteligt alene at se på ham. Hans mund var trukket sammen på samme måde, som jeg havde set det på billeder af børn, der var blevet kvalt af røg, og de sure øjne stirrede nervøst frem for sig under brynene, der nærmest var vokset sammen og lignede en flagermus på vej ud i skumringen.

 

Kroppen var i ro. Kun i den dirrende hånd holdt han en cigaret mellem de lange, knoglede fingre. Røgen sivede langsomt op langs skikkelsen og indhyllede ham i en sky af blålig farve. Skikkelsen balancerede på kanten af lyset, snart inde, snart ude. Lyset fik det til at se ud, som om han ikke havde nogen underkrop. Det var nærmest blot en torso, en spøgelsesagtig silhuet fra en sløret skyggeverden.

 

Som han stod dér afsondret i hjørnet, var han hele tiden på vej til at glide ind i mørket, hvor han ville forsvinde, ligesom den cigaret han stod og røg. Selv skyggen gik nærmest i ét med denne mand. Det var svært at se, hvor kroppen endte, og den tomme luft begyndte. Grænsen mellem person og omverden syntes forsvundet.

 

Cigarettens liv er kort, og snart havde han røget den færdig. Da forsvandt han ud af lyskeglens stirrende hvidt. Lige så brat, han var kommet til syne, lige så brat forsvandt han igen. Tilbage blandt festens mange kulørte kjoler, jakker, smykker, pudder og parfumer var kun den grå bunke aske.

 

Det er cigarettens hemmelige væsen. Sympatien med døden, den store demokrat, der gør alle skæbner lige. Det er musikkens opstand mod demokratiet, havde man nær sagt, den romantiske ånds opstand mod oplysningen. Cigaretten hælder mod fortiden, vender ryggen til fremskridtet. Derfor er cigaretten blevet politisk suspekt.

 

Cigaretten gløder op et kort øjeblik; den er selve det korte liv.

 

 

 

Note: En epifani er et teologisk udtryk for en guddommelig åbenbaring. I en sekulariseret betydning henviser epifani til en pludselig tilsynekomst, en genfortryllelse eller indsigt i ofte hverdagslige sammenhænge. Man har oplevet eller lært noget, der forekommer vigtigt, men præcis hvad, det er, er straks vanskeligere at sige.

 

137 kommentarer RSS

  1. Af Maria Due

    -

    JENS HANSEN – 11. JUNI 2018 19:13

    Nej, jeg har ikke noget mellemværende med den kristne Gud, som jeg desværre aldrig har troet på. Men jeg ved, at du citerede fra en tekst, som blev brugt ved en begravelse af en stikker og dermed endnu en gang ophævede dig til at være den øverste dommer.

  2. Af Maria Due

    -

    JENS HANSEN – 11. JUNI 2018 17:24

    Jeg takkede på min farmors vegne og uddybede det lidt efter .

  3. Af niels peter lemche

    -

    MARTIN JØRGENSEN, det er jo rigtig, at ingen kender dagen; men derfor behøver man ikke ligefrem at invitere manden med leen indenfor.

    Jeg har kun ét ønske, ikke at være den sidste. Det er skrækkeligt, hver gang en god ven eller et familiemedlem går bort. Simpelthen. Tænk at være den sidste af ens kreds.

  4. Af jENS hANsen

    -

    AF MARIA DUE – 11. JUNI 2018 19:28
    “JENS HANSEN – 11. JUNI 2018 19:13
    Men jeg ved, at du citerede fra en tekst, som blev brugt ved en begravelse af en stikker og dermed endnu en gang ophævede dig til at være den øverste dommer.”

    Jeg citerer fra en salme som blev skrevet ca. fem hundrede år før de begivenheder, som du omtaler.

  5. Af Martin Jørgensen

    -

    Lemcke 19.41
    Uanset hvordan man vender og drejer det , så er det indiskutabelt at der altid er en der er tilbage som den sidste- trist ja – men så er der forhåbentlig de gode fælles minder, der kan leve videre på.

  6. Af Maria Due

    -

    JENS HANSEN – 11. JUNI 2018 19:45

    “Jeg citerer fra en salme som blev skrevet ca. fem hundrede år før de begivenheder, som du omtaler.”

    Ja, og det var sikkert helt tilfældigt.

    Niels Peter Lemche:

    . “Tænk at være den sidste af ens kreds.”

    Det var det, der skete for min farmor, og jeg mener ikke andet, end at man skal være meget forsigtig med at udtale sig om andres liv, deres livskvalitet og savoir vivre.

  7. Af jeNS haNsen

    -

    AF MARIA DUE – 11. JUNI 2018 20:07
    “JENS HA NSEN – 11. JUNI 2018 19:45
    Ja, og det var sikkert helt tilfældigt.”

    Tilfældigt er vist ikke det rette ord.
    Præsten som skrev den salme som du omtaler for fem hundrede år siden kunne næppe vide, at Danmark og danskerne først skulle omfavne og underkaste sig nazityskland og bagefter USA.

  8. Af Niels Poulsen

    -

    Birgit Hviid Lajer (16:17)

    Der er så meget, du ikke forstår. Du udstiller ufrivilligt din begrænsede videnshorisont.

    Det er almen viden, at der er en parallelitet mellem Osiris, Dionysos og Jesus.

    Det er ikke så underligt. Alle tre kulturer er landbrugskulturer og afspejler naturens død og genopstandelse gennem årstiderne.

    Kristendommen er en synkretistisk religion. Den er en kannibal, som indoptager og revitaliserer alle mulige hedenske myter og skikke. Det er ikke en svaghed, men en styrke.

    Min forståelse af det dionysiske princip hviler på Friedrich Nietzsches epokegørende “Tragediens fødsel”, som ændrede hele opfattelsen af antikken.

    Nietzsche en af de mest misforståede filosoffer nogensinde. Han var kritisk over for sin samtids kirke, men ikke over for Jesus. Men det kræver, at man nærlæser ham, og hvem gør det i disse Wikipedia-tider? Når han for første gang i “Den muntre videnskab” afsnit 125 skriver, at Gud er død, så er det et skørt menneske, han lader udtale ordene. Det er en vigtig pointe.

    Kristendommen er den danske kulturs kult. Gennem den gennemlever majoriteten af danskerne livets lykke og kriser.

    Så er der de få, som måske på grund af personlige skuffelser som i dit tilfælde har ekskluderet sig selv fra det nationale fællesskab. Fred være med det.

  9. Af Flemming Lau

    -

    Manden med leen “Døden” blev inviteret indenfor ved “syndefaldet” og er siden gået i arv ved avlen(undfangelsen). Meget kan man sige, men Døden er ihvertfald demokratisk. Og måske skulle vi også komme i hu, at han også kan være en befrielse, en udfrielse, en sparet lidelse. Vi er så privilligerede i den vestlige verden, at han er blevet en pestilens, men også en reminder.

    De fleste af os ville jo nok helst stadig have vor kære fædre og mødre, dejlige børn, venner, vor hengivne kæledyr omkring os nu og altid. Jeg ville engang, men det er bare ikke meningen med livet på jorden. Vi er ikke kommet hjem endnu!

  10. Af R.H. Kristiansen

    -

    Rettelse fra i dag den 11.06.2018.
    Lucky Strike hed cigaretterne. Y og u ligger ved siden af hinanden på min minitelefon.
    Maria Due
    Du skal ikke være i tvivl om J ens Han sen. Han ER GUD. Han er helt fejlfri.

  11. Af Helge Nørager

    -

    Nu er rygning ikke sundt, det ved alle vel i dag.
    Hvad få ved er at den næste bølge af bekymring over vores lungers helbred, vil komme fra biles dæk.
    Det er jo afsløret at f.eks disels bilers udstødning kun udgør 10% af partikelproblem fra biler, de andre 90 % kommer fra nedslidning af dæk og dårlige vejbelægninger.
    Med andre ord, bilkørsel er dødeligt for mennesker i et uhørt omfang.
    Men bilen er en hellig ko.

    Angående det politisk korrekte er hetz mod rygere helt hysterisk.
    Se bare på tegneserien Lucky Lukes udvikling.
    Da det skete grinte andre af mine advarsler.
    Nu ændres selv nobelpris modtagers teaterstykker for at tilfredsstille tides politiske korrekthed.
    Bogart mister smøgen i tidligere film også, er der ikke som kan se det er en glidebane, når vi ændre på fortidens kunst ?.

    Men rygning er ikke sundt, det ved alle, men der er ret meget der ikke er sundt, f.eks den massive luftforurening pga alle disse tåbelige biler.
    Og her er det den hidtil upåagtede som skabes af friktion mellem dæk og vejs jeg omtaler.
    Men her kan der jo ikke hetzes mod dem med en svag karakter og de socialt udsatte.
    Her vil problem blive skjult af alle de sundheds idioter i deres firehjuls trækkere med kildevand på plastflaske som standart tilbehør i hånden.
    Så er det lettere at rakke ned på en gammel piberyger som får stress af ikke at kunne nyde et eller 2 stop, for alle disse velmenende mennesker som i dag styrer og regulere de syges adfærd på plejehjem og hospitaler.

    Selv i en dårlig b film får helten en smøg før han bliver henrettet, på et dansk hospital nægtes de dødende retten til en sidste smøg.
    Her var et forslag til de politiske korrekte der ændre i film, fjern disse scener med den sidste smøg til den som skal henrettes.
    For i offentlige institutioner er den reduceret ud af livet, også for dem som er så syge at det nok ikke er det stop tobak der aflivede dem.

    Men vi ved alle det ikke er sundt at ryge, ok.

  12. Af Pauli Groth

    -

    Jens Hansen
    Nu ved jeg ikke, om du er typen der læser. Ellers kan jeg anbefale “Landsmænd” af Bo Lidegaard. Bogen giver et lidt mere nuanceret billede af Danmarks ageren under anden berdenskrig end du normalt fremturer med. Også i forholdet til jøder vil du kunne blive en del klogere. Jeg har dog en fornemmelse af, at du ikke er interesseret, for hvad skulle du så skrive om igen og igen her på Berlingske.

  13. Af niels peter lemche

    -

    HELGE NØRAGER, du kender forhåbentligt Tintin i Afrika — Ikeaversionen?

    Og så er Danmark ikke hårdt ramt af PC-manien i forhold til f.eks. Sverige og USA.

  14. Af Jens hAnsen

    -

    AF PAULI GROTH – 12. JUNI 2018 9:30

    Det er næppe forundt denne Pauli Groth at kunne læse.
    Egne holdninger har han heller ikke. Han synes bedst om andres.

  15. Af pauli Groth

    -

    Jens Hansen
    Det var blot et tilbud om at blive lidt klogere på historien. Det står dig frit for at fravælge hvad der ikke passer ind i dit verdensbillede.

  16. Af Kasper Støvring

    -

    Til alle: Hold jer til emnet (selv om Trump og Nordkorea er vigtige emner) og kom med argumenter eller andre relevante oplysninger i stedet for rene personangreb.

  17. Af Maria Due

    -

    Thomas Nielsens link – 11. juni 2018 13:52 – til sangen om den lille død passer perfekt til reklamen. De må være sådan cirka samtidige dvs. fra 1959. Ikke noget med Brorson, selv om han blev citeret af Støvring og havde en masse børn. Heller ikke noget med tung luthersk moral, kirkegaardske kvælertag og tidehvervsk fordømmelse. Endsige zionistisk propaganda med fem gange dagligt på knæ for Tommy Robinson. Støvring sletter opdragende, og ergo lever han stadig trods sine syner. Snart har vi lært et nyt ord. Epifani. .Det er sommer og haven er blevet til en vildtvoksende naturgrund. “Maiden’s Blush” i vase. Hun er mor til mange gode Austin roser. Ligesom “Aloha”, der er skønnere end nogensinde. Ikke noget memento mori i dag, professoren er faldet til ro med Tintin. Vi nærmer os Skt. Hans.

  18. Af Jesper Lund

    -

    Helge Nørager
    Din argumentationsmåde er følgende: Man skal ikke løse et givent problem, hvis der findes problemer, der er mindst ligeså store.

    Hvis det er måden, vi forholder sig til alle problemer på, så ville ingen problemer blive løst, da man altså kan finde et problem, der er større end det problem, som man fokus på.

    Så det er et fint mål at i 2030 er ingen unge startet med at ryge i Danmark. Det bakkes op af et flertal i Folketinget. Og det uanset at bilkørsel også bidrager til død og sygdom. På det område gør man faktisk også tiltag til at mindste risiko for død og sygdom.

  19. Af Helge Nørager

    -

    Jesper det er lidt en stråmand.
    Jeg skriver gentagende gange at det er ikke sundt at ryge.
    Men der skal være menneskelighed i indgreb i den personlige frihed,
    Og for rygere der er ved dø, er det ikke humant at nægte dem den lille glæde i livet som tobak kan give dem i de sidste uger dage, imedens de er på et offentligt sygehus eller plejehjem.
    Jeg ved ikke hvor grænsen skal gå, men det er som du beskriver Jesper et problem som burde aftage efterhånden som viden og livsstils ændringer sker.
    Men lad det dog ske i en takt som er menneskelig overfor de få som ikke formår at bryde deres afhængighed.
    Desværre tyder nye salgstal dog på at alle formaninger ikke virker, de unge er begyndt at ryge mere igen end for 10 år siden, hvem som så kan forklare dette.
    Og at jeg henleder opmærksomhed på en elefant i en glasbutik, er ikke det samme som at påstå jeg ikke mener at rygning er usundt eller bør begrænses.
    Jeg omtaler den historie forvanskning som sker, og den sociale tvang over for meget syge af hensyn til plejepersonale.
    Det burde kunne gøres anderledes uden at budskab om at det er usundt mistes.
    Så drop din stråmand…………………

    Og Niels ren griner med Tintin, og har da læst original mange gange, som du selv ved historien sker gennem en fortolkning.
    Men fortolkning er vanskelig når kilder ændres.
    Vel ligesom med bibler der er ændret gennem århundrede efter politisk behag.
    Det er afsløret gentagende gange på gamle bøger ved hjælp af røgten og andre analyser.
    Så egenligt er der intet nyt under solen når kunst osv ændres, blot er det efter min mening en glidebane mod totalitært styre, og ensretning af alle meninger.

  20. Af Martin Jørgensen

    -

    Strand Nielsen 11.06 1.40
    Om hang til epifaniske indtryk og Arbejdermuseet .
    Jeg husker også den meget vellignende figur af arbejderen der sad på sengekanten og prøvede at tage sig sammen til at komme igang med dagens slid,
    En åbenbaring ? Men ihvertfald en øjenåbner af de kummerlige forhold som tidens arbejderbefolkning måtte leve under.
    I små lejligheder med mange børn, hvor sovepladser til børnene blev skaffet ved at spisebordet blev vendt om , så kunne der ligge fire børn der.
    Det kunne jo ikke undgåes at luften i de små lejligheder med mange boende, blev indelukket og knap så behagelig .
    Den tids luftfrisker var stueplanter af typen duftgeranium , der blev rystet flittigt hvis man skulle have besøg.
    Så man kan kun have forståelse for at faderen prøver at styrke sig med en morgensmøg på sengekanten.

  21. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Poulsen – 20:44

    Håber, at du fik luft med din nedsættende bemærkning og ligedan fejle antagelse om, at jeg skulle have meldt mig ud af den danske kultur. Må jeg be’ mig fritaget for den slags.

    Nu er vi udenfor emnet – men mange religioner tager forskelligt til sig, det du kalder synkretistisk .. og nogle lider af ren ønsketænkning, som du.

    Der r intet fx ekstatisk over hverken Osiris eller Jesus – som en Bacchus.

    De er personlighedere i hver sin ret.

    Resten må ære misundelse – og rene påstande fra din side, og hvad angår Nietzsche, så var han ikke ganske normal! Han røg sikkert heller ikke. 🙂 Men alene forholdet til vist noget forskellig for de to personer: Bacchus og Jesus.

  22. Af Jesper Lund

    -

    Helge Nørager
    Min kommentar sætter din argumentationsmåde på spidsen. F.eks med din udsagn “Men rygning er ikke sundt, det ved alle, men der er ret meget der ikke er sundt, f.eks den massive luftforurening pga alle disse tåbelige biler.”.Jeg medgiver dig, at du ikke direkte skriver, at man ikke skal gøre noget for at stoppe rygning, men absolut heller ikke det modsatte.

    Din argumentationsmåde er velkendt og udbredt. Tvivles også ganske godt på klimaområdet.

  23. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Poulsen – fortsat

    Jeg måtte lige have fat i den unge litterat Rasmus Vangshardts bog: “”Livets febrile hemmeligheder”, da han netop nævnet N’s Tragediens fødsel, som du nævner, og hvo rjeg kan anbefale dig at læse siderne 129-130, hvor Vangshardt bla citerer Nietzsche for selv at have tilbagetrukket bogen, da den var for ham t se dårlig – i et senere forord til sin egen bog.

  24. Af Finn Bjerrehave

    -

    Nu blev cigaretten symbolet på friheden efter 1945, og næsten alle røg og dynamik samarbejde byggede et nyt Europa op, og desværre kom manden med leen i pensionsalderen, og samfundet havde fået det ultimative af rygeren , samt sparede pensionen kynisk sagt.
    Jeg har nu ikke røget i 50 år og savner det stadig, og udholder glemslen.
    Måske det eneste punkt Hitler fik ret, nemlig cigaretter skulle forbydes, men soldaterne fik stadig lov i begrænset antal, nemlig røg forbinder og desværre ødelægger, men passiv rygnings problem er stærkt overdrevet.
    Påstand 20 cigaretter om dagen er farligere for helbredet end 1 million bilers udstødning, og bolden er i luften.
    Ligkistesøm Finn Vig

  25. Af niels peter lemche

    -

    BIRGIT HVIID LAJER men Niels Poulsen har faktisk helt ret. Man kunne udvide hans paralleller ganske betydeligt men henvisninger til myterne om den unge guds død og genopstandelse i den Nære Orient, f.eks. i Digtene om Baal fra Ugarit (ca. 1300 f.Kr.), som overlever i den græske myte om Adonis (egentlig en afledning af Adonaj, “Herre”), der synker kraftløs sammen og dør i et salatbed (pas på salaterne, det er ikke sundt for helbredet!).

    Det er klart, at kristendommen i senantikken simpelthen ansatte Isis. På den måde skabtes en treenighed af Faderen (Osiris), Sønnen (Horus), og jomfru Maria (Isis), der igennem middelalderen havde nok så stor gennemslagskraft som den officielle. Den der helligånd er svær at få på plads.

  26. Af Kasper Støvring

    -

    Birgit, Nietzsches Tragediens fødsel er vel nok den vigtigste æstetikteoretiske bog, der nogensinde er skrevet. Også selv om forfatteren siden undsagde den.

  27. Af niels peter lemche

    -

    KASPER STØVRING, var der egentlig noget, som han skrev , som ikke undsage? Ellers sørgede hans søster vel for det.

  28. Af Kasper Støvring

    -

    Lemche, skal vi ikke bare, med Rifbjergs ord, sige, at han ikke er for fastholdere. Heller ikke ham selv.

  29. Af Helge Nørager

    -

    Jesper jeg er ikke kritisk overfor teorier om menneskets indflydelse på klima området.

    Det er igen en grov ståmand du kommer med ved at indblande andres argumentations teknik som udgangs punkt for noget meget slemt nemlig at betvivle menneskets indflydelse på klima og deraf følgende politiske problemer.

    Jeg vil næsten fristes til at skrive du ønsker at jeg skal blive muggen, for hvor har du det mindste belæg for at skrive jeg betvivler teorier om menneskets indflydelse på klima.

    Det virker derimod som om at ikke ved noget som helst af det omfang partikel forurening af dæk mod asfalt skaber.
    Du skriver meget om dine løbe ture, men har jeg ramt et ømt punkt med din bil ?.
    Tænk selv på dine dæks nedslidning osv, hvis du har en.

    Fremfor at mere end antyde jeg ikke anerkender menneskers indflydelse på diverse natur forandringer, inklusiv dæmninger og andet.

  30. Af Maria Due

    -

    Med munter sommerhilsen til Birgit Hviid Lajer, der ligesom jeg er blevet udstødt af visse nationale overmenneskerækker og gudsketakoglov for det. Uanset calypso mere sensuel end Nina & Frederik, og inden der gik Kirkegaard og Tidehverv i helligånden. Men det var jo også mænd, der malede de meget unge renæssancemødre.

    https://www.wga.hu/html_m/d/domenich/3/farnese.html

  31. Af jENs. hanSen

    -

    AF KASPER STØVRING – 12. JUNI 2018 11:43
    “Kom med argumenter eller andre relevante oplysninger i stedet for rene personangreb.”

    Kære Kasper Støvring.
    Jeg har prøvet at forklare dette nogle gange. Men du forstår det vist ikke endnu.
    Dit dobbelte bogholderi duer ikke. Hvor højreekstremisterne kan fylde din blog med personangreb. Men deres svineri må ikke besvares.
    Hvis du vil have en ordentlig debat Støvring. Så må du behandle alle ens.
    Jeg ved da godt, at lidt klappen på ryggen og skulderklap er vederkvædende for mange, dog ikke for undertegnede, men det giver ikke en god debat, at du pleaser den yderste højrefløj. Og sletter vi andres indlæg.

  32. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Peter Lemche – 14:13

    Det er ikke det jeg forstår ved noget dionysisk.

    Alle disse paralleler er underordnet – denne søgen efter en gud og alt det, der bedriver den kristne myte el andre tilsvarende. Der bliver jo også skelnet mellem appolinsk og dionysisk.

    Man kan nu engang ikke slå mennesker sammen på den måde, de har hver deres individualitet, selv om der forekommer ligheder.

    Jeg køber ikke disse tilnærmelser for at få tingene til t passe, hvis ens livsfilosofi ikke lige skulle rumme dette eller hint, så laver man lige en tilpasning og lyver hermed for sig selv og dermed andre i et forsøg på at virke smart og få tilhængere, ved ligfrem at sige: Jamen, det har vi også inden for vores. Løgn.

    Hvis det forstås – og ikke noget personligt herfra til hverken dig eller Niels Poulsen.

  33. Af Helge Nørager

    -

    “http://www.dmu.dk/Pub/FR780.pdf”
    Tung sag for dem som ikke kan engelsk og læse data i skemaer.

    “https://www.theguardian.com/environment/2016/sep/11/polluting-effect-wear-brakes-tyres-pollutionwatch”
    Lidt letter for de fleste.
    Osv

    Men 20 smøgere f.eks den gamle Viking, som nogle grøn Cecil ryger blev lokket over på, føj en nikotin bombe 1,2 mg pr gram, for en vægt på 1,2 g pr smøg.
    Den var styg, min fader forpester alt med dem, efter de kom frem, han var ellers til grøn cecil
    De fleste uden filter var på 1 g, og 1 mg nikotin.
    Jeg ryger selv ganske få, og det er kings, 2 -3 om dagen.
    Hvilket jeg gentagende gange er blevet bedt om at stoppe med, af velmenende mennesker.
    Det gør jeg sikkert også en dag, men har aldrig selv haft et forbrug som min fader eller lignende.
    Han blev i øvrigt også 82 og døde ikke af rygning.
    Men for Jespers skyld, jeg personligt har intet ønske eller behov for at der kommer 1 eneste ryger ,mere i verden.
    Jeg ville ønske denne skik kunne ændres. men det er altså en gamle tradition i nogle kulturer.

    Men meget skade skabes altså også af alt det kemi som tobak i en standart cigaret, er tilføjet, og det er jo helt lovligt.
    Måske en start kunne være, kun tobak uden kemi kunne bruges til cigaretter osv ?.
    Verden kan ændres men at miste fokus, og kun se på et emne som er politisk korrekt, og derved overse elefanter i glasbutikker kan let ske for os alle.

    Og fremfor alt denne modstand mod tobak, som alle er enige om, bruges som løftestang til at indføre lovgivninger der har et meget mere skræmmende perspektiv, nemlig hvad er det næste efter tobak.
    Jesper du burde vide at når alle love, regler, og teknikker er på plads, er emnet ikke så vigtigt.
    Emnet er tobak, men alle disse tekniker til censur og reguleringer kan let opstilles, det burde du vide bedre end andre.

  34. Af Kasper Støvring

    -

    Jens Hansen, jeg opfatter dig som en provokatør, der hele tiden prøver at indlede en slåskamp med folk, du ikke kan lide. Jeg tolererer det oftest, men jeg savner også argumenter, oplysning, relevans eller andet brugbart fra din side, ikke alle dine konstante one-liners. Og du kan tro, at jeg også sletter fra “højrefløjen”, nok mere end fra den anden side, og også for mindre ting end det, du ofte lægger frem. Modsat hvad du måske tror, så holder jeg af en god debat, og det skal der jo som bekendt flere anskuelser til at skabe.

  35. Af Helge Nørager

    -

    kan let omstilles,
    plejer ikke at rette selvindlysende fejl.
    Men denne gang, nok bedst

  36. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Kasper Støvring – 14:24

    Det ved du helt giver sikkert mere om end jeg, da jeg ikke er litterat – MEN hvorfor har man mon interesse i at fastholde noget, der må forstås som trukket tilbage af forfatteren selv. Han skrev den jo sum ganske ung, så .. ja, det forstår jeg så ikke – og er egtl ligeglad, forstået på den måde, at jeg korser mig her eneste gang, jeg (tildels) er nødt til at skulle beskæftige mig med både Schopenhauer og Nietzsche, disse fortidige koryfæer … men jo nødvendigt, hvis forfattere er inspireret af disse på den ene eller anden måde. Selv er jeg bedøvende ligeglad, fordi jeg ikke har brug for det.

    Forstå det positivt. Det er ingen kritik af dig eller andre.

    Men – alligevel tænker jeg altid: Arh, så se dog at komme bare lidt videre end denne fastholdelse – her tænker jeg på Niels Poulsen, som jeg opfatter ham ikke kun her men også tidligere. Så egtl nødtvungent med sådant for mig.

    Men – tak for svaret.

  37. Af Jesper Lund

    -

    Helge Nørager
    Jeg mente ikke, at du også anvender denne argumentationsform på klimaområdet, men denne argumentationsform er velkendt og udbredt også på klimaområdet. Og på andre områder.

    Jeg aner ikke, hvilke holdningerne du har på klimaområdet.

    Jeg har iøvrigt aldrig ejet en bil og andet motorkøretøj. Kun cykler.

  38. Af Helge Nørager

    -

    Så er vi mindst 2 der har samme statiske afvigelse.
    Og beklager min stråmand om du måske havde en bil.
    Men du forstod, at det kan virke ubehageligt at opleve.
    Og følte du måtte besvare mig. Hvilket jeg er glad for i mere end 1 forstand, for nu er vi da mindst 2 i DK som aldrig har haft en bil. 🙂
    Og oplever ellers der er mere end blot cykler som kan skabe enighed mellem os, læser altid dine indlæg.

  39. Af Jesper Lund

    -

    Helge Nørager
    “Jeg ville ønske denne skik kunne ændres. men det er altså en gamle tradition i nogle kulturer.”
    Min påstand er jo at tæt på alle rygere er startet med at ryge inden de fyldte 18 år. Jeg tvivler så på at de startede for at holde gammel tradition i hævd. Jeg kan ikke huske mine egne bevæggrunde for at starte med at ryge som 15-16 årig.

    Hvornår startede du selv med at ryge?

  40. Af Jesper Lund

    -

    Helge Nørager
    Jeg læser også dine kommentarer og finder at vi har nogle grundlæggende værdier til fælles.

  41. Af jeNS hAnsen

    -

    AF KASPER STØV RING – 12. JUNI 2018 15:16
    “Jens Ha nsen, jeg opfatter dig som en provokatør”

    Hvad mener de?
    Som et udgangspunkt nævner jeg aldrig navne. Jeg favner bredt.
    At andre så føler sig ramt og begynder med personangreb, det kan vist ikke bebrejdes undertegnede.
    Jeg bemærker, at du aldrig sletter personangreb rettet imod undertegnede.

    One-liners kalder du mine indlæg.
    Mange af mine indlæg er på flere hundrede ord.
    De omhandler historie, især den del af historien som vi alle helst skal glemme.
    De omhandler kristendom og salmer. Og kunst.
    Hvad mere kan man forlange?

  42. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due – 12:54

    Ha..ha.. – tak og sommerhilsen til dig også herfra, og så lader vi resten ligge og morer os. 🙂 Eller skulle jeg lige sige om dette unicorn, enhjørningen – en kapabel forskydning af seksualiteten til panden, må vi nok konstatere. Og morer os, når talen kommer på en enhjørning.

    Men – da mænd og deres patriarkalske tilbøjeligheder med også religion, hvor mænd som kvinder har indordnet sig eller er blevet tvunget.

  43. Af Helge Nørager

    -

    Hej Jesper, tak for respons.

    Meget kompliceret at svare på uden nogen får ondt i maven men vil prøve, og følgende er sandheden.

    Som 16 år gammel skulle jeg være som de andre og det indebar at trutte lidt i en chillum, de første mange gange var den eneste effekt en stor dosis nikotin, hvilket jeg forvekslede med en hash rush.
    Som ikke ryger kunne jeg vel intet andet, særlig kløgtig har jeg aldrig været 🙂

    Efter gentagende forsøg over mange mdr. begyndte jeg at indse det som påvirkede mig var cigaretter og ikke hash.
    Denne erkendelse kom da jeg røg noget som virkede, hash altså.

    Men det som trak mest var nikotin, senere i livet 1981 skete der triste ting som lærte mig at hash, kan have uforudsete bivirkninger i form af miljø og idioter.
    Men nikotin, den hænger stadig ved med 2-3 kings om dagen.

    Mine storebror røg i smug og fik kørekort som attenårig, ved at lyve, det var forældre løfte dengang i de kredse til børn, få et kørekort hvis du ikke ryger.
    Jeg nægtede at lyve og sagde sandheden stor skandale, og fik ikke køre kort.

    Min ældste bror kom jeg til at afsløre i hans tobaks forbrug, havde fundet 4 cigaretter på gulvet, og gav dem til far.
    Så var der øretæver til min bror, det var meget trist, og jeg lærte igen at forældre er røvhuller, for min glæde over at finde noget, blev til min brors øretæver, glemmer det aldrig, var kun 6 år.
    Men kort sagt blev afhængig af kings efter 1-5 års eksperimenter med hash.
    Start som 16 år gammel og det var nikotin som virkede de første mange mdr.

  44. Af niels peter lemche

    -

    Kort indlæg i filtret:

    Jeg prøver igen:

    BIRGIT HVIID LAJER, grækerne identificerede Dionysos med Osiris. Siger det ikke noget om, at man skal passe på med at forenkle Dionysosskikkelsen?

  45. Af Flemming Lau

    -

    Der er meget hysteri omkring røg, i forhold til hvad man ellers ryger på gennem livet.
    Betablokkere før eksamen, Crystal Meth, Kokain, Rosenkåls slankekure, løb i den indre by og skodtv.

    Vov at sætte tænderne i livet Er der aldrig nogen der har undret sig over at Herreværelset er fyldt med muntre mennesker, ved festlige lejligheder…?

    Frygten for at vågne op en dag og ikke kunne mærke sine ben, kunne jo være at man blot havde fået bortoperet sine arme. Det jordiske liv er for kort til ikke at nyde det ind imellem.

  46. Af Maria Due

    -

    JENS HANSEN – 12. juni 2018 15:52

    “Mange af mine indlæg er på flere hundrede ord.
    De omhandler historie, især den del af historien som vi alle helst skal glemme.
    De omhandler kristendom og salmer. Og kunst.
    Hvad mere kan man forlange?”

    Venligst kom med et par henvisninger.

  47. Af Helge Nørager

    -

    Jesper Lund som 16 år gammel.

    Kasper, forstår du ikke bringer mit indlæg, men det er Danmarks historie, min fortid kan ses i referat af folketingets debat om erstatningsloven oktober 1983, af retsudskrifter fra Københavns byret, af samme fra Horsens byret osv.
    Jeg skammer mig ikke over hvad skete og jeg gjorde hvad jeg kunne for at sende dem bag tremmer.
    Og hvad skete skabte lands forening mod vold.
    Første navn var landsforeningen hjælp voldsofre.
    osv det er historie og kan læses endog i guinness rekordbog, fra 1984 – 1990.
    Men sandhed er sandhed.

  48. Af Glenn Madsen

    -

    Apropos Nietzsche, at Gud var død var et kulturhistorisk faktum ifølge ham; det var ikke en dødsdom, han afsagde: Røg han? Andre røg dengang, og de lovpriste tobakkens evne til at forøge koncenrtrationsevnen. Det er nikotinen, der er det aktive stof. Man bliver sløv på en anden måde når man holder op med at ryge, men selvfølgelig er det bedre for helbredet.
    I dag er flertallet ikke-rygere. Rygerne går afsides, skiller sig ud for fællesskabet, det er vist kun småting. Man ynker dem lidt, synes det er synd for dem, men det må de jo selv om. At det skulle være politisk suspect? Måske i den forstand, at det er en belastning for samfundsøkonomien. Man kan bebrejde dem, at de lader hånt om sundhedsfaren, men jeg har aldrig oplevet, at nogle ligefrem har mistænkeligtgjort rygere. Jeg er selv ryger.

  49. Af niels peter lemche

    -

    GLENN MADSEN, det var et ganske udbredt synspunkt — i den forstand, du skriver — blandt teologer tilbage i 1960erne og 1970erne. Men hvor let det får folk til at gå amok, så man, da Tholkild Grosbøl-sagen kørte, fordi han offentligt havde sagt at Gud er død. Som en kollega, nu afdøde Gerd Hallbäck sagde: Grosbøl sagde jo ikke andet end, hvad alle mente, da vi var unge.

  50. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Peter Lemche – 16:32

    – det er vist da så grækerne, der forenkler her.

Kommentarer er lukket.