Burkaforbuddet for og imod (men mest for)

Af Kasper Støvring 457

 

 

Burkaforbuddet, der lanceres som et maskeringsforbud, har jeg ikke de stærke meninger om. Det løser ikke mange problemer; det er et af de mange små tiltag, der kunne undgås, hvis de få store tiltag implementeres: Stop for muslimske indvandring, herunder asylindvandring og familiesammenføring. Det skal kombineres med langt flere udvisninger og omfattende hjemsendelser.

 

Skal jeg alligevel vælge – og det skal man jo nogle gange – er jeg mest for et forbud. Det er dog et dilemma, for der er problemer med et forbud, hvis det betragtes som et indgreb i ytringsfriheden (om det så er det, er et andet godt spørgsmål, men i det følgende forudsætter jeg det).

 

Der findes liberale og konservative argumenter for og imod et forbud. Lad os se på de liberale først. Blandt de dårlige liberale argumenter for et forbud hører, at forbuddet beskytter kvinder, der lever under tvang.

 

Men langt de fleste vælger frit burkaen, også selv om det sker som følge af socialisering, der som bekendt kan være en slags umærkelig tvang. Desuden er det en del af mange muslimers kultur, som de har ret til at praktisere. Det er heller ikke vores (primære) opgave at løse problemerne internt i muslimernes kultur. Endelig: De kvinder, der påtvinges burkaen, hjælpes næppe: De risikerer blot at deres adgang til det offentlige rum (hvor forbuddet jo gælder) forhindres.

 

Der findes også et dårligt, eller i hvert fald relativt svagt, liberalt argument imod burkaforbuddet. Det er et abstrakt, principielt og universelt argument, der ofte fremføres af jurister: Vi skal tilstå andre de samme rettigheder, som vi selv nyder, også selv om vi ikke bryder os om det (tolerance-argumentet). Vil vi gerne selv ytre os frit, må vi også kunne lade andre gøre det, selv om vi er uenige med dem (Voltaire: Jeg afskyr Deres mening, men vil dø for Deres ret til at ytre den, osv.).

 

Her er det dog vigtigt at huske, at et burkaforbud ikke strider mod retsstaten; det rummer ingen personlig diskrimination. Kristne straffes også for at gå med burka. Forbuddet rummer dog en kulturel diskrimination; det rammer en muslimsk praksis. Men alle kulturer er ikke lige, og staten er ikke kulturelt neutral. Staten skal derimod fremme en bestemt udgave af det gode liv.

 

Derudover: Det fremgår ikke på nogen tvingende måde, hvorfor jeg skal tilstå andre nogle rettigheder, eftersom de – hvis de havde magt – øjeblikkeligt ville fratage mig mine rettigheder og forbyde mine muligheder for at leve det gode liv. Sådan som det gælder for måske hovedparten af muslimerne har i Vesten (undersøgelser har f.eks. vist, at omkring halvdelen af herboende muslimer ønsker sharia som en del af lovgivningen), i hvert fald burkatilhængerne. Tværtimod ville det være god logik netop at bekæmpe denne livsform – lad os kalde den islamismen – imens vi endnu har mulighed for det.

 

Et andet liberalt argument imod forbuddet lyder, at vi lever i et retssamfund, hvor det ikke er statens opgave at fremme eller forbyde en bestemt, partikulær opfattelse af det gode liv; bryder vi os ikke om ting, diskuterer vi dem i offentligheden og udøver pres i det civile samfund med henblik på at ændre forholdene.

 

Det er et noget stærkere argument, mener jeg. Men heller ikke her er det åbenlyst, hvorfor et forbud mod burka ikke kunne gælde. Vi forbyder mange andre ting; alt i selv et liberalt demokrati er ikke liberalt. Et godt eksempel er skoleloven. Der er visse betingelser, der skal være opfyldte, for at vi overhovedet kan have et liberalt samfund. Vi skal jo som bekendt ikke være tolerante over for de intolerante.

 

Så til de gode argumenter imod et forbud, og her deler liberale og konservative visse synspunkter. Hvis selv vores fjender nyder ytringsfrihed, véd vi i det mindste, hvor vi har dem; hvis deres ytringer forbydes, risikerer vi, at de vokser sig større i det skjulte og dermed bliver sværere at bekæmpe; desuden kunne vi selv tage fejl, det gør vi jo ofte, og hvis vi ikke har fuld ytringsfrihed, debat og pluralisme, forhindres vi i at blive klogere og udvikle bedre samfund.

 

Men hvilke vigtige indsigter er det så, at et burkaforbud forhindrer os i at få? Svaret er uklart. Måske fordi en burka ikke er en (traditionel) ytring.

 

Endelig til et godt argument for et forbud, et argument, jeg vil kalde konservativt (jeg har i hvert fald ikke set liberale argumentere på denne måde). Konservative begynder ikke med et princip, men med den antagelse, at moralske overvejelser er besværlige, midlertidige, ufuldkomne og kontekstafhængige. Moral handler om at afveje forskellige hensyn mod hinanden. Så alt det, jeg i det foregående har nævnt som argumenter for og imod, kan ikke stå alene hver for sig. Der findes intet moralsk trumfkort.

 

Det leder mig til min beslutning om at være for et forbud, om end jo tøvende. Argumentet, der altså heller ikke er et absolut eller principielt argument, er følgende: Et burkaforbud markerer, hvilken kultur, der nyder forrang i Danmark, og den kultur står i skarp kontrast til den muslimske; forbuddet markerer modstand imod den islamisering, som truer vores samfund, i hvert fald vores mulighed for at leve det gode liv; forbuddet er ét blandt flere tiltag, der gør det svært at praktisere islam i Danmark; og forbuddet understreger, at det ikke er særlig attraktivt for muslimer at søge ophold i Danmark.

 

Der kan tænkes flere gode og dårlige argumenter for og imod end dem, jeg har opregnet i dette indlæg. Lad mig slutte af med nogle overvejelser om burkaforbuddet, jeg skrev om i august måned for otte år siden:

 

”Symbolpolitik” – enhver kan høre, at det er et nedsættende ord for den slags politik, der i virkeligheden ikke betyder noget. Symbolpolitik har kun signalværdi, hedder det, og den reduceres til en ren markering uden reelle konsekvenser. Mange meningsdannere ønsker derfor at tage afsked med symbolpolitikken.

 

Men jeg vil vende det hele om og sige, at symbolpolitik er vigtig, ja, helt afgørende, fordi symboler og dermed den værdi og betydning, vi tilskriver ting og mennesker, rører ved det, der betyder allermest for os. Nemlig kultur, identitet og følelser.

 

Jeg vil føje til, at mange af vores problemer i mødet med andre kulturer, der ikke ét sekund tvivler på symbolpolitikkens betydning, består i, at vi har svært ved at udtrykke stolthed over vores egen kultur.

 

Burkaforbuddet, mener modstanderne, er ren symbolpolitik, det vil sige som en ligegyldighed uden reel konsekvens, fordi den angiveligt kun vil ramme ganske få mennesker. Det er, siger de, udelukkende udtryk for politikeres forsøg på at skaffe billige point. Eller det er ren chikane af et religiøst mindretal, og politikerne skulle hellere bruge deres kræfter på mere relevante ting.

 

Men fordi symbolpolitik er særdeles vigtig, er antallet af burkaklædte kvinder komplet uvedkommende. Det er signalet og markeringen, som jo i sig selv er symbolske handlinger, der er afgørende. Signalet består i at vise, at kvindeundertrykkelse strider imod dansk kultur. Og markeringen består i en vilje til at sætte vores kulturværdier igennem.

 

Her er vi så ved min afsluttende pointe.

 

Den stærkeste kultur vinder i længden, og Vestens magt er på retur til fordel for andre kulturer, der ikke tøver med at kæmpe for deres værdier. Kun ved at genbekræfte vores egen identitet kan vi gøre os håb om at integrere indvandrerne i vores kultur og styrke vores egne værdier.

 

Og her spiller symbolpolitik en afgørende rolle.

 

 

457 kommentarer RSS

  1. Af Niels Larsen

    -

    En kedelig tendens, som med stor sikkerhed vil brede sig i takt med at europæerne får endnu mere end nok: https://jyllands-posten.dk/protected/premium/international/ECE10781922/vold-mod-sorte-faar-italiens-racismedebat-i-kog

    Det bør politikerne have med i deres overvejelser om, hvorvidt asylretten/indvandringen skal begrænses.

  2. Af jan ulrik friis

    -

    Lemche, der er ingen her der opfordrer til selvtægt, men uden tvivel vil det gå over i borgerkrig, de der husker Jan Andersen der igen og igen advarer os imod den borgekrig der vil kommer over Vesteuropa som følge af Merkels åbne grænser, Jan Andersen er endnu aktiv på Ellemanns blog.

    De af os der vandrer med Gud behøver ikke at griber til, eller at opfordre til selvtægt, istedet bør Danmark nu stå vagt om de kristne værdier vores allersidste forsvar, og nu mere end nogensinde, for nu gælder det, om Danmark endnu ønsker at redde sig selv, ved ikke at tillade islamisk hedenskab på dansk jord!

    Jeg ser en dansk kvinde under angreb i overmod i retfærdighed forsvare sig, uden at en eneste dansk mand kommer hende til undsætning, inden politiet dukker op og giver hende en bøde, først senere finder politiet ud at hvem der er den skyldige og giver islamisten en bøde!

    HELTINDE må være vel den helt rigtige betegnelse i denne sammenhæng, en dag vil danskerne forstå!

    Alt denne ufred der kommer ind over grænsen sammen med islam, vil forsvinder igen sammen med islam, men altsammen kunne let være undgået fra start om Folketinget rettidigt havde udført deres pligt, og udvist en vilje til at beskyttet det danske folk ?

  3. Af Muhammad Malik

    -

    Som Dansker og Danskfødt, finder jeg den Danske indvandredebat absurd. Og den foregår på et meget lavt niveau.

    Det er en religiøs frihed at bære Niqab hvis man ønsker! Såvel som at ingen skal blande sig i andres omskæring eller ej.
    Disse er mærkesager i et tolerent samfund der respektere Gud og religion! Og Danmark skal retur til religiøs tolerence!

    Jeg så det nødvendigt at immigrere til min farfars hjemland i Tyrkiet, pga. af samme Danske intolerence. Og her er der religiøs tolerence, modsat i Danmark!

  4. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Muslimerne er et mindre problem. Det er typer som K VEST, Niels Larsen og Poulsen, Jan Petersen, Lau og Friis, der er Danmarks egentlige problem. Disse underlige fanatikere kan åbenbart uhindret sprede de mest vanvittige beskyldninger om alt og alle.

    Så længe de lovligt kan fremføre deres perverterede synspunkter kan Danmark sammenlignes med en bananstat i den mest primitive udgave. Det er utroligt, at de ikke for længst er uskadeliggjort. Hvor svært kan det være?

  5. Af niels peter lemche

    -

    JESPER LUND det er jeg også bange for. Jeg har hele tiden troet, at det var en ansat på løgnefabrikken og har et par gange fået ham til at gå i vandet. Men pdas, man skal aldrig lade sig fuldstændig overraske.

    Til Lau og Poulsen kun dette i denne omgang, at denne slåen alle i hartkorn — eksemplificeret ikke mindt i Larsen bidrag — gør det umuligt at få den samtale igang, der med tiden kan ændre på forholdene. Når man på forhånd har de holdninger de herrer har, så er al samtale umuliggjort og erstattet af konfrontation. Men selvfølgelig når de mest af alt læser deres egne vægaviser — for det er jo det, deres kilder til information er, selv om det idag er elektroniske vægaviser — så er det vanskeligt at træde det berømte skridt tilbage for at overveje, hvad det er, der står.

    Og derved er vi igen ved kernen i spørgsmålet om forbuddet: Fremmer det noget i forbindelsen mellem befolkningsgrupperne, eller er det kun med til at radikalisere den ene gruppe?

    I tredje klasse på Skovgårdsskolen — det har været i 1954 — kom en dreng hen til mig fra parallelklassen og sagde tak. Jeg spugte ham om grunden. Fordi du aldrig har svinet mig til, fordi jeg er jøde. I dag kunne det samme være sagt af en muslimsk dreng til en dansk, der ikke havde peget fingre af ham eller råbt efter ham.

    Hele manøvren fra de nationalkonservative er at drive muslimerne ud i en situation, hvor det kunne ende med borgerkrig — tæk på JUFs mange varsler, eller Poulsens m.fl. Så kan man fordrive dem med våbenemagt. Jeg ved, våde drømme!

  6. Af k vest

    -

    Nå, f il tre t er vist begyndt at kræve korte tekster (?), så nøjes her med at henvise til 16.01 under ældre indlæg i dag, og til læsning af sn ap ha nen, den korte, 24nyt.dk og black pi geon, der bl.a. fortæller om mer kels mi grant cri sis, om Sodoma og Gomorra tilstande, om at visse politiserende kvinder er en trussel mod vores civilisation (merkel, mogherini, plad der humanisterne, rødstrømperne, feministerne osv.), om at terror, krig og mas se d ød igen truer Europa.

  7. Af k vest

    -

    Nå, f il tre t er vist begyndt at kræve korte tekster (?), så nøjes her med at henvise til 16.01 i dag, og se sn ap ha nen og black pi geon, der bl.a. fortæller om mer kels mi grant cri sis, om Sodoma og Gomorra tilstande, om at radikaliserede kvinder truer civilisationen (mer kel, mog herini, plad der humanisterne, rødstrømperne, fem inisterne osv.), om at terror, krig og mas se d ød igen truer Europa!

Kommentarer er lukket.